Politiker: Ministeren vildleder om svinebakterier

Fødevareministeriet med minister Dan Jørgensen (S) i spidsen vildleder om mulighederne for at bekæmpe de resistente MRSA-bakterier fra danske svin.

Det mener Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, der kalder det manipulation, at ministeren kun vælger at udbrede en høj pris på 3,5 milliarder kroner for en indsats som Norges. Samtidig udelader han at oplyse om de økonomiske fordele ved indsatsen.

Læs også: Minister ignorerer gevinsterne ved at fjerne MRSA fra staldene

»Desværre er det et udtryk for en helt bevidst linje, som Fødevareministeriet har lagt, som går på hele tiden at forsøge at gøre de løsninger, der bliver foreslået, meget dyrere, uklare og usikre og på den anden side forsøge at tale problemet ned,« siger Per Clausen.

Udtalelsen falder, efter at Ingeniøren har afdækket, at den samfundsøkonomiske analyse, som norske myndigheder har om deres plan for at bekæmpe MRSA, modregner de udgifter, som samfundet sparer ved at stoppe smitten. Derfor går det norske regnestykke i nul.

Fødevareministeriet brugte dog kun udgifterne fra analysen som begrundelse for, at en indsats magen til den norske vil være for dyr for den danske statskasse. Samtidig angav Dan Jørgensen, at der ud fra den norske analyse også ville ske en reinficering af de svinebesætninger, som man brugte de mange penge på at rense for bakterien.

Læs også: Minister: Det koster 3,5 milliarder at fjerne MRSA fra de danske stalde

Efterfølgende vedkender Fødevarestyrelsen dog, at der vil være tale om at nedbringe smitten, hvis den norske handlingsplan lykkes. Nordmændene regner med at kunne begrænse MRSA til ti procent af staldene. 77 procent af svinene på de danske slagterier var bærere af bakterien ifølge den seneste undersøgelse.

»Det lugter langt væk af, at hele den her problematik vil man bare helst have gravet langt ned,« siger Per Clausen.

Han undrer sig især over, at ministeriet bliver ved at undskylde manglende handling med for lidt viden om problemet.

Læs også: Norge går langt mere drastisk til værks end Danmark i kamp mod svine-MRSA

»Ministeriets håndtering af den er her sag er helt utrolig. Man har i årevis sagt, at man ikke vidste, hvad man skulle gøre, fordi man ikke ved nok om det, og samtidig har man år efter år ikke gjort noget for at skaffe den viden, der skal til,« siger han.

I sidste måned var både sundheds- og forebyggelsesminister Nick Hækkerup (S) og fødevareminister Dan Jørgensen kaldt i åbent samråd for at redegøre for deres indsats for at standse spredningen af svinebakterien.

Læs også: Efter samråd om svinebakterier: Vi fik slet ikke svar på alle spørgsmål

Men der var ikke afsat tilstrækkelig tid til, at politikerne kunne få svar på deres spørgsmål. Derfor ser Per Clausen, som også er næstformand i fødevareudvalget, frem til det nye samråd, som skal erstatte det forrige og foregå den 27. august.

»Så håber jeg på politisk forståelse for, at vi står med en helt uholdbar situation, der er ude af kontrol. Man ved ikke, hvordan smitten spredes, og man har mere travlt med at forklare, hvad der ikke kan lade sig gøre, end hvad der kan,« siger han.

Læs også: Forskere: Ministerens tøven gør flere danskere syge af svinebakterie

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fair at oplyse om det andre mener. Især når den gode minister helt undlader at medregne fordele. Men indrømmet - det er jo ikke noget som du kan lide skal udmeldes, da alt jo er i skønneste orden set fra din stol!

  • 17
  • 3

...og giv de bønder der stadig har sygdommen i besætningen efter nytår 2014/15 en klækkelig bøde - - - kan være jeg har fået hedeslag ;o)

  • 16
  • 5

MRSA kun et af de alvorlige problemer svineproduktionen står overfor! I tilfældig rækkefølge: GMO foder halekupering kastration Massedød blandt smågrise dyreadfærd dyrevelfærd

Mangler der noget?

  • 16
  • 5

Altså: Når der fokuseres så meget på svinerelateret MRSA, er det i virkeligheden ikke pga. frygten for antibiotikaresistens. Al den energi og nedadvendte tomler i denne diskussion skyldes at nogle af de ivrigste debattører har en helt anden dagsorden: Luk hele svineproduktionen i Danmark (underforstået: Hvis vi kan sætte tilstrækkelig med fokus på MRSA, så alle folk tror, at hvis bare vi kommer af med svineproduktionen i Danmark, vil vi ikke have problemer med resistente bakterier - så ender det nok med, at de lande der importerer svinekød fra Danmark også lukker for importen - og SÅ kan vi få et svinefrit Danmark?). Så forstår jeg bedre, hvorfor mange af debattørerne er totalt argument-resistente, og bliver ved med at gentage sig selv, selv efter deres argumentation er pillet fra hinanden.

  • 5
  • 22

Tak for du så hjerteligt og spontant deler dine spekulationer om modpartens angiveligt nedrige motiver. Det er vi mange der viger tilbage for, men tak alligevel for den lange beskrivelse.

  • 16
  • 2

Måske et par emner som

Landbrugets bidrag til forurening gennem svineavl Dets økonomiske berettigelse

Så vidt jeg kan læse er svineproduktionen en stor underskudsforretning og har været det længe. Til gengæld bidrager den med en masse af de problemer der nævnes, og stort set uden at skabe beskæftigelse. Hvem har egentlig gavn af dette cirkus?

Til gengæld må jeg tage hatten af (igen) for landbrugslobbyen. De er utroligt dygtige. Meget dygtigere end vores politikere som de kører rundt med i manegen. Det er en utrolig stor fornøjelse igen og igen at se hvorledes svineavlernes talsmand kan bagatellisere, fornægte eller fordreje tingenes tilstand uden at komme til at grine.

@Nina - vis os gerne nogle saglige artiker som 'piller argumentationen fra hinanden'

  • 21
  • 4

Lobbyisme? Hvad enten landbruget anerkender det eller ej så omsætter dets følgeindustrier for over 100 milliarder årligt. Der burde være råd til professionel lobbyisme.

  • 3
  • 2

@Morten: Jeg vil gerne henvise til tidligere tråde i denne endeløse debat. Så vil du måske opdage, hvem der forsøger at køre hvem rundt i manegen. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan mennesker, som sikkert er helt normaltfungerende i andre sammenhænge, mister enhver sans for proportioner, når man øjner en chance for at tilsvine landbrugserhvervet? Oftest uden at ane hvad man taler om. Og at Ingeniøren.dk, som man kunne forvente skulle være et seriøst nyhedsorgan, agerer udelukkende som talerør for landbrugshaderne, er et endnu større mysterium! Jeg tror lige jeg vil tage mig en kølende dukkert i Vesterhavet. Måske nogle af de ærede debattører m.fl. skulle prøve at komme en tur herover, og se hvordan man driver landbrug i virkeligheden?

  • 2
  • 13

@Nina Svanborg

Jeg kan ikke forestille mig at nogen går ind for at nedlægge svineproduktionen i Danmark. Tværtimod mener jeg at kunne tolke debatten derhen, at flertallet går ind for at få løst svineproduktionens udfordringer, således at vi kan spise danske svinekød med god samvittighed og uden frygt. Samtidig mener jeg personligt, at en 'pletfri' svineproduktion vil kunne afsættes i større mængder og til bedre priser, end tilfældet er idag.

Det gælder for svineproducenter som for alle andre, der producerer en vare: Forbrugerne bestemmer. Derfor er det intelligent at lytte til, og indrette produktet efter, forbrugernes ønsker. Og det følger dermed implicit, at det er uintelligent at afvise kritikken.

  • 22
  • 1

@Nina Svanborg Forhåbentlig blev du afkølet i Vesterhavets bølger for mange til gang gylle du kom af med, skal man lede længe efter!

Normalt begavede mennesker er faktisk bekymret for såvel eget som andres helbred herunder for det arbejdsmiljø som landbruget tilbyder deres ansatte i svinestaldene.

Så jo før dansk landbrug lærer at efterleve såvel gældende regler (forbud mod halekupering f.eks). og begrænser antibiotika til enkelte syge dyr og ikke drysser det ud og hele flokken, jo bedre får vi det alle sammen!

Med din baggrund og interessen for MRSA, så jeg kan undre mig over, at du kan acceptere at ansatte skal gå rundt i det miljø som nu engang er i danske svinestalde. Og nej - det er ikke altid lige at der er et antibiotikum til rådighed som kan eliminere risikoen for infektioner hos en bærer af MRSA cc398. Og er de pågældende reelt oplyst om hvor lang tid det tager FØR de kan komme til elektiv operation? Næppe. Eller hvem skal betale deres løn, mens de er under behandling for at få saneret deres bæretilstand af MRSA cc398? Det kan sagtens tage adskillige måneder!

Men når du nu er afsvalet og kommet ned på jorden, kan du måske begynde at fatte realiteterne i hele denne sag. Eller vil du heller fortsætte som Lord Nelson og sætte kikkerten for det blinde øje og håbe at uvejret driver over?

  • 10
  • 2

Så vidt jeg kan læse er svineproduktionen en stor underskudsforretning og har været det længe. Til gengæld bidrager den med en masse af de problemer der nævnes, og stort set uden at skabe beskæftigelse. Hvem har egentlig gavn af dette cirkus?

Ingen - noget indbildt mavefornemmelse + nostalgi. Vi havde jo haft utallige sektorer på bistand. Mest kendt er vel værfterne og primærlandbruget (især svinefabrikker), der holdes i kuvøse gennem utallige år.

Og vi stoler ikke gerne på udenlandsk kø' - en del skandaler 'hest' i oksehakket m.fl. fortæller jo også der svindles.. Men den sædvanlige 'danske' syge er jo både ubegavet og dyr..

...vi kunne lave mindre mængder og god kvalitet og sælge grisen til høje kilopriser, men laver i stedet masser af en simpel råvarer, med miljøproblemer, kemikalie-/medicinproblemer (deraf resistente baktusser) til lav kilopris. Selv en skoledreng eller en molbo kan fatte det tåbelige.

Vi daner du'r ikke til samlebåndsproduktion i stor skala, det er bevist mange gange, men landbruget tror stadig på storken.

  • 10
  • 3

Glem nu ikke forbrugerne.

Det nytter jo ikke meget, hvis detailhandelen blot importerer endnu dårligere produkter fra udlandet, til forbrugere som er ligeglade med kvalitet og som fokuserer på pris.

De findes - nogen tvunget af økonomiske årsager.

  • 5
  • 1

@ Finn. En god tanke, at forbrugerne skulle til at betale for dyrevelfærd, kvalitet og naturpleje. Så jeg ser da gerne, at du, og alle andre som råber på gode, miljøvenlige produkter, bruger jeres netværk og afsætter mine seks stude og 30 lam, som skal slagtes inden længe. Og det skal selvfølgelig være til en pris så jeg også har noget at leve af, når de er solgt! Dyrene har gået frit det meste af deres liv, og er opfodret med græs, på arealer der ikke er anvendelige til øvrig landbrugsproduktion. Dvs. kødet er også klima- og naturvenligt. Dyrene bliver slagtet på et lokalt slagtehus, og kødet får lov a modne på krog. Hvad vil I give for det?

  • 8
  • 1

Første betingelse for merpris er en dækkende varedeklaration på emballagen så vi kan se hvad der er at vælge mellem. Den som EU kommer med indholder tilsyneladende kun varens indhold og ingen oplysning om dyrevelfærd, eller medicinering. Eller GMO som ellers skal mærkes i USA.

  • 6
  • 1

@Nina Svanborg Vælger man så selv hvilke stykker kød man vil have? Næppe. Så da du har et produkt du vil af med, så er det vel rimeligt at du lægger for med et prisniveau!

  • 1
  • 3

For at få proportionerne på plads, så eksporterer danske svineavkere for ca. 30 mia og bidrager dermed betydeligt til nationaløkonomien og dermed os alle sammen. Tak for det!

Netop derfor er det trist, at landbruget har valgt en kortsigtet taberstrategi, der går på at negligere eller ignorere problemerne - som de 3 aber der ikke vil se, høre eller tale.

Den kortsigtetde fortjeneste, som flokmedicinering giver, kommer til at koste mia. i eksport og giver dansk svineproduktion et blakket ry i udlandet i årtier. Se bare de svenske reaktioner - hvor mange lig tror landbruget der skal til før vores antibiotikasvin udsættes for boycot på de store eksportmarkeder?

I spiller hassard med alles helbred og jeres egen økonomi på længere sigt.

  • 11
  • 2

MRSA og hele håndtering af dette problem er jo et symtom på en "syg" landbrugskultur. Derfor er det vigtigt også at fremhæve andre negative sider ved den ekstreme intensive landbrug der dyrkes i dette land. Ud over Erik Bresler nævnte negative sider ved Dansk landbrug vil jeg gerne tilføje : -Dansk landbrug har i alt for mange år haft alt for "dygtige" lobyister. -Amonik forurening ( en helt overset problem som giver åndedrætsproblemer) - Stanken af griseafføring, efterhånden hele sommeren pga nye intensive græs dyrkningsmetoder -Pestisid forurening -Landbrugets gæld er større end 350 mia kr. -Udnyttelse af billig øst eupæiske arbejdskraft - Gældsanering på skatteborgernes regning - Danish Crawn . Behøver jeg at uddybe :o(

  • 12
  • 3

Første betingelse for merpris er en dækkende varedeklaration på emballagen

I den forbindelse ville det være rart, hvis mærkningen skulle på de "knoventionelt fremstillede" produkter. Der er stadig mange, der forbinde et øko-mærke med frelste hippie-typer, men hvis deres "normale" kød var mærket "Fremstillet ved brug af dyremishandling", "Kan indeholde multiresistente bakterier", "Produceret med brug af kunstgødning og pesticider" og "Fremstillet ved brug af GMO", tror jeg en lang række mennnesker ville ændre holdning og forbrugsvaner.

  • 4
  • 2

Lammene koster 75 kr/kg slagtet vægt, og studene koster 65 kr/kg slagtet vægt, begge dele er inkl. finpartering. Dertil kommer evt. forsendelse, hvis man ikke har mulighed for selv at hente kødet i Vestjylland. Man skal mindst købe ½ lam (10-15 kg) eller 1/6 stud (ca. 50 kg). Hvis jeg kan sælge kødet til de priser, får jeg også lidt for at have passet dyrene sommer og vinter. Lyder det urimeligt?

  • 5
  • 2

De 30 milliarder det angives at svine eksporten indbringer er et brutto tal, derfra skal trækkes import af soja og hjælpestoffer og eventuel eksportstøtte. Det må tillige påregnes at der i fremtiden pålægges svineproduktionen afgift eller omkostninger for at mindske eventuel miljøbelastning. Producenterne vælger i stigende grad at eksportere levende grise og forarbejdning indenlands af svinekød falder, det er ensbetydende med faldende eksportindtægter.

Hvem har den reelle eksportindtægt?

  • 6
  • 3

Hej Nina

selv om jeg næsten altid er uenig med dig i din kamp for det konventionelle landbrug må jeg klart svare nej til dit spørgsmål om der mangler noget. Umiddelbart synes jeg dine priser lyder MEGET lave for noget som lyder som topkvalitetsvarer. Desværre kan jeg ikke aftage 10-15 kg lammekød (jeg bor alene og spiser kød i begrænsede mængder). Skulle du brænde inde med noget lammekød er jeg aftager til ca 5 kg - og vil ikke finde en (lidt) højere kilopris spor urimelig. Jeg kunne ønske mig at flere landbrugere ville tilbyde varer af en kvalitet som jeg forestiller mig dit kød. OG (!!!): at vi forbrugere så lidt mere på kvalitet i stedet for at gå efter det billige lxxx som de fleste lader sig nøje med. mvh søren

  • 6
  • 2

Med de priser ville jeg godt aftage nogle kg. Men 1/6 stud på ca 50 kg er mere end vi spiser og fra djævelen til Vestjylland er der for langt til at mindre partier kan få det til gå op. Men nej det er absolut rimelige priser. Jeg må fortsætte med Velfærdspakken fra Skagenfood og svinekød fra Irma eller Superbest når det har kød anbefalet af dyrenes beskyttelse. Lidt dyrere men klart meget bedre end stordriftsvin. Og med mindre risiko for MRSA (endnu)!

  • 1
  • 1

Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan mennesker, som sikkert er helt normaltfungerende i andre sammenhænge, mister enhver sans for proportioner, når man øjner en chance for at tilsvine landbrugserhvervet?

Svinger rimeligt dårligt med dit indledende indlæg:

Nu er Ingeniøren så også blevet talerør for agurketidspolitikere.....hvor dybt kan man synke?

Jeg er stort set uinteresseret i griseproduktion (og absolut ikke Enhedslistvælger), men jeg er interesseret i hvordan grundlaget for politiske beslutninger. Og her har Per Clausen klart en sag: Folketinget skal tage beslutninger på informeret grundlag, men er dybt afhængig af ministerierne i at fremskaffe den information, da partierne ikke selv har mandskab eller økonomi til selv at gøre det. Det er derfor klart at hvis det kanmistænkes at ministerierne fordrejer beskrivelsen af virkeligheden, så det passer til ministerens politiske mål, så er det undergravende for folketingets mulighed for at tage ordentlige beslutninger.

Det er grundlæggende det som artiklen handler om. Uanset hvad man mener om eventuelt bekæmpelse af MRSA, så skal vi alle (folketing og borgere) have et ordentligt grundlag at danne den mening ud fra. Det håbede jeg egentlig blev delt af alle, men jeg kan forstå det ikke er tilfældet for dig, du mener at det er ulødigt journalistik og folketingsmedlemmer der påpeger grundlæggende problemer med magtforholdet imellem regering og folketing er “agurketidspolitikere”.

  • 6
  • 0

@Anders. Vi kan ikke være mere enige. Selvfølgelig skal de politiske beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Problemet her, er at pressen åbenbart mener at det er dem der skal beslutte, hvad der er op og ned. I dette tilfælde sidder der faktisk en pennefører på Ingeniøren.dk og er i færd med at gøre sit yderste for at påvirke de politiske beslutninger! Hver dag (næsten) kommer der et nyt indspark til debatten. Altid vinklet på samme måde.

Vedkommende journalistpraktikant stiller op for et parti som har dyrevelfærd som sin (eneste?) berettigelse, og hun har i øvrigt været medlem af den aktivistiske organisation ANIMA.

Alle disse overskrifter i Ingeniøren.dk kan ikke undgå at påvirke den øvrige presse, som også skal have noget at tale om i disse tider, og formålet må jo være at danne "den offentlige mening", som skal få politikerne til at handle?

Se, dét synes jeg er et dybt demokratisk problem, og det er en af årsagerne til at jeg overhovedet gider bruge min tid på at skive på dette forum. Jeg fatter ikke, at redaktøren ikke slår hårdt ned på journalister der kører en ensidig ekstrabladsjournalistik, med udgangspunkt i sin egen politiske overbevisning.

Hvad er der blevet af den dybdeborende journalistik, som på en etisk måde belyser et problem, så folk selv kan få indsigt og dermed selv tage stilling?

  • 2
  • 7

Nina Svanborg har fuldkommen ret, havde vi ikke alle de respektløse journalister havde vi heller ingen skandaler.

Det gamle Sovjetunionen er et godt eksempel på hvad Nina Svanborg ønsker. Der skrev pressen det som befolkningen skulle mene og som gavnede magthaverne. Sandheden blev visket i krogene og kom fra ulovlige kilder.

Undertegnede er overbevist om det bør være fuldt lovligt at hælde gylle og kloakslam på den jord som menneske og dyreføde gror på, ligesom det skal være tilladt at fede grise op indendørs i små overfyldte stalde, på GMO soja, tungmetaller, og antibiotika.

MEN, betingelsen er: Det skal stå på emballagen!! At kunne vælge på oplyst grundlag er en menneskeret.

  • 5
  • 2

@Nina Svanborg Sikken en tiltro til vores politikere! Det du siger er jo ensbetydende med at det ikke længere er politikere men pressen som bestemmer. Mener du virkelig det? For så har vi ikke demokrati længere! Så kan vi spare hele folketinget væk og lade departementscheferne styre landet.

Omvendt se det som et sundhedstegn at nogle stiller spørgsmål, er kritiske og søger grænser. Det er den eneste måde at få et sandt demokrati på! Og evner politikerne ikke at modstå presset - så har de nok en dårlig sag eller de skjuler noget.

  • 6
  • 1

Vi er faktisk nogle bønder, der betragter MRSA som et problem. Vi stiller os målløse over for den manglende fokus på problemet fra både politikere og myndigheders side. Primært pga. menneskers sundhed, men også fordi man ikke kender MRSA-status ved indkøb af avlsdyr. Bare vask hænder siger myndighederne - så går det nok. Men det er det ikke. Vi kan pludselig stå i situation, at vi står med endnu værre problemer senere, hvis vi ikke gør noget ved MRSA nu, og i det mindste for kortlagt problemets omfang. Og nej - jeg betragter ikke det ikke som at nogen ligger landbruget for had, når de påpeger disse ting. Tværtimod. Det er en regulær bekymring for mennesker, dyr, jord, miljø og natur. Men Nina Svanborgs eget parti Venstre er mere bekymret for væksten og ikke mindst de såkaldte rammevilkår. Samme parti, hvis landbrugspolitik skabes på Axelborg, gik ind til for få år siden ind for en spredning af ejendomsretten. Det gør de ikke mere. Og her har vi vel kilden til problemet - den voldsomme strukturudvikling. De burde næppe komme bag på nogen, at en stor besætning giver stort smittepres, øget medicinforbrug og dermed større risiko for Svine-MRSA. Og den øgede besætningsstørrelse har vel og mærke ikke givet de økonomiske gevinster som man troede. Men behøver det være sådan? Der kunne sagtens være flere små producenter ligesom Nina Svanborg, undertegnede og flere andre.

  • 11
  • 0

@Henrik Schou Rart med nogle andre input fra landbruget. Set ud fra en sundhedsfaglig synsvinkel har du også al mulig grund til at være bekymret. Pressen skal nok efter endnu nogle dødsfald forårsaget af MRSA cc398 sørge for at alle svinebønder uanset besætningens størrelse ligges for had. Berettiget eller ej. Kommer du på sygehuset med noget som kræver operation skal du podes og findes du positiv for MRSA, skal du først saneres for disse bakterier. I den periode må du ikke komme i stalden. Familien skal også podes og i givet fald saneres. Har du hund eller kat - tja så kan de også huse MRSA cc398. Hvordan de skal saneres - godt spørgsmål. Først når du er erklæret for "smittefri" med en negativ podning, kan man begynde at tale om operation.

Se alt dette omtaler sundhedsstyrelsens vejledning ikke rigtig. Det er gemt inde i teksten og "overladt" til de enkelte sygehuse at sørge for.

I fr. Nina Svanborgs verden kan man "nemt" finde et eller andet antibiotikum i medicinskabet og så er det klaret. Så enkelt er det bare ikke.

Det er ikke rimelige vilkår at udsætte personer for med tilknytning til svinebesætninger. Så smittevejene SKAL kortlægges hurtigst muligt. Alle mulige smitteled skal isoleres - lige fra avl og transportvogn og chauffør til den enkelte stald. Om det er muligt at fjerne MRSA hos svin ved vi jo ikke - men gør vi ikke noget for at få det opklaret og det efterfølgende viser sig at være muligt - ja så ville jeg nødig være minister eller svinebonde.

  • 3
  • 1

Nedenstående er taget fra en publikation over en ret kraftig reduktion af antibiotikaforbruget i Holland.

However, to solve the current and future threats of multi-drug resistant organisms in (food)-animals to human health, a substantial further reduction may be warranted and on the longer term a change in animal production practices cannot be excluded.

Hele artiklen kan læses via dette link.

http://download.springer.com/static/pdf/34...

  • 1
  • 1

ja, men hollænderne kommer også fra et helt andet niveau, hvilket gør det lettere at skære ned. Danmark er faktisk et foregangsland mht. at begrænse bruget af antibiotika. I 2010 fx. var det Hollandske forbrug af veterinære lægemidler, ifølge European Medicines Agency (EMA), tre gange så højt som det danske, når man ser på forbruget i forhold til dyreholdet (kg). Så det ville være en rigtig dårlig løsning for dansk landbrug "to go Dutch"! I Danmark har vi iøvrigt ikke brugt antibiotiske vækstfremmere i landbruget siden 1999. De blev forbudt i EU i 2006, og det var først da, at hollænderne holdt op med at bruge dem.

  • 1
  • 2

Men med en reduktion i antibiotikaforbruget på næsten 60% siden 2007 er det vel alligevel overraskende at man så anser det for relevant at se på produktionsformen? Og som jeg erindrer det, har Holland i de sidste par år haft et mindre fald i MRSA cc398. Så måske er det lidt for hurtigt at skyde ballonen ned! Hvordan er det ivrigt med halekupering i Holland? Såvidt jeg kan finde det, har de ikke behov for at 95% af hollandske grisehaler klippes af!

  • 2
  • 1

Danmark ligger rigtigt pænt mht. andelen af resistente bakterier i mennesker, og det gør Holland også. Forskellen på Danmark og Holland er, at i Danmark har vi i mange år haft en restriktiv holdning til anvendelse af antibiotika i husdyrproduktionen, hvor man i Holland indtil for nylig, har brugt tre gange så meget antibiotika pr. kg dyr. Ligheden er, at begge lande i mange år har haft en restriktiv politik for anvendelse af antibiotika til mennesker.

Lande som ikke har denne holdning til antibiotika til mennesker har meget større problemer med resistente bakterier, som det ses af denne rapport: http://www.ecdc.europa.eu/en/eaad/Document.... Her er det meget tydeligt, at de største problemer ses i syd- og østeuropa.

I øvrigt fortæller rapporten at MRSA i Europa er for nedadgående, og du har ret mht. et fald af svine MRSA i Holland. I 2009 var der ca. 1500 personer som fik konstateret svine MRSA, og i 2013 lå dette tal på omkring 1300.

Og så - off topic - men siden du no nævner det:

At du ikke kan finde noget om at hollænderne halekuperer deres grise, er jo ikke det samme som at de ikke gør det. Der er ikke nogen forskel på denne praksis i Holland og i Danmark - måske lige med undtagelse af, at danskernes fjerner en mindre del af halen end hollænderne gør.

Når en del af grisens hale fjernes, er det for at undgå fatale følger af andre grises aggressioner (svinet er et meget aggressivt dyr, som let hidser sig op). Med en kortere hale, er der større chance for, at grisen mærker, hvis en anden gris hiver i dens hale med sine skarpe tænder (grise har enormt skarpe tænder), og den kan derfor flytte sig og undgår alvorlige bidsår.

  • 0
  • 3
  • kunne de nedadvendte tommelfingre måske uddybe, hvorfor ovenstående informative indlæg, endog med et link til en relevant publikation, ikke behager jer?
  • 1
  • 2

Citat: Halebid. Er en stressbetinget abnorm adfærd, hvor grisene bider i og æder hinandens haler. Minder om Ørebid, Flankesutning og Vulvabid. Det er et alvorligt dyrevelfærdsproblem og desværre forekommende i mange besætninger. Mange stressfaktorer kan påvirke grisene, bla. manglende beskæftigelses- og rodemateriale, for lidt foder, for høj belægning (for mange grise pr. sti.) m.m. Halebid forekommer yderst sjældent hos fritlevende grise/vildsvin. Citat slut

Konklusion: Halebid er påført af mennesker.

http://www.grisensverden.dk/index.php?opti...

  • 4
  • 0

@Nina Svanborg Uden at vide det, kunne de nedadgående tommelfingeren måske skyldes at det du i dit link henviser til omtale af MRSA som helhed. Ikke noget specifikt om MRSA cc398 såvidt jeg kan læse det.

Ydermere står der: "The EU/EEA population-weighted mean MRSA percentage has decreased significantly over the last four years, as a result of a decreasing trend in many individual European countries (Figure 6). Although these observations provide reasons for optimism, MRSA remains a significant public health problem."

Så læst rigtigt viser det at MRSA overordnet set falder mens MRSA cc398 i det mindste i Danmark er stigende. Det bliver også lidt svært at tolke forskellene mellem Holland og Danmark. I Holland er såvel MRSA cc398 faldet lidt og antibiotikaforbruget er faldet markant. Omvendt i Danmark hvor MRSA cc398 tilsyneladende fylder mere og mere procentvis.

Så igen. Vi står tilbage med en masse dårligt undersøgte forhold som især landbruget burde tage initiativ til at få klarlagt. Uden at vide det, vil jeg tro at der ca. En gang om måneden kommer en dyrlæge forbi landets ca 5.000 svinebesætninger. Pågældende dyrlæge kunne sikkert snildt tage 2-3 prøver pr besætning. Så fik vi i løbet af 2-3 måneder de 10-15.000 prøver ind til analyse som kunne give et solidt grundlagt for hvor udbredt MRSA cc398 er i Danmark. Tilsvarende kunne en flok medicinstuderende sikkert hurtigt over en måned tage podninger på alle ansatte og deres familier. Ca 25.000 prøver. De chauffører som er involveret i transportere med svin kunne undersøges på svineslagteriet. Måske 500 prøver. Så alt i alt. Under 40.000 prøver og vi havde et up to date billede af situationen. Når landbruget ikke evner dette eller kan finde pengene til dette, ja så må man spørge sig selv om det i virkeligheden skyldes at man ikke ønsker at kende svaret!

Faktisk gjorde man jo lidt i den retning tilbage i 2008. http://www.danishpigproduction.dk/Publikat... Nu her 6 år efter var det måske på tide at Axelborg rystede op med penge til en ny landsdækkende undersøgelse!

Om halebid. Jeg medtog det kun som et af flere eksempler på at landbruget kun synes at myndighedernes påbud er rimelige når det passer dem. Når 95% af danske svin får deres haler kuperet! trods at det ikke er tilladt så er det nok et udtryk for at produktionsformen ikke er den optimale. Hvordan ser det reelt ud i andre lande? Hvis de kan overholde reglerne, gør vi jo nok noget forkert!

Du fik ikke min nedadgående tommeltot, men jeg tror jeg fik givet et brugbart svar hvorfor du har fået dem.

  • 5
  • 1

@Torben Bauer

Torben Bauer må være ude i et ærinde med et bestemt formål når han vedblivende vil have landbruget til at skulle gøre dit og dat som ingen andre forlanger

Var han loyal overfor det system jeg fornemmer han er en del af så holdt han sig til til det han formentlig en gang har erklæret at ville "....... og iøvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser"

som i denne sammenhæng må være de vejledninger mv. som de ansvarlige myndigheder har ladet udarbejde vedr. MRSA inklusive de specifikke ting der gælder for cc398. Er han utilfreds med det vil det være passende at rette sine ærinder til disse myndigheder som har ansvaret for tingene.

TB forlanger noget der ville svare til at jeg eller andre krævede at læger og andet hospitalspersonale af egen drift iværksatte og af egen lomme finasierede podninger for MRSA på sig selv løbende så risikoen for smitte til patienter, hinanden og andre de omgås kunne reduceres. Det kunne der jo set i forhold til antallet af fatale konsekvenser være en hvis rimelighed i.

Heldigvis er det ikke sådan et samfund vi lever i - og det er da også derfor at TBs synspunkter ikke har noget gennemslag.

Resistensproblematikken inklusive MRSA inklusive cc398 er et samfundsanliggende og bliver behandlet som sådan af myndigheder og politikere - og sådan bliver også håndteret i det højtbesungne Norge.

Halebid selvom problematikken ikke helt hører hjemme her så må jeg alligevel anholde TBs insisterende talen imod bedre vidende. Halekupering er ikke forbudt - jeg har tidligere i en anden tråd citeret lovteksten. Det sker af gode faglige grunde og er da heller ikke et ukendt problem for de produktionsformer som jeg fornemmer TB gerne ser fremmet. På slagterierne konstaterer man procentvis flere halebid hos grise fra specialproduktionerne inklusive øko som har mere plads etc. og lange haler end hos grise med kuperede haler fra konventionelle besætninger.

Det er ikke helt så enkelt som nogle gerne vil gøre det til. Det anerkender alle fagfolk der ved noget om emnet. Derfor er der over årene forsket og gjort ved uden at nogen er kommet til rette med tingene. Et fælleseuropæisk forskningsprojekt med deltagelse af AU/Foulum blev iværksat sidste år gør endnu et forsøg. Flere EU-lande indgår og derudover Norge. Norge er sammen med Sverige og Finland nok de eneste lande på jordkloden hvor halekupering ikke er tilladt. Det har de deres døje med og derfor indgår alle tre lande da også i forskningsprojektet

  • 1
  • 4

Lægeløftet pålægger mig jo faktisk at gøre det bedste for mine patienter! Og skulle jeg strengt efterleve den vejledning som du er så glad for, så kom kun få svinebønder under kniven!

Men når halekupering som udgangspunkt er forbudt undtagen i særlige situationer, så må man som udenforstående undre sig over at særlige situationer så omfatter 95%. Så er det ikke længere særlige situationer, men bevidst selvtægt. Muligt at reglerne er "tåbelige", men det finder du er ok at overtræde. Hvorfor kan jeg så ikke med en daglig praktisk erfaring påpege at det politiske bestillingsarbejde som vejledningen om MRSA hos svin er udtryk for, bør ændres?

Hvorfor MRSA hos svin kun er et samfundsproblem forstår jeg ikke! I alle andre brancher ville Arbejdstilsynet forlængst havet grebet ind og sat en stopper for de arbejdsvilkår, som landbruget udsætter de ansatte for i svinestalde. Jeg tvivler også på at de pågældende er oplyst om de helbredsmæssige konsekvenser for dem selv og deres familie!

Men vil landbruget ikke selv betale for en ordentlig undersøgelse af forholdene, så må man finde sig i at vi andre stiller spørgsmål og vi vil ikke blive forbavset såfremt ALLE svineproducenter ender med at blive lagt for had af tabloidpressen. Rettidig omhu kunne måske forhindre dette! Men profit går forud for et godt omdømme og godt naboskab.

  • 5
  • 1

Som det fremgår af bekendtgørelsen: "Stk. 4. Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres."

Teksten er jo ikke bare et carte blanche, så man år efter år kan fortsætte med halekupering. Strengt taget skal man forud for enhver halekupering foretage foranstaltninger til at afhjælpe problemet. Hvis det man har foretaget sig ikke hjælper, ja så må man prøve noget andet!

Men af hensyn til landbruget bør man måske gøre teksten mere tydelig og forståelig og skærpe sanktionerne såfremt man ikke kan dokumentere at man har forsøgt ændringer for at afhjælpe problemet med halebid.

Jeg tvivler på at noget sådant sker i dansk svineproduktion!

  • 2
  • 0

Det er prisværdigt at Finland ligesom Danmark har regler der forbyder halekupering, og godt for finnerne at deres producenter også følger reglerne!

  • 1
  • 1

Et link som viser hvor i Europa man har størst problemer med resistente bakterier kan vel ikke være uinteressant i denne sammenhæng. Når man læser det sammen med din reference om MRSA i Holland, og tilmed knytter viden om danske forhold, synes jeg faktisk det giver interessant information. At det så flytter problematikken over på lægernes bord, synes jeg stadig ikke burde give anledning til nedadvendte tomler....

Og skulle jeg strengt efterleve den vejledning som du er så glad for, så kom kun få svinebønder under kniven!

- der kommer vel næppe mange svinebønder der hvor du er ansat?

  • 1
  • 2

@Torben Bauer

Det er et dejligt land vi bor i hvor man har en lang tradition for at støtte sig til faglige eksperter og deres rådgivning når der udarbejdes lovgivning, bekendtgørelser mv. og fortolkningen af disse.

Derfor kommer TB endnu engang til kort i emnet halekupering fordi den udlægning du giver rammer helt ved siden af skiven.

Som jeg i tidligere indlæg beskrev så er problemstillingen en udfordring for alle der holder svin som husdyr uanset produktionsform og land.

På FVST hjemmeside forklarers situationen sådan: "Det er dog tilladt for andre end dyrlæger at halekupere pattegrise inden for grisens 2. – 4. levedøgn, forudsat vedkommende er uddannet i halekupering. Højst halvdelen af halen må kuperes, og halekupering må kun foretages, hvis der er dokumentation for, at der ellers vil forekomme halebid, og hvis der er forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning".

  • 0
  • 3

@Erik Bresler

Om det er prisværdigt det Finland gør og om det er godt for finnerne vil jeg lade være op til dig at vurdere.

,men som fagmand synes jeg at det er et problem for grisene at de skal lide af smertefulde halebid som følge af lange haler og det uanset hvilket land vi befinder os i eller i hvilket produktionsform vi taler om.

Hvis ikke du har plads til den slags nuancer i de samfund vi lever i i dag inklusive det som er god skik i landbrugssammenhæng så ville jeg have mere respekt for et synspunkt der sagde at vi skulle lade være med at holde husdyr i det hele taget.

Uanset hvilken produktionsform vi vælger så indebærer det at holde husdyr med det formål at producere kød nogle begrænsninger for dyrene - det er et valg vi har truffet som mennesker / samfund

  • 0
  • 3

Konklusion: Halebid er påført af mennesker

Ja, og nu har vi valgt at spise svin, så hvis vi kan gøre problemet mindre, ved at sørge for optimal temperatur, optimal fodring, tilstrækkeligt med plads, rodemateriale m.v. og hvis det ikke virker, ved at foretage en halvering af halen på spædgrise, er det vel også rimeligt at vi gør det? Dyrene bliver jo også vaccineret, for at undgå sygdom.

Søer der går ude, får i øvrigt ring i næsen. Det er for at undgå at de roder i jorden. Det gør i hvert fald ondt, men det er en opvejning af de miljømæssige konsekvenser af at græsset rodes op.

Og ja, grise er intelligente dyr, som kan lære mange ting. Køer er også ret intelligente. Hvis vi skulle tage konsekvensen af det, skulle vi kun spise vilde dyr!

Men om få år spiser vi sikkert alle protein fra insektfarme. Det er langt bedre, økologisk set, at lave protein af høj værdi fra insekter. Her er Holland i øvrigt foregangsland.

Til den tid kan vi så nedlægge alle svinefarme, og der vil kun være få svin tilbage som kæledyr. Kvæget skal vi nok stadig beholde, men de skal holdes mere ekstensivt, så de en stor del af året laver naturpleje. Så kan vi stadig få en "klima- og miljøvenlig" bøf ind imellem, når vi bliver træt af insekter.

  • 0
  • 2

@Karsten Ambrosen Tak for svar. Det bekræfter min tese. For os andre er teksten i bekendtgørelsen ellers rimelig klar. Halekupering må først finde sted på pattegrise når andre foranstaltninger er afprøvet. Implicit betyder det at det er er løbende proces at finde måder til at undgå halebid. Det er således op til den som ønsker halekupering at dokumentere at andre tiltag er afprøvet uden held. Først da er det som du i øvrigt beskriver forholdene.

  • 2
  • 1

Nu går debatten primært på MRSA cc398. Så andre årsager til problemer med øvrige MRSA typer er for så vidt irrelevante. Da jeg bor og arbejder på landet er der faktisk også svinebønder blandt patienterne!

  • 2
  • 1

For ca. 6 uger siden fik jeg en lille pige, født i Roskilde. Og lige fra de første fødselsforberedelser, hvor jeg gerne fortæller om hvad jeg laver til daglig. Er der ikke en eneste der spurgte mig, er du egentlig blevet podet for MRSA?? Hverken min egen læge, eller min kones.

Svaret jeg fik af jordmoren da jeg spurgte ind til MRSA, da vi ankom til sygehuset 5 timer før min datter blev født var. Det går nok, vi gider ikke til at have rumdragter på.

WHAT Ingen forholdsregler?

Skal lige siges at jeg er podet for MRSA, og var det også inden fødslen. Og der var ikke noget.!

Men...

Min læge gloede noget da jeg kom og bad om at få foretaget en podning i næse og svælg!

Og lagde flot ud med at kalde MRSA for multiresistent.? Og printede 20 sider ud om MRSA beskyttelse for sygeplejersker.

Sorry for dårlig retskrivning/formulering

  • 2
  • 0

@Martin Jeg antager du arbejder i en svinebesætning. Så efter den gældende vejledning, skulle din hustru ved første besøg på hospitalet have været udspurgt eller have udfyldt et spørgeskema, hvor oplysninger om MRSA og oplysninger om man selv eller en i husstandene arbejder med svin.

Men dit eksempel er nok typisk for situationen idag. Vi er rimelig gode til at fange dem som arbejder med svin, men deres nærmeste pårørende glipper.

Det er også en af grundene til at jeg finder vejledningen som udtryk for politisk bestillingsarbejde. Såvel din hustru, din nye datter som de ansatte og andre indlagte udsættes for en risiko. Måske en stor, men for den uheldige med alvorlige konsekvenser.

Vi kommer givet til at se en stigning i MRSA cc398 tilfælde i de kommende år og denne type af MRSA kommer til at fylde mere procentvis, da de andre former for MRSA tilsyneladende bliver mindre hyppigt forekommende.

Da svinebesætninger alt andet lige er veldefinerede reservoirer for MRSA cc398, er det også et relativt nemt sted at sætte ind.

Men ingen i landbruget eller hos de relevante myndigheder ønsker åbenbart at kende den reelle forekomst af smittede svinebesætninger, antal smittede arbejdere i svinestaldene og status for deres pårørende. Det er trist og deprimerende!

  • 3
  • 1

@Torben Bauer

Ja jeg arbejder til daglig i en svineproduktion, fik vist ikke skrevet det i mit indlæg.

Enig der burde gøres langt mere for at kortlægge hvor galt det står til.

Det kan sagtens lade sig gøre at få MRSA cc398 ud af staldene igen. Kræver nok lidt af landmanden, og koster nok lidt, men det småting.

Feks.

Ved samtlige vaske opsættes 1 Stk sæbedispenser 1 Stk desinfektiondispenser 1 Stk Papirdispenser Mener faktisk også det et krav, men er ikke sikker.

Få lavet et system til hurtig indsendelse af, gødning, snot eller spyt. Hvorefter du for ordineret det RIGTIGE medicin hurtigt til den rigtige lidelse, hvis det er så vigtigt at flokbehandle via vand eller foder.

Mit daglige ansvarsområde er enda smågrisene, eller klimastalden som vi kalder den. Her har jeg 5.500 smågrise, fra 7,5 kg til ca 32 kg med 1 uges aldersforskel fordelt i 10 stalde. Dem passer jeg på til daglig, og ja jeg giver nogle af dem medicin i vandet hvis det er akut. Dog ikke alle sammen selvfølgelig.

Jeg mener helt klart at folketinget burde gøre langt mere end det vi er vidne til her.

Sorry for dårlig retskrivning/formulering

  • 2
  • 0

Selvfølgelig er vi dygtige. Vi er i front på mange punkter.

Men synes stadig det var bedre at ansætte 2 til 3 ekstra medarbejdere. Som så kunne holde bedre øje, og behandle det enkelte dyr, rettidigt og retmæssig. Også selv om det bliver et helvedes arbejde med al den ekstra registrering.

  • 1
  • 1

@Nina Svanborg Det er et fint link. Men med tanke på hvordan landbruget tilbage i 70'erne og 80'erne dryssede antibiotika ud over alle dyr ( husk bare sloganet: Danske svin strutter af sundhed, de er fyldt med penicillin) er der måske ikke så meget at være stolt af. Dengang protesterede såvel nogle miljøaktivister som nogle få dyrlæger mod tilstanden. Først da armen blev vredet om på danske svinebønder omkring årtusindeskiftet blev forholdene bedre.

Dybest set står i samme situation med MRSA cc398. Et landbrug som ikke vil tage ansvar og som udsætter såvel ansatte som omgivelserne for risici!

  • 1
  • 1

@Martin Pedersen Jeg er helt enig med dig i at man sagtens kan gøre meget mere og få opsporet smitteveje og reduceret risikoen. Men der skal vilje til og det mangler desværre. Både fra svinebønderne selv og fra myndighedernes side.

Og dine oplevelser / erfaringer med dansk sygehusvæsen er desværre meget præcise for hvordan tilstanden er i det daglige.

Der er givet mange af mine kollegaer og nok især blandt de praktiserende læger som ikke er opmærksomme på deres rolle i MRSA cc398. Men forståeligt når problemet burde løses et andet sted, nemlig i stalden!

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten