Politikere dropper Femern-høring med kritiske fagfolk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politikere dropper Femern-høring med kritiske fagfolk

Illustration: Femern A/S

Offentligheden nægtes fortsat indsigt i det økonomiske grundlag for den 62 mia. kr. dyre Femern-forbindelse. Det er konsekvensen af en kovending i Folketingets transportudvalg. I april blev udvalget ellers enige om, at ville afholde en høring om Femern-forbindelsen. Her skulle embedsmændsmænd fra Transport-, Bygge- og Boligministeriet, Sund & Bælt og datterselskabet Femern A/S debattere med nogle af de kritikere, der har påpeget svagheder og manglende dokumentation i de trafikprognoser og økonomiske beregninger, der hidtil er blevet offentliggjort.

Ophavsmanden til forslaget om høringen, Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, håbede også at få offentliggjort de undersøgelser, som ministeriet, Sund & Bælt og Femern A/S i dag hemmeligholder.

Læs også: Omsider en høring om Femern: Får vi så de hemmelige trafikprognoser?

»Hvis kritikerne skal have en levende chance for at finde ud af, hvad der op og hvad der er ned i trafikprognoserne, skal de jo have den samme viden som repræsentanterne fra Femern A/S, Sund & Bælt og ministeriet. Men jeg ved endnu ikke, om vi kan få rapporterne udleveret,« sagde han i begyndelsen af april.

Skulle 'aflive myte' om manglende trafik

Enhedslisten er sammen med Alternativet de eneste partier, der står udenfor aftalen om at bygge den 62 mia. kr. dyre tunnel til Tyskland. Alligevel var det lykkes Enhedslisten at få opbakning fra aftalepartierne til at arrangere en høring.

»Holdningen fra forligspartierne var, at når der nu ikke var noget at skjule, så kan man lige så godt få alt frem, så man kan udrydde myterne om, at der vil mangle trafik til at få forbindelsen til at løbe rundt,« fortalte Henning Hyldested.

Efterfølgende blev der nedsat et underudvalg, der skulle arrangere høringen, bede om at få de hemmeligholdte undersøgelser og indbyde kritikere til at gøre politikerne og befolkningen klogere på forbindelsens økonomi. Underudvalget bestod af Hans Christian Schmidt fra Venstre, Rasmus Prehn fra Socialdemokraterne, Hans Henrik Brodersen fra Dansk Folkeparti og forslagsstilleren Henning Hyllested.

Flertal har fortrudt

Men underudvalget nåede aldrig at blive indkaldt, for på transportudvalgets møde i torsdags, fik forslagsstilleren at vide, at flertallet for at holde en åben høring var væk.

»De andre partier har simpelthen fortrudt, at de var gået med til at holde en åben høring om Femern-Forbindelsen. Nu siger de, at der ikke er nogen grund til at skabe unødig opmærksomhed om beregningerne og trafikprognoserne, fordi det kan føre til forsinkelser af projektet. Men det er jo helt tosset, for det er kritik, der allerede er blevet fremført flere gange,« siger Henning Hyllested i dag.

Læs også: Nu skal Femerns tyske trafikkonsulenter kvalitetssikre deres egne prognoser

I stedet for en høring, vil et flertal nu bede den ansvarlige minister Ole Birk Olesen (LA) og hans embedsmænd om at stille op til en teknisk gennemgang af projektet, fortæller udvalgets formand Lennart Damsbo-Andersen (S), der benægter, at en åben høring overhovedet har været på tale.

»En åben høring var aldrig på dagsordenen. Desuden handler det ikke om, hvad offentligheden skal have at vide, men om hvad medlemmerne af transportudvalget har krav på og brug for at få at vide. Der vil vi hellere bruge det redskab, der hedder, at vi kan kræve en teknisk gennemgang, hvor ministeren skal stille op og informere om projektet.«

Enhedslisten: Teknisk gennemgang er værdiløs

Men betyder det, at medlemmerne vil få de undersøgelser og rapporter at se, som hidtil er blevet tilbageholdt?

»Jeg går ud fra, at vi vil få alle trafikprognoserne – både dem fra Storebælt og Femern Bælt – at se. Når vi beder om en teknisk gennemgang, skal vi jo have alle de relevante informationer.«

Læs også: Danmark haster videre med Femern-tunnel trods manglende godkendelse

Udsigten til en teknisk gennemgang kun for transportudvalgets medlemmer stiller imidlertid ikke Henning Hyllested tilfreds.

»En teknisk gennemgang er jo ingenting værd. Jeg kan da ikke sidde til en teknisk gennemgang og på en kvalificeret måde at fremføre den kritik, der er kommet fra fagfolk som Knud Erik Andersen (tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, red.) og Hans Schjær‐Jacobsen (civilingeniør med fokus på risiko og usikkerheder ved store anlægsprojekter, red.),« siger Henning Hyllested.

Læs også: Prognose: Femern-tunnel kræver stort trafikspring for at klare sig

Ikke sikkert trafikprognoser bliver offentliggjort

Flertallet i Transportudvalget er ifølge Lennart Damsbo-Andersen åbne overfor at afholde en høring efter den tekniske gennemgang.

»Det må vi diskutere, når vi har haft mødet med ministeren,« siger han. Han kan imidlertid ikke garantere, at kritikkerne kan se de hidtil hemmeligholdte undersøgelser, som transportudvalget håber at få præsenteret.

Læs også: Prognoserne for Femern-trafikken drejer rundt, rundt, rundt - rundt, rundt, rundt

»En teknisk gennemgang er et lukket møde, som der ikke må refereres fra. Så det er kun ministeren, der kan beslutte, om undersøgelserne skal offentliggøres.«

Enhedslisten: Lukket proces vil fortsætte

For Henning Hyllested peger udvalgskollegernes beslutning om at droppe høringen kun i én retning:

»Da vi blev enige om en åben høring, sagde de andre, at der ikke var nogen grund til at skabe myter. Men nu lukker de hele processen igen. Og jeg tror sgu ikke, vi nogensinde får den åbne høring. Det er som om, at det faktum, at der allerede er brugt fem mia. kr. på projektet, er blevet et argument i sig selv for bare at fortsætte og bruge de resterende 57,« siger han.

Læs også: Politisk finte: Danmark bruger 13 milliarder på Femern-forbindelse før tysk godkendelse

Ifølge Lennart Damsbo-Andersen vil den tekniske gennemgang tidligst kunne ske efter Folketingets sommerpause.

I 80' havde vi et godt og solidt demokrati, hvor vi blev hør og kunne gå op til en minister og tale direkte med dem, men det tynnede langsom ud og nu er de forskanset både fysisk og psykisk mod demokratiske spilleregler, det er en saga blot.

Rundt omkring i verdenen har diktatorer meget let kunne tage magten, det vil nok tage et årti før DK falder til en diktator.

  • 28
  • 3

| Nu siger de, at der ikke er nogen grund til at skabe unødig opmærksomhed om beregningerne
| og trafikprognoserne, fordi det kan føre til forsinkelser af projektet.

Når jeg læser sådan noget, så begynder jeg at blive alvorligt bekymret, for så må der være noget politikerne gerne vil skjule.

Vil de beskytte incompetente ansatte i trafikministeriet og/eller incompetente folk i Femern A/S?

  • 24
  • 2

Femern er et politisk ønske, det er politik, ikke logik.

Et flertal i folketinget, demokrati, ønsker forbindelsen, så er den ikke længere.

  • 7
  • 8

Det med at fagkundskaben skulle nyde særlig adgang til beslutninger er da netop demokratisk. Frihed for Loke såvel for som Thor

Bortset fra det bør man også lytte til kritikere. Og hvis man ikke ønsker at lytte uanset er det trods alt bedre at aflyse og ikke spilde deres tid.

Fri konkurrence på færgeruterne burde være indført forlængst i øvrigt

  • 12
  • 0

Et flertal i folketinget, demokrati, ønsker forbindelsen, så er den ikke længere

- mon ikke den er lidt længere?: Hvis man vil bruge omkring Gkr. 60 af vore fælles midler på et enkelt (omstridt) projekt, er det vel rimeligt, at det fulde beslutningsgrundlag offentliggøres?!

(I andre tilfælde (anskaffelse af kampfly fx.) kan der være nationale sikkerhedshensyn at tage, hvilket dog næppe kan gøres gældende i denne sammenhæng).

  • 16
  • 1

Det er det rene vanvid at brænde så mange penge af på denne ide....brug istedet pengene på en Kattegatforbindelse, eller brug dem på at omstille til grøn energi eller....bare ikke dette projekt...

  • 12
  • 5

Et flertal i folketinget, demokrati, ønsker forbindelsen, så er den ikke længere.


Hvis der nu var et flertal i folketinget der ville stå ved denne politiske beslutning, så nej.

Men det er der jo netop ikke, når de alle i stedet for at stå ved dette kommer med en masse argumenter om at det kan betale sig og er samfundsmæssigt fornuftigt på baggrund af diverse hemmelige analyser,

Så er den netop længere, for allerede inden arbejdet starter har samtlige politikere afskrevet sig ethvert ansvar for beslutningen, med henvisning til hemmelige analyser.

  • 5
  • 1

= folketingets trafikudvalg. Først siger de ja, og så tør de alligevel ikke. Flertallet beskytter deres egen inkompetence og vil ikke erkende, at man har truffet afgørelser på et yderst tvivlsomt grundlag - et grundlag enhver jo kan - burde kunne - se ikke holder.
Hvem er det der nærer politikerleden? Det gør politikerne selv.

  • 9
  • 1

Ekspresstoget fra Danmarks hovedstad til Hamborg, kører turen med en gennemsnitsfart på 71 km/t i dag. Altså her i år 2018. WOW - ikke?

De interskandinaviske godstog fra Sverige til Tyskland og omvendt kører en omvej via Storebælt og Lillebælt på 160 km. Det samme gør mange personbiler og lastbiler. Det giver kø på Danmarks eneste tværforbindelse; E20-motorvejen og jernbanen parallelt dermed.

Der er direkte motorvej og jernbane fra Oslo via Göteborg til Malmö, og direkte motorvej og jernbane fra Stockholm til Malmö og videre til København. Men fra København skal både tog og biler køre en kæmpe omvej igennem Danmark for at komme ned til Europa, eller via en (to) monopolfærge(r) som koster det hvide ud af øjnene.

Selvfølgelig skal vi have en Femernforbindelse. Vi kan oven i købet bygge den som en tunnel der er langt bedre for miljøet end færgerne.

  • 5
  • 4

I 80' havde vi et godt og solidt demokrati

til orientering så har vi i Danmark et 'repræsentativt demokrati' - dvs. vi vælger nogen til at beslutte. Det fungerer fint - bortset fra når mindretallet ikke er enige!

Hvad vi ser her (også) er mindretallenes uendelige forsøg på at skabe tvivl omkring de POLITISKE beslutninger... Præcis det samme som på den tyske side. Det er MISBRUG af demokratiet ikke at ville acceptere flertallets beslutninger - og obstruere projekter.

JA - der kan mange gange være gode grunde til at gøre opmærksom på fejl i beslutningsgrundlag - og ændre beslutninger - men det SKAL ske i respekt for den styreform vi nu har valgt. Først når spillereglerne IKKE følges, så er demokratiet væk...

  • 6
  • 2


Som udgangspunkt er det vores valgte repræsentanter der beslutter hvad der offentliggøres - uanset at man personligt kan 'ønske' noget andet.
Og - jo, det kan det godt - som resultat, selvom det ikke er intentionen. Udfordringen er jo at UANSET at politikerne siger 'vi har besluttet sådan og sådan' så er der ALTID nogen der er utilfredse. Der bliver åbenhed til misbrug og mistænkeliggørelse - da det fører til uendelige diskussioner om hele og halve forudsætninger som aldrig kan 'bevises' - og hvor hele debatten bare har det resultatet (tiltænkt eller ej) at hele projektet forsinkes fordi man skal blive ved med at forsvare alt.

Løsningen er selvklart IKKE at forbyde spørgsmål - men at politikerne som her siger: det ser vi på selv først, og så melder vi ud hvad vi gør... I den konkrete situation huer det så ikke den forsamlede presse - og mindretalsrepræsentanten (som retfærdigvis er RIGTIG dygtig til at få pressen med).
Misbruget er IKKE at respektere disse 'ingen kommentarer'agtige svar - men at blive ved med at spilde offentlighedens tid på tabte / afgjorte sager.

kom nu videre med den tunnel! Der er INGEN der kan forudsige trafikmængder alligevel - og politisk ER det bare den rigtige fremadrettede løsning!

  • 3
  • 5

til orientering så har vi i Danmark et 'repræsentativt demokrati'

Det er korrekt, det er fra hestedroskernes og gaslygternes tid.
Kan vi ikke gøre det repræsentative demokrati lidt mere demokratisk nu med Internet, smartphones, Nem ID og så videre.
Især nu hvor politisk arbejde er ved at blive mere en business opportunity end menneskekærlig altruisme, behøver vi så stadig vente fire år før vi igen bliver hørt!
Måske kunne det reducere hastigheden på svingdørene mellem Christiansborg og erhvervslivet, så det i højere grad er erhvervslivet der tjener borgerne, i stedet for det omvendte.

  • 3
  • 3

Som jeg ser det, er det aktuelle problem ikke, om den faste Femern-forbindelse skal bygges eller ej. Den bliver bygget under alle omstændigheder, fordi der er massiv politisk opbakning bag beslutningen og det har der været i mange år. De fleste transportpolitikere synes, at Femern-forbindelsen er en rigtig god ide. Næh, problemet er, at risikoen for at de statsgaranterede statslån ikke kan betales tilbage indenfor max. 40 år ved ren brugerfinansiering er overhængende. Det er der flere grunde til. For øjeblikket er der mest fokus på 2014-trafikprognosen, de efterfølgende supplerende analyser og paniske cover-up af beregningerne. Alt tyder på, at prognosen for biltrafik er oppustet for at få økonomien til at hænge sammen. Transportministeriets rekvisition 12. november 2015 af dokumentation for den overflyttede Storebælttrafik ved tunnelåbning er endnu ikke besvaret og bliver det heller ikke før udgangen af 2018. Det samme konsulentfirma Intraplan står bag både 2014-prognosen og de igangværende analyser.

  • 3
  • 0

Kan vi ikke gøre det repræsentative demokrati lidt mere demokratisk nu med Internet, smartphones, Nem ID og så videre.


Jeg er absolut ikke overbevist om at demokratiet bliver hverken bedre eller mere kvalificeret ved at åbne for fuld involvering. Seriøs politik kræver rigtig meget forberedelse - og det foregår sjældent bedst i fuld offentlighed.
Ligeledes ser vi jo i rigtig mange sammenhænge hvordan letkøbte pointer og populære udsagn stjæler fokus og overbeviser alt for mange til faktuelt forkerte beslutninger.

Vi (befolkningen) og de (politikerne) er simpelthen ikke gode nok (endnu) til at skille snot fra sandhed - og dermed er det en illusion at 'fuld åbenhed om alt' skaber bedre demokrati.....

  • 5
  • 3

Kan vi ikke gøre det repræsentative demokrati lidt mere demokratisk nu med Internet, smartphones, Nem ID og så videre.

@ Erik Bresler

Det tror jeg altså ikke vi skal ønske os. Vi har jo netop nogle politikere som står til ansvar overfor vælgerne hvert 4. år overfor de beslutninger de har truffet. Hvis offentligheden skulle beslutte, havde vi ingen til at stå til ansvar og vi ville i øvrigt ikke have en Storebæltsforbindelse heller.

Det er alt for nemt at rejse en folkestemning imod hvad som helst. Det er altid let at være imod, uden at man bliver krævet et alternativ. Det lever Enhedslisten hørt på, de er imod alt, og det er en ganske gratis omgang for dem, da de heller ikke har nogen magt og derfor heller ikke skal komme med alternative forslag. SF var også altid alting i gamle dage, så kom de i regering, og partiet var ved at falde fra hinanden over de nu stod til ansvar for deres nej til alt.
Populisme; kort sagt.

Alternativets finanslovsforslag har kun finansiering for en tredjedel af udgifterne. Venstre ville blive flået hvis de kom med sådan noget makværk. Man S, V, K, LA, og R har historisk vist de i perioder sidder med det samlede ansvar, og derfor må de altid forholde sig til helheden. Det skal vi værdsætte og fastholde, og ikke løbe med folkestemningen.


Hvis en person vil rive nogle gamle slidte bygninger ned og bygge nye boliger til folk, så bruger TV2-nyhederne 3 sekunder på at beskrive det økonomiske og 3 minutter på at rende rundt på gågaden og høre hvad almindelige danskere synes om noget de ikke ved noget som helst om. Hvilken folkestemning mod byggeriet tror man det skaber?

  • 4
  • 2

Jeg har lige skiftet mening. Jeg elsker den evige debat om Femernforbindelsen så meget, jeg ønsker nu forbindelsen aldrig bliver bygget og debatten fortsætter til evig tid.

På den ene side står 85% af folketinget, erhvervslivet, de fleste danskere, EU, Danmarks Naturfredningsforenings næstformand (https://sn.dk/Stevns/DN-formand-revser-sin...) og så videre.

På den anden side står Scandlines og NABU. Scandlines er et rederi som transporterer biler og lastbiler med deres færger som primært drives med diesel. NABU er den tyske pandant til Danmarks Naturfredningsforening. NABU støttes økonomisk af Scandlines, som vi lige igen minder om er et rederi som transporterer biler og lastbiler med dieselfærger. Jo og så har de også nogle færgehavne som forstyrrer kystlinien og som vi kan lukke hvis vi bygger en tunnel i stedet for, ja og så nogle færger som sejler med 30 km/t igennem vandet hvilket hvis heller ikke er så godt for havmiljøet. Scandlines ejes af en kapitalfond, det tror jeg trods alt ikke NABU gør.

De to parter sat op mod hinanden, så ved jeg godt hvem jeg har mest tillid til. Ikke så mærkeligt debatten kører i tomgang. Ren underholdning på nuværende tidspunkt, drama for alle pengene.

  • 1
  • 4

Der er trafik nok, selv med den nuværende trafik. Det gør trafikprognoserne irellevante.

Det er der, fordi forbindelsen bygges for lånte penge, hvor renten er beregnet ud fra 3%. Selv mig som almindelig boligejer kan låne til -0,08% i dag, og jeg har ikke staten i rykken som Femernforbindelsen har.

De første år kan man altså forvente forbindelsen skal betale nul i rente eller meget-meget-lidt, og alle betalinger går så til afbetaling af gælden.

Desuden bygges forbindelsen så den kan holde i 120 år, men skal tilbagebetales på max. 40 år. Det efterlader 80 år med ren fortjeneste.

  • 1
  • 4

Vi har jo netop nogle politikere som står til ansvar overfor vælgerne hvert 4. år overfor de beslutninger de har truffet


Altså: enten er der et solidt grundlag for den udmeldte økonomi i projektet, eller også er der ikke.
Hvis der ikke er et solidt grundlag, så er det ikke brugernes, men skatteborgernes penge man spiller med.
For mit eget vedkommende vil jeg sige, at hvis ikke beregningerne tåler dagens lys, så må konklusionen være at grundlaget er svagt.

  • 3
  • 1

Der er trafik nok, selv med den nuværende trafik. Det gør trafikprognoserne irellevante.

Det er der, fordi forbindelsen bygges for lånte penge, hvor renten er beregnet ud fra 3%. Selv mig som almindelig boligejer kan låne til -0,08% i dag, og jeg har ikke staten i rykken som Femernforbindelsen har.

De første år kan man altså forvente forbindelsen skal betale nul i rente eller meget-meget-lidt, og alle betalinger går så til afbetaling af gælden.

Desuden bygges forbindelsen så den kan holde i 120 år, men skal tilbagebetales på max. 40 år. Det efterlader 80 år med ren fortjeneste.

Investorerne bag tunnellen England-FastlandsEuropa var også overbevist om at der var trafik nok.
Men det var der ikke, og gælden kunne ikke betales:
http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/...

Hvis det sker på Femern, så er det skatteborgerne der skal betale.

Derfor er det relevant at politikerne er bedst muligt oplyst om risici, så det ikke går som IC4-tog og Sundhedsplatformen.
Lige nu lader det til at politikerne - som med Sundhedsplatforms-projektet - bliver fodret med særdeles tvivlsomme/kontroversielle forudsætninger.
Det ligner endnu en forudsigelig skandale :-(

  • 5
  • 1

Man S, V, K, LA, og R har historisk vist de i perioder sidder med det samlede ansvar, og derfor må de altid forholde sig til helheden.

Hvis nogen skulle ønske direkte demokrati, så vil jeg opfordre til at de danner deres eget land et andet sted.
Hvis et samfund skal fungere, så må nogen forholde sig til helheden og påtage sig det samlede ansvar.
Det er ikke nok at stemme for flere udgifter, men undlade at forholde sig til hvordan der realistisk skal skaffes penge til at betale dem.
Det gælder uanset om det er i hjemmet, i den lokale forening, i virksomheden eller på landsplan.

I nogle lande har populister i lange perioder haft flertal, og har med alt for stort offentligt forbrug "købt sig til stemmer".
Deres resultater taler for sig selv:
Venezuela
Grækenland
...

  • 2
  • 1

Investorerne bag tunnellen England-FastlandsEuropa var også overbevist om at der var trafik nok.

@ Jens Friis

1) The Chunnel blev finansieret af private uden statsgaranterede lån. Det gør den markant dyrere og risikoen meget større, men det ville Thatcher have.

2) The Chunnel er en jernbanetunnel. Femern og Kattegatforbindelsen hænger heller ikke sammen hvis de kun bygges til jernbane. Ingen jernbaner i Danmark fungerer uden støtte fra det offentlige.

3) Færgedriften på Den Engelske Kanal blev opretholdt. Det gav, og giver, i dag The Chunnel hård konkurrence. Færgerne parallelt med Storebælt-, Øresund- og Femernforbindelsen lukkede/lukker.

  • 1
  • 2

Investorerne bag tunnellen England-FastlandsEuropa var også overbevist om at der var trafik nok.

@ Jens Friis

1) The Chunnel blev finansieret af private uden statsgaranterede lån. Det gør den markant dyrere og risikoen meget større, men det ville Thatcher have.

2) The Chunnel er en jernbanetunnel. Femern og Kattegatforbindelsen hænger heller ikke sammen hvis de kun bygges til jernbane. Ingen jernbaner i Danmark fungerer uden støtte fra det offentlige.

3) Færgedriften på Den Engelske Kanal blev opretholdt. Det gav, og giver, i dag The Chunnel hård konkurrence. Færgerne parallelt med Storebælt-, Øresund- og Femernforbindelsen lukkede/lukker.

Du har ret i dine detaljer.
Men sagen er, at investorerne var HELT overbevist om, at indtægterne ville overstige omkostningerne.
Det gjorde de så ikke.
Med en investering i den størrelse har der været brugt meget tid og mange penge på analyser.
Det gik galt alligevel.

De forudsætninger der er omtalt vedrørende Femern lyder vildt optimistiske.
Hvis det også fejler på Femern, så er det ikke brugerne der kommer til at betale. Det bliver velfærden der skal beskæres for at betale de sidste 50 mia.

DERFOR er det vigtigt at politikerne også hører hvad kompetente kritikere har af bekymringer.

  • 1
  • 1

DERFOR er det vigtigt at politikerne også hører hvad kompetente kritikere har af bekymringer.

@ Jens Friis

Der ER blevet lyttet. Men NABU som er sponsoreret af Scandlines og Femernforbindelsen bliver aldrig enige. Efter 25 års dabat skal vi videre.


Politikerne bag Femernforbindelsen kan blot ændre deres tilbagebetalingskrav fra 40 til 50 år (for en forbindelse som bygges til at holde i minimum 120 år) eller basere økonomiberegningerne på dagens renteniveau og ikke renteniveauet i 2008 og trafikprognoserne bliver irellevante for beslutningen da økonomien så hænger sammen baseret på nuværende trafik og uden den gennemførte takstnedsættelse på Storebælt.

Men det gider de ikke bruge tid på, og det kan jeg godt forstå, fordi det er jo matematik, kassetænkning og bureaukrati irellevant for virkeligheden.

  • 0
  • 3

Bent Johansen mener der er trafik nok over Femern allerede idag til at den faste forbindelse hænger sammen økonomisk. Derfor er trafikprognoser irrelevante. Er det noget du har regnet på Bent, eller er det mere en lovlig frisk bemærkning? Hvis analysen holder stik, tror jeg at Femern A/S gerne vil købe rettighederne. De bruger nemlig en del tid og penge på at finde ny trafik til erstatning for den, der fordampede ud af 2014-prognosen da nogen tog de nøgterne briller på. Det behøver de så ikke mere.

  • 4
  • 1

Det er meget godt at Femern er brugerfinansieret, men det er skatteyderne der bærer den økonomiske risiko.....er det så svært at forstå ?

For dem som mener at brugerfinansieringen er et argument, vil jeg foreslå en analogi:

En optimistisk iværksætter kommer og beder om et lån på 600 000, for "dem skal du nok få tilbage, jeg har en super fidus.."

"Ja, det er fint, bare jeg får dem tilbage i små portioner over de næste 50 år, så er det helt fint....jeg har jo heller ikke selv noget at bruge dem til..."

Dette skulle være til at forstå selv for folk uden den store økonomi-eksamen...

Man kan ikke bare gå og låne ud af statskassen med det argument at pengene "sikkert" kommer tilbage igen.

  • 1
  • 1

En optimistisk iværksætter kommer og beder om et lån på 600 000, for "dem skal du nok få tilbage, jeg har en super fidus.."
"Ja, det er fint, bare jeg får dem tilbage i små portioner over de næste 50 år, så er det helt fint....jeg har jo heller ikke selv noget at bruge dem til..."

Martin det har jo intet med virkeligheden at gøre. Spar facebookretorikken.

1) Det er ikke en ny "Super fidus". Det er en fast forbindelse som skal erstatte en eksisterende færgeoverfart med eksisterende trafik som skal finansiere den. Ikke en ny opfindelse, og ved gud en "opfindelse" vil har prøvet hundrede vis af gange tidligere.

2) Det er ikke en optimistisk opfinder som kommer og vi låne penge af staten. Det er staten selv som har fuld kontrol med et projekt den selv ønsker gennemført.

  • 1
  • 1

Det er meget godt at Femern er brugerfinansieret, men det er skatteyderne der bærer den økonomiske risiko.....er det så svært at forstå ?

@ Martin Schmidt

Er det det? Det lyder helt urimeligt nu det er skatteyderne som har valgt nogle politikere som ønsker projektet gennemført endda over flere folketingsvalg og en eventuel gevinst også går i statskassen. Så er det da helt urimeligt man også skal bære risikoen, skal man virkelig stå til ansvar for sine egne beslutninger?

Let ironi kan forekomme i ovenstående. Er det så svært at forstå?

  • 2
  • 1

Bent Johansen mener der er trafik nok over Femern allerede idag til at den faste forbindelse hænger sammen økonomisk. Derfor er trafikprognoser irrelevante. Er det noget du har regnet på Bent, eller er det mere en lovlig frisk bemærkning?

Det vil jeg gerne.

Staten betaler i øjeblikket ikke renter af sin gæld, hvilket mange danske boligejere med flexlån i øvrigt heller ikke gør.

Forbindelsen koster 60.000.000.000 at bygge, men cirka 5.000.000.000 kr. kommer fra EU. Altså en gæld på 55.000.000.000 kr.

Der kører allerede i dag cirka 6.000 biler/lastbiler over Rødby/Puttgarden i et gennemsnitsdøgn, og de betaler minimum 300 kr. for det (nogle personbiler betaler 700 kr. for en enkeltbillet og lastbiler endnu mere).

6.000 køretøjer * 300 kr. * 365,25 dage = 657.450.000 kroner om året.

Der kører cirka 2 godstog i timen allerede i dag, de betaler på Storebælt over 2.000 kr. pr. passage. 2 gods * 24 timer * 365,25 dage * 2.000 kr. = 35.064.000 kr. om året.

Altså 692 millioner kroner i indtægter om året, ingen rentebetalinger og næsten ingen vedligeholdelse de første 50 år. Dog udgifter til cirka 30 fuldtidsansatte med en gennemsnitsløn på 500.000 kroner, det er 15 mio. kroner om året. Cirka 10 mio. kroner til strømforbrug og andre faste udgifter.

Nettoresultat 667 millioner kroner med nuværende trafik.

Baseret på lavest muligt takst, ingen fremtidigt trafikstigninger og nuværende trafik giver forbindelsen overskud fra den første dag og så længe den holder.

I dette overpessimistiske scenarie tager det 82,5 år at betale forbindelsen tilbage. Men forbindelsen kan holde i 120 år.

Også vigtigt at bemærke er, at det er kun driftsøkonomien. Samfundsøkonomien vil være særdeles positiv, al den stund forbindelsen er brugerfinansieret. Samfundet har altså ingen udgifter, men alle gevinsterne ved hurtigere samfærdsel. Beregnet intern rente af forbindelsen er 5,5% om året for Danmark.

  • 2
  • 3

Helt enig med Klaus J. Demokrati eller ej, polistiske farver eller ej. Lad os nu starte byggeriet og lukke al den tekniske og teoretiske diskussion, der ofte ikke har bund i virklighedens verden. Byggeriet kommer - om du vil det eller ej. Det er politik og ikke rationalitet.

  • 1
  • 0