Politiker: Regeringen har forsøgt at maskere, hvad salget af vaccineproduktion har kostet

8. juni 2017 kl. 15:306
Enhedslistens sundhedsordfører finder det dybt problematisk, at det er så godt som umuligt at få indsigt i grundlaget for salget af dele af Statens Serum Institut.
Artiklen er ældre end 30 dage

Skiftende regeringer har forsøgt at mørkelægge, hvad det har kostet staten at skille sig af med vaccineproduktionen, som frem til januar var en del af Statens Serum Institut.

Sådan lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix. Hun har stillet langt de fleste spørgsmål til salget af vaccineproduktionen og haft ministeren i samråd.

Læs også: Regningen til staten for salg af SSI’s vaccineproduktion: Mindst 959 mio. kr.

Der findes intet samlet overblik over alle de udgifter, som staten har haft til at sælge vaccineproduktionen. Men ifølge en kortlægning, som Ingeniøren og HK Stat Bladet har stykket sammen af en lang række brudstykker, lyder regningen på mindst 959 millioner kroner.

Sådan forløb salget

2011 Finanslovsaftale kræver rabat på vacciner. Rabatten skal stige år for år og i 2016 nå 72 mio. kr.

2013 Regeringen bestiller konsulentfirmaet PwC til at skrive den rapport, som lægger op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge Diagnostica og vaccineproduktionen.

Marts 2014 Regeringen offentliggør beslutningen om at sælge.

December 2014 Salgsprocessen indledes.

Oktober 2015 Politisk aftale om salget mellem alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlader senere aftalen.

Marts 2016 Staten sælger SSI Diagnostica til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

Juni 2016 Staten offentliggør salget af SSI Vaccineproduktion til AJ Vaccines for 15 mio. kr.

Januar 2017 AJ Vaccines overtager vaccineproduktionen.

Vanskeligt at få indsigt

»Det er dybt problematisk, at det er så vanskeligt at få indsigt i de undersøgelser, der ligger til grund for en beslutning med så store økonomiske og politiske konsekvenser. Der er tale om systematisk hemmeligholdelse af konsulentrapporter. Det gør det svært for offentligheden at få indsigt i de beslutninger, politikerne træffer,« siger Stine Brix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Regeringerne har forsøgt at maskere, hvad det reelt har kostet at skille sig af med vaccineproduktionen. De har ønsket at tegne et billede af Statens Serum Institut som en rigtig dårlig forretning. Men reelt er det vanskeligt at se, hvad der er plus og minus i salget,« tilføjer hun.

Læs også: Salg af offentlig virksomhed: Medarbejderne så deres fyresedler på lysavisen

Stine Brix nævner ét eksempel som symptomatisk: I 2013 bestilte den daværende regering konsulentfirmaet PwC til at skrive en rapport. Den var grundlaget for, at regeringens økonomiudvalg i 2014 besluttede at gennemføre opsplitningen af Statens Serum Institut og sælge vaccineproduktionen og selskabet Diagnostica.

Først tre år senere fik politikerne i Folketingets sundhedsudvalg lov til at læse PwC-rapporten, og det vel at mærke mod at underskrive udvidede fortrolighedserklæringer og aflevere mobiltelefoner og andet udstyr, der kunne bruges til at affotografere rapporten.

»Ekstremt kluntet«

»PWC-rapporten vedrører værdiansættelsen af Statens Serum Institut. Men der er også spørgsmålet om, hvad salget vil betyde for forskning, forsyningssikkerhed og beredskab. Det forholdt man sig til, da det blev diskuteret, om instituttet skulle privatiseres i 2004 og 2005. Så vidt jeg kan se, er det slet ikke blevet diskuteret denne gang. Men jeg ved det ikke, for det vanskeligt at finde ud af,« konstaterer Stine Brix.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun kalder det »ekstremt kluntet«, at den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) allerede i 2014 fortalte, at vaccineproduktionen ville blive lukket, hvis det ikke lykkedes at finde en køber.

Læs også: Nedsmeltning af vaccineproduktion: 152 milloner kr. brugt på bod og erstatninger

»Det har været med til at udvande værdien og gjort, at medarbejderne har følt sig dårligt behandlet og er søgt væk,« siger hun i lighed med både den tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, og HK-laboranternes tillidsrepræsentant, Joan Hindsgaul-Nissen.

Massivt politisk flertal

»Vaccineproduktionen er blevet udsultet gennem beslutningen om at sætte priserne ned. Der er et politisk ansvar for, at hele forløbet kunne have kostet mindre. Der er grundlag for, at Rigsrevisionen kigger grundigt på det og ser på, om der i det mindste er noget, man kan lære til en anden gang. Rigsrevisionen kan udrede, hvad det samlede økonomiske billede for salget er,« mener Stine Brix.

Enhedslisten var oprindelig sammen med SF de eneste partier, som stemte imod aftalen om at sælge vaccineproduktionen. Senere sprang også Alternativet fra, men der er massivt politisk flertal for beslutningen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser at kommentere salgsprocessen med henvisning til, at hun ikke var minister, da salget blev besluttet.

Læs også: Direktør for Serum Institut: Alle blev overraskede over, hvor komplekst det var at skille it-systemerne ad

Samarbejde mellem Ingeniøren og HK Stat

Researchen til artiklerne om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion er foretaget i samarbejde med journalist Rasmus Lindharth fra HK Stat Bladet. Vi har delt dokumenter og interview-noter. Rasmus Lindharth har tidligere skrevet en række artikler om salget. Fagforeningen HK Stat organiserede bl.a. laboranter i vaccineproduktionen inden salget.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
9. juni 2017 kl. 16:56

7 % vækst på 10 år er en fordobling (1,967 gange). 7% besparelse på 10 år er en halvering ( 0,484 gange)

Så når en talblind politikker siger vi skal spare 2 % om året på hospitalerne så går det hurtigt galt!

4
9. juni 2017 kl. 16:33

når man har sparet 2% om året (det er jo "ingenting") i 10 år i træk, ja så er der røget 18,3% af ressourcerne (1-0.98^10 ; 2% af 100 + 2% af 98 ...)

3
8. juni 2017 kl. 18:51

Hvad tænker vi dog ved stemmeurnerne???

Artiklens sætning "massive politiske flertal" antyder at problemet er anderledes.

I Finansministeriet har der siden 1980'er hersket den tankegang at offentlig virksomhed i videst muligt omfang bør privatiseres. Der kan have været et gran af rigtighed i tankegangen for 35 år siden, men de lavthængende frugter (og måske alle andre) er vist for længst høstet.

Til gengæld har Finansministeriet udviklet sig til en Leviathan af en "karrieremaskine", hvor nyuddannede DJØF'ere efter få år får uddelt centrale poster i andre dele af administrationen eller det offentlige Danmark. Finansministeriet får æren for besparelserne, mens fagministerierne sidder tilbage med problemerne med at få den offentlige virksomhed til at hænge sammen i det praktiske. Særligt Departementschef stillinger i andre ministerier er blevet besat med højtplacerede folk fra Finansministeriet, så denne ledelseskulturs spredning er sikret .

Mantraet i Finansministeriet er, at man ikke behøver at have særlig viden om det fagområde man skærer i - det kan de fagligt ansvarlige i organisationen jo selv finde ud af. At man ikke en gang indser, at når man har sparet 2% om året (det er jo "ingenting") i 10 år i træk, ja så er der røget 25% af resurserne.

Det er mærkeligt at man vælger at drive virksomheden "Det Offentlige Danmark" ud fra denne privatiserings-tankegang. Det svarer til at en privat virksomhed som svar på alle ledelsesproblemer sagde: "Nå, men så må vi hellere købe ydelsen hos eksterne leverandører." Jeg tror hurtigt aktionærerne ville skaffe sig af med så bovlam en direktionsgang.

2
8. juni 2017 kl. 16:02

Ligesom andre grene af den nationale sikkerhed, er SSI livsvigtigt, uanset prisen!

Vi har et militær, som vi sparer ihjel, demoraliserer og udhuler, på alle tænkelige måder! Et Politi der sættes til de underligste opgaver, mens budgettet beskæres og uddannelsen af nye politifolk, er blevet en discount opgave. Vores energiforsyning er under opbrud og afvikling til fordel for den laveste, (billigste) fællesnævner. Vandforsyningen er under politisk pres om salg til private - helst udenlandske - aktører.

Listen bliver længere og længere!

Hvad tænker vi dog ved stemmeurnerne???

1
8. juni 2017 kl. 15:56

Min "profeti" sidste år om at "at vi bare kunne smække benene op og afvente et systemsammenbrud" anser jeg i dag er rimelig korrekt. Det er jo overalt. Set i det lys er det efter min mening logisk, at der reageres som beskrevet i indlægget. "Aben" flytter rundt på skuldrene i et væk.

Det er da menneskeligt ikke at ville "tage" skraldet for en kollektiv fadæse, så der mangler en "opmand", eller som i fodbold - en dommer-, hvis afgørelse ikke kan appelleres ligesom i fodbold.