Kriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kriminalteknik: Politiet satser på højteknologi i jagten på forbrydere

Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

Hver morgen, når du slår øjnene op og tager en kaffe­kop i skabet, efterlader du utallige informationer om dig selv.

Tager en retskemiker koppen fra dig, kan massespektrometri vise, hvad du fik at spise i går, og om du har taget en hovedpinepille – og han kan måske også åbne din mobiltele­fon. Og her taler vi blot om de fingeraftryk, som nu sidder på hanken.

Drikker du også af koppen, så du afsætter spyt på den, vil en rets­genetikers dna-analyse måske afsløre, at du er mørkhåret, 160-170 cm høj og af asiatisk oprindelse.

Læs også: Retsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere alene ud fra dna-spor

Efter din tur hen ad fortovet på vej til arbejde vil en database fra Naturhistorisk Museum måske pege på, at det drys jord, du har efterladt på fliserne, stammer fra din aftentur i Klinteskoven på Møn, og bliver der også fundet fodspor dér, kan en billedanalyse af skoaftrykket bekræfte, at det ér dit – baseret på, hvordan du hviler på foden, når du går.

Kriminalteknik i udvikling

Nu er det forhåbentlig de færreste af os, der har politiet i hælene, og ovenstående teknologier er langt fra alle på plads. Men forskere over hele verden arbejder på sagen, så det bliver stadigt sværere at klare sig som forbryder i kampen mod massespektrometri, superfølsomme dna-analyser og stærke computere.

»Det er klart, at jo flere nye metoder, der hver især kan bidrage med en brik i det samlede puslespil, des bedre mulighed for at finde en gerningsmand. Kriminalteknik udvikler sig hele tiden, og vi skal følge med og udvikle os, men selvfølgelig skal vi også være kritiske ift., at metoderne er velafprøvede, inden vi tager dem i brug,« fortæller Henrik Sønderby, leder af Nationalt Kriminalteknisk Center hos Rigspolitiet, som bistår politikredsene i efterforskningsarbejdet.

Han understreger, at langt de fleste spor som dna og fodaftryk kun tæller som indicier og ikke som fældende beviser. Men er indicierne mange og stærke, kan pilen pege tydeligt mod en mulig gerningsmand.

»Dna-analyser har løftet bevis­byrden meget i sig selv, men også koblingen af dna med andre biometriske data som fingeraftryk og foto bliver der internationalt arbejdet meget på. Kan vi kæde en ren dna-profil fra en mulig gerningsmand sammen med andre efterforskningsskridt såsom video­overvågning eller data fra mobilen, vil bevisbyrden i en straffesag selvfølgelig blive markant styrket,« siger Henrik Sønderby.

Ingen uopklarede mord siden 2012

Til den norske hjemmeside politiforum.no fortæller kriminaltekniker og forfatter til bogen ‘Åsted’ Håvard Haftor Arntzen, at den teknologiske udvikling inden for dna, elektroniske spor, 3D-fotografier og brug af hunde har gjort, at der ikke har været nogen uopklarede drab i Norge siden 2012.

Henrik Sønderby kender ikke de konkrete tal for Danmark, men understreger, at især dna-analyser har højnet opklaringsprocenten.

»Der er også sager, der bliver trukket frem igen, når der kommer nye teknologier. Fingeraftryk, der ikke kunne identificeres for ti år siden, kan måske identificeres i dag med bedre computere og software, ligesom måden at skaffe en brugbar dna-profil på også udvikler sig med hastige skridt,« fortæller han.

I de kommende uger sætter Inge­niøren i avisen og på nettet fokus på den forskning, der foregår på en række af de matematiske, retskemiske og retsgenetiske afdelinger på universiteter i ind- og udland, som har til formål at hjælpe politiet med hurtigt at opstøve forbrydere, inden sporene falmer eller ender blindt.

Læs første artikel her:

Læs også: Retsgenetikere vil give fuldt signalement af forbrydere alene ud fra dna-spor

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er mange andre ting det kan bruges til.
I USA har man eksempelvis kortlagt vandet over hele landet, og dermed kan man ud fra hår/negle-prøver følge en persons rejser 30-60 tilbage i tiden. Selvom man kun drikker flaskevand, så vil dette kunne identificeres (billigt flaskevand er typisk også geografisk begrænset), og det er meget svært at undgå lokalt vand fra eksempelvis madlavning.

Dette kunne eksempelvis bruges til at returnere flygtninge til det første opholdsland, eller undersøge hvor og hvor længe en person evt har været på ferie i sager om socialt bedrageri, men også i straffesager og mistanke om ophold i træningslejre.

  • 1
  • 4

Det har mange fordele, men så sandelig også betænkeligheder.
Hvorfor skal man f.eks. lave et signalement, når man kunne slå op i en database og få et nøjagtigt match.

Det kunne f.eks. bruges til at afregne for toilet besøg, så alle der tisser ved siden af kummen får en regning.

Selvfølgelig skal man ikke lave kriminalitet, men hvad er kriminalitet?

Tænk blot på velfærdssamfundet, Når nu det offentlige har postet penge i at tørre vores numse som børn, give os en uddannelse, reparere os på hospitaler. Kan samfundet så ikke forvente at vi opfører os ordentligt, og kriminalisere når vi ikke gør det. Og er det ikke rimeligt at offentlige udgifter for over 1.000 milliarder hvert år, beskyttes af de seneste teknologiske tiltag.

  • 1
  • 1

Teknologisk set er det smart med alle de ting vi kan.
MEN vi er nået dertil hvor selv Danmark fremstår som værende en totalitær politi stat hvor man fuldt bevist overvåget samtlige danskere fra vugge-grav og indsamler data om borgerne overalt som så kan bruges for/imod borgerne senere i livet.
Reelt set har vi ikke længere som menneske et privatliv og lige om hjørnet venter kamerae med ansigts genkendelse som vil registere vores færden 24/7 .
Og dit moderne liv bliver du sporet konstant, når du sidder i din nye smarte bil, betaler elektronisk og sågar surfer på nettet eller taler med dine venner bliver du helt automatisk kontrolleret/scannet info, stemme, ord, tekst, billeder/ og registeret hvem du har i din omgangskreds og omvendt. Selv hvis du bruger VPN software og får en ny ip, så sladre din browser om dig fra a-z med mindre du bruger anti "fingerprint" plugin som blokere for det.. Men selv om man gør det så kan man stadig finde frem til dig via måden du skriver på, og hvilke websider du plejer at benytte osv osv.

I min optik synes jeg det er en syg udvikling når man registere et helt folks færden millioner af gange hvert år for at finde frem til nogle få forbrydere og samkøre registre på kryds og tværs og nu sågar vil ty til robotter til at kigge data igennem.

Jeg synes det er en regulær krænkelse af menneskerettighederne og en forbrydelse imod menneskeheden når man masse overvåger alle fra vugge-grav
og sågar "stjæler" folks DNA når de går til lægen.
En af problemerne er jo at iselv om du siger NEJ til at de må bruge væske prøver til forskning så hvis nogen i din familie ikke siger nej så vil dele af din DNA og viden om det mest personlige du ejer jo alligevel være delvist tingængelige for staten og i fremtidne højest sandsynligt også andre.
Tænk engang... al den data som indsamles idag behandles og gemmes efter en lovgivning.. Men hvad hvis/når der en skønne dag kommer et flertal for at denne data må anvendes anderledes end idag og ender i hænderne på forsikringselvskaberne og bankerne... Så håber jeg dælme folk har gode gener for ellers kommer de til at betale mere end andre kunder, eller måske slet ikke kan låne penge eller blive forsikret.

Mit bedste råd til alle mennesker på jordkloden, hold op med at dele data om jer selv, og vær tilbageholdende med hvad information du giver myndighederne.. Det kommer nemlig til at bide dig i røven før eller siden. ( incl hos lægen ).

Jeg siger bare fint nok politiet teknologisk får bedre værtøjer til at analysere spor på et gernings sted MEN det må ikke være på bekostning af at krænke et helt folks frihed og det mest personlige og dyrbare vi har, nemlig vores DNA.
Hvis ikke DNA er "ukrænkelig" og en menneskeret så er intet det, og så må vi gribe til våben og gøre modstand imod ethvert totalitært regime.

Ærligt talt skammer jeg mig over mit land og anser staten/kommunen som en trussel pga. ovenstående. Og det er trist for alle parter. Mistillid skaber mistillid og det kommer der ikke noget godt ud af og vil få sammeholdet med hinanden og det vi har fælles til at krakkelere.
Respekter folkets ret til et privatliv og at vores krop er ukrænkelig.

  • 1
  • 1

Måske det kunne bruges på de mange fast-food kopper, og tomme øl/sodavandsdåser. der bliver smidt i naturen...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten