Politikere stiller flere krav til gensplejset landbrug

Reglerne for kompensation til landmænd, hvis afgrøder bliver »forurenet« med GM-afgrøder, skal forbedres og forskningen i gensplejsede planter styrkes, hvis regeringen skal have vedtaget lovforlaget om »sameksistens« mellem gensplejsede planter og konventionelle og økologiske ditto.

Ønskerne til loven fremgår af de spørgsmål, som Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri (FLF) har stillet til fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) forud for udvalgets betænkning om lovforslaget. Betænkningen var varslet til onsdag i denne uge, men omfanget af spørgsmålene har udskudt betænkningen til 26. maj. Og så kan Folketinget stadig nå at vedtage loven om sameksistens, inden tinget går på ferie 4. juni.

Kompensation og forskning

Reglerne for kompensation til landmænd, hvis afgrøder bliver »forurenet« med GM-afgrøder, skal forbedres og forskningen i gensplejsede planter styrkes, hvis regeringen skal have vedtaget lovforlaget om »sameksistens« mellem gensplejsede planter og konventionelle og økologiske ditto.

Udvalgets interesse for spørgsmålet om kompensation fremgår tydeligt af den sidste sending spørgsmål, der blev besvaret tirsdag i denne uge. Heri beder udvalget ministeren svare på, hvordan landmænd, hvis afgrøder er blevet »forurenet« med GM-planter, kan få erstatning for tab »i de efterfølgende år, idet forekomsten af de uønskede GMO-inficerede frø vokser for hvert dyrkningsår?«

Hertil svarer ministeren, at der kun ydes kompensation for tab i det første år. Og efter en længere udredning om den sag når ministeren frem til, at »samlet set vurderes utilsigtet forekomst af GMO i en afgrøde ikke at have konsekvenser ud over dyrkningsåret.«

Lovforslaget lægger op til, at kompensation umiddelbart skal udbetales fra staten, og at der vil blive indført en »selvrisiko«, der i praksis betyder en nedre grænse for, hvor små beløb, der kan udbetales. Den grænse er ikke fastsat.

Det fremgår også af svarene til udvalget, at Fødevareministeriet anser det for sikkert, at der fortsat vil kunne dyrkes økologiske frø i Danmark.

Under forhandlingerne har også spørgsmålet om mere forskning i GM-planters gøren og laden i naturen været rejst af bl.a. socialdemokraterne og de radikale. Såvel Ritt Bjerregaard (S), Martin Lidegaard (R) og Kjeld Albrechtsen fra Enhedslisten har gentagne gange efterlyst mere forskning – om end af meget forskellige grunde, idet de tre kan betegnes som henholdsvis GMO-skeptiker, GMO-tilhænger og decideret GMO-modstander.

Sameksistens i flere lande

Reglerne for kompensation til landmænd, hvis afgrøder bliver »forurenet« med GM-afgrøder, skal forbedres og forskningen i gensplejsede planter styrkes, hvis regeringen skal have vedtaget lovforlaget om »sameksistens« mellem gensplejsede planter og konventionelle og økologiske ditto.

Mariann Fischer Boel svarer, at der ikke i lovforslaget er regnet med en særskilt pulje til ekstra forskning, men at der allerede i andet regi er afsat 32 mio. kr. under det økologiske forskningsprogram Føjo II, og otte mio. kr. under den såkaldte innovationslov. Også andre steder i diverse forskningspuljer kan der søges støtte til GMO-forskning af relevans for landbrugsområdet.

Samtidig med at FLF nu skal skrive betænkning, hvorefter Folketinget efter 2. og 3. behandling forventes at vedtage sameksistensloven, der bliver verdens første af sin slags, er en tilsvarende »sameksistensproces« undervejs i andre EU-lande. Det gælder f.eks. Storbritannien, Tyskland og Sverige.

Begrundelserne er overalt de samme: At man »ved rettidig omhu« forbereder ikke mindst landmændene på under hvilke omstændigheder, de i fremtiden vil kunne dyrke gensplejsede planter, selv om ingen GM-planter i dag står direkte på tærsklen til at blive dyrket i Danmark. u

Mere på ing.dk/ugens-avis

Læs Ingeniørens tema om gensplejsning