Politidroner styrter ved regnvejr i England
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Politidroner styrter ved regnvejr i England

Flere danske politikredse bruger dronetypen DJI Matrice 210 til at bistå politiopgaver. Illustration: Rigspolitiet

Leicester, England. Som på mange andre forårsdage regner det.

Datoen siger 3. marts 2019, og det lokale politi er på en træningsopgave. En politidrone flyver rundt i regnen 90 meter over jorden. Men pludselig begynder dronen at snurre rundt i luften. En af motorerne er sat ud. Piloten råber "pas på, flyt jer" til menneskene omkring stedet. Dronen falder og rammer jorden 5 sekunder efter.

Læs også: Risikerer at styrte ned: Dansk politi dropper droner i regnvejr

Det er blot én af flere ulykker med en af de mest hårdføre droner på markedet, som skete i Storbritannien sidste år, imens det regnede. Det viser en ny rapport, som den engelske myndighed Air Accidents Investigation Branch har udarbejdet om dronetypen Matrice 210 fra det kinesiske mærke DJI.

Rapporten viser, at flere Matrice 210-droner er styrtet ned i regnvejr, fordi fugt har fundet vej til en af motorernes computerstyreenheder ESC (electronic speed controller). Det udgør ifølge rapporten en risiko for, at folk på jorden kommer til skade.

Mest robuste drone

DJI Matrice 210 bliver ellers markedsført som DJI’s »mest robuste og pålidelige« drone, der kan bruges i stærk blæst og frostvejr, ligesom dronen er certificeret til at kunne bruges i »let regn«. Den vejer 3,8 kg, måler 72 x 22 x 24 cm og kan løfte 2 kg ekstra udstyr, ligesom man kan montere et zoomkamera og et varmesøgende kamera samtidigt.

Det er også en af årsagerne til, at dronen bruges flittigt hos politimyndigheder. Flere danske politikredse bruger også Matrice 210-dronen til at bistå politiopgaver.

Efterforskerne bag rapporten anbefaler nu, at den britiske luftfartsmyndighed advarer brugere af Matrice 210-dronen om »risikoen for, at fugt trænger ind i dronen, når den bliver brugt i regnvejr, og at det kan resultere i et pludseligt tab af kontrol over luftfartøjet.«

Fine partikler

I alt har efterforskningsenheden undersøgt 16 droneulykker i Storbritannien sidste år med Matrice 210, men det er ikke alle ulykkerne, der skyldes, at ESC-styreenheden er sat ud på grund af fugt. Andre ulykker skyldtes for eksempel, at motorerne var blevet forurenet af fine partikler - noget, den hårdføre drone ikke er beskyttet imod.

Den kinesiske droneproducent DJI har i en kommentar til CNN udtalt, at de prioriterer sikkerhed og tager ulykker alvorligt:

»DJI Matrice 200-serien er blevet uafhængigt certificeret af en tredjepart til en IP43-rating. Det betyder, at ‘vand, der falder som spray fra enhver vinkel op til 60° grader fra vertikalt, ikke vil have nogen skadelig effekt’. Men M200 er ikke egnet til og bør ikke blive brugt under forhold eller nedbør, som er større, end hvad certificeringen anfører.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Verdens mest robuste drone er IP43? Det er useriøst. Den burde være IP67 det vil sige vandtæt. Det burde være et spørgsmål om design og komponentvalg mere end noget der nødvendigvis koster en masse vægt.

  • 2
  • 0

Splash Drone 3 reklamerer da med IP67 i hvert fald af krop og kamera, og den kan tåle at komme under vand hvis den lander på det uden at gå i stykker. Så måske man bare skal kigge sig lidt om. Der findes andet end DJI derude.

  • 0
  • 0

Dele af forklaringen på de enkelte havarier findes ikke på dronen i sig selv. Problemet er noget der ikke findes i USA eller i Canada, pga. der bliver kun de medarbejder brugt til at betjene dronen der selv har en eller flere droner hjemme i privaten. På lige vilkår med dem vi har der er føre af politihunde her hjemme, disse betjente har politihunden med hjemme i privaten. De ved om nogen hvad når de dårlige dage findes langt bedre ind den bedste chef kan gøre. Grundet denne overblik vedkommende skal have til alle områder.

Derfor skal man kikke ind i selve den enkelte korps, for at spotte hvem har vi der er vandt med drone? Hvem har vi der leger med teknik "droneflyvning og drone speed" hjemme i privaten og i fritiden? Der finder man den bedste egnet pilot. Vedkommet skal selv ønske det, det må ikke være under tvang. Jeg har 2. drone venner, de er af deres arbejdesgiver blevet udvalt ud af en medarbejder stab på 1.200 funktionær til at skal flyve med firmaets droner, grundet de selv flyver med sportsmode droner. Firmaet har pga. valgt af disse 2. medarbejder fået et 110 % proffesionel drone afdeling op at køre efter blot 12 timers forberedelse. Denne afdeling har udført små 120 timers flyvning sidste år, i alt slags vejr uden problemer, pga. af valgt af medarbejder der skal være pilot "Dronepilot".

Generalmajor Kim Jesper Jørgensen der er chefen for Arktisk Kommando, sagde i en tale under udnævnelse af nogle officer. Et halv dårligt skib kan altid komme sikker i havn med verdens bedste besætning. Der i mod er verdens bedste skib ej sikret, at den kan komme sikker i havn med en halv dårlig besætning.

Dem der arbejder med programering, ved om nogen hvad der kræves af den enkelte medarbejder for at opgaven ej skal blive en fiasko. Derfor findes der rigt holdt mange punkter der er blevet censuret væk, i de enkelte skadesrapporter for man ej skal se der bl.a. er ledelses problem i de enkelte havarier. Hvis den danske politi tog på en uges - 14 dages kursus med uddannelse i inden USA eller Canada, der har mere ind 12 års erfaring med droner i brug ved både grænsekontrol, SAR opgaver, samt skabe overblik på bl.a. trafik ulykke, med effektiv afvikling af kø, og andre politi opgaver. Da vil de være betydeligt bedre stillet mod nuet, og i sammenligning med England med disse havarier, der kunne ha været undgået med 99,5 % garanti. Såden en smadret drone der røg ved sidste havari koster immervæk 180.000, - dkr. som model v1 og hvis det var en model v2 da taler vi om et tillæg på 15.000, - = 195.000, - dkr. Derfor gør det ekster meget undt i hjertet på mig at det er noget der kunne ha været undgået. Vi har et gammel ordsprog der hedder en tåbe frygter ej havet. Her er det omvendt med en tåbe som dronepilot da er alt muligt af uheld.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten