Politikere overser effektive klimaløsninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere overser effektive klimaløsninger

»Det er lavteknologisk, det er nemt at udføre i praksis, og det giver hurtig og markant CO2-reduktion.«

Formanden for Ingeniørforeningens klimaudvalg, Søren Skibstrup, mener, at det er de oplagte argumenter for, at simple, men masseudbredte energieffektiviseringer ved hjælp af eksisterende teknologiløsninger er de mest suveræne værktøjer til at bekæmpe den globale CO2-udledning.

»Det nemme består i, at de enkelte aktører ikke skal foretage sig noget særligt revolutionært,« fastslår Søren Skibstrup:

Læs også: Fakta om energieffektiviseringer

Produktionsvirksomheden udskifter sine elektromotorer til nyeste og mest energieffektive model.

Boligejeren efterisolerer sit hus og installerer en varmepumpe og en solfanger på taget.

Bilkøberen vælger den mest energieffektive model i den pågældende modelklasse.

Nemme, hurtige og moderate investeringer for den enkelte aktør, men hvis aktører over hele kloden investerer på samme tid, vil effekten komme hurtigere og være større end alt andet.

Batter mere end flere vindmøller

Ifølge beregninger i IDAs klimaplan 2050 kan elbesparelser i industri og erhverv udføres så hurtigt og med så dramatisk effekt, at det for Danmarks vedkommende i 2030 og fremefter kan reducere de samlede årlige CO2-udledninger med næsten syv millioner ton CO2, sammenlignet med i dag.

Det er en langt større reduktion, end man i det samme tidsperspektiv ville kunne opnå med for eksempel en udbygning af vindkraftsektoren.

»Set i det lys kan det godt undre mig, at energieffektiviseringer fra politisk side ikke bliver betragtet som et mere selvfølgeligt og offensivt værktøj til at sænke Danmarks CO2-udledning. Det har aldrig rigtig fået den opmærksomhed, det fortjener,« siger Søren Skibstrup.

Han peger på det åbenlyse faktum, at energieffektiviseringer - i modsætning til andre af fremtidens grønne nøgleteknologier - ikke forbruger et råstof, hvorfor der heller ikke skal etableres omkostningskrævende anlæg til at udnytte det pågældende råstof, ligesom der heller ikke skal spekuleres på eventuel knaphed på det pågældende råstof. Både økonomisk og miljømæssigt er der derfor overvældende argumenter for at hente så store CO2-reduktioner som muligt ved hjælp af energieffektiviseringer.

Ingeniørforeningens klimaplan er et strategiforslag, der kan gøre Danmark CO2-neutralt i 2050. Og i planen står energieffektiviseringer som et centralt og helt uundværligt værktøj til at indfri målsætningen.

Dominerende energiselskaber

Når potentialet ved simple energieffektiviseringer er så overset i den politiske debat, kan det ifølge Søren Skibstrup hænge sammen med, at energiselskaberne er en så dominerende faktor i spørgsmålet om fremtidens klimavenlige energiforsyning - energiselskaber, der ganske vist udviser en åbenlys interesse for at kaste sig over energiproduktion fra vedvarende energikilder, men som jo i sagens natur kan skydes i skoene, at de ikke har den allerstørste interesse i at deltage i drastiske tiltag, der dæmper efterspørgslen på deres hyldevare, nemlig energien.

»Der kan siges meget godt om energiselskabernes indsats, men bundlinjen er, at de ikke påtager sig et tilstrækkeligt ansvar for at forfægte den kendsgerning, at det samlede energiforbrug ganske enkelt SKAL sænkes drastisk, hvis vi skal nå vores klimamål,« siger Søren Skibstrup.

Størst potentiale i industrien

Ifølge Ingeniørforeningen ligger det største og hurtigst realiserbare potentiale i industrisektoren.

»Både inden for byggeriet og inden for transportsektoren er der relativt klare lovkrav, der skærper energieffektiviteten,« siger Søren Skibstrup.

»Det er helt anderledes inden for industrien. Det er min påstand, at produktionsvirksomheder har fokuseret på at spare materialer og løn, hvorimod energien er blevet betragtet som noget, som var til rådighed. Politikerne har aldrig underkastet industrien samme kritiske lys som byggeri,« siger han.

Læs også:

Industri: Industrien kan spare enormt på eksisterende løsninger

Transport: Taxaer tvinges til at køre langt på literen

**Boliger: **Isolering kan halvere energiforbrug i parcelhuse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke en af årsagerne til den manglende politiske interesse er, at disse aktiviteter ikke er noget nyt, og derfor næppe vil give medieomtale. Kung-Fu-Tse har i sin tid sagt; "Små fordele forhindrer ofte store forretninger i at blive fuldført".
Derudover er der nok altid en skattevurdering i alle politikeres overvejelser. Statens indtægter skal hjem, på den ene eller anden måde. Hvis vi alle bruger mindre energi, er der jo mindre provenu til staten, og hvor skal man så få de penge fra?

  • 0
  • 0

Hvis man tror på CO2 religionen, og mener at der skal skæres i udledningen, kunne man for langt færre penge og langt større udbytte kigge lidt mod øst. Medens vi i Danmark snakker om en sparepære hist og her, et par mm mere isolering, diodelys på DVDspilleren etc., så kører varmeværkerne i det gamle USSR på fuldt drøn. Der er kun een indstilling af opvarmningen i de kilometervis lange betonblokke i det gamle øst her i vintertiden, og det er tændt. Hvis det skulle blive for varmt, så åbnes vinduerne.
Send en lastbil med termostater, gratis. Og lad mig så beholde min røde diodelampe og glødepære.

  • 0
  • 0

så kører varmeværkerne i det gamle USSR på fuldt drøn.

Prøv lige at checke de her data http://mdgs.un.org/unsd/mdg/SeriesDetail.a.... Jeg ved ikke hvor troværdige de er, og de nyeste er desværre kun fra 2006. Men hvis de er korrekte, så udleder hver russer 11% mere CO2 end os danskere. Jeg er bange for at klimaprofeterne ønsker større besparelse end de 11%. Så skift så den glødepære.

I Andre østland, f.eks. Polen, udledes der mindre pr. person end herhjemme.

  • 0
  • 0

»Det er helt anderledes inden for industrien. Det er min påstand, at produktionsvirksomheder har fokuseret på at spare materialer og løn, hvorimod energien er blevet betragtet som noget, som var til rådighed. Politikerne har aldrig underkastet industrien samme kritiske lys som byggeri,«

Enhver kompetent industrileder bekymrer sig til stadighed om at reducere ressourceforbruget per produceret enhed.

Det eneste sammenfattende mål, vi har for ressourceforbruget, er penge.

Det burde være en værdig opgave for en økonom at vise, at der hersker en høj grad af proportionalitet mellem penge- og energiforbruget.

Det vil skurre fælt i ørerne for magtglade bureaukrater, kulturpinger og politikere, at de skal holde sig fra suboptimal detailregulering, og overlade det til den frie konkurrence at gennemtvinge sparsom omgang med ressourcerne -herunder energien.

Den absurde detailregulering, differentierede afgifter og tilskud til energiinvesteringer, der indledtes med Svend Aukens kuldioxidafgift fra januar 1992, har således ikke medført en reduktion i det danske energiforbrug. (819 PJ i 1990 og 874 PJ i 2007)

Den har derimod medvirket til udflytning af energiintensiv produktion til bl.a. Kina, hvor energiforbruget per produceret enhed iflg. klimaministeresn bog "Da klimaet blev hot" er 6-8 gange større end i Vesteuropa eller USA.

Så fri os fra offentlige tilskudsordninger. De vil kun være til glæde for de bureaukrater, der har deres udkomme ved dem.

  • 0
  • 0

"de mest politsk oversete værktøjer".

Hvis man er så naivt at tro at politiker ønsker at nedbringe CO2 udledning, så tro om.

Politikerne ønsker "god mediadækning", en bredre beskatningsgrundlag og mere kontrol af råvarerne til energiproduktion.

Derfor ville alle alternative (fornuftige, billige) løsninger blive forkastet.

  • 0
  • 0

Et oplagt og dog uudnyttet potentiale ligger i effektivisering af energiselskabernes nettab.
Der er tab forbundet med at transportere energien ud til os forbrugere; Om den ene 1 kWh, jeg køber, ved kraftværket er startet som 1½ eller 2 kWh kan Dansk Energi eller Energitilsynet garanteret kan oplyse. Men der er tale om et mangecifret antal GWh årligt...

Det interessante er, at nettabene ikke kan undgås men med garanti minimeres; tabene afhænger således at nettets koblingstilstand og af det udstyr energien flyder gennem. I selv et lille elselskab er det i praksis umuligt at overskue, om nettet er koblet optimalt set i forhold til belastningsfordelingen i nettet. Der findes et antal professionelle netberegningsprogrammer tilgængelige, der kan regne på bl.a. den optimale koblingstilstand, på konsekvensen (også den tabsmæssige) af at skifte udstyr i nettet...

Her har vi et lille antal aktører, der skal foretage begrænsede investeringer i projekter, der er kendt stof...

Udover at disse selskaber sandsynligvist er nemmere styret end tusindvis af private virksomheder, endsige millioner af private husstande, hvilket gør vejen fra hensigt til resultat mere forudsigelig og realistisk, så har selskaberne (udover at tilfredsstille et politisk ønske om energieffektivering og begrænsning af CO2 udledning) en egeninteresse i minimering af egne nettab. Sparede nettab er direkte ind på overskudskontoen.

Dette skal ikke være i stedet for indsats i private husstande, indsats i private og offentlige virksomheder, ændringer i produktionsmønstret (fra kul til vind og lign.).
Dette skal være et supplement, der som jeg læser debatten af uransagelige årsager helt er udeladt.

  • 0
  • 0

Hvis man tror på CO2 religionen, og mener at der skal skæres i udledningen, kunne man for langt færre penge og langt større udbytte kigge lidt mod øst. Medens vi i Danmark snakker om en sparepære hist og her, et par mm mere isolering, diodelys på DVDspilleren etc., så kører varmeværkerne i det gamle USSR på fuldt drøn. Der er kun een indstilling af opvarmningen i de kilometervis lange betonblokke i det gamle øst her i vintertiden, og det er tændt. Hvis det skulle blive for varmt, så åbnes vinduerne.
Send en lastbil med termostater, gratis. Og lad mig så beholde min røde diodelampe og glødepære.

Det ville være en katastrofe at sætte termostater op, det betyder at hvis det er varmt nok i det første hus, så blokerer du varmen til de efterfølgende huse :)

Det er en dejlig serielt forbundet streng der går rundt, så det duer ikke at regulere på nogen af dem.

  • 0
  • 0

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at det hele er en streng.
Tænk at bare en radiator forkalker, så har du blokeret for varmen til hele resten af strengen... jeg tror det er en and du.
Det må også være uhyggeligt besværligt ved renovationer osv.

Men udover det, så fortalte min kone mig om hvordan hun som barn i Rumænien oplevede en jul at fyrbøderen på boligblokkens varmeværk var faldet i søvn, og radiatorerne kogte så malingen skallede af. De var bange for at de skulle eksplodere. Hendes far gik med en nabo ned til varmeværket og fik vækket den sovende fyrpasser og så fik de situationen under kontrol. Men de måtte alle holde sig langt væk fra radiatorerne for hvis de nu bristede....

  • 0
  • 0

Mon ikke også der er sket store forbedringer siden murens fald? Det er selvfølgelig behændigt hele tiden at ville forære nogle termostater til Bulgarien før man selv gør noget, hvis man reelt gjorde de hver gang den undskyldning har været brugt, så sad der Danfoss termostater hele vejen fra kraftværket til radiatorerne.

  • 0
  • 0

Hvis man går ind på ;
"http://www.withouthotair.com/"
henter bogen og ser på diagrammet på side 105, så bruger vi i Danmark samlet ca. 115 kWh pr. person pr. døgn i energi. Russerne bruger ca. 140 kWh pr. person pr. døgn, Sverige ligger på ca. 180 kWh pr. person per døgn og Island topper med 380 kWh pr. person per døgn! Bogen er i øvrigt meget spændende og kan downloades legalt.
Så måske skulle vi yder vores støtte til vores nære naboer i øst i stedet for ;-).

Men ja, det er svært at at få folk til at forstå, at der skal spares. Jeg mødte på et tidpunkt en dansk direktør i udlandet, der var igang med at bygge en fabrik i Centraleuropa. Han måtte direkte beordre entreprenøren til at forøge isolationen i taget fra 100 mm til 150 mm.

  • 0
  • 0

Hvorfor er det elektriske lys i S-togsvognene, men også i andre tog, tændt på højlyse dage??

Der må da kunne spares meget energi, hvis man slukker for det elektriske lys ved højlys dag.

Hvis man ændrer på vaneadfærd, vanetænkning og traditioner, ja, så kan selv simple ændringer reducere energiforbrug og miljøbelastning relativt meget.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Forbyd alle typer af reklamer; papir-, TV-, netreklamer m.m.

Vi undgår at skabe kunstige behov, vi spare penge på ''nå ja, dét er da også billigt, må hellere have et par stykker af dem'' og vore varer/produkter bliver billigere, når handlende ikke skal fodre reklamebranchen med de 20+ mia. som bruges på reklamer alene i DK.

  • 0
  • 0

Så måske skulle vi yder vores støtte til vores nære naboer i øst i stedet for ;-).

Hvis vi ser lidt længere frem, måske 10-15 år, så er nordsøens olie sandsynligvis brugt.
Det samme gælder nok for en stor del af oliekilderne i andre lande.
Hvis vi i DK skal bevare en høj levestandard, så skal vi være i front. Det hjælper altså ikke at tænke Lomborgsk, som du foreslår.

Noget andet er så om vi ikke skulle gå et skridt videre, og satse endnu bredere end besparelser og effektiviseringer.
Vi kan faktisk ende med at ikke kun levestandarden, materielt, men også livskvaliteten, materielt OG menneskeligt hæves.

  • 0
  • 0

Han peger på det åbenlyse faktum, at energieffektiviseringer - i modsætning til andre af fremtidens grønne nøgleteknologier - ikke forbruger et råstof, hvorfor der heller ikke skal etableres omkostningskrævende anlæg til at udnytte det pågældende råstof, ligesom der heller ikke skal spekuleres på eventuel knaphed på det pågældende råstof.

Hvis energi effektiviceringen er isolering, så forbruges der da for at fremstille isolering.
Hvis jeg skal køre i en mere energi effektiv VW, tja så skal den da også fremstilles.
Jeg forstår ikke helt hvad det er for gratis frugter jeg eller virksomheder kan "plukke"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten