Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

Politikere: De nuværende energikrav til huse er ikke nok

De nuværende energikrav giver ikke beboerne i lavenergihuse så store energibesparelser, som ventet. Derfor kan de blive suppleret med krav om apps, der viser energiforbruget, samt målinger af om husene så også har det forventede forbrug, lyder det fra flere partier.

Om få år skal nye huse være ‘næsten nul energi-bygninger'. Det vil sige, at de kun må bruge meget lidt energi på opvarming, varmt vand, ventilation og fast belysning. For at nå målet er energikravene til ny bygninger blevet strammet gradvist siden 2008. Men stramningerne har ifølge undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut og foreningen Dansk Fjernvarme ikke givet de forventede energibesparelser. Derfor overvejer ordførere fra flere partier nu, hvordan de nuværende energikrav kan suppleres med tiltag, som giver reelle energibesparelser.

Læs også: Sparekrav flopper: Vi skruer op for varmen i lavenergihuse

»Det er jo skuffende, når virkeligheden ikke lever op til forventningerne. Jeg tror dog ikke, at vi skal lade være med stramme energikravene, som vi hidtil har gjort. Men det kan godt være, at vi eksempelvis skal stille krav om en slags eftertjek, så man er sikker på, at huset, når det er opført, præsterer lige så godt, som man havde forventet i beregningerne,« siger Mikkel Dencker, der er klima- og energiordfører i Dansk Folkeparti.

De kravene blev strammet

Beslutningen om gradvist at stramme energikravene til nye bygninger var en del af energiforliget i 2008, som den daværende VK-regering indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale, SF og Ny Alliance. Beslutningen blev udmøntet som en grænse for, hvor meget energi forskellige bygningstyper måtte bruge pr. m2 til opvarmning, varmt vand, ventilation og el til fast belysning. For at få en byggetilladelse, skal der indsendes en såkaldt energirammeberegning, som viser, at bygningen kan overholde energikravene.

Læs også: Energiaftale ignorerer byggeriets potentiale

Politikerne blev enige om, at energikravene skulle strammes med ‘mindst 25 procent’ i 2010, i 2015 og i 2020. For at forberede branchen på kravene indførte man tre energiklasser: En standardbygning og to energiklasser, hvor energikravene er henholdsvis 25 og 50 procent skrappere end til standardbygninger. De to skrappere energiklasser skulle give byggebranchen et fingerpeg om, hvordan kravene ville blive ved de to efterfølgende stramninger af bygningsreglementet. Ifølge planen skal energirammen strammes igen i 2020 - dog med den krølle, at offentlige byggerier på grund af EU-krav allerede skal leve op til 2020-kravene i 2019.

Artiklen fortsætter under grafikken

Siden forliget i 2008 er der bygget tusindvis af lavenergihuse. Undersøgelserne af parcelhuse bygget i perioden viser nu, at varmeforbruget i lavenergihusene er stort set lige så stort som i standardhuse. Hvorfor varmeforbruget ikke er faldet er ikke undersøgt. Derfor er poltikerne tilbageholdende med vidtgående forslag. Men noget skal der gøres, siger Andreas Steenberg, der er ordfører for transport- og klimapolitik hos de Radikale.

»Vi er jo interesserede i at opnå reelle energibesparelser. Ellers er det lidt lige meget.«

Forskere fra Aalborg Universitet har for nylig foreslået, at man slækker på energikravene til 2020-byggeri og i stedet stiller krav om, at man, når byggeriet er opført, tjekker om det nu også præsterer som forventet.

»Vi skal sikre os, at de tekniske installationer virker, og at brugerne bliver gjort opmærksomme på, hvordan deres praksis påvirker energiforbruget,« sagde professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet i december til Ingeniøren.

Læs også: Byggeriprofessor: Isolér mindre – mål mere

Både kontrolkrav og instruktion af beboerne i et bruge deres huse rigtigt er gode forslag, mener både Andreas Steenberg, Mikkel Dencker og Jens Joel, der er klimaordfører hos Socialdemokraterne.

Folk skal lære at bruge deres huse

»Jeg tror, at vi skal blive ved med stramme kravene til bygningerne. Men man skal ikke tro, at den hellige grav er vel forvaret med stramningerne af energikravene. Man er også nødt til at oplære folk i at bruge deres huse, så de får den ønskede komfort med et minimalt energiforbrug.«

Socialdemokraten har imidlertid også store forventninger til, hvad udrulningen af intelligente forbrugsmålere til el og varme vil betyde for energiforbruget.

»Så vil man eksempelvis kunne få en app eller et program, der viser, hvordan energiforbruget i dit hus burde være, som automatisk bliver sammenlignet med dit faktiske forbrug. På den måde vil man blive gjort opmærksom på det, hvis der er noget, der ser forkert ud.«

Læs også: Boligejere: Overvåg vores energiforbrug

Transport- og Byggestyrelsen, der skal levere input til politikernes forhandlinger om energikravene, har sat gang i et par analyser af årsagerne til det høje energiforbrug. Kravene til 2020 klassen skal være på plads i 2019.

Kommentarer (34)

skal man så have jævnlig inspektion fra kommunen, efterfulgt af bøder, når datteren igen har brugt for meget tid under bruseren, og når sønnen har glemt at slukke spillekonsollen?

Vi er jo interesserede i at opnå reelle energibesparelser. Ellers er det lidt lige meget.

Hvad må det koste?

  • 5
  • 1

skal man så have jævnlig inspektion fra kommunen, efterfulgt af bøder, når datteren igen har brugt for meget tid under bruseren, og når sønnen har glemt at slukke spillekonsollen?

Nu ikke nogle gode idéer. Hvis (når) det ikke er nok, og der eventuelt kommer et sanktionsværktøj, bliver dette en afgiftsklemme der skrues på i det uendelige. Dette vil helt automatisk blive afkoblet fra nogen reel forurenings- eller klimaeffekt og blive en kompliceret måde at betale skat på. En der vel og mærke bliver regressiv, således at de rige betaler en lavere procentdel af deres indkomst end de fattige. Vi ved det, for vi har set det så mange gange før.

  • 13
  • 1