Politiets nyeste værktøj sænker risikoen for tilfældige dna-match med en faktor 500.000.000
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politiets nyeste værktøj sænker risikoen for tilfældige dna-match med en faktor 500.000.000

PLUS.
Illustration: Hanne Kokkegård

Overgangen fra et såkaldt 10-dna-system til et 16-dna-system har forstærket sandsynligheden for korrekte dna-match markant, viser beregning fra Aalborg Universitet. Men risikoen for tilfældige sammenfald vil altid være der.

Dna-spor på et gerningssted er et stærkt indicium i kriminalsager. Det biologiske materiale kan ikke altid fælde en forbryder – faktisk må et dna-spor ikke stå alene i en sag – men det kan med høj sandsynlighed fortælle, hvem der har smidt et hår eller efterladt blod, sæd eller hudceller på stedet. Og

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

så må resten være op til en vægtning af sporet i forhold til andre tilgængelige ledetråde. Indtil 2012 analyserede og registrerede politiet dna-profiler ved at se på ti bestemte områder af vores dna. Sekvenser af dna, som vi alle har et gentagent antal tilfælde af på vores kromosomer – men ikke nødvendigvis lige mange gentagelser. Og det er denne viden, der kan bruges som en slags dna-fing...