Politikere sender DSB til Italien efter nye IC4-penge

DSB må bruge sine egne penge til at få det bedst mulige ud af de upålidelige IC4-tog - også selv om det betyder, at IC4-materiellet aldrig når en standard, hvor de bliver i stand til at erstatte IC3-togene i landsdelstrafikken.

Sådan lyder budskabet fra politikerne til DSB efter en onsdag, hvor DTU-eksperter sagde god for IC4-togenes bremser og gav grønt lys for, at IC4-togene på ny kan køre med passagerer.

»Der skal ikke postes flere skatteyderpenge i IC4-togene, og hvis det betyder, at IC4-materiellet kun kommer til at spille en sekundær rolle frem til 2020, hvor vi forhåbentlig kan indsætte eltog mellem landsdelene, så er det helt fint med os,« siger Venstres trafikpolitiske ordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Ikke flere forhandlinger

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) bekræfter, at der ikke længere foregår politiske forhandlinger om at finde nye penge til DSB's fremtidige arbejde med at opgradere IC4-togene. Ifølge 2011-analysen fra Atkins kræver det nye bevillinger på mellem 400 og 800 mio. kr. til tekniske IC4-opgraderinger, hvis togtypen skal blive lige så driftsikker som IC3. Samtidig har Rigsrevisionen nu slået fast, at DSB har undervurderet omkostningerne til nye opgraderinger.

»Der sker ikke mere på den front. DSB har oplyst, at de kan fortsætte arbejdet med egne midler. Nu afventer vi i første omgang, at IC4-togene kommer tilbage på skinnerne med passagerer, og hvis der kommer en ny situation, må vi jo tage diskussionen op igen,« siger Henrik Dam Kristensen.

DF: Tag pengene fra italienerne!
Heller ikke Dansk Folkeparti er indstillet på at finde nye penge til IC4. Partiet satte for nylig hælene i, da Henrik Dam Kristensen foreslog at bruge nogle af de penge, som ellers var afsat til at sænke priserne på den kollektive trafik, til IC4-togene.

»Jeg har stor tiltro til, at den nye ledelse i DSB kan rejse til Italien og vride armene om på Ansaldobreda og på den måde få en kompensation, der kan bruges til det videre arbejde med IC4-togene,« siger Kim Christiansen, trafikordfører for Dansk Folkeparti.

DF-politikeren henviser dermed til det faktum, at Ansaldobreda i øjeblikket har store problemer med at levere IC4-tog såvel som IC2-tog i henhold til den leveranceplan, som man blev enige om i 2009, da Ansaldobreda og DSB indgik det store IC4-forlig. Ifølge denne plan skal alle IC2- og IC4-tog være leveret til DSB senest ved udgangen af 3. kvartal 2012 - en leveranceplan som Ansaldobreda med fuld sikkerhed ikke kommer til at leve op til.

Denne situation betyder, at DSB og Ansaldobreda i øjeblikket forhandler om en revideret leveranceplan, hvor DSB efter alt at dømme vil acceptere en senere levering mod yderligere kompensation.

IC4-penge på finansloven

Spørgsmålet er nu, om den videre finansiering af IC4-projektet vil ligge stille indtil efterårets finanslovsforhandlinger, hvor transportministeren får en ny mulighed for at finde penge til DSB. Denne mulighed udelukker man ikke hos regeringens støtteparti, Enhedslisten.

»Det er da en mulighed, som vi kan diskutere til den tid,« siger Enhedslistens trafikpolitiske ordfører, Henning Hyllested. Han fortsætter:

»Det helt afgørende for Enhedslisten er, at vi ikke vil lægge stemmer til, at der skal tages penge fra andre trafikprojekter for at finansiere IC4-skandalen. Derfor kan jeg da bestemt ikke udelukke, at vi vil være med til at finde nogle penge i finanslovsforhandlingerne.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Burde DSB ikke tage til de varme lande med følgende besked: Vi ønsker ikke at modtage flere tog end dem vi har fået. Hvad skal vi med 83 IC4 tog, som vi kun skal bruge i 7 år?

"Tusind tak for 42 tog. Vi ønsker ikke flere. Vi skulle betale 2,25 mia for 83 tog - I får nu 42/83-dele af 2,25 mia minus et passende beløb til dækning af ødelagt infrastruktur"

  • 0
  • 0

End ikke de 42 leverede tog vil med nogen sandsynlighed komme bare i nærheden af fuld drift.

[B]STOP det cirkus og STOP det NU.[/B]

Det er da tåbeligt, at forarbejde nye råmaterialer, når de halvfærdige tog alligevel i praksis bliver sendt direkte til omsmeltning.

Glem nu alle de kroner og timer,[B] der er brugt - de er tabt.[/B]

De fremtidige tab kan imidlertid undgås - og at undlade af sikre dette, burde være dybt, dybt kriminelt.

Lars :)

  • 0
  • 0

Kassen er smækket i! Sådan! Det skulle være sket for længe siden.

Det er rart at der ikke bliver hældt flere gode penge efter dårlige penge til et dårligt projekt.

  • 0
  • 0

Burde DSB ikke tage til de varme lande med følgende besked: Vi ønsker ikke at modtage flere tog end dem vi har fået. Hvad skal vi med 83 IC4 tog, som vi kun skal bruge i 7 år?

"Tusind tak for 42 tog. Vi ønsker ikke flere. Vi skulle betale 2,25 mia for 83 tog - I får nu 42/83-dele af 2,25 mia minus et passende beløb til dækning af ødelagt infrastruktur"

Fuldstændigt rigtigt antaget Michael, men mon ikke man forsætter leveringen for at have 41 sæt man kan "skrælle" til reservedele. ;)

  • 0
  • 0

Fuldstændigt rigtigt antaget Michael, men mon ikke man forsætter leveringen for at have 41 sæt man kan "skrælle" til reservedele. ;)

Jeg har en forventning om at der kommer max 8-12 IC4-sæt i brug på samme tid - jeg satte egentlig de restende ca. 30 til at være reservedelslager. Et lager på 70 togsæt synes jeg måske så til gengæld er at overdrive ;-)

Hvis vi accepterer ikke at få flere togsæt er Mafioso-Breda måske også mere tilbøjelige til at betale flere penge tilbage. Mht. tilbagebetaling: Er der nogen der ved, hvor mange penge vi HAR sendt sydpå og hvor mange vi tilbageholder til leverancen er fuldført? (Jeg frygter at jeg kender svaret...)

  • 0
  • 0

"DTU-eksperter sagde god for IC4-togenes bremser og gav grønt lys for, at IC4-togene på ny kan køre med passagerer."

Man har aabenbart flyttet godkendelsesansvaret fra Trafikforstyrrelsen?

  • 0
  • 0

Han udtaler "Jeg har stor tiltro til, at den nye ledelse i DSB kan rejse til Italien og vride armene om på Ansaldobreda og på den måde få en kompensation".

Ja for DSB har jo altid været kendt for deres forhandlingsævner og gode købmandsskab.

  • 0
  • 0

Tag et par stykker fra rigsrevisionen med.

Måske også B.S.Christiansen med en MG42 ved forhandlingsbordet. ;)

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker udtalte Mærsk Mckinney Møller engang at han aldrig fyrede en person for at begå en fejl. Men hvis han begik den samme fejl 2 gange var der ingen nåde.

Gad vide hvad DSB's undskyldning er for nu at overveje at handle med dem for 3 gang, hvilket jo tydeligvist er en kæmpe brøler. Det må efterhånden være tydeligt for enhver at AB er totalt uduelige til at lave tog.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg husker udtalte Mærsk Mckinney Møller engang at han aldrig fyrede en person for at begå en fejl. Men hvis han begik den samme fejl 2 gange var der ingen nåde.

Den gode Hr Møller sagde en gang.: En fejl er først en fejl, anden gang den begås. - og så falder der brænde ned.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten