Fortæl mig hvornår energi ikke har været et spørgsmål om penge og politik ?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Russiske Gazprom vil gerne bygge et ekstra sæt gasrør af 1.200 kilometers længde ved siden af det eksisterende, Nord Stream 1, der går fra Vyborg i Sankt Petersborg til Lubmin i Tyskland.
Nord Stream 2, der vil fordoble kapaciteten for transport af naturgas fra Rusland til Europa gennem Østersøen, er tilsyneladende et kommercielt og teknisk projekt, der – som det fremgår af projektets hjemmeside – skal hjælpe Europa med gasforsyningen frem mod 2035, når EU’s naturgasproduktion halveres.
Men når man spørger iagttagere af europæisk energi- og sikkerhedspolitik, er Nord Stream 2 faktisk ikke nødvendig for forsyningssikkerheden, for de eksisterende rørledninger fra Rusland gennem Ukraine og Hviderusland har rigelig kapacitet til at klare en stigende leverance af russisk gas til det stagnerende gasforbrug i EU.
»Der er ingen som helst forsyningssikkerhedsmæssig begrundelse for at bygge Nord Stream 2; det er udelukkende politik og penge, der ligger bag det projekt,« siger fhv. direktør i EU’s energidepartement Jørgen Henningsen, som stadig følger udviklingen.
»Russerne vil gerne slippe for en markant transitbetaling til Ukraine, og samtidig vil en transportvej gennem Østersøen give russerne et bedre politisk greb om Ukraine, fordi de kan lukke for naturgassen uden at få problemer med landene længere nede på linjen som Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet,« forklarer han.
Jan Ingwersen, der er General Manager i de europæiske gastransmissionsselskabers samarbejdsorgan Entsog, mener ligeledes, at der rent teknisk er tilstrækkelig transportkapacitet i de eksisterende gasledninger fra Rusland:
»Men hvis EU overordnet set vil forbedre sin forsyningssikkerhed og konkurrencen på gasmarkedet, så bør der også være overkapacitet, således at der sikres diversitet i forsyningen. En diversitet, som enten kan være via flere leverandører eller via flere leverandørveje,« siger han.
Den kommende gasledning er dog ikke et rent russisk påfund, idet flere europæiske energiselskaber er aktionærer i selskabet Nord Stream 2.
Det drejer sig om selskaber som E.on, BASF, Shell, Engie og østrigske OMV, ligesom bestyrelsesformanden for Nord Stream-projekterne er en fremtrædende tysk politiker, tidligere formand for Socialdemokratiet Gerhard Schröder.
Hvilket mere end indikerer, at Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig rigtig gerne vil have Nord Stream 2 og dermed opnå adgang til en ekstra, spritny, mere direkte gasforsyningsvej fra Rusland.
»Tyskland vil helt klart gerne have Nord Stream 2-ledningen og dermed naturgassen,« siger Jørgen Henningsen, som vurderer, at gasleverancerne fra Nord Stream 2 vil kunne give øgede transportindtægter til Tyskland fra det tyske gasnet.
Nord Stream 1 og 2 vil tilsammen kunne levere 110 mia. kubikmeter om året – svarende til 80 pct. af Tysklands samlede forbrug i 2015.
På den anden side finder vi så transitlande som Estland, Letland, Tjekkiet, Polen, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. De har underskrevet et brev til EU-Kommissionen, hvori de protesterer mod den nye ledning, som de mener vil øge afhængigheden af Rusland.
Med Nord Stream 2’s ansøgning om tilladelse til at føre ledningen gennem dansk farvand, som netop er landet på Energistyrelsens bord, er Danmark og Sverige derfor havnet midt i dette EU-politiske spil.
Af et brev fra de to relevante EU-kommissærer til Danmark og Sverige fremgår det, at kommissionen nok er skeptisk over for Nord Stream 2 af politiske grunde, men at man ikke har nogen mulighed for at skride ind, fordi reglerne i den tredje energipakke ikke gælder for offshore-delen af rørledningen.
Dog vil kommissionen gå i dialog med Rusland for at få EU’s regler på energiområdet til også at gælde for Nord Stream 2.
Hvilket altså efterlader Danmark og Sverige som de eneste, der reelt kan bremse ledningen – i hvert fald med den planlagte linjeføring parallelt med den gamle ledning syd om Bornholm.
I det samme brev lover EU-Kommissionen dog støtte til medlemslandene ved, at man vil ‘anvende EU’s regler for miljø og offentlige indkøb, hvor det er hensigtsmæssigt’.
Læs også: Polen satser på norsk gas
Energistyrelsen vil ikke uddybe, hvad ansøgningen fra Nord Stream konkret går på, eller hvilken tidsplan man arbejder efter.
Tidligere topembedsmand i EU Jørgen Henningsen vurderer, at hele balladen ender med, at Nord Stream 2 vil blive bygget:
»Jeg har svært ved at se, hvem der har hår nok på brystet til at sige nej til projektet,« siger han.
Det europæiske gasmarked, som Nord Stream 2 vil byde sig til på, melder efter nogle år med stagnation om vækst. Således steg EU’s samlede forbrug fra 2015 til 2016 med 7 pct. til 464 mia. kubikmeter.
Hovedparten dækkes af import (67 pct. i 2014), og da den europæiske gasproduktion som forventet falder, vil importen altså stige. Ikke overraskende er Rusland den største naturgaseksportør til EU med en andel af EU’s samlede import på 37,5 pct i 2014, efterfulgt af norsk naturgas.
En anden tendens er etablering af LNG-terminaler, bl.a. i Polen og Litauen, som kan modtage flydende gas uden binding til en rørledning.
»Det giver muligheder for alternative gasleverancer i mængder, der kan gøre en forskel. Også fordi konkurrencedygtig skifergas fra USA efterhånden begynder at blive eksporteret til Europa i LNG-form,« siger Jan Ingwersen fra Entsog.
