Polen vil væk fra kul - men det kræver en omvej: »Vores vej fra sort til grøn går via gas«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Polen vil væk fra kul - men det kræver en omvej: »Vores vej fra sort til grøn går via gas«

Illustration: Bent Sørensen

Nu skal Danmark snart graves op for at gøre plads til en 210 kilometer lang rørledning, som hvert år skal transportere 10 milliarder kubikmeter naturgas fra norske felter i Nordsøen til Polen.

»Baltic Pipe er afgørende for at introducere fleksibilitet i det polske energisystem, og samtidigt giver det os energistabilitet og -sikkerhed. Det her er en ny rute, som vil være vigtig ikke bare for Polen, men for hele den centraleuropæiske region,« siger Polens ambassadør, Henryka Mościcka-Dendys, til Ingeniøren.

Ledningen skal stå færdig i oktober 2022, og den milepæl er kommet ét skridt nærmere, efter Danmarks nye erhvervsminister, Simon Kollerup (S), tidligere på måneden underskrev landsplandirektivet for gasledningen Baltic Pipe. Det betød, at Miljøstyrelsen kunne give den endelige VVM-tilladelse, så anlægsarbejdet kan gå i gang.

Kritik af fossilt projekt

Det 16 milliarder kroner dyre projekt har været stærkt kritiseret fra flere sider. Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet rejste i sidste uge spørgsmålet om, hvorfor den nye, danske regering vil investere i et fossilt energiprojekt, når den regeringsaftalen lover at tage klimakrisen seriøst og sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

»Man undrer sig over, hvordan investeringer i fossil infrastruktur - hvor Energinets argument er, at danskerne får billigere gas - kan være prioriteret i en tid, hvor vi skal have nedbragt vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030,« sagde Brian Vad Mathiesen til Ingeniøren i sidste uge.

Læs også: Trods målsætning om CO2-reduktion på 70 procent: Ny regering giver grønt lys til milliarddyr naturgasledning

Energinet, som står bag Danmarks del af projektet, argumenterer for projektet ved blandt andet at sige, at Baltic Pipe vil medvirke til at holde priserne i ro for de danske gasforbrugere. Men det er også i høj grad for Polens skyld, for Danmark har slet ikke brug for et ekstra gasrør, erkendte Torben Brabo, som er adm. direktør for Energinets gastransmissionsselskab, overfor Ingeniøren sidste sommer.

»Når vi så alligevel mener, at det giver god mening, at lodsejere og kommuner skal lægge jord til Baltic Pipe, så er det, fordi vi skal hjælpe Polen med deres energiforsyning – det er vi forpligtet til – og fordi gasrøret samtidig vil modvirke fremtidige prisstigninger for den dalende mængde danske gaskunder,« sagde han sidste sommer.

For polakkernes skyld

Og det er netop Polens energiforsyning, der er i fokus med Baltic Pipe-projektet. Det fortæller den polske ambassadør, Henryka Mościcka-Dendys, til Ingeniøren.

Danmark investerer milliarder i et fossilt projekt, mens den nye regering har lovet en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Hvad tænker du om det?

»Det er et spørgsmål om, hvordan du ser Baltic Pipe i forhold til det polske energimiks. Hvis vi ikke får adgang til mere naturgas, vil Polen ikke kunne transformere landets energimiks hurtigt. Vores vej fra sort til grøn går via blå - via naturgas,« siger hun.

Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld

I dag er 78 pct. af Polens energimiks kul, mens 6 pct. er naturgas. Landet har en målsætning om at leve op til kravene om energiomlægning fra EU, og derfor er den næste milepæl at nå 15 pct. vedvarende energi i 2020 og 30 pct. i 2030.

Men hvorfor investerer Polen så ikke bare i vindmøller i stedet for en gasrørledning? Det skyldes flere ting, fortæller ambassadøren.

For det første er der endnu ikke nogle energilagrings-teknologier, der er modne nok til at opbevare store mængder vedvarende energi. Omvendt kan gas nemt opbevares i for eksempel underjordiske gaskaverner, siger Henryka Mościcka-Dendys.

»De her teknologier (til vedvarende energi, red.) er ikke altid stabile. Nogle gange blæser det ikke, og nogle gange skinner solen ikke. Så man er nødt til at stabilisere dem med noget andet. Det kan Polen enten vælge at gøre med kul eller gas - og vi foretrækker selvfølgelig gas,« siger hun.

Polen vil derfor bruge Baltic Pipe til langsomt at udfase kul fra deres energimiks, men vil samtidigt investere i vindmøller og solenergi.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Den anden årsag er pris. Selvom Baltic Pipe med et prisskilt på 16 milliarder kroner virker dyrt, vil det ifølge Henryka Mościcka-Dendys være endnu dyrere at satse udelukkende på vedvarende energikilder lige nu.

Den tredje årsag er, at flere polske regioner er dybt afhængige af de mange jobs, der hører til mineindustrien. Polen holder derfor også igen med vedvarende energi for at sikre, at omstillingen sker uden at tabe nogen på gulvet, siger Henryka Mościcka-Dendys.

Læs også: Professor om ny gigant-gasledning: Selv hvis det går godt, bliver jeg ked af det

»Jeg læser ofte i den danske presse, at Polen er det land, som blokerer energiomstillingen. Men nej, det er lige modsat. Vi vil gerne have omstillingen, men vi vil have, at den sker på en retfærdig og socialt acceptabel måde,« siger hun.

Gas og vind hånd i hånd

I sidste uge kalde Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet det »forstemmende«, at Energinet og Polen argumenterer med, at det er er en god klimasag at lave fossil infrastruktur, når det drejer sig om naturgas. For det er ikke bare Danmark, der har ambitiøse mål for udledningen af drivhusgasser.

Også EU pønser på ambitioner med at blive en helt klimaneutral union i 2050. Men selvom gasprojektet ikke er klimaneutralt, mener den polske ambassadør alligevel, at det har sin plads.

Synes du ikke, det er mærkeligt, at Baltic Pipe bliver solgt som et klimaprojekt, når naturgas ikke er klimaneutralt?

»Men naturgas er den mindst CO2-udledende teknologi i øjeblikket. Så uanset hvor du kigger hen - Danmark, Holland, Polen - så er naturgas den mest fleksible teknologi til at stabilisere energi fra vedvarende energikilder,« siger hun og fortsætter:

»Før vi kan blive fuldstændigt grønne, har vi brug for en meget mere moden teknologi til at opbevare vedvarende energi. Vi er nødt til at kunne give en bestemt stabilitet til energisystemet, og den er der ikke endnu for vedvarende energi. Derfor går gas og vedvarende energi hånd i hånd.«

Hun påpeger, at Danmark faktisk producerer mindre vindenergi i dag, end Polen gør. Danmarks produktion er på 5.758 MW, mens Polens er på 5.869 MW. Polen har dog både en del flere indbyggere - 38 millioner - og et større bruttonationalprodukt, end Danmark har.

Læs også: Tavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?

Spørgsmålet er, hvorfor Polen ikke bare investerer i en ny elforbindelse, der kan transportere grøn energi til landet i stedet for en ny gasrørledning.

»Kig på kortet, så bliver svaret meget klart. Hvem skulle sælge elektriciteten til os? Geografisk set kunne det være Danmark, men vinden blæser på samme tid i Danmark, som den gør i Polen. Det samme gælder Tyskland,« siger ambassadøren.

»Vi kunne selvfølgelig anlægge et kabel til vores østlige naboer, men det ville bare ikke give mening, for de laver ikke grøn energi,« tilføjer hun.

Russisk monopol

Næste skridt for Baltic Pipe-projektet er, at danske Energinet skal indhente tilladelser og dispensationer hos de 13 kommuner, som ledningen skal gå igennem fra vest til øst.

Derefter begynder Energinet at bygge de tekniske anlæg i foråret 2020, så gasledningen kan stå klar i slutningen af 2022, hvor Polens gaskontrakter med Rusland udløber.

Det er nemlig også et af de store argumenter for det storstilede projekt. I dag får Polen nemlig 70 pct. af deres naturgas fra den russiske leverandør Gazprom, som ifølge Henryka Mościcka-Dendys blandt andet har udnyttet deres monopolistiske position til at skrue gaspriserne højere op end markedspriserne.

Læs også: Minister afviser genberegning af Baltic Pipe i lyset af Parisaftalen

Når Baltic Pipe er anlagt, vil Polen have adgang til norsk naturgas, som de vil kunne købe frem for at være afhængige af russisk gas. Det vil samtidigt komme andre centraleuropæiske lande til gavn, eftersom Polen er ved at bygge forbindelser videre til de lande, fortæller Henryka Mościcka-Dendys.

Det er også en af årsagerne til, at EU har støttet projektet økonomisk og ser det som et vigtigt element på vej mod en energiunion, som var en vigtig prioritet under den afgående Europa-Kommission, der blev ledet af Jean-Claude Juncker.

Men på trods af det er der ingen garantier for, at gasledningen rent faktisk vil bidrage med at sænke udledningen af drivhusgasser i EU.

Har I beregninger, der viser, at CO2-udledningen i EU vil falde som direkte konsekvens af Baltic Pipe?

»Nej, og jeg tror heller ikke, at nogen ville lave sådan en beregning,« svarer den polske ambassadør og fortsætter:

»For Baltic Pipe er en lille ledning. Den er kun på 10 bcm, mens Nordstream 1 til sammenligning er på 55 bcm. Det er en lille ledning, men den passer godt ind i det større puslespil, som energiomstillingen i Polen er. Og det er en alternativ gasrute til hele Centraleuropa - det gør dem mindre sårbare overfor pres udefra.«

Mens planen for Polen er, at gas langsomt skal erstatte kul som en broteknologi, er der endnu ingen klar svar på eller mål for, hvornår Polen skal basere sig på 100 pct. vedvarende energi.

Det afhænger af de ingeniører, der udvikler opbevaringsteknologier, siger ambassadøren.

»Vind er ikke altid tilgængeligt. Man er nødt til at kunne opbevare energien, før man kan regne helt med vedvarende energikilder,« siger hun afslutningsvist.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Spørgsmålet er, hvad den billigere naturgas betyder for udviklingen og udbredelsen af den grønne biogas i Danmark?

Der har været opsat mål om, at biogassen efterhånden skal fylde mere og mere i naturgasrørene, og der investeres i stor stil forskellige steder i DK, og her kunne man godt forestille sig, at nemt tilgængeligt og billigt norsk naturgas vil underminere disse og fremtidige tiltag på området.

  • 3
  • 12

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE1078...

Men gas importen til Polen er en nødvendighed frembragt af os i Danmark, Tyskland mm. Fordi der løber en hel del ustabil VE igennem Polen der skal udjævnes, og iøvrigt har skabt rigtigt mange problemer for Polens elnet. Selv kullet skal i høj grad erstattes af noget der faktisk kan erstatte kul, og nej det er ikke VE, derfor producerer Polen stål, imens vi ikke kan mere andet end at efterbehandling(drevet af naturgas). Desværre har de selv samme lande nævnt ovenover også protesteret imod Polens planer i nok 20år om en realitisk mulighed for at erstatte kul, men ser nu ud til at Polen efterhånden er ligeglade med det ignorante vrøvl fra nogle af de mest anti-videnskabelige lande i EU:

http://world-nuclear-news.org/Articles/Pol...

  • 3
  • 17

Fleksibilitetsevnen (ramp rate, evne til at skrue op og ned for megawatt) er således :
udlandskabler - meget høj
pumpekraft - høj
gasturbiner - middel til høj
kul - normalt lav, men middel i Danmark
brunkul - lav
akraft- meget lav, men middel i Frankrig

Polen er nødt til at have en blanding af mange elkilder der ikke er kul og brunkul for at kunne justere elproduktion til at balancere den billige el fra vind og måske sol.
Der er 1000 km op til de nordsvenske vandkraftværker, men et kabel på et par gigawatt til fx Gävle eller Umeå kunne være et lille skridt til at hjælpe Polens omstilling.

  • 14
  • 1

@Thomas Gade

Fleksible elforbrugere hjælper også i dette - hvis man kunne finde nogle "velvillige" forbrugere der mod betaling var villige til at koble nogle MW ind/ud af elsystemet, så ville det så absolut også hjælpe i forhold til fleksibilitet for elsystemet.

Sådanne forbrugere hænger ikke på træerne, men den rete prisstruktur kunne nogle sikkert "overtales" til at hjælpe med at understøtte elsystemet

  • 10
  • 2

Artiklen og de efterfølgende debatindlæg er blottet for fakta om effekt og energi i Polens energisystem. Derfor er det meget efter H.C. Andersen.

Det er da meget “sjovt” at snakke om nye elkabler, til erstatning for e.g. gastransport eller kulfyring, MEN uden konkret viden om billedet af det elektriske effekt-forbrug i Polen, så er det bare fantasi.

I (lille) Danmark bruger vi på en god dag måske 4 GW (se Energinet.dk). Lad os bare antage at Polen bruger 5 gange så meget el (til en 8 gange større befolkning). Det er 20 GW.
Den største el-transmission omkring Danmark, jeg kender, er på måske 1,5 GW, så der skal godt nok mange kabler til .......

Og regn så lige de nævnte 10x10^9 m3/år naturgas om til mulig el-produktion ......

Min pointe er, at der skal reelle tal med i en diskussion om disse alternativer - som lyder godt, men ........

P.S.: Af en anden artikel forleden kan udledes, at kul og især brunkul, frigiver 50% mere CO2 per energienhed ved forbrænding end gas. Så gas er klart meget bedre - og dermed som anført måske et mellemstadie.

Og så vil gas + vind og sol være en fremragende kombination - fordi gassen er lagret.

  • 20
  • 2

Der er behov for at sætte Polakkerne på plads i forhold til deres svinende energiproduktion ! ( via EU) At DK direkt hjælper dem til at vedblive med at svine er helt uforståeligt. Et vi endda betaler 10 mia for at pløje en rør ned i DK virker direkte absurd !

  • 6
  • 20

Midt i al din harme, så forklar lige hvordan den tekniske løsning for Polen skal udformes, idet du gerne må skitsere økonomien også.

Din plan vil måske omfatte energiøer i Nordsøen og Østersøen, sø- og landkabler på 10 GW til Polen og polsk el-distributionssystem til fordelingen. Spændende projekt som kan laves hvor hurtigt ?

P.S.: I betragtning af, at andre lande som Tyskland og Sverige IKKE kan eller vil løse distributionsproblemet for dansk overskydende vindmøllestrøm, som er ret simpelt og lille i sammenligning, så synes jeg ikke Polen nødvendigvis skal hænges ud.

  • 23
  • 2

Vi har ganske vist co2 kvotesystem i dag , men virker det optimal ? (selvom det fungere bedre / højere indtægter i dag end tidligere) .
WTF - prøv lige at se alle de ting der er fritaget for co2 afgift ( Jeg håber da jeg tolker det forkeret!)
Bla :
Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter CO2-afgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
Varer, der leveres til skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer
Varer, der leveres til fly
Olie og gas til produktion af elektricitet
Kul til produktion af elektricitet
Dampskibsfart og jernbanedrift
Varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer mv.
Brændsler til produktion af tilsvarende brændsler (raffinaderier mv.)
Biobrændstoffer
Færgedrift
Benzin
se reten af listen på :
https://skat.dk/SKAT.aspx?oid=2060521

  • 6
  • 3

Endelig begynder det efterhånden at gå op for folk hvor meget energi vi får fra fossile brændsler og deraf hvor omfattende et projekt den grønne omstilling er. Der er ikke noget quick fix, vi vil også have strøm når det ikke blæser og der er grænser for hvor store dele af Europa Norge/Sverige kan forsyne med vandkraft. VE skal altså opbygges og lagres og bruges fornuftigt. Polen bruger 149 TWh/år svarende til 17 GW i gennemsnit.
Hvis vi tager udgangspunkt i at 85 % af dette er kul så vil Polen kunne reducere sit CO2 udslip fra elproduktion med 45 % ved konvertering til naturgas eller 85 mT CO2/år.
Og her snakker vi igen bare el. Hertil kommer at omkring 40 % af polens bygninger opvarmes med kul i lokale fastbrændselanlæg. Heldigvis er der også investeret i fjernvarme der nu også dækker 40 %. Som i DK er der dertil også en transportsektor der skal omstilles. Gud forbyde at de kaster sig over biobrænsel (træ).

  • 14
  • 1

P.S.: Af en anden artikel forleden kan udledes, at kul og især brunkul, frigiver 50% mere CO2 per energienhed ved forbrænding end gas. Så gas er klart meget bedre - og dermed som anført måske et mellemstadie.

Og så vil gas + vind og sol være en fremragende kombination - fordi gassen er lagret.

Du glemmer lige at naturgas hovedsageligt består at metan, som er en langt værre drivhusgas end CO2.
Afhængigt at hvor meget naturgas, der slipper ud i atmosfæren under produktion og transport vil de klimamæssige fordele over andre fossile brændsler være til at overse. Ved et udslip på mere end 3% kan man lige så godt brænde kul af i stedet for.

https://www.theguardian.com/environment/20...

  • 3
  • 14

Vi ved vel efterhånden med relativt stor sikkerhed at fremtiden byder på meget mere el-energi.

Spørgsmålet er så: Er det billigere at lave en masse "små" kabler på 1.5GW ( eller tage tyren ved hornene og lave nogle virkeligt store, som kan dække behovet der vil opstå i løbet af relativt kort tid (10-30år).

Råvarerne bliver med stor sikkerhed ikke billigere i fremtiden, hvis det stadigvæk skal være kobber eller aluminium. Det kan være høj-temperatur superledere bliver en realitet (eller en ny produktionsmetode af kulbaseret ledere), men skal vi satse på det?

I min optik er der fornuft (men måske ikke her og nu økonomi) i at forbinde Europa sammen således at der kan udveksles enorme mængder VE energi efter behov.

  • 6
  • 4

Hvis atomkraft fungerer dårligt sammen med VE, så er den åbentlyst nemmeste løsning at lade være med at bygge Vindmøller, solceller og naturgas kraftværker.


Vælges gas fremfor atomkraft, fordi andre betaler for Baltic Pipe?
Havde EU valgt at tilbyde at betale et halvt atomkraftværk, så var valget måske faldet på atomkraft...

Måske er det endda en rigtig god idé, at atomkraft bliver noget vi investerer i fællesskab i EU. Det gør investeringerne mere jordnær, og energien transporteres jo tværs over EU.

  • 7
  • 5

I en verdensdel, hvor CO2-udledning anses for luftforurening, må det undres, at samme nægter at anerkende, at videreudvikling af DFR/atomkraft er den eneste langsigtede vej mod en stabil energiproduktion. Gud bevare Danmark!

  • 7
  • 15

@Flemming Skovbjerg
Midt i al din harme, så forklar lige hvordan den tekniske løsning for Polen skal udformes, idet du gerne må skitsere økonomien også.


Jeg medgiver gerne at Polakker ikke er de eneste skurke i EU. Geopolitisk kan man også argumentere for at Polen bruger gas fra Nordsøen . Det er også forståeligt at polakkerne ud fra et økonomisk synespunkt heller vil bruge deres egen kul og så "sminke" deres co2 regnskab med gas.

Min tilgang er at VE skal udbygges ASAP og at andre energiformer skal tilrette deres produktion til VE . Der skal udbygges optimal med kabler fra nord til syd og øst til vest hvor A-kraft skal anvedes til at dække grundlasten .
Stenkul, Brunkul, Kul birobrændsel fra fældede skove i østerupa skal udfases hurtigt muligt.
Gas skal bruges som backop til VE , ikke som grundlast !

Hvorfor ? Tja Europa, Australien ,USA oplever netop nu nogle af de højeste temperature ... og 99 % af alle videnskabsmænd siger det haster jo længere vi venter jo flere penge spilder vi på reperationer efter volsomere vejrfenomener !!

DK har efter min meing en forpligtigelse til at opstille så mange møller at man kan gå "tørsket til England". Det er vores og andre Nordsølandes bidrag der skal til for at vi skaber et forcilt frit Europa . Sydeuropa kunne eksptere VE el til de hungrende industrier i midt europa
Det skaber i øvrigt både arbejdsplader og spare på penge på sundhedsudgifter. Fære dør af kræft og giver befolkingen et bedre helbred med de fordel det har .

Pengene jammen hvor skal de komme fra , spørger du .
ECB kunne jo state med at øremærke deres lempelige pengepolitik til VE projekter og den dertil nødvendig infrastruktur frem for at give privatbanker mulighed for at penge kabitalisere sig i ejndomme og på finasmarkederne . Få penge ud og arbejde og skabe jobs , mange jobs ( også i Polen )
EU , medlemsstaterne og du og jeg må også ompriotere. Det er i øvrigt en glæde at være medejer af en vindmølle / solcelle laug og vide at alt den energi jeg bruger kommer fra sol og vind !!
På verdenplan gives der ( hold nu fast) 35.000 mia ****kr til skud til forsile brændstof. De penge kunne .....

*at Big Oil og andre storindustrier via deres lobbyister formår at manupulere Tyske, Svenske og Danske politkker som dyberst set medvirker til at VE ikke anvendes optimal er en skændsel efter min meing. Vi må håbe at det bliver bedre med den nye EU . At jeg er stært kritisk over for flere østerupæiske landes indflydelse i EU som forhindre bla fornuftig udvikling på VE området er en længere snak vi må tage over en kop øl en dag ;o)
Lad os nu for pokker skabe en bæredugtigt fremtid . Skabe optimisme og inoververtion !
VI VIL EN BÆREDYGTIG UDVIKLING .
IKKE FORDI DET ER LET MEN FORDI DET ER UDFORDRING VI VIL !
Jeg træder så hermed ned fra min "ølkasse " og siger tak for go ro og orden under denne smørre ;o)


https://finans.dk/okonomi/ECE11376071/midt...

  • 7
  • 3

Det under mig, at Polen vil bruge gas for at få et bedre CO2 regnskab. Kul har de nok af, og de skal ikke importere dem. Den bedste måde for polen, er derfor at blive ved at bruge kul, men at udbygge vindkraften. Med masser af vind, så vil deres CO2 regnskab blive langt bedre.

Fra et miljøsynspunkt, er naturligvis bedst at gå delvis via gas, så der bruges gas i stedet for kulkraft, til at supplere vindmøller. Men umiddelbart virker det som den bedste økonomiske vej for polen, at gå via vindmøller først, i stedet for gas. De undgår derved at skulle importere gas, og kan bruge af deres egne kul.

Jeg frygter lidt, at de ved at gå via gas, måske undlader at investere nok i vindmøller, og at resultatet bliver strømproduktion baseret på gas. Så vil atomkraft være at foretrække.

  • 4
  • 7

Fleksible elforbrugere hjælper også

Ja, det er en stor mangel at det ikke rigtigt er i systemet endnu. Listen kan tilføjes batterier som har ekstremt høj fleksibilitet, men som også knap nok er en del af elsystemet endnu.

kul - normalt lav, men middel i Danmark
brunkul - lav

Tyskland har om sommeren mere og konstant brunkul på 13 GW, og ikke så meget men svingende stenkul, som varierer mellem 5 og 10 GW indenfor et døgn. Akraft er også næsten konstant på 6 GW. Sol er mellem nul og 30 GW. Udveksling er kun på -3 til +4½ GW, så Tyskland optager det meste af sols store udsving internt.
https://www.energy-charts.de/power_de.htm

Dansk energi-analyse viser endnu større udsving for tysk kul
https://reneweconomy.com.au/why-german-coa...
Brunkul koster mindre end kul, men er også presset af de lavere elpriser
https://www.cleanenergywire.org/factsheets...

  • 4
  • 0

@Jan Heisterberg
Jeg er enig i dine betragtninger, men prøver lige at tage handsken op til hvad der skal til for at Polen kan blive 100% dækket af VE.

Ideen i det følgende er at det Østersøen rundt = Den Baltiske ring (”Nordsøen”, Oslo, Stokholm, Helsinki, Sankts Pedersborg, Tallin, Riga, Kaunas/Vilnius, ”Polen”, Berlin/Brandenburg, Hamborg/Slesvig-Holsten, ”Nordsøen (ca. 4400 km)) bliver lavet et backbone, der kan transportere den nødvendige mængde el rundt.

Søren Lund har i en anden tråd estimeret at vi her i Danmark har brug for omkring 12 000 MW efter vi har elektrificeret, sparet og optimeret. Der bor 83 mio mennesker i ”Den Baltiske ring”, vi har derfor behov for knap 180 000 MW for at opfylde behovet. ABB har for kineserne lavet en HVDC på 12000 MW. Det betyder at en ring af 8 (96 000 MW) incl mindst 23 transformatorstationer af disse vil kunne forsyne området med al den energi der er behov for. (Jeg har ikke kunnet finde prisen for den kinesiske forbindelsen men vil i det følgende bruge de tal jeg kan læse på min egen elregning fra energinet.)
Hvor hurtig kan man bygge dette net? I Kina har byggetiden været 2 år, for 1 forbindelse på 2-3000 km. Så direkte oversat tager det 22 år at bygge, men med 8 parelle systemer burte vi vel kunne bygge det på 10 år. Hvis vi dertil lægger 10 år til planlægning, sagsbehandling og (tyske) klagesager. Total byggetid for grid= 20 år. Færdig 2040.

I vindmølleindustrien forventer man at man i 2025 prisen på strøm fra havvind-møller matcher prisen på land-vindmøller. (Hvad det helt betyder er lidt uvist, men jeg tillader mig at tolke at prisen er under 20 øre/kWh). Stiesdal har estimeret at hvis vi har 140% kapacitet af vindmøller kan vi dække 100% af vores behov året rundt. Han synes selv at det virkede dumt og urealistisk og fandt at gå efter 80% nok var det bedste bud. Men Allan Olsen har i flere omgange været ude med beregninger der viser at der er en kraftig tendens til at el-prisen går mere mod ”back-up-prisen” end den umiddelbare produktionspris. Det taler for at vindmøller i Nordsøen skal dække noget der ligner 100% (180000 MW) og vi så lader resten af vindmøllerne rundt i Ringen (Østersøen, Nordsverige mv.) stå for yderligere 40 %. (Så har vi noget at regne på.)
Vi har brug for 18000 møller a 10 MW på Nordsøen. Hvis vi skal være færdige samtidig med elnettet i 2040 skal vi sætte 1200 op om året fra 2025 til 2040. Det kræver ca. 8-10 ”opsætningshold”.

Prisen for ovenstående er (afhængig af hvor kraftigt man lader de 40 % overkapacitet slå igennem) mellem 25 og 40 øre/kWt på ethvert sted i Ringen.

Så mit bud er at Polen og Nordvesteuropa i det hele taget kan komme i land med omstilling til vedvarende energi i 2040.

  • 8
  • 5

@Karsten Henneberg
Jeg prøvede egenlig via en grov skitse at vise, at vi har teknologien, og at prisen på denne teknologi er så lav, at det fra nu af er politiske og forvaltningamæssige hindringer, der er de største.
Og at der er en hel del ketchup-effekt i det, da vi skal have lagt planer og godkendt dem. Derefter er industrien klar.

Personligt tror jeg, at det el-grid vi er nød til at udbygge er den helt store udfordring, fordi der går "ikke-i-min-baghave" i det.

  • 6
  • 4

Vær nu ikke naiv, Energinet ønsker at tjene penge.
Og Miljøstyrelsen beviser atter engang at de ikke magter at varetage deres opgaver, hvad der foriøvrigt også gælder danske politikere i folketinget.

  • 5
  • 5

Baltic Pipe vs. Nord Stream

Et sted ude i Østersøen vil to gasledninger krydse hinanden. Den ene vil gå fra Nordsøen til Polen, den anden fra Rusland til Tyskland.

Jeg savner, at en journalist stiller beslutningstagerne et kritisk spørgmål: Kunne der ikke spares nogle milliarder ved samordning af gasledningerne?

  • 2
  • 3

Kunne en ledning, designet til naturgas den ene vej, pumpe CO2 den anden vej senere, til lagring i Nordsøfelterne eller andet steds? Lidt inspireret af Ing's samtidige artikel om Carbon Capturing (som jeg ikke har adgang til. Lidt søgen på ordet + Rambøll gav denne: https://ramboll.com/media/rgr/changing-bioenergy-to-carbon-negative).

Rambøll mener at prisen er 400-600 kr/ton CO2, ca. Californien mener vist at kunne gøre det endnu billigere. Når man kan handle med affald, kan man nok også handle med CO2-opbevaring. Dvs. at det projekt, der får eksperter til at dømme gak-gak, måske er 'gak-gak minus one'?

Ren gæt og diagonal læsning, men alligevel :-)

  • 1
  • 2

Kunne en ledning,

Hmm, det kniber vist lidt med overblikket her, Lone. Det korte svar på dit spørgsmål er nej, det kan ikke lade sig gøre.

Lad mig tilføje, at jeg også kun kender CCS-projektet fra skrålæsning af artiklen på Rambølls hjemmeside. Såvidt jeg forstår, er der tale om et skrivebordsstudie, hvor man med udgangspunkt i erfaringerne med omstillingen af Avedøre værket fra kul- til biomassefyring laver en simulering af biomasse-fyring på Nordjyllands værket - noget der endnu ikke er besluttet. GEUS er med i studiegruppen, og de har åbenbart udpeget/fundet en passende underjordisk struktur, som ligger 3 km NE for Nordjyllandsværket, som man forestiller at pumpe, dvs. injicere den opfangede CO2 ned i, efter at have komprimeret den til 110 bar. Der lægges ikke op til langvejstransport af CO2 til tømte olie- eller gasfelter i Nordsøen. Ihvertfald ikke i første omgang.

  • 1
  • 0

Råvarerne bliver med stor sikkerhed ikke billigere i fremtiden, hvis det stadigvæk skal være kobber eller aluminium. Det kan være høj-temperatur superledere bliver en realitet (eller en ny produktionsmetode af kulbaseret ledere), men skal vi satse på det?

Råvarer over en bred kam falder voldsomt pris i disse år og det fald vil fortsætte uformindsket, da energipriserne falder og mine teknologi og mine muligheder hele tiden udvikles.

Derudover så er HVDC teknologien i tigerspring på vej frem pga. højeffekt elektronik udvikling og udvikling af isolatorer med bedre egenskaber.

The Boring Company har ligeledes haft stor succes med alle deres projekter, hvad der naturlig åbner for bedre økonomi i underjordiske HVDC forbindelser.

Det betyder helt konkret at det bliver billigere at flytte el.

  • 1
  • 2

hvem skal udføre

Jeg har endnu ikke læst noget om udbud af projektets forskellige komponenter: søledning i Nordsøen, landledning inkl. kompressorstation i nærheden af Næstved, krydsninger af Lillebælt og Storebælt, som Energinet.dk står for og søledningen under Østersøen og pmfattende udbygninger af det polske gasnet , som det polske gastransmissionsselskab Gaz-System står for. Disse klumper er hver især så store, at der bliver tale om EU-udbud. Energinet.dk har forholdsvis frisk erfaring med store gasprojekter, nærmere bestemt fra forstærkningen af Ellund-Egtved røret, der blev indviet i 2013.

  • 4
  • 0

Så mit bud er at Polen og Nordvesteuropa i det hele taget kan komme i land med omstilling til vedvarende energi i 2040.

Tjah med den nuværende og meget stabile trend for VE, så er hele verden kun forsynet af VE inden 2040, så mon ikke vi trods alt når det noget hurtigere her i Europa.

Gas projektet er helt ubegribeligt tåbeligt fra Dansk synspunkt, da der er stort set 0% chance for at ROI inden naturgasforbruget stopper.

Hvad vi skulle have gjort var at tilbyde Nordmændene at betale hele gildet.

  • 5
  • 1

Jeg savner, at en journalist stiller beslutningstagerne

Godt nok er det ikke alle journalister, der har lige god indsigt i sagerne, men der er heldigvis ingen, der er braget ud med at stille et så tumpet spørgsmål, som du efterlysre. Din 'ide' har ingen gang på jorden. Det kan du overbevise dig selv om ved blot at kigge på de to rørprojekters kapaciteter: Baltic Pipe får en kapacitet på 10 milliarder kbm/år (Bcm). NS 1 og NS 2 har hver især en kapacitet på 55 Bcm.

  • 0
  • 0

Nu kaldes det i artiklen en omvej, men kunne man ikke med bedre ret kalde det en genvej. Selvom de kun skiftede kullene ud med olie, ville det udlede mindre CO2, og det er vel formålet. Ideologien står af og til i vejen for fremskridtene.

  • 2
  • 4

Hmm, det kniber vist lidt

... måske. Jeg erkender at være helt på udebane. Jeg påstår ikke, at der i denne sag er konkrete planer herom. Men nogen kunne måske have det i baghovedet.

Mit udgangspunkt var bl.a. Global CCS Institute, der har en del materiale om teknologien, https://co2re.co/FacilityData, inkl. en database over CCS-projekter, et kort, der viser disse globalt, heriblandt stor-skala CCS'ere i drift + lagerkapacitet.

Jeg fandt også noget om vor nabo mod nord https://www.regjeringen.no/en/topics/energy/carbon-capture-and-storage/id86982/, og følgende skulle være et tidligt "skrivebordsstudie" https://www.gassnova.no/en/Documents/Feasibilitystudy_fullscale_CCS_Norway_2016.pdf.

Der er også andet hist og her, der kunne synes grundigt og relativt optimistiskt.

Men jeg ser nu, at Ing i april havde en anden artikel bag muren om norske CCS erfaringer, hvor de første linjer tyder på tvivlsom økonomi, men at de alligevel fortsat investerer heri.

Min umiddelbare tanke var, at storskala-lagring kunne være den eneste hurtige måde at nedbringe store mængder CO2 på den korteste bane, omend ikke den kønneste. Alternativet, som de fleste synes at pege på: energi-besparelser, vind, sol, pumper, kombineret med effektiv energi-udligning; kan østblokken nå at stable det på benene, som vi var et par generationer om uden at være færdige endnu? Er deres politikere samt lokalbefolkninger så vilde med disse metode, at de vil spise kold havregrød for at opnå dem hurtigt?

Kan du (eller andre) med det meget bedre CCS-overblik lette sløret lidt mere for baggrunden for, at det skulle være håbløst at bruge Baltic-pipen (og evt. andre pipes) til på et tidspunkt at aflaste østblokken for kulkraft-CO2, indtil deres infrastruktur er klar til mere stilfuld VE?

  • 2
  • 1

GEUS er med i studiegruppen, og de har åbenbart udpeget/fundet en passende underjordisk struktur, som ligger 3 km NE for Nordjyllandsværket, som man forestiller at pumpe, dvs. injicere den opfangede CO2 ned i, efter at have komprimeret den til 110 bar

MTC - må jeg pointere at man har fundet ud af, at det er meget fornuftig at pumpe/ presse CO2 ned i oliefelterne, da det øger udnyttelsen af de døende oliekilder.

Lone's ide er absolut brugbar; men at bruge kun et rør i begge retninger er dødfødt

  • 1
  • 0

Men umiddelbart virker det som den bedste økonomiske vej for polen, at gå via vindmøller først, i stedet for gas

- måske(?) I Tyskland ser vindmøller p.t. ikke ud til at have megen 'medvind på cyklestierne'!

The expansion of wind power in the first half of this year collapsed to its lowest level since the introduction of the Renewable Energy Act (EEG) in 2000. All in all, just 35 wind turbines were build with an output of 231 megawatts. “This corresponds to a decline of 82 percent compared to the already weak period of the previous year”, according to the German Wind Energy Association (BWE) in Berlin...

https://www.thegwpf.com/collapse-of-wind-p...

  • 0
  • 3

MTC - må jeg pointere

Bemærk venligst at jeg ikke har anfægtet, at CO2 kan anvendes til at fremme olieproduktionen i aldrende oliefelter, såkaldt Enhanced Oil Recovery (EOR). Jeg skrev, at der ikke lægges op til langvejstransport af CO2 til tømte olie- eller gasfelter i Nordsøen. I hvert fald ikke i første omgang.

Nogle gange kan det være godt være at få genopfrisket sin hukommelse. Jeg kunne fx huske, at jeg for flere år siden skrev et indlæg om CO2-lagring og EOR her på siden i tilknytning til ing.dk’s omtale af offentliggørelsen af en rapport om CCS, som Rambøll havde lavet for Energistyrelsen. Og jeg kunne huske, at det ikke så godt ud for CCS i Danmark. Fremfor at slå tilbage i striben af mine indlæg her, googlede jeg (globalt) med 'CO2 EOR', hvorved bl.a. dette link til en side på NOAH fremkommer:
https://ccs-info.org/co2-eor.html

Der er desværre, men måske ikke overraskende (!), i hvert fald 3 ’døde links’ på den side hos NOAH. Man får fx ikke noget ud af at klikke på linket til GEUS ’Olien op af jorden og CO2 ned i jorden’ (fra 2006). Det samme gælder for linket ’CO2-EOR som rambuk’.

Til gengæld henviser, og linker, NOAH til netop den tidligere Rambøll-rapport, som jeg lige nævnte, ’Analyserapport – Samfundsøkonomisk analyse af CCS/EOR i Danmark’. Det link giver dog heller ikke noget.

Derfor er det godt, at NOAH bringer et fint og meget centralt citat fra rapportens kapitel 8 om relevans for klima- og energpolitikken:

"CCS/EOR-projektet forudsætter en fortsat betydelig el-produktion på store centrale kraft-værker baseret på fossile brændsler. Det er i analysen forudsat, at tre større kraftvarmeværker i såvel nul- som projektalternativet holdes i drift baseres på fossile brændsler frem til 2049.”

Den konstatering var netop, hvad jeg fokuserede på i min kommentar, som altså er fra december 2012. Faldende elproduktion på basis af kul på de store centrale kraftværker er bestemt ikke noget, der fremmer CCS fra sådanne kraftværker. Og det er jo den vej det er gået, i de seneste snart 7 år. Til glæde for nogen (fx Jens Stubbe), og det modsatte for andre.

Opslaget hos NOAH var i øvrigt ekstra interessant, idet det nævnes, at regeringen i 2011 gav afslag til Vattenfall til CCS-projektet på Nordjyllandsværket. Det havde jeg (også) glemt. Jeg tillader mig derfor at have mine tvivl om, hvorvidt det vil gå anderledes denne gang, hvis det lykkes for Nordjyllandsværkets nye ejer, Aalborg Kommune, at få stablet en ansøgning om CCS på basis af biomassefyring på benene.

p.s. Her hos ing.dk er der en lang samling af artikler (17 sider!) om CO2-lagring: https://ing.dk/emne/co2-lagring. Den første, fra 2. august 2007, kan snart fejre 12-års jubilæum. Mærkeligt nok indeholder den liste ikke den artikel, som jeg skrev en kommentar til…

p.p.s. Artiklen er heller ikke med på denne liste over artikler med CCS: https://ing.dk/sog/CCS Mærkeligt nok gange 2.

  • 4
  • 0

Faldende elproduktion på basis af kul på de store centrale kraftværker er bestemt ikke noget, der fremmer CCS fra sådanne kraftværker

Jeg så en tilsvarende konklusion på en af mange hurtigt besøgte CCS-hjemmesider. Dér var konklusionen af ret ny dato, så det kan være, at den strander dér. I modsat fald skulle prisen og teknologien blive så stadig billigere og mere let tilgængelig, at den kunne følge med faldet i input.

Eller nogen beslutter, at behovet for CO2-reduktion er så akut, at det for en stund ikke skal overlades til markedet alene.

...absolut brugbar; men at bruge kun et rør i begge retninger er dødfødt

vi er på et ingeniør-site :-)

  • 3
  • 1

CCS-hjemmesider

Denne artikel giver et godt overblik over de mange CCS-projekter, der er strandet her og der rundt om i verden:

https://ing.dk/artikel/co2-lagring-verdens...

Jeg anfører igen, at ingen af disse projekter (så vidt jeg lige kunne overskue) opererer med langvejstransport af CO2. De er alle baseret på injektion ned i en struktur, som befinder sig tæt på CO2-kilden, det være sig et kraftværk eller en industri (olieraffinaderi, cementfabrik, gødningsindustri).

Jeg kan huske (!), at FLSmidth skød CCS ifm cementfabrikation ned for længe siden, og at Statoil eller den daværende regering skrottede (i efteråret 2013) planerne om CCS ifm Mongstad raffinaderiet, hvor det daværende DONG Energy var medejer i nogle år af et stort gasfyret kraftvarmeværk (280 MWe og x MW heat til procesformål) og med i CCS-overvejelserne, indtil Statoil trak stikket. Sådanne industrier udmærker sig jo ved højt antal driftstimer pr. år i modsætning til kulfyrede kraft- og kraftvarmeværker, der er en uddøende race, bortset fra i Polen naturligvis....

  • 2
  • 0

Der er nogle forskellige muligheder for Carbon Capture, der giver mening, men mest der hvor CO2 anvendes øjeblikkeligt lokalt.

Fx er der projekter, der vil fange de 40% CO2 i biogas.

Tilsvarende forbruges der ca. 25% af energiindholdet i raffinerede olieprodukter med deraf følgende CO2 emissioner. Der vil vedvarende energi kunne reducere udgifterne og øge output og kvalitet ved at tilføre procesenergi og hydrogen.

  • 2
  • 0

overblik over de mange CCS-projekter

Tak for input til flere af jer. Har ikke adgang til flere af links bag betalingsmuren.

(Jeg havde overvejet et abonnement til PLUS (pris ok), men pga. myriaden af specialiserede TECH, PRO-sider med krav om særskilte abonnementer, tøvede jeg. Ing blev lidt for meget en tek-videns-højhus-burhønse-farm (man kan jo også have interesse for andet, fx vand mv.)

Desuden forsvandt min mulighed for selv at lægge links og figurer i egne indlæg tilsyneladende permanent, måske midt under en debat om dioxin fra brændeovne. Inden jeg ved, hvorfor dette skete, og hvordan det ændres, vil jeg lige klappe hesten mht. abonnement.)

  • 3
  • 0

Fint link - tak. Lidt viden om LNG - jo.... Et gaslager i Polen var tanken - et stort - Er det det US gerne vil have Polen igangsaetter. Hvem ved - Måske ved vi mere efter besøget. Synes enmet er interesseret - håber flere vil debattere positivt om de muligheder som findes.

  • 0
  • 0

Hvem ved - Måske ved vi mere

Jah, joh. Du fisker eller fusker. Eller også har jeg ret i min formodning om, at dit kendskab er begrænset... En ting er dog sikker: Du synes ihvertfald, at Trump's kommende besøg er interessant...

Hør her: Polen har underjordiske gaslagre, både nogle gamle svende, fra COMECON-tiden og nye, hvor 1-2 er etableret med EU-støtte. Polen har også en LNG-importterminal i Swichnousje eller hvordan det nu staves. Polen har selv et gastransitrør med russisk gas, osv. osv. Her kommer et par links, uden yderligere forklaringer fra min side:
https://www.researchgate.net/figure/Workin...

https://ipi.gasstoragepoland.pl/en/menu-en...

https://www.unitjuggler.com/convert-energy...

Jeg vil desuden opfordre dig at gå ind på ENTSOG-hjemmesiden og downloade den nyeste kopi af deres kort over Europa med hele gassystemet, fra felter i Nordsøen over søledninger til landledninger og UGS af forskellig slags i alle de lande, hvis nationale gassystemer er forbundet med hinanden. God weekend og god læselyst.

  • 4
  • 0

Lidt interessante LNG link's - i og omkring DK

https://mobile.lngworldnews.com/denmark-co...

https://www.forsyningen.dk/Om-os/Redeg%C3%...

http://energibyen.dk/nyhed/frederikshavn-f...

Og at KK ( bilag 4 - 2019 budget) har ansat penge til en analyse om alternative energi til krydstogst skibe - indeholdende LNG

Min LNG interesse går tilbage til slut 90' hvor jeg synes det kunne vaere smart at bruge Islands termiske energi til en GTL proces - og til at lave cement og LNG - via en gasledning fra Norske felter... Men... afstande og økonomi og en ny stor havn og og... Tja... ( ideen var lidt at kopiere den energi tunge aluminum industri... Men den produktion ligger andre steder og de bruger vist El fra vand kraft). Så derfor synes jeg LNG er interessant. Og igen - tak for interessante link - håber andre vil bidrage med link og viden om LNG.

  • 0
  • 1

håber andre vil bidrage med link og viden om LNG

Kun 1 af dine 3 links udviser en dato. Det er link 1 med artiklen fra LNG World News, som er fra den 30. marts 2016. Kan du ikke selv bidrage med nyere links? Gerne nogle, der viser hvor langt man er kommet med planerne om 'LNG produktion' i Frederikshavn, som man frejdigt benævner det i artiklen fra Energiby Frederikshavn, link 3.

Det ville nok mere korrekt at omtale det projekt som en LNG bunker facilitet. Et koncept som jeg har en vis sympati for. Men man er nødt til at være realistisk, især i en potentiel værtsby med færgefart som Frederikshavn.

Fjord Line indviede i 2013 en 500 kubikmeter stor LNG tank på havnen i Hirtshals, men såvidt jeg kan se, bunkres der ikke LNG til færgerne, der går til Kristiansand, men derimod på 'krydstogsskibene' MS Stavangerfjord og MS Bergensfjord på de lidt længere ruter Hirtshals-Stavanger-Bergen og Hirtshals-Langesund.

Derfor spørger jeg dig: Mon ikke Stena Line-ruten Frederikshavn-Gøteborg er (lidt) for kort til LNG?

  • 2
  • 0

Havde nu troet du kunne se dette link var fra 2018 :"... Innovation
I 2018 har Forsyningen været involveret i udviklingsprojekter for at fremme energieffektiviteten i lokalsamfundet. Her kan nævnes følgende projekter: .. .... Udnyttelse af varme fra LNG produktion. Til produktion af LNG skal naturgassen køles ned til lave minusgrader. Den energi der trækkes ud af naturgassen, vil via varmepumpe kunne forædles og bruges til fjernvarme.... "

  • 0
  • 2

Har København nye fokus på LNG

Jeg burde egentlig ikke spilde min tid på at kommentere dine forskellige skriblerier, som forekommer ret meningsløse og tyder på overfladisk læsning af, hvad der er står i de artikler, som du henviser til. Det var det jeg antydede igår ved at skrive, at du fusker.

Og du fortsætter åbenbart ved at skrive at Københavns Kommune - for 11 måneder siden - har nyt fokus på LNG. Det er vist kun dig, der kan finde på at læse den artikel på den måde. Jeg læser selv følgende:

Jonas Bjørn Jensen, Socialdemokraternes ordfører i Borgerrepræsentationen siger, at kommunen ikke vil binde sig til et landstrømanlæg til krydstogtskibene, fordi nye skibe i højere grad bygges til LNG end til landstrøm. Direktøren fra Powercon, Peter Castberg Knudsen, har den modsatte opfattelse: Krydstogtsbranchen er generelt interesseret i at gå over til landstrøm. Jonas Bjørn Jensen ser dog landstrøm som ’det naturlige valg’ ved Oslobåden, som får landstrøm i den anden ende, Oslo. Der er, ifølge min forståelse af den artikel, ikke nogen, der presser på for at få et LNG-bunkringsanlæg i København.

Tak for henvisningen til, at StenaLine har et batteriprojekt vedr. Frederikshavn-Gøteborg. Den artikel er fra juni 2018. Hvad er der sket i mellemtiden?

  • 2
  • 0

Du er da noget dato fikseret - nogle af de aeldre link gav jeg dig, - var fordi de gav et godt overblik og hvis du ville laese vidre, var der mange ord du kunne søge på. LNG og KBH: - jo jeg synes KBH har vaeret langsomme til at få gjort havnen grøn - og rapporterne du finder øverste hvis du Google "KK cowi LNG København" (og de er fra 2019) - synes jeg fejlagtigt ikke fokusere på hvordan f.eks Gøteborg Havn siden 2015 har givet" kaj rabat " til LNG skibe.

Udviklingen gør nu at Gøteborg ser på en mere teknik neutral model. Google evt " göteborg port extenbs tariff environment discounts " .... Og du vil finde deres 2018 nyheder. Og igen - hvis du har nyere links om emnerne - så bidrag med viden - hvis du har lyst.

For at afslutte med lidt om Polen - så finder jeg som sagt side 146 på dit link interessant - og mit gaet om at Trump." saelger gas " under sit besøg - tja det får vi nok at laese i pressen efter besøget.

Og - Mon ikke Trump (USA) takker DK for vores forskellige" gas rør bidrag "😁

  • 0
  • 1

Lidt uden for emenet, synes Jeg, man for ofte er alt for ultimative i sine betragtninger.

Det burde da være en kraftig polsk forbedring, hvis man havde mere ffektive fjernvarmeanlæg og altså fik mere varme for forureningen.

Jeg har det samme for biler. Man fokuserer fanatisk på Tesla mig her og der; men det er jo samtidigt velkendt, at man kan få fx biler til at køre mange flere km på literen.

Og hykleriet og misforvaltningen er jo også dansk, når man lader maser af vindmøller stå stille og lader oilie og gas dominere. Hele det prismarked er jo kunstigt. End ikke fremførslen af strøm er optimere.

Først for nylig har man hørt danske "experter" omtale varmepumper som løsning for det store. Det er da mærkeligt, man ikke forsker i sådanne løsninger og fx giver tilskud til gynger og vipper i bedste Storm P ude i vandet.

  • 1
  • 0

Udviklingen

Dato fikseret? Ja, det kan godt være. Jeg vil hellere sige, at jeg er fakta-fikseret. Jeg synes ikke det er interessant at klikke på din halvgamle links. Jeg vil meget hellere have dig til at fortælle mig/os, hvordan det rent faktisk går med den LNG bunker-facilitet i Gøteborg. Er den kommet i ordinær drift? Eller er procedurerne for miljøgodkendelse mv. af ’fuldskala-anlægget’ fortsat i gang? Taler vi reelt indtil videre om enkeltstående begivenheder, hvor et skib her og andet skib der har bunkret LNG med rabat, som du åbenbart har ondt af et vist sted? Hvad siger Swedegas’ regnskaber om omsætningen på deres facilitet, både i tons LNG og SEK?

Det er da godt, at du er glad for kortet med Polens gassystem i IEA-reviewet fra 2016 (lagde du mærke til, at Polen har 7 gas-entry points, heraf 1 der forbinder landet med Tyskland?) Læste du også, hvad der står i rapportens kapitel 1 ’Executive summary and key recommendations’ om gas og LNG. Der står bl.a., at åbningen af Świnoujście LNG-terminalen med kapacitet til at modtage ¼ af landets gasforbrug (16.5 Mtoe i 2017 og 17 Mtoe i 2018, iflg. BP 2019 – man skal gange med 1.11 for at få det over i bcm) er stort skridt frem mod diversificering af gasforsyningen. Dvs. terminalen har en kapacitet på ca. 5 bcm, og Baltic Pipe vil kunne tilføre yderligere 10 bcm gas 'vestfra'.

Jeg vil tillade mig at sige, at det ikke er fysiske muligheder, der mangler for at få mere gas inkl. via LNG ind i det polske fuelmix. Det er politisk vilje til at tage et opgør med stenkuls- og brunkulslobbyen. Ligesom en vis premierminister med en håndtaske gjorde for mere end 30 år siden. Det holder endnu hårdere i Polen i dag end det gjorde dengang i England. IEA-rapporten viser, at 48% af Polens elproduktion i 2015 kom fra stenkul, 33% fra brunkul, 7% fra vind og kun 4% fra naturgas.

  • 3
  • 0

Jeg vil tillade mig at sige, at det ikke er fysiske muligheder, der mangler for at få mere gas inkl. via LNG ind i det polske fuelmix. Det er politisk vilje til at tage et opgør med stenkuls- og brunkulslobbyen. Ligesom en vis premierminister med en håndtaske gjorde for mere end 30 år siden. Det holder endnu hårdere i Polen i dag end det gjorde dengang i England. IEA-rapporten viser, at 48% af Polens elproduktion i 2015 kom fra stenkul, 33% fra brunkul, 7% fra vind og kun 4% fra naturgas.

DDR erfaringen er at når en regering ikke kan skaffe strøm holder den op med at være regering.
Den engelske dame blev kaldt jernlady, men var lavet af Uran.
Uden pluton producerende KK havde hun tabt kulkampen.
Polen har ikke KK og deres vindmøllers kapacitetsfaktor er tydeligt under 20%.
Europa har nu været kørt rundt i manegen i 100 år af USA.
Det får kun ende hvis vi selv kan lave energi nok.
DVS nuklear.
Gad vidst om det nogensinde sker.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten