Politiker lover indgreb, hvis forsikringsselskaber slipper for at betale for MgO-fadæsen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politiker lover indgreb, hvis forsikringsselskaber slipper for at betale for MgO-fadæsen

Eksempel på, hvordan MgO-plader kan få fugten til at drive ned ad facaden. Illustration: Bunch Bygningsfysik

Regninger på flere hundredetusinde kroner venter flere husejere, fordi de fleste forsikringsselskaber afviser at dække skader forårsaget af fugtsugende MgO-plader.

»Det er vores opfattelse, at der er tale om en såkaldt udviklingsskade. I vores forsikringsbetingelser, som er taget direkte fra bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring, er der en undtagelsesbestemmelse for lige præcis den slags skader,« forklarede adm. direktør for Caplloyd Flemming A. Meyendorff i juni til Jyllands-Posten.

Læs også: MgO-skandalen: Tryg afviser erstatning, mens Frida betaler

Svaret provokerer det socialdemokratiske folketingsmedlem Troels Ravn.

Læs også: Kemiker: Byggeriet brugte saltvands-plader uden at ane, hvad de er lavet af

»Det er urimeligt, at selskaberne på den måde kan bruge begrebet 'udviklingsskade' til at nægte dækning af skader på helt nye huse. Det var ikke meningen, da vi indførte kravet om en obligatorisk byggeskadeforsikring i 2008.«

Læs også: Husfirma lukker efter MgO-sager

Ole Birk Olesen vil også tjekke forsikringslov

Troels Ravn fik den forrige minister for byggeri, Hans Chr. Schmidt (V), til at beordre et 'serviceeftersyn' af lovgivningen om byggeskadeforsikring, og på et lukket samråd i sidste uge bekræftede den nye minister for området, Ole Birk Olesen (LA), at evalueringen skal ske i løbet af 2017.

Læs også: MgO-skandalen får ministeren til at kulegrave byggeskadeforsikringer

På det tidspunkt vil de første sager om MgO-plader formentlig være afgjort i voldgiftsretten. Et af de helt centrale spørgsmål, som byggebranchen og mange husejere venter spændt - og nervøst - på at få besvaret, er, om man kan karakterisere MgO-skaderne som udviklingsskader.

Undtagelse gjorde forsikring billigere

I lovgivningen om den obligatoriske byggeskadeforsikring står der nemlig, at udviklingsskader er undtaget for forsikringens dækningsområde. Ifølge bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring skal et forsikringsselskab ikke dække en skade, hvis den ‘skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage'.

Læs også: Millionbesparelser i vente på byggeskader

Årsagen var ifølge lovforslaget, at når der pr. definition var tale om en skade, som ikke kunne opdages på forhånd, så var den umulig at forebygge. Hvis udviklingsskader skulle dækkes, ville det derfor ‘være fordyrende for forsikringen'. I lovforslaget blev det desuden bemærket, at undtagelsen for udviklingsskader ville være magen til den, der gælder i produktansvarsloven.

Ud med udviklingsskader

Illustration: MI Grafik / Martin Kirschgässner

Som nævnt har flere forsikringsselskaber henholdt sig til, at de entreprenører, rådgivere og developere, som de forsikrer, ikke kunne - og heller ikke burde - vide, at MgO-plader ville kunne give fugt- og rådskader.

Læs også: MgO-plader kostede familie 85.000 kroner

Hvis voldgiftsretten giver dem ret, bør lovgivningen om byggeskadeforsikring laves om, mener Troels Ravn.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi har en gruppe boligejere, som har gjort, hvad de kunne for at forsikre sig, men som alligevel ender med at stå tilbage med regningen og smerten,« siger han.

Derfor er han parat til at ændre loven, så udviklingsskader ikke længere er undtaget dækning.

»Forbilledet for loven om byggeskadeforsikring var ordningen i den almene sektor, hvor Byggeskadefonden er en forsikring, der sikrer, at det ikke er den enkelte afdeling, der ender med at sidde med regningen, hvis der opstår skader. Men når man kan undtage udviklingsskader, får man ikke lavet den forbrugerbeskyttelse som var hensigten i 2008. Derfor er det relevant at spørge, om undtagelsen for udviklingsskader skal fjernes.«

De første voldgiftssager forventes afgjort i begyndelsen af 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"hvis den ‘skyldes skadevoldende egenskaber ved et produkt eller en konstruktion, som det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor produktet blev benyttet, eller konstruktionen blev udført, ikke var muligt at opdage'.
Så vidt jeg har fulgt med i sagen, var det vist gammelkendt viden, at materialet opførte sig sådan.
Det er slet ikke et nyt materiale, selvom det var nyt at bruge det som det blev markedsført, men nogle har sovet i timen

  • 2
  • 0

Pladerne var ikke et nyt produkt men kendt andre steder fra så udviklingen skal ligge i måde de bruges på hvilket så medføre at hvis et produkt bruges på en ny måde er det udvikling og dermed ikke forsikret... Det her lugter af at entreprenøre, arkitekter og forsikringsselskaberne har rottet sig sammen for at undgå at betale for deres dovenskab over ikke at undersøge hvad det var for materialer de bruger og deres egenskaber. En klassisk "skub ansvaret fra mig" omgang som vi ser over alt i DK.
Forsikringsselskaberne må bevise at der er tale om udvikling at bruge disse plader i DK og beviset skal kunne holde i en retssal.

  • 2
  • 0

For ti i år siden gik det rigtigt stærkt og med mange fejl i byggerierne. Løsningen var ikke at minimere fejlene sammen med branchen, nej det var at indføre en lovpligtig forsikring mod byggesjusk...
Nu ser vi resultatet: håndværkerne og byggefirmaer være helt lige glade, for nu må bygherre gå til forsikringen og kæmpe med dem i stedet mens håndværkerne lever fedt...

  • 2
  • 0