Politik og penge bag russisk gasrørsprojekt

Russiske Gazprom vil gerne bygge et ekstra sæt gasrør af 1.200 kilometers længde ved siden af det eksisterende, Nord Stream 1, der går fra Vyborg i Sankt Petersborg til Lubmin i Tyskland.

Nord Stream 2, der vil fordoble kapaciteten for transport af naturgas fra Rusland til Europa gennem Østersøen, er tilsyneladende et kommercielt og teknisk projekt, der – som det fremgår af projektets hjemmeside – skal hjælpe Europa med gasforsyningen frem mod 2035, når EU’s naturgasproduktion halveres.

Men når man spørger iagttagere af europæisk energi- og sikkerhedspolitik, er Nord Stream 2 faktisk ikke nødvendig for forsyningssikkerheden, for de eksisterende rørledninger fra Rusland gennem Ukraine og Hviderusland har rigelig kapacitet til at klare en stigende leverance af russisk gas til det stagnerende gasforbrug i EU.

'Udelukkende politik og penge'

»Der er ingen som helst forsyningssikkerhedsmæssig begrundelse for at bygge Nord Stream 2; det er udelukkende politik og penge, der ligger bag det projekt,« siger fhv. direktør i EU’s energi­departement Jørgen Henningsen, som stadig følger udviklingen.

»Russerne vil gerne slippe for en markant transitbetaling til Ukraine, og samtidig vil en transportvej gennem Østersøen give russerne et bedre politisk greb om Ukraine, fordi de kan lukke for naturgassen uden at få problemer med landene længere nede på linjen som Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet,« forklarer han.

Jan Ingwersen, der er General Manager i de europæiske gastransmissionsselskabers samarbejdsorgan Entsog, mener ligeledes, at der rent teknisk er tilstrækkelig transportkapacitet i de eksisterende gasledninger fra Rusland:

»Men hvis EU overordnet set vil forbedre sin forsyningssikkerhed og konkurrencen på gasmarkedet, så bør der også være overkapacitet, således at der sikres diversitet i forsyningen. En diversitet, som enten kan være via flere leverandører eller via flere leverandørveje,« siger han.

Europa splittet

Den kommende gasledning er dog ikke et rent russisk påfund, idet flere europæiske energiselskaber er aktionærer i selskabet Nord Stream 2.

Det drejer sig om selskaber som E.on, BASF, Shell, Engie og østrigske OMV, ligesom bestyrelsesformanden for Nord Stream-projekterne er en fremtrædende tysk politiker, tidligere formand for Socialdemokratiet Gerhard Schröder.

Ved at udvide transport-kapaciteten gennem Østersøen og direkte til EU vil det blive muligt for Rusland at skrue ned for transporten over land og dermed for transportbetalingen til Ukraine. Ifølge iagttagere vil det også give russerne mulighed for at lægge pres på Ukraine ved at lukke for naturgassen – uden at det skader leverancerne til EU. Udover Hviderusland og Ukraine vil også de næste lande ‘i rækken’ blive berørt af en eventuel lukning for gassen, hvorfor mange lande – heriblandt Polen – arbejder på at skaffe alternativ forsyningsveje. Et alternativ, som spås stor betydning, er flydende naturgas, LNG. Illustration: MI Grafik

Hvilket mere end indikerer, at Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig rigtig gerne vil have Nord Stream 2 og dermed opnå adgang til en ekstra, spritny, mere direkte gasforsyningsvej fra Rusland.

»Tyskland vil helt klart gerne have Nord Stream 2-ledningen og dermed naturgassen,« siger Jørgen Henningsen, som vurderer, at gas­leverancerne fra Nord Stream 2 vil kunne give øgede transportindtægter til Tyskland fra det tyske gasnet.

Nord Stream 1 og 2 vil tilsammen kunne levere 110 mia. kubikmeter om året – svarende til 80 pct. af Tysklands samlede forbrug i 2015.

På den anden side finder vi så transitlande som Estland, Letland, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. De har underskrevet et brev til EU-Kommissionen, hvori de protesterer mod den nye ledning, som de mener vil øge afhængigheden af Rusland.

Danmark i klemme

Med Nord Stream 2’s ansøgning om tilladelse til at føre ledningen gennem dansk farvand, som netop er landet på Energistyrelsens bord, er Danmark og Sverige derfor havnet midt i dette EU-politiske spil.

Af et brev fra de to relevante EU-kommissærer til Danmark og Sverige fremgår det, at kommissionen nok er skeptisk over for Nord Stream 2 af politiske grunde, men at man ikke har nogen mulighed for at skride ind, fordi reglerne i den tredje energipakke ikke gælder for offshore-delen af rørledningen.

Dog vil kommissionen gå i dialog med Rusland for at få EU’s regler på energiområdet til også at gælde for Nord Stream 2.

Hvilket altså efterlader Danmark og Sverige som de eneste, der reelt kan bremse ledningen – i hvert fald med den planlagte linjeføring parallelt med den gamle ledning syd om Bornholm.

I det samme brev lover EU-Kommissionen dog støtte til medlemslandene ved, at man vil ‘anvende EU’s regler for miljø og offentlige indkøb, hvor det er hensigtsmæssigt’.

Læs også: Polen satser på norsk gas

Energistyrelsen vil ikke uddybe, hvad ansøgningen fra Nord Stream konkret går på, eller hvilken tidsplan man arbejder efter.

Tidligere topembedsmand i EU Jørgen Henningsen vurderer, at hele balladen ender med, at Nord Stream 2 vil blive bygget:

»Jeg har svært ved at se, hvem der har hår nok på brystet til at sige nej til projektet,« siger han.

Flydende gas jævner ud

Det europæiske gasmarked, som Nord Stream 2 vil byde sig til på, melder efter nogle år med stagna­tion om vækst. Således steg EU’s samlede forbrug fra 2015 til 2016 med 7 pct. til 464 mia. kubikmeter.

Hovedparten dækkes af import (67 pct. i 2014), og da den europæiske gasproduktion som forventet falder, vil importen altså stige. Ikke overraskende er Rusland den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på 37,5 pct i 2014, efterfulgt af norsk naturgas.

En anden tendens er etablering af LNG-terminaler, bl.a. i Polen og Litauen, som kan modtage flydende gas uden binding til en rørledning.

»Det giver muligheder for alternative gasleverancer i mængder, der kan gøre en forskel. Også fordi konkurrencedygtig skifergas fra USA efterhånden begynder at blive eksporteret til Europa i LNG-form,« siger Jan Ingwersen fra Entsog.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi taler ren økonomi, så vil det hvis være noget billigere at føre ledningen igennem de baltiske lande og så polen.

  • 1
  • 3

De nævnte lande vil da ligesom Ukraine kræve en transit afgift.

Hvad man som Danmark skulle kræve, var at en tilladelse for at føre ledningen gennem dansk farvand, skulle afhænge af, om tilladelsen til at gennemføre Fehmarn var faldet på plads.

For det kan undre, at russerne kan få lov til at grave hele bunden af Østersøen op for, at forgylde Schröders bankkonto, uden at naturforskrækkede tyske naturelskere trainerer denne bundødelæggelse, med eneste ord, når man ser hvad er fremkommet af forsinkende indvendinger fra den mod at "ødelægge naturen" med en Fehmarn sænketunnel.

Så Tyskland, lige for lige.....først en helt færdig Fehmarn godkendelse.....og når denne forbindelse er færdig..... så :)

  • 18
  • 2

Tyskland financierer gennem deres gasimport de atomvåben som Rusland bygger og opstiller med europæiske byer som mål.

Kan virkelig ikke se at det øger sikkerheden i Europa at Tyskland nedlægger a-værker og skifter til russisk gas.

  • 3
  • 6

Drop Russisk gas. Helt! Der er masser af nye, og enorme, gasfelter rundt om i verden. Jeg har selv arbejdet på flere af dem. Europa skulle tage og gro et par nødder. Lav en 5 års plan for afvikling af ALT import af Russisk olie og gas. Hvorfor hjælper vi et land der ønsker os ned i helvede. Køb rettighederne til nogle af de nye store felter i det Kaspiske hav, Afrika og Australien. Der er også mugligheder i Mellemøsten og asien. Og så er ser USA. Byg LNG skibene og terminalerne, og lad Rusland sejle deres egen sø Det vil blive dyrt, men det kan lade sig gøre. Så kan Putin jo se hvordan han vil finanserne hans nye stor-Russiske imperium uden alle vores Euros.

At smide milliarder og atter milliarder i hænderne på den galning er, ja galskab.

  • 11
  • 7

Jo, og Turkmenistan og Aserbajdsjan. Blandt andet Aserbajdsjan har store gasfelter som ikke er under Russisk kontrol. Og landet var under Sovjetisk indflydelse. Hvorfor de bryder sig ikke om Rusland general, og Putin i særdeleshed. De vil gladeligt sælge gas til Europa. Især fordi det vil gavne dem selv økonomisk.

  • 5
  • 1

For mig at se har oligarkerne i rusland travlt med at få solgt deres gas.

På den ene side siger de hyklerisk at udstationering af NATO soldater i Baltikum og Vesteuropæiske militær investeringer er en aggression vendt mod Rusland.

Faktum er at den virkelige trussel mod Rusland ligger i vores investeringer i grøn energi, og atomkraft. Det som holder Rusland kørende i dag af eksporten af olie og gas.

  • 11
  • 2

Hvordan vil Kasakstan få gassen til Europa eller til kysten uden russisk eller iransk indblanding? Gennem Afghanistan og Pakistan ?

  • 0
  • 2

da man ville den første gasledning gjorde jeg opmærksom på de miljøproblemer, der vil opstå når man roder op i de ekstremt forurenede sedimenter i de dele af Østersøen, som ledningen skulle igennem. Det ville betyde højere niveauer af kviksølv, DDE, PCB, dioxin osv. i vandfase og i organismer, bl.a. i konsumfisk, Jeg tror ikke man undersøgte det dengang. Det man ikke ved, har man ikke ondt af! Og man skulle gerne have mulighed for at nedlægge nye gasledninger, som det ses nu. Det mindste, man kunne forlange, var undersøgelser af sedimenternes miljøgiftindhold, der hvor gasledningen ønskes placeret, så konsekvenserne kunne vurderes med modeller.

  • 4
  • 0

Gennem en kombination af Georgien, Armenien, Tyrkiet, Sortehavet, Middelhavet. Før priserne faldt til deres nuværende niveau var der hele 4 sådanne projekter under planlægning. Man kunne også laver en rørledning til Israel. Ingen af løsningen er politisk kønne.

Men så hent det som LNG fra Østafrika, Australien Asien eller USA. Pointen er at der er rigeligt gas, og mange muligheder. Vi behøver ikke købe vores gas af Rusland.

  • 1
  • 1

Det vil være naturligt, hvis Danmark fik lidt i transitafgift, hvis den føres syd om Bornholm.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten