Politi opklarer mord med flyovervågning af en hel by
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Politi opklarer mord med flyovervågning af en hel by

En live-version af Google Earth med mulighed for at spole frem og tilbage i tid. Det er, ud over en dyster fantasi blandt Hollywoods manuskriptforfattere og verdens konspirationsteoretikere, en teknologi, der allerede er taget i brug i flere amerikanske politidistrikter.

Teknologien, der bærer det rammende navn Persistent Wide Area Aerial Surveillance, består af et fly, der cirkler over et område, et kamera under flyet, der fotograferer jorden en gang i sekundet, samt en kommandocentral, hvor de mange billeder ses igennem.

Overvågningssystemet giver politiet i eksempelvis Dayton, Ohio, mulighed for at spole tiden tilbage, få øje på en morder, røver eller indbrudstyv og finde ud af, hvor han kom fra, hvem han mødtes med, og hvor han tog hen efter sin udåd.

Virksomheden Persistent Surveillance Systems, der står bag den nye type overvågning, fremhæver selv et eksempel, hvor mordet på en politi­betjent i Mexico blev opklaret ved hjælp af systemet. Betjenten blev omringet på vej til arbejde og skudt flere gange gennem sin bilrude.

På overvågningsbillederne kunne analytikere fra Persistent Surveillance Systems følge bilerne fra gerningsstedet videre rundt i byen og se, hvem gerningsmændene mødtes med umiddelbart inden mordet. Det ledte ifølge virksomheden til en stribe anholdelser af medlemmer af et narkokartel.

Ét kamera dækker 64 km2

Et særligt kameramodul under flyet er i stand til at overvåge et område på 64 km2 på én gang og leverer billeder på op til 192 megapixels, hvori mennesker fremstår som enkelte pixels, mens biler fremstår som lidt større firkanter, da opløsningen betyder, at hver pixel repræsenterer omkring en halv m2 på jorden.

Når der er sket en forbrydelse, kan teknikere gå tilbage i tiden et sekund ad gangen, til forbrydelsen sker. Herfra kan personer og køretøjer følges til deres hjem eller til det nærmeste overvågningskamera, der kan identificere dem.

Netop på grund af den lave opløsning kan processen ikke automatiseres, påpeger Ross McNutt, adm. direktør i Persistent Surveillance Systems. Det kræver specialuddannet personale at følge en bil eller person rundt i byen blandt de 500.000 biler, der kan være på billedet ad gangen.

Mens arbejdet med at følge gerningsmænd foregår manuelt, er store dele af systemet automatiseret. Billeder fra i alt 12 kameraer under et af virksomhedens fly sammensættes automatisk, billedet lægges ned over et kort, og der korrigeres for kameraernes misvisning af billedet, ligesom der kompenseres for flyets skiftende vinkel til punkterne på jorden.

Overvågning møder modstand

Sådan fungerer systemet i hvert fald, når det får lov. I praksis bruger analytikerne i Persistent Surveillance Systems hovedparten af deres tid på at kigge på trafik. Men teknologien er ikke skabt til at guide sportsfans hurtigst muligt hjem, påpeger Ross McNutt:

»I dag er vores opgaver for politiet kun af kortere varighed. På den måde kan vi opklare meget kriminalitet, men vi når ikke at få de forebyggende effekter med, som vi gerne ville.«

Systemet blev oprindelig udviklet til det amerikanske forsvars arbejde i Afghanistan i 2004, da problemet med vejsidebomber var størst, men det blev først taget i brug i Irak. Her gav et fly, der cirklede over Fallujah, forsvaret billeder af hele byen én gang i sekundet – et projekt, der gik under navnet Angel Fire.

Når virksomheden alligevel ikke bruger alle kræfter på grov kriminalitet, skyldes det privatlivsbekymringerne i de byer, der overvejer at bruge systemet. I dag ligger systemet til granskning i otte forskellige amerikanske byer.

For at imødegå bekymringerne fremhæver Ross McNutt virksomhedens strikse procedurer og logning af, hvad analytikerne har kigget på, ligesom han påpeger, at virksomheden ikke har mulighed for at identificere folk ud fra så få pixels, som de har til rådighed.

»Vi vil selvfølgelig gerne have bedre kameraer med tiden, men vi ønsker ikke at bruge dem til at kunne identificere folk eller biler. Vi vil langt hellere have mulighed for at dække et større område med et enkelt fly,« siger han.

Denne form for overvågning er kommet for at blive, uanset hvor meget nogle kæmper imod. Den har jo også helt åbenlyst nogle stærke fordele.

Jeg mener man kunne imødekomme en stor del af bekymringerne om beskyttelse af privatelivets fred ved at lægge større vægt på at opbygge gennemsigtige processer og protokoller - open source - der fx tydeliggør, hvordan de indsamlede data behandles og opbevares, hvor lang tid de opbevares, inden de slettes, hvem der har adgang til data osv. Anvendelserne af systemerne bør herefter underlægges certificeringer og myndighedsgodkendelser der sikrer anvendelse af de bedste protokoller.

  • 4
  • 8

Kan dog også bruges af forbrydere til at plante falske spor/beviser...

  • 2
  • 0

Med blot at bruge denne form for overvågning til opklaring, efter at forbrydelserne er sket.
Især ikke for så vidt som massakrer og terrorangreb er aktuelle. Her bliver næste fase vel at forsøge at finde måder at gribe ind i begivenhedernes gang medens de foregår. Dels ved at skaffe overblik for antiterroraktioner. Måske man endda kunne være så heldig at kunne kommunikere med eller endda få kontrol over gerningsmænds våben eller andre genstande (f.eks. hvis de er stjålne og fra før produceret med en sådan kontrolmulighed).
Eller arrangere vildledningsoperationer overfor gerningsmændene f.eks. med "falske mål".

  • 2
  • 3

Ja fordi det offentlige har hidtil jo været eksemplariske med at passe på vores persondata, og ikke haft virksomheder inde over som også har passet på vores persondata med yderste forsigtighed.

Når man ikke engang kan have helt elementære ting sikret. Hvad får så folk til at tro at mere overvågning bliver beskyttet meget bedre?

Man kan da ikke blive ved med at bilde sig selv ind, at IT branchen har styr på hvad de har gang i, når der i tide og utide dukker skandaler op omkring hvor lemfældige ma har været med folks persondata.

  • 10
  • 1

Og tror du, at svaret vil være andet end "de oplysninger kan vi ikke stille til rådighed for offentligheden, idet terroristernes kendskab til dem vil være en trussel mod systemets integritet og effektivitet, idet terrorister vil kunne udnytte disse oplysninger til at undvige overvågningen"?

Og kan man i øvrigt forestille sig, at det her system bare vil blive standard, så man kan overvåge alle i realtid; næste stop er lyden af droner over byerne konstant, fordi de trods alt er billigere end en bemandet Cessna 182. Og kan holde sig oppe længere. Og kan man forestille sig, at nogen vil misbruge det her system?

Jeg kan godt.

Plus alle de her betænkeligheder med sikkerheden af data.

  • 17
  • 1

Det lyder simpelthen genialt - jeg ville ønske vi havde sådanne systemer online allerede nu.

Tænk på hvor meget kriminalitet vi ville undgå?

Burde inden længe komme langt ned i pris vha. droner og COTS-udstyr - så det kan udbredes i stor skala.

  • 3
  • 13

Problemet er hvis data kommer i kriminelle hænder, eller værre, hvis staten selv bliver kriminel.

F.eks. så snart systemet er automatiseret kan det overvåge alle biler, så hvis du f.eks. kommer til at køre 52 km i timen, 10 gange på vej til arbejde, så er det 10 overtrædelser og din bil konfiskeres og du smides i fængsel.

  • 2
  • 1

Erik, det er i sig selv ikke et godt eksempel - du "kommer jo ikke til" at køre for stærkt - det er en bevidst handling som ikke er lovlig.

Men hvis du er kommunist kunne det jo godt tænkes at en V+DF regering ønskede at vide at hvad du foretog dig også det som ikke er ulovligt - heri ligger risikoen og det som giver mig en dårlig smag i munden.

  • 8
  • 1

du "kommer jo ikke til" at køre for stærkt - det er en bevidst handling som ikke er lovlig.

Jeg må indrømme jeg ikke har fin kontrol nok til at regulere hastigheden inden for +- 0,25 km/t, og at tage den derfra og kalde det en bevist lovovertrædelse er nettop problemet.

Det er slemt nok med de menneskelige farisæer der giver folk en bøde for at gå over for rødt lys i en fodgængerovergang kl 2 om natten, at skulle få det automatiseret er en blanco check til politiet.

Man ved jo ingen gang hvor mange paragraffer der er i vores over 1400 love, de bedste bud ligger på 60-70000, så du skulle være en særling hvis vi ikke kan tage dig for et eller andet.

  • 6
  • 4

Erik, det er i sig selv ikke et godt eksempel - du "kommer jo ikke til" at køre for stærkt - det er en bevidst handling som ikke er lovlig.


Det gör jeg da hvis Politiet, PET, NSA, SKAT.dk, noget Java-slam-kode, eller måske CSC-hackere (d.v.s. 4Chan+Internettet) mener at jeg lige har brug for en tur gennem möllen fordi ... et eller andet ... måske körer jeg lidt for meget bil til faglige möder eller henter for mange öl i Tyskland eller LuLz?

Problemet er at - allerede I Dag - finder der stort set ingen demokratisk / offentlig kontrol overhovedet med "overvågningen" eller nogen som helst styr på "bevis-käden". Når når noget först er "digitaliseret" så er det Sandheden uanset hvordan man nåede frem til resultatet.

  • 8
  • 2

Eller arrangere vildledningsoperationer overfor gerningsmændene f.eks. med "falske mål".

Terrorister kan vel også lave vildledningsmanøvre? Når jeg ser med hvilken åndsevne terrorangreb bliver udført og efterforskningen af økonomisk kriminalitet og it-kriminalitet bliver gjort, så kan jeg godt blive i tvivl om hvem der har overtaget. Det er i hvert fald ikke bekendte af nobel-komiteen der er i spil. -Det gælder begge sider.

Hvis jeg skulle lave hjemmerøveri, ville jeg sørge for at stjæle DIN bil, og køre tilbage med den bagefter. Jeg ville selvfølgelig bruge din brugte serviet fra din bil, til at smøre lidt dna fra dig ud på offeret og på kniven jeg bruger til røveriet. Eller måske kan jeg ikke finde ud af at stjæle din bil, så kan jeg bare stjæle en gammel spand et andet sted, og så køre forbi dig og gå op til din dør, og tilbage igen til bilen (efter at have fisket en serviet op af skraldespanden). Så kan DU bruge 3 måneder i isolation, mens dommeren bliver overbevist af de teknologikyndige efterforskere om at DU har et motiv: nemlig en stor gæld som bliver svær at betale tilbage - eller endnu vildere - du har IKKE nogen stor gæld, og hvordan mon du har financieret det?

Det rigtige spørgsmål er ikke om vi skal have mere eller mindre overvågning. Det rigtige spørgsmål er: hvad er raten for falske positiver og falske negativer for den overvågning vi har. Hvis vi ikke kan svare på hvor mange gange overvågningsteknologien giver falsk mistanke, eller frikender skyldige, så skal vi ikke have den. Vi stiller strenge krav til at vores mad er uden colibakterier, så vi ikke risikerer at få tynd mave. Men vi implementerer gladeligt overvågningsteknologi, som vi ikke aner hvordan virker. Her er risikoen ikke tynd mave, men fængsling af uskyldige. Dem af jer der gerne vil have mere overvågning uden at stille krav til virkningsgraden skulle skamme jer.

  • 9
  • 0

Spørgsmålet om "falske beviser" er relevant nok, men hvorfor ikke blot se det som et generelt spørgsmål? Om man bruger vidneudsagn, overvågningsbilleder eller andre bevistyper vil der vel uanset være et spørgsmål om beviserne kan holde i en retssal - hvis det er der de skal bruges. En anden mulighed er vel at prøve at forsøge at forpurre eller formindske virkningerne af en forbrydelse.

  • 1
  • 1

Det er også ulovligt at køre for langsomt.

"§ 41 Stk. 3. Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse."

Der står så ikke hvad der defineres som overdreven lav hastighed, men jeg kan garantere at det ikke er 48 i en 50 zone. Men lidt længere henne har vi det her:

"§ 44. Færdsel på motorvej samt på tilkørsels- og frakørselsvej til en sådan vej må kun ske med motorkøretøjer, som på vandret vej kan og må fremføres med en hastighed af mindst 50 km i timen."

Så på en motorvej hvor man jo som bekendt må køre 130 skal du kunne køre mindst 50. Det vil så svare til at køre 20 i en 50 zone. Her kan vi så nok blive enige om at den burde udløse en bøde hvis ikke der er gyldig grund til at køre så langsomt, og der er andre traffikanter der bliver hindret.

  • 2
  • 0

> Jeg må indrømme jeg ikke har fin kontrol nok til at regulere
> hastigheden inden for +- 0,25 km/t, og at tage den derfra og
> kalde det en bevist lovovertrædelse er nettop problemet.

Så gør som andre normale mennesker og kør 48 hvor du må køre 50. Den ene procent længere køretid overlever du nok. :)

Kan du ikke sige 40 hvor man må køre 50?

Dem af os som ikke har råd til en fartpilot, ved af egen erfaring hvor svært det er at holde en bil på fast hastighed.
Så går det lidt op ad bakke, så går det nedad, så er der medvind, og så er der ikke.

Jeg besluttede for flere år siden at køre efter hastighedsbegrænsningerne, og hold da kæft for en kamp!
Jeg må konstant skæve op til GPS'en for at se om hastigheden nu er over den tilladte. Og et lille løft med foden får hurtigt hastigheden ned på 10 km/t under det tilladte.

Dem der kører bagved er naturligt nok ved at flippe ud, og jeg forstår dem fuldstændig.

Og hvis man udtaler at man ikke er enig i den nidkærhed som lige netop denne lov håndhæves med, så får man skudt i skoene at man åbenbart synes det er i orden at køre 180 km/t inde i Københavns gader, og man som følge deraf er en psykopat udenfor pædagogisk rækkevidde.

  • 3
  • 4

at det er så mange ressourcer man putter i overvågning af almindelige borgere, mens dem, som virkeligt laver beslutninger, som dræber millioner - Ja der er ikke engang et krav til at de skal have en uddannelse, dannelse eller bare en smule empati overfor den befolkning de tyranniserer.

  • 0
  • 1