Politikere: Nu må DSB leje erstatning for IC4
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere: Nu må DSB leje erstatning for IC4

Allerede inden et samråd onsdag eftermiddag i Folketinget om IC4-togene er oppositionen på krigsstien.

SF'eren Pia Olsen Dyhr varmer op til samrådet med et krav om, at DSB med det samme lejer nye tog til de danske pendlere.

»Sidste år tilbagebetalte DSB 500 millioner kroner til trafikministeren på grund af de forsinkede IC4-tog. Pengene er siden røget tilbage til statskassen og ser nu ud til at skulle bruges på helt andre områder,« skriver Pia Olsen Dyhr i en pressemeddelelse.

»Pendlerne skal ikke betale for den skandaløse historie med IC4-togene. Derfor skal pengene bruges på investeringer i togdriften her og nu. For eksempel kunne man forestille sig, at vi leaser tog i Tyskland for at forbedre kapaciteten, indtil IC4-togene engang kan tage over,« tilføjer hun.

Samrådet er indkaldt af Poul Andersen (S).

»Nu må vi have klar besked om disse IC4 dieseltog kommer til at køre eller ikke at køre, og hvor mange togsæt forventes i drift her inden sommerferien,« siger han.

IC4-toget er flere år forsinket, og DSB tvinges til at køre med skrotmodent materiel, hvilket ikke lokker pendlere fra bilen over i toget.

For et par måneder siden spurgte Poul Andersen, hvornår samtlige 83 IC4-togsæt ville køre med passagerer i hele landet. Carina Christensen lod DSB skrive svaret:

»Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvornår togsættene er klar til at køre sammenkoblede i landsdelstrafikken. Når de første togsæt er godkendt til sammenkoblet landsdelstrafik og sat i drift, forventer Ansaldobreda (den italienske togleverandør, red.), at der kan leveres op til 3 togsæt per måned,« lød DSB's svar.

Siden er det kommet frem, at udstødningen på de få togsæt, der er i testkørsel, gennemtærer på rekordtid.

Folketingets trafikudvalg har besluttet selv at tage til Italien og se produktionen af de forsinkede tog.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står sikkert skrevet et eller andet med små bogstaver på italiensk om at kontrakten ikke kan annuleres...

Eller også er det bare et kæmpe nederlag for DSB at skulle erkende at de tog fejl?

Det er ivertfald en MEGET ringe kontrakt hvis den ikke kan anuleres fordi leverandøren ikke har leveret.

  • 0
  • 0

De er fristende at mene, at DSB "bare" kan annullere kontrakten. Problemet er imidlertid, at DSB har forudbetalt ca. 70% af købssummen dvs. 3,5 mia kr., og det beløb vil formodentlig være tabt (??), hvis DSB annullerer kontrakten. Så DSB og nationen hænger på den. (Kilde: Svar på spørgsmål Spørgsmål nr. 298 af 4.4.08).
Det er vel i en situation som denne, at DSB's udsagn om den stærke kontrakt, skal stå sin prøve.
Er den stærk nok til at AnsaldoBreda kan opfylde sine forpligtelser?
Er den stærk nok til at DSB kan forlange delaftalen om IC2 (der først skal leveres når IC4-togene er leveret - hvem tør gætte på hvornår det sker?) annulleret med henvisning til de lange forsinkelser?

  • 0
  • 0

Måske ville det være bedst at droppe AnsaldoBreda, glemme de 3.5 Mia og få købt nogle standard el-tog fra f.ex. Siemens i stedet for!!

DSB har jo lige p.t. en projektorganisation siddende til at håndtere IC4 projektet - som dels koster ??? mio per år og dels indeholder folk man kunne bruge på et projekt som kan lykkes.

Men, så vil man jo tabe ansigt!

  • 0
  • 0

De er fristende at mene, at DSB "bare" kan annullere kontrakten. Problemet er imidlertid, at DSB har forudbetalt ca. 70% af købssummen dvs. 3,5 mia kr., og det beløb vil formodentlig være tabt (??), hvis DSB annullerer kontrakten. Så DSB og nationen hænger på den. (Kilde: Svar på spørgsmål Spørgsmål nr. 298 af 4.4.08).

Hvorfor fanden forudbetaler man de penge?

  • 0
  • 0

Hvorfor fanden forudbetaler man de penge?

Fordi det er almindeligt (og rimeligt) ved store kontrakter at der sker delbetalinger undervejs i leverancen / udviklingen.

Forudsætningen er selvfølgelig at leverandøren er seriøs og kunden holder leverandøren "i snor", så betalingerne svarer til de fremskridt der sker hos leverandøren.

Det synes desværre ikke at have været tilfældet med IC4 ...

Bjørn

  • 0
  • 0

[quote]Hvorfor fanden forudbetaler man de penge?

Fordi det er almindeligt (og rimeligt) ved store kontrakter at der sker delbetalinger undervejs i leverancen / udviklingen.

Forudsætningen er selvfølgelig at leverandøren er seriøs og kunden holder leverandøren "i snor", så betalingerne svarer til de fremskridt der sker hos leverandøren.

Det synes desværre ikke at have været tilfældet med IC4[/quote]
Ja, jeg ved godt at man plejer at udbetale dele undervejs, men det undrer mig at der allerede er udbetalt så meget når at leverandøren ikke har leveret.

  • 0
  • 0

Hvor meget på røven er AnsaldoBreda egentlig?

Hvis koncernen er god for de 3,5 forudbetalte milliarder må man vel kunne få hjælp fra den italienske stat til at få dem tilbage. Så kan AnsaldoBreda selv sælge deres spaghettilort til højestbydende - togene skal vel nok kunne indbringe en milliard eller to...

  • 0
  • 0

Den italienske stat har ikke ligefrem ry for at sælge ud af arvesølvet, så lur mig om ikke de ville være enorme modstandere af alle tiltag der vil skade deres egen industri.

Med hensyn til at DSB har investeret 70% af summen bør man tænke på det gamle poker råd om at en dårlig hånd ikke bliver bedre af at man smider flere efter den.

  • 0
  • 0

Med hensyn til at DSB har investeret 70% af summen bør man tænke på det gamle poker råd om at en dårlig hånd ikke bliver bedre af at man smider flere efter den.

Jeg tror da absolut også det er den vurdering DSB anlægger, og at det er grunden til at de ikke udtaler sig specielt meget, men bare forsøger at blive færdige: De penge der er brugt er brugt, og den yderligere investering der skal til for at få et godt tog ud i den anden ende er - øjensynligt - mindre end den der skal til, for at få f.eks. en fornuftig standard tyske tog hertil.

Jeg har fulgt IC4-eventyret de sidste snart mange år, og det er min opfattelse at DSB har anlagt et særdeles højt ambitionsniveau, som de tyske tog slet ikke lever op til. Det er min opfattelse, at man i DSBs ledelse udemærket er klar over at det koster nogle flere penge på bundlinien, og at forsinkelsen klart har reduceret den fordel der var ved selv at designe togene. Men ikke desto mindre er det dog sandsynligt at den mer-investering der skal til for at få et tog ud i den anden ende er mindre med italienerne end med "hyldevarer".

  • 0
  • 0

[quote]Med hensyn til at DSB har investeret 70% af summen bør man tænke på det gamle poker råd om at en dårlig hånd ikke bliver bedre af at man smider flere efter den.

Jeg tror da absolut også det er den vurdering DSB anlægger, og at det er grunden til at de ikke udtaler sig specielt meget, men bare forsøger at blive færdige: De penge der er brugt er brugt, og den yderligere investering der skal til for at få et godt tog ud i den anden ende er - øjensynligt - mindre end den der skal til, for at få f.eks. en fornuftig standard tyske tog hertil.

Jeg har fulgt IC4-eventyret de sidste snart mange år, og det er min opfattelse at DSB har anlagt et særdeles højt ambitionsniveau, som de tyske tog slet ikke lever op til. Det er min opfattelse, at man i DSBs ledelse udemærket er klar over at det koster nogle flere penge på bundlinien, og at forsinkelsen klart har reduceret den fordel der var ved selv at designe togene. Men ikke desto mindre er det dog sandsynligt at den mer-investering der skal til for at få et tog ud i den anden ende er mindre med italienerne end med "hyldevarer".[/quote]Det sjove er at de fleste passagere (inklusive mig selv) er bedøvende ligeglade med både udvendigt og indvendigt design - de vil bare have noget som er nemt og komfortabelt. Det sidste har DSB vel som sædvanlig nedprioteret.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten