Politi: Biltyve scanner koder fra elektroniske nøgler

4. oktober 2018 kl. 13:027
Politi: Biltyve scanner koder fra elektroniske nøgler
Illustration: Bigstock.
En international bande har stjålet danske biler via en avanceret scanner, mener efterforskningsafdeling i Aarhus.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom det endelige bevis stadig mangler, er efterforskere så godt som sikre på, at en international bande har stjålet milliondyre biler i Danmark ved at aflæse den kode, som elektroniske nøgler sender ud. Til det formål har de brugt avancerede scannere.

Det skriver DR Østjylland.

Dermed er 'biltyvenes mest avancerede værktøj' højst sandsynligt nået til Danmark, fortæller politiets særlige efterforskningsafdeling i Aarhus, Særlig Efterforskning Vest.

»Man har med en scanningsanordning skaffet sig adgang via bilens nøgle, hvis den eksempelvis har været placeret i et hus ud til bilens tændingssystem. Det er i hvert fald vores mistanke. På den måde har man så fået skabt en måde at få startet bilen på,« siger politiinspektør Brian Voss Olsen til DR Østjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: BMW låser biltyv inde med fjernlås

I marts blev to litauiske biltyve anholdt med stjålne Porscher og BMW'er på et lager nær Varde. De er nu blevet dømt til udvisning af Danmark for bestandigt og skal ud af landet, når de har afsonet deres fængselsstraffe på henholdsvis to år og to år og ni måneder.

Særlig Efterforskning Vest har ikke tidligere oplevet lignende sager, fortæller Brian Voss Olsen, og de vil nu fremover ved ransagninger kigge efter scanningsanordninger som dem, de forventer blev anvendt her.

FDM oplyser DR Østjylland, at det er svært at gardere sig mod lignende tyveriforsøg. Dog kan de fleste biler i dag også låses manuelt, fortæller leder af FDM's tekniske afdeling Lone Otto.

»Men det gør jo så, at man ikke længere har denne her smarte tilgang til bilerne, vi gerne vil have, så bliver det jo en ganske almindelig manuel tilgang til bilen,« siger hun til DR.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
12. oktober 2018 kl. 08:40

"Ding dong dynamolygte og du har en ny nøgle"? Min Citroen c3 nøgle kom i vaskemaskinen , derefter virkede den ikke. Nøglen skal genskabes hos Citroen. Jeg venter stadig på nøglen efter 14 dage. Automekanikeren kunne ikke replikere nøglen. Iøvrigt har han i mellemtiden fået hele bilen, idet den blev forsøgt stjålet, uden held! Skønt tyven gik igang med ratstamme og kontakter, havnede han i fængsel uden at have haft held med bilen. Jeg er begyndt at gå! Spadsere! Nu ved jeg hvordan man får kuffertvommen til at forsvinde! Spads´r frem og tilbage. Det tog en time i gar at hente en pakke på tanken. Konen gik med. Det fornyede kærligheden i ægteskabet!;-) Gå! Lad bilen stå! Jeg har iøvrigt bestilt et løbehjul! Jeg tror det kommer i dag? Uden el!

5
5. oktober 2018 kl. 08:41

Det er simpelt hen "range extenders", som gør at afstanden bil

Kunne man forestille sig at en mobiltelefon havde de nødvendige radioer.

Jeg har dog læst, at én fabrikant (jeg mener det er Range Rover) har udvidet systemet med en løbetidskontrol, så signalet bil -- nøgle -- bil kun accepteres hvis der ikke er forsinkelser. Dér virker biltyvenes apparater ikke.

Lidt interessant hvordan dette gøres, om det er et timingshelvede. Det burde være ret let at sende et signal og måle at det kommer return på få nanosekunder. Hvis så en extender fordobler denne tid så er den hjemme. Men hvis der kommer en kryptering ind, som tager et par millisekunder +/- nogle nanosekunder, så kommer vi ud i marginaler, hvor tilpas godt extender udstyr kan snyde den sikring også.

Hvis du er utryg ved brugen af den nøglefri funktion til bilen, kan du vælge at låse din bil ?manuelt?. Det vil sige, at du klikker på nøglens lås for at låse efter dig.

4
4. oktober 2018 kl. 18:22

Der er nu ikke noget særlig avanceret over det apparatur som biltyvene bruger. Glem alt om at aflæse koder mm. Det er simpelt hen "range extenders", som gør at afstanden bil -- nøgle kan være væsentligt større end de par meter man normalt regner med. Den ene extender placeres ved bilen, den anden i nærheden af nøglen. Dermed kan man narre bilen til at tro, at nøglen er lige i nærheden, selvom den i virkeligheden er 50 m væk. Hele konceptet har en indbygget svaghed her. Jeg har dog læst, at én fabrikant (jeg mener det er Range Rover) har udvidet systemet med en løbetidskontrol, så signalet bil -- nøgle -- bil kun accepteres hvis der ikke er forsinkelser. Dér virker biltyvenes apparater ikke.

2
4. oktober 2018 kl. 17:14

visende en gammeldags nøgle uden chip og overførsel. Ligner mest en efterudrustet centrallåse system ....

Det er en Chevy nøgle og fjernbetjening anno ca. 2000.

Fjernbetjeningen bruger et simpelt "rullende kode" system. Du kan købe en scanner for under $40 og ret simpelt få adgang.

Derfra skal du naturligvis også imitere startspærren i nøglen hvis du vil starte den,men det er også overkommeligt. Og ikke engang jo strengt nødvendigt hvis du bare skal have den op på en trailer for derefter at udskifte det hele til nye nøgler på et værksted...

1
4. oktober 2018 kl. 16:17

visende en gammeldags nøgle uden chip og overførsel. Ligner mest en efterudrustet centrallåse system ....