Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

De nuværende energikrav giver ikke beboerne i lavenergihuse så store energibesparelser, som ventet. Derfor kan de blive suppleret med krav om apps, der viser energiforbruget, samt målinger af om husene så også har det forventede forbrug, lyder det fra flere partier.

Om få år skal nye huse være ‘næsten nul energi-bygninger'. Det vil sige, at de kun må bruge meget lidt energi på opvarming, varmt vand, ventilation og fast belysning. For at nå målet er energikravene til ny bygninger blevet strammet gradvist siden 2008. Men stramningerne har ifølge undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut og foreningen Dansk Fjernvarme ikke givet de forventede energibesparelser. Derfor overvejer ordførere fra flere partier nu, hvordan de nuværende energikrav kan suppleres med tiltag, som giver reelle energibesparelser.

Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

»Det er jo skuffende, når virkeligheden ikke lever op til forventningerne. Jeg tror dog ikke, at vi skal lade være med stramme energikravene, som vi hidtil har gjort. Men det kan godt være, at vi eksempelvis skal stille krav om en slags eftertjek, så man er sikker på, at huset, når det er opført, præsterer lige så godt, som man havde forventet i beregningerne,« siger Mikkel Dencker, der er klima- og energiordfører i Dansk Folkeparti.

De kravene blev strammet

Beslutningen om gradvist at stramme energikravene til nye bygninger var en del af energiforliget i 2008, som den daværende VK-regering indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale, SF og Ny Alliance. Beslutningen blev udmøntet som en grænse for, hvor meget energi forskellige bygningstyper måtte bruge pr. m2 til opvarmning, varmt vand, ventilation og el til fast belysning. For at få en byggetilladelse, skal der indsendes en såkaldt energirammeberegning, som viser, at bygningen kan overholde energikravene.

Læs også: Energiaftale ignorerer byggeriets potentiale

Politikerne blev enige om, at energikravene skulle strammes med ‘mindst 25 procent’ i 2010, i 2015 og i 2020. For at forberede branchen på kravene indførte man tre energiklasser: En standardbygning og to energiklasser, hvor energikravene er henholdsvis 25 og 50 procent skrappere end til standardbygninger. De to skrappere energiklasser skulle give byggebranchen et fingerpeg om, hvordan kravene ville blive ved de to efterfølgende stramninger af bygningsreglementet. Ifølge planen skal energirammen strammes igen i 2020 - dog med den krølle, at offentlige byggerier på grund af EU-krav allerede skal leve op til 2020-kravene i 2019.

Artiklen fortsætter under grafikken

Siden forliget i 2008 er der bygget tusindvis af lavenergihuse. Undersøgelserne af parcelhuse bygget i perioden viser nu, at varmeforbruget i lavenergihusene er stort set lige så stort som i standardhuse. Hvorfor varmeforbruget ikke er faldet er ikke undersøgt. Derfor er poltikerne tilbageholdende med vidtgående forslag. Men noget skal der gøres, siger Andreas Steenberg, der er ordfører for transport- og klimapolitik hos de Radikale.

»Vi er jo interesserede i at opnå reelle energibesparelser. Ellers er det lidt lige meget.«

Forskere fra Aalborg Universitet har for nylig foreslået, at man slækker på energikravene til 2020-byggeri og i stedet stiller krav om, at man, når byggeriet er opført, tjekker om det nu også præsterer som forventet.

»Vi skal sikre os, at de tekniske installationer virker, og at brugerne bliver gjort opmærksomme på, hvordan deres praksis påvirker energiforbruget,« sagde professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet i december til Ingeniøren.

Læs også: Byggeriprofessor: Isolér mindre – mål mere

Både kontrolkrav og instruktion af beboerne i et bruge deres huse rigtigt er gode forslag, mener både Andreas Steenberg, Mikkel Dencker og Jens Joel, der er klimaordfører hos Socialdemokraterne.

Folk skal lære at bruge deres huse

»Jeg tror, at vi skal blive ved med stramme kravene til bygningerne. Men man skal ikke tro, at den hellige grav er vel forvaret med stramningerne af energikravene. Man er også nødt til at oplære folk i at bruge deres huse, så de får den ønskede komfort med et minimalt energiforbrug.«

Socialdemokraten har imidlertid også store forventninger til, hvad udrulningen af intelligente forbrugsmålere til el og varme vil betyde for energiforbruget.

»Så vil man eksempelvis kunne få en app eller et program, der viser, hvordan energiforbruget i dit hus burde være, som automatisk bliver sammenlignet med dit faktiske forbrug. På den måde vil man blive gjort opmærksom på det, hvis der er noget, der ser forkert ud.«

Læs også: Boligejere: Overvåg vores energiforbrug

Transport- og Byggestyrelsen, der skal levere input til politikernes forhandlinger om energikravene, har sat gang i et par analyser af årsagerne til det høje energiforbrug. Kravene til 2020 klassen skal være på plads i 2019.

Kommentarer (34)

skal man så have jævnlig inspektion fra kommunen, efterfulgt af bøder, når datteren igen har brugt for meget tid under bruseren, og når sønnen har glemt at slukke spillekonsollen?

Vi er jo interesserede i at opnå reelle energibesparelser. Ellers er det lidt lige meget.

Hvad må det koste?

  • 5
  • 1

skal man så have jævnlig inspektion fra kommunen, efterfulgt af bøder, når datteren igen har brugt for meget tid under bruseren, og når sønnen har glemt at slukke spillekonsollen?

Nu ikke nogle gode idéer. Hvis (når) det ikke er nok, og der eventuelt kommer et sanktionsværktøj, bliver dette en afgiftsklemme der skrues på i det uendelige. Dette vil helt automatisk blive afkoblet fra nogen reel forurenings- eller klimaeffekt og blive en kompliceret måde at betale skat på. En der vel og mærke bliver regressiv, således at de rige betaler en lavere procentdel af deres indkomst end de fattige. Vi ved det, for vi har set det så mange gange før.

  • 13
  • 1

Hver weekend afprøver Bane Danmark signaler på S-togs linien til Hillerød, hvor DSB iværksætter en farce med S-togs.

Der har nogle genier så fundet ud af, at der mindst skal være lige så mange ledige sæder i busserne som i toget - det betyder at hvis man stiller sig ud på Kongevejen i aftentimerne vil man kunne iagttage korteger af tomme busser, eller hvis bølgerne virkelig går højt er der 2-3 passagerer med hver.

Der kører et sted mellem 40 og 60 mere eller mindre tomme busser i timen i begge retninger - hvad koster dette ufattelige ressourcesvineri ikke.

Måske man hellere skulle sætte ind mod sådanne oplagte tåbeligheder, end at jagte om man kan spare nogle få hundrede kWh i et hus.

  • 8
  • 1

Det er faktisk ikke energien vi kærer os om her, det er CO2 udslippet.

Det er inderligt ligegyldigt hvor mange kWh der brændes af, hvis de kommer fra solceller, vindmøller eller anden VE.

At sætte Energi = CO2 gav mening dengang vores energi var fossil, men idag er det mindre og mindre tilfældet og vi er nået til hvor energikravene faktisk begynder at skade både husene og menneskene i dem.

Så hvad med i stedet at indføre en CO2-ramme for nybyggeri ?

Det ville sigte direkte efter målet og give langt større frihed i byggeriet.

F.eks: Fra 2030 medfører klimakontrol i nybyggeri ikke CO2 udslip.

  • 16
  • 1

Jeg har et hus bygger efter bygningsklasse 2020. Det lever op til kravene, men der var mindre indkøring vanskeligheder, som de færreste ville have opdaget.

Der er flere systemer, der ikke taler sammen. Feks. kan genvexsystemet køle samtidigt med at gulvarmen er slået til.

Med de såkaldte intelligente el-målere, kan man logge ind på en hjemmeside og se hvor meget el du bruge hvornår på dagen for 2 dage siden. Det er alt for bøvlet til at man kan reagere på det.

Tænk på hvor meget solcelleejerne dagligt har kigge på deres produktionstal lige her og nu!
Det ville være fantastisk med en tavle i alrummet, der viser at huset lige nu bruger så og så mange W og at dagen indtil videre har haft et forbrug på så og så mange kWh i hhv. el / fjernvarme samt antal liter vand forbrugt.

Tænk på hvor meget pænere elbilisterne kører da de her og nu får at vide at med denne kørsel er der nu så og så mange færre kilometer tilbage på batteriet.
Det er absolut nødvendigt at forbruget vises i realtid, så handling her og nu kan observeres at få en effekt.

  • 8
  • 1

Det er faktisk ikke energien vi kærer os om her, det er CO2 udslippet.

Det er inderligt ligegyldigt hvor mange kWh der brændes af, hvis de kommer fra solceller, vindmøller eller anden VE.

Lige præcis. Da industrien typisk ikke betalet samme energiafgifter som private, eller da byggematerialerne måske ligefrem er fremstillet i udlandet med kulenergi og helt uden energiafgifter, så risikerer vi at komme til af øge CO2 udledningen, ved at der udledes en masse CO2 til fremstilling af byggematerialer, for at husets beboere kan spare nogle kroner på dansk VE-strøm belagt med en høj afgift.

Men havde vi forventet en fornuftig hensynstagen til dette? Nej da, det er jo politikere vi taler om.

  • 6
  • 1

I det store underholdende CO2 spil er det inderligt ligegyldigt hvor meget CO2 den enkelte dansker udleder.

  • 0
  • 10

Det er det da på ingen måde! Hvis vi ikke starter med os selv, hvem skal vi så starte med?

Desuden, hvis vi "pløjer for", kan vi vise andre hvad der fungere og ikke gør (og bruge den opnåede erfaring til at tjene på rådgivning).

Normalt siger man, at hvis 2 skal dele ansvaret for noget, så er der 10% til hver. Det er vores klode alligevel for vigtigt til.

  • 5
  • 0

Det ville være fantastisk med en tavle i alrummet, der viser at huset lige nu bruger så og så mange W og at dagen indtil videre har haft et forbrug på så og så mange kWh i hhv. el / fjernvarme samt antal liter vand forbrugt.

Der er absolut ingen tvivl om at synligheden i real-tid er utrolig vigtig.

I vores kommende hus kommer der en bimåler på alle grupper, en måler koster ikke mere end 20-30 EUR per fase. (Se: http://ing.dk/blog/bimaaler-paa-alle-grupp...)

  • 3
  • 0

Der er absolut ingen tvivl om at synligheden i real-tid er utrolig vigtig.
I vores kommende hus kommer der en bimåler på alle grupper, en måler koster ikke mere end 20-30 EUR per fase. (Se:
http://ing.dk/blog/bimaaler-paa-alle-grupp...)

Det er selvfølgelig helt reelt - for dem som interesserer sig for det !
Men nu har jeg faktisk kendskab til at mange varmeforbrugere har mulighed for at få timeaflæsninger lige ind på mobiltelefonen eller tablet´en. Og det er promiller af forbrugerne som faktisk er interesseret i det og bruger det !
Hvad gør man så ?
Politikerne tror tilsyneladende at man kan håndtere folks adfærd, og det er da nok muligt et langt stykke hen af vejen. Men jeg tror langt mere på at huse og installationsgenstande skal være indrettet så simpelt og driftssikkert fra starten, at det slet ikke er nødvendigt at justere eller holde øje med m.m.
Jo mere elektronik man fylder ind jo mere kan der også gå i stykker. Og hvis forbrugerne så rent faktisk ikke holder øje med om elektronikken virker, så kan resultatet - i en periode - blive et merforbrug.
Her kan forsyningsselskaberne dog blive en aktiv medspiller i form af fjernaflæste målere og meddelelser hvis forbruget afviger i forhold til normalen.

  • 1
  • 0

Der er flere systemer, der ikke taler sammen. Feks. kan genvexsystemet køle samtidigt med at gulvarmen er slået til.

Lovkrav om eletronisk interface med status og mulighed for tvangsstyring på alle installationer (fyr, brændeovn, varmepumpe, solvarme, gulvvarme, ventilation, elmåler osv.). Om det så er RS232, RS485, Ethernet, USB eller blot PTC-resistor udgang + relæindgang er ligegyldig. Bare det er trådet, fuldt dokumenteret samt frit tilgængeligt fra producents/importørs hjemmeside.

Så er vi da nogle der kan slippe for reverse-engineer delen og komme hurtigere i mål med nogle ener..<host> ... CO2-besparende tiltag.

  • 1
  • 0

Politikerne fatter jo intet, de ser kun på PR værdien og hvordan de nemmest ser handlekraftige ud og ikke kan hænges op på noget bagefter.

Problemet er jo at hvis folk selv begynder at producere energi der ikke kræver deres tid men som ikke er belagt med afgifter så ser politikerne det som at statskassen snydes, ikke at folk tager ansvar for dem selv.

De danske regler om hver et hus må bruge af energi har medført elendige og tåbelige løsninger. Vi skal nu bo i huse der er så tætte at vi skal have mekanisk luftudskiftning, huse der er så tætte at de ikke holder til at blive brugt i flere generationer, huse som lider af fugt problemer lig der til byggesjusk og uvidenhed om de materialer der er brugt.

Hvis folk vil bo i et telt med elvarme så er det vel i orden hvis den el kommer fra solceller/vindmøller eller lign?
Hvorfor er det at politikerene ikke forstår at folket forlængst har gennemskuet dem og ved at CO2 intet har med miljø og der til indførte afgifter?

  • 7
  • 2

Hej Jesper

Det er nu langt fra kun politikerne, der gerne vil have energiforbruget i bygninger ned. Det er faktisk også en del af Ingeniørforeningens Energivision 2050:http://ida.dk/sites/prod.ida.dk/files/dans...

Et af argumenterne er, at det samfundsøkonomisk er en bedre forretning at investere i energibesparelser/energieffektivisering end i at bygge energiproducerende anlæg på alle nye huse.

Se eventuelt denne artikel: http://ing.dk/artikel/nye-krav-til-lavener...

Spørgsmålet, som blandt andre IDA stiller, er, hvilket niveau, det kan betale sig at effektivisere til.

Både fra politisk, myndighedernes og byggebranchens side er der i øvrigt fokus på, at indeklimaet ikke må komme til at lide under energikravene.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 4
  • 0

Et af argumenterne er, at det samfundsøkonomisk er en bedre forretning at investere i energibesparelser/energieffektivisering end i at bygge energiproducerende anlæg på alle nye huse.

Så må det jo også være relevant at tilpasse kravene, således det er muligt at opnå et
passende lavt forbrug UDEN production på matriklen.

Et passende lavt forbrug må og skal vurderes samfundsøkonomisk på linje med andre energiprojekter.
Hvad er omkostningen ved at øge fra 365 mm til 460 mm på loftet ?? Og hvad ville det koste eksempelvis at levere differencen som varme fra et central solvarmeanlæg. ??

Vi overseer fuldstændig at forsyning med energi efterhånden OGSÅ er blevet CO2 neutral og bygger I stigende grad på forsyning UDEN forbrug af brændsler af nogen art.
Vind / varmepumper, geotermi, overskudsvarme, store solvarmeanlæg, for blot at nævne de væsentlige.)

  • 4
  • 0

Jeg tror du egentlig foreslår detail-måling.
Det er så OK i nogen tilfælde, men ikke i alle tilfælde, med en bimåler på en hel fase.
Den famøse statistik som blev bragt forleden over familiers forbrug opløser jo ikke forbruget i komponenter som kan ændres.

Og ja, det et da fint at købe en bimåler, eller 10, men hvorfor er de ikke indbygget i mange apparater ? Når de kan købes hos HN til under kr.100 til en stikkontakt, så kan de vel indbygges i min fryser, køleskab .... Alle hvidevarer, og i stikkontakter hvor jeg har mit Tv, spillekonsol, Pc osv.

Og, som fanatisk måler, så må jeg sige: ikke alle gider gå rundt og skrive tal op for derefter at taste dem ind.
Så næste skridt må være elektroniske målere som sender forbrug til den centrale DB, hvor jeg så med GODE bruger-programme / apps kan visualisere .....

Jo, jo, vi teknikere kommer langt med blok, blyant og regneark.
Det efterlader så de andre 99% med et ukendt overforbrug! som måske vises i 10-årsrapporten fra Energistyrelsen.

Der er plads til inovation.

  • 5
  • 0

Så næste skridt må være elektroniske målere som sender forbrug til den centrale DB, hvor jeg så med GODE bruger-programme / apps kan visualisere .....

Jan - lad os få det udbredt til de vandbaserede energiforbrugende steder, som bruser, badekar, køkken etc. og en total på varmtvandstilberederen, så man tidligt næste morgen har et overblik over hvordan huset har performet i f.t. graddøgnet

Ligeledes burde disse måletal være mulig at flytte med over på en app, så man f.eks. kan holde øje med ens varmtvandsforbrug under bruseren på mobilen. Alarmgrænser etc. samt logning af husstandens enkelte medlemmers forbrug.

Det energiforbrug man har her-og-nu indflydelse på, tror jeg mange gerne vil have oplyst

  • 0
  • 0

Det er smartere at lade vælgerne bruge det til et hvert tidspunkt tilstrækkelige af det mest hensigtsmæssige brændsel.
Når vinden blæser og støtten flyder bør al afbrænding af noget som helst stoppes øjeblikkeligt.
Betalingsmålemæssigt piece of cake og umuligt at gennemføre med den nuværende befolkning og repræsentanter.
Det ændres med tiden.

  • 0
  • 3

Man kunne jo også nøjes med at brand-beskatte udledningen af fossilt CO2 i DK.

Det ville mindske CO2-udledningen på både produktionsiden og på for forbrugsiden.

Hvis der så er nogle store cement/stål-værker eller lign. fabrikker som får en mindsket konkurrencekraft, så kunne de så få et passende afslag i CO2-skatten.

Prøv at tænke på alle de ordninger man kunne fjerne: PSO, vind, solceller, energispareprogrammer m.v.

  • 1
  • 1

BR15 og BR 20 foreskriver at ny boliger fungerer som plastikposer, med fast tvunget luftskifte, som beboerne forudsættes at kunne styre - det kan de ikke.

Hvorfor er det ikke luftfugtigheds- og CO2 sensorer der styrer Genvex ventilator-hastigheden, i stedet for en bevidstløs worst case indstilling, der sender store varmemængder ud til gråspurvene. Det ses tydeligt på snedækket omkring udluftningsventilerne på de nye lavenergihuse, her når vi har sne og ca. 0 C.

Bor selv i hus fra 1787, på 309 m2, som er blevet et 0-energihus (BR20) uden plastikposer og Genvex, men med temperatur og fugtstyrede punktudsugninger. Totalt energiforbrug 2015: 2.000 kWh til varme og lys mm. og det kommer i 0 det kommende år, med yderligere isolering, og termostatstyring af cirkulationspumperne.

Om det kan betale sig - tjoo - Olieregning i år 2000: 35.000 kr./ år - investering ca. 300.000 kr. samt en del håndarbejde. En væsentligt bedre forrentning end i banken - og så giver det et bedre inde miljø uden træk og kuldenedslag fra vinduerne.

  • 4
  • 2

Med isolering cirka fra grafikken, 200mm i væg, 300mm i loft og gulv. Så vil et hus på 150m2, 15*10m2 have 150m2 væg og 300m2 gulv+loft.
Tab igennem isoleringen giver lige ved 9000kWh ved middeldifferenstemperatur på 12K.
Hvis yderligere luften skal skiftes 0,5 gange i timen svarer det næsten til 9000kWh årligt.
Det giver noget der ligner et normalhus forbrug på 18MWh/år eller 120kWh/m2.
Forbrug til varmt vand er 1500 til 2000kWh, som kan modregnes af såkaldt bygningsel og beboeres varme.
Det virker optimistisk, at man ved yderligere isolering skulle kunne sænke energiforbruget væsentligt, da disse isoleringstykkelser allerede er ret væsentlige.
Selv med genvinding af energi i luftskiftet kommer man kun ned på det halve.
Det kan få mig til at tvivle på hvordan man egentlig kan nå de krævede energirammer, med mindre man er meget kreativ. Energiruder siges at give et overskud, som desværre mest kommer om sommeren.

  • 1
  • 1

Undskyld jeg bryder din teoretiske tilgang til 0-energi huse.

Vi har realiseret et 0-energi hus opført i 1787, energimoderniseret løbende siden1983.

En af de store forskelle fra "moderne" 0-energihuse er, at vi ikke har "bevistløst" luftskifte - når det ikke er nødvendigt for beboere, eller husets "velbefindende"

Selvfølgeligt har vi så tre lags koblede vinduer med energiglas indvendigt, ekstraisolerede vindueskarme, hulmursisoleret, udvendig sokkelisolering af sylstensfundamentet,, 250+ mm loftsisolering, samt 300 mm stråtag.

Det gav i 2015 et samlet energiforbrug på 2.000 kWh inkl. varme, lys og PCer. Om vi fryser absolut ikke.

  • 1
  • 1

Det giver noget der ligner et normalhus forbrug på 18MWh/år eller 120kWh/m2.

Og der er så et eller andet du regner helt, helt galt!

Vores hus fra 1960 er på 152m2 , udnyttet 1. sal, knap 100mm i hulmur, tæt på ingenting i gulv, 200mm på de vandrette dele af loft, skunkvæg og skråvæg 100mm.
Koblede vinduer og døre der absolut har set bedre tider, samt tagvinduer der står foran en skiftning.

Og vi bruger altså ca. 20MWh per år, incl varmt vand, så jeg tvivler stærkt på dit regnestykke.

  • 2
  • 0

Energy10 - BR15 for huset giver en energiklasse A 2020, med under halvdelen af energirammen 6,2 kWh/ m2 - hvor normen for 0-energi (2020) er på 20 kWh/ m2. Lufttætheden i et hus fra 1787 kan selvfølgeligt ikke overholde "plastikposekravet" - med det trives vi fint med. Vi har et fint indeklima.

  • 1
  • 1

Undskyld jeg bryder din teoretiske tilgang til 0-energi huse.


Fint nok, for jeg bruger også selv mindre end jeg burde, selvom det er et ældre hus (1957) med ekstra isolering.
Jeg undrer mig blot over hvordan man teoretisk kan komme frem til disse meget lave forbrug i 2015 til 2020 huse. Det begynder at ligne de officielle tal for brændstofforbrug i biler, der heller ikke passer med ejernes virkelighed.
Huset jeg regnede på er jo godt isoleret, og man kan altid ændre lidt på mine forudsætninger, men det rene varmetab gennem isoleringen er alligevel betragteligt, og noget større end klasse A. Måske disse 12K middeldifferens er for meget, men kan det blive mindre end 10K.
Jeg ser virkelig frem til undersøgelsen af årsagerne til de manglende besparelser.

  • 2
  • 0

Er eneste forskel der er synlig på huset at falsen på tegningen er lidt forskellig dog angivet med samme mål. Er det en fejl, er der forskelligt krav.

Hvad er det ellers der laver ændringen fra 2010 til 2015? Er der er en fejl på tegningen når isolering er det samme?

/nicky

  • 0
  • 0

Og vi bruger altså ca. 20MWh per år, incl varmt vand, så jeg tvivler stærkt på dit regnestykke.


Nu har vi en undersøgelse, der viser at forbruget er større end det beregnede, og samtidig har vi en del som bruger væsentligt mindre end de burde. Du Christian ser jo ud til at ligge lige i middel.
Mit taleksempel var blot for at se hvad et 2010 hus egentlig kunne forventes at tabe med de opgivne isoleringstykkelser og evner. (40mW/Km), for at få en art reference.

  • 0
  • 0

Jeg synes, vi har nok af opgaver, før vi skal give husejere flere udgifter.
Vi skal forsvare vort velfærd og opretholde en vis minimum af uddannelse af vore børn, passé vor forsorg af også ældre og syge, samtidig med, at der vælter nye udgifter ind I landet - en proritering for at løse udgiftsniveauet, så vi ikke har 60 milliarder I underskud, som nu på budgettet......
Og så skal vi måske lave et belønningssystem I stedet for et bødesystem - det plejer at virke meget bedre og motiverende.

Venlig hilsen

Bo Lytzen

  • 1
  • 1

Et af argumenterne er, at det samfundsøkonomisk er en bedre forretning at investere i energibesparelser/energieffektivisering end i at bygge energiproducerende anlæg på alle nye huse.

@Ulrik
Vi ved faktisk at det samfundsøkonomisk ikke kan betale sig at isolere mere i nye huse.
Se afsnit 7.4
http://www.energiprincip.eu/download/almen...
Det må altså være ved de eksisterende bygninger at vi skal koncentrere indsatsen

  • 1
  • 0

Problemet er jo at indeklimaet allerede lider under de krav der er i dag.
Genvex systemerne bliver ikke justeret løbende afhængig af antal personer og brug af rummene, filtre skiftes ikke og er nemme at glemme da de er skjulte og ændringerne sker over lang tid hvilke skjuler forandringerne langt henad vejen.

Hvad hjælper det at bygge huse der kan leve op til en test når det er bygget men ikke opretholde de egenskaber over husets levetid? Det ville være mere værd at rådgivere, arkitekter, leverandøre og instalatiøre af de systemer som et nyt hus består af skal kunne dokumentere at huset også efter fem år fra første godkendelse stadig levere det som blev lovet og vist i testen. Kræv at systemerne levere over tid og gør producenterne, rådgivere og installatører økonomisk ansvarlig.

Hvorfor er det så vigtigt at vi skal bruge mindre energi? Ville det ikke være bedre at fokusere på hvilken form og hvordan energien fremstilles? Tidligere blev huse energi optimeret ud fra økonomi for den enkelte og hvor meget tid der skulle bruges på at skaffe brændsel til huse. I dag er vi så magelige at alt bliver leveret og prisen for energi er ikke bestemt af varens pris men afgifter og gebyrer.
Så hvad der samfundsøkonomisk kan betale sig er jo irrelevant for den enkelte når denne ikke for fordele ved at bruge midler til at nedsætte energiforbruget, ingen vil jo betale for at bruge mindre mens andre høster fordelene.

At ingeniøre arbejder for energi optimeringer er jo ganske logisk, det er arbejde til demo og politikerne skal se handlekraftige ud.

Ja der er sund logik i at bruge mindst mulig energi til de opgaver som en hverdag består af, men prisen kan nemt blive for høj både økonomiske og helbredsmæssigt hvis man kun arbejder ud fra en vinkel og glemmer de andre og glemmer at mennesker er det mest variable variabel som sjældent lader sig styre 100%

  • 1
  • 0

Hvorfor er det så vigtigt at vi skal bruge mindre energi? Ville det ikke være bedre at fokusere på hvilken form og hvordan energien fremstilles?

Jeg synes vi mangler en erkendelse af at en ting er kWh, en anden er forbrug af ressourcer.

Vi hænger stadigt meget fast I at kWh = ressourcer og forbrug af ressourcer.
Der er efterhånden flere og flere kWh, der leveres uden at der forbruges ressourcer I form af fossil brændsel og I form af biomasse.

Egentlgit skal vores indsats I bygningerne holdes op mod ressourcreforbrug for at opretholde et fornuftigt indeklima I husene.

I tillæg til dette, så er det jo dybt problematisk at vi ikke er I nærheden af det lave forbrug som forudsættes og beregnes for nye lavenergi bygninger.

Det må føre til ændringer, hvor vi forholder os til de faktiske resultater.
Opgaven er enten at forbedre disse resultater, eller at indrette vores forsyning og bygninger på at forbruget altså stadigt ligger på BR10 niveauet.

  • 2
  • 0