Skiftende regeringer har forsøgt at mørkelægge, hvad det har kostet staten at skille sig af med vaccineproduktionen, som frem til januar var en del af Statens Serum Institut.
Sådan lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix. Hun har stillet langt de fleste spørgsmål til salget af vaccineproduktionen og haft ministeren i samråd.
Der findes intet samlet overblik over alle de udgifter, som staten har haft til at sælge vaccineproduktionen. Men ifølge en kortlægning, som Ingeniøren og HK Stat Bladet har stykket sammen af en lang række brudstykker, lyder regningen på mindst 959 millioner kroner.
»Det er dybt problematisk, at det er så vanskeligt at få indsigt i de undersøgelser, der ligger til grund for en beslutning med så store økonomiske og politiske konsekvenser. Der er tale om systematisk hemmeligholdelse af konsulentrapporter. Det gør det svært for offentligheden at få indsigt i de beslutninger, politikerne træffer,« siger Stine Brix.
»Regeringerne har forsøgt at maskere, hvad det reelt har kostet at skille sig af med vaccineproduktionen. De har ønsket at tegne et billede af Statens Serum Institut som en rigtig dårlig forretning. Men reelt er det vanskeligt at se, hvad der er plus og minus i salget,« tilføjer hun.
Stine Brix nævner ét eksempel som symptomatisk: I 2013 bestilte den daværende regering konsulentfirmaet PwC til at skrive en rapport. Den var grundlaget for, at regeringens økonomiudvalg i 2014 besluttede at gennemføre opsplitningen af Statens Serum Institut og sælge vaccineproduktionen og selskabet Diagnostica.
Først tre år senere fik politikerne i Folketingets sundhedsudvalg lov til at læse PwC-rapporten, og det vel at mærke mod at underskrive udvidede fortrolighedserklæringer og aflevere mobiltelefoner og andet udstyr, der kunne bruges til at affotografere rapporten.
»PWC-rapporten vedrører værdiansættelsen af Statens Serum Institut. Men der er også spørgsmålet om, hvad salget vil betyde for forskning, forsyningssikkerhed og beredskab. Det forholdt man sig til, da det blev diskuteret, om instituttet skulle privatiseres i 2004 og 2005. Så vidt jeg kan se, er det slet ikke blevet diskuteret denne gang. Men jeg ved det ikke, for det vanskeligt at finde ud af,« konstaterer Stine Brix.
Hun kalder det »ekstremt kluntet«, at den tidligere sundhedsminister Nick Hækkerup (S) allerede i 2014 fortalte, at vaccineproduktionen ville blive lukket, hvis det ikke lykkedes at finde en køber.
»Det har været med til at udvande værdien og gjort, at medarbejderne har følt sig dårligt behandlet og er søgt væk,« siger hun i lighed med både den tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, og HK-laboranternes tillidsrepræsentant, Joan Hindsgaul-Nissen.
»Vaccineproduktionen er blevet udsultet gennem beslutningen om at sætte priserne ned. Der er et politisk ansvar for, at hele forløbet kunne have kostet mindre. Der er grundlag for, at Rigsrevisionen kigger grundigt på det og ser på, om der i det mindste er noget, man kan lære til en anden gang. Rigsrevisionen kan udrede, hvad det samlede økonomiske billede for salget er,« mener Stine Brix.
Enhedslisten var oprindelig sammen med SF de eneste partier, som stemte imod aftalen om at sælge vaccineproduktionen. Senere sprang også Alternativet fra, men der er massivt politisk flertal for beslutningen.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser at kommentere salgsprocessen med henvisning til, at hun ikke var minister, da salget blev besluttet.
Samarbejde mellem Ingeniøren og HK Stat
Researchen til artiklerne om salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion er foretaget i samarbejde med journalist Rasmus Lindharth fra HK Stat Bladet. Vi har delt dokumenter og interview-noter. Rasmus Lindharth har tidligere skrevet en række artikler om salget. Fagforeningen HK Stat organiserede bl.a. laboranter i vaccineproduktionen inden salget.
