Polen vil væk fra kul - men det kræver en omvej: »Vores vej fra sort til grøn går via gas«
Nu skal Danmark snart graves op for at gøre plads til en 210 kilometer lang rørledning, som hvert år skal transportere 10 milliarder kubikmeter naturgas fra norske felter i Nordsøen til Polen.
»Baltic Pipe er afgørende for at introducere fleksibilitet i det polske energisystem, og samtidigt giver det os energistabilitet og -sikkerhed. Det her er en ny rute, som vil være vigtig ikke bare for Polen, men for hele den centraleuropæiske region,« siger Polens ambassadør, Henryka Mościcka-Dendys, til Ingeniøren.
Ledningen skal stå færdig i oktober 2022, og den milepæl er kommet ét skridt nærmere, efter Danmarks nye erhvervsminister, Simon Kollerup (S), tidligere på måneden underskrev landsplandirektivet for gasledningen Baltic Pipe. Det betød, at Miljøstyrelsen kunne give den endelige VVM-tilladelse, så anlægsarbejdet kan gå i gang.
Består af 105-110 km ny offshore gasrørledning i Nordsøen fra den norske gasrørledning Europipe II i Nordsøen til Houstrup strand på den jyske vestkyst - herefter 210 km ny gasrørledning gennem Jylland, Fyn og Sjælland, indtil ledningen løber ud i Østersøen ved Faxe Ladeplads. Ledningen finansieres af danske Energinet og den polske pendant, Gaz-System. De betaler hver halvdelen af den samlede pris, som skønnes at ende et sted mellem 12 og 16 mia. kr. Kilde: Energinet.dkBaltic Pipe
Kritik af fossilt projekt
Det 16 milliarder kroner dyre projekt har været stærkt kritiseret fra flere sider. Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet rejste i sidste uge spørgsmålet om, hvorfor den nye, danske regering vil investere i et fossilt energiprojekt, når den regeringsaftalen lover at tage klimakrisen seriøst og sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
»Man undrer sig over, hvordan investeringer i fossil infrastruktur - hvor Energinets argument er, at danskerne får billigere gas - kan være prioriteret i en tid, hvor vi skal have nedbragt vores CO2-udslip med 70 pct. i 2030,« sagde Brian Vad Mathiesen til Ingeniøren i sidste uge.
Energinet, som står bag Danmarks del af projektet, argumenterer for projektet ved blandt andet at sige, at Baltic Pipe vil medvirke til at holde priserne i ro for de danske gasforbrugere. Men det er også i høj grad for Polens skyld, for Danmark har slet ikke brug for et ekstra gasrør, erkendte Torben Brabo, som er adm. direktør for Energinets gastransmissionsselskab, overfor Ingeniøren sidste sommer.
»Når vi så alligevel mener, at det giver god mening, at lodsejere og kommuner skal lægge jord til Baltic Pipe, så er det, fordi vi skal hjælpe Polen med deres energiforsyning – det er vi forpligtet til – og fordi gasrøret samtidig vil modvirke fremtidige prisstigninger for den dalende mængde danske gaskunder,« sagde han sidste sommer.
For polakkernes skyld
Og det er netop Polens energiforsyning, der er i fokus med Baltic Pipe-projektet. Det fortæller den polske ambassadør, Henryka Mościcka-Dendys, til Ingeniøren.
Danmark investerer milliarder i et fossilt projekt, mens den nye regering har lovet en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Hvad tænker du om det?
»Det er et spørgsmål om, hvordan du ser Baltic Pipe i forhold til det polske energimiks. Hvis vi ikke får adgang til mere naturgas, vil Polen ikke kunne transformere landets energimiks hurtigt. Vores vej fra sort til grøn går via blå - via naturgas,« siger hun.
Læs også: Milliarddyr gasledning graver hele Danmark op for polakkernes skyld
I dag er 78 pct. af Polens energimiks kul, mens 6 pct. er naturgas. Landet har en målsætning om at leve op til kravene om energiomlægning fra EU, og derfor er den næste milepæl at nå 15 pct. vedvarende energi i 2020 og 30 pct. i 2030.
Men hvorfor investerer Polen så ikke bare i vindmøller i stedet for en gasrørledning? Det skyldes flere ting, fortæller ambassadøren.
For det første er der endnu ikke nogle energilagrings-teknologier, der er modne nok til at opbevare store mængder vedvarende energi. Omvendt kan gas nemt opbevares i for eksempel underjordiske gaskaverner, siger Henryka Mościcka-Dendys.
»De her teknologier (til vedvarende energi, red.) er ikke altid stabile. Nogle gange blæser det ikke, og nogle gange skinner solen ikke. Så man er nødt til at stabilisere dem med noget andet. Det kan Polen enten vælge at gøre med kul eller gas - og vi foretrækker selvfølgelig gas,« siger hun.
Polen vil derfor bruge Baltic Pipe til langsomt at udfase kul fra deres energimiks, men vil samtidigt investere i vindmøller og solenergi.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Den anden årsag er pris. Selvom Baltic Pipe med et prisskilt på 16 milliarder kroner virker dyrt, vil det ifølge Henryka Mościcka-Dendys være endnu dyrere at satse udelukkende på vedvarende energikilder lige nu.
Den tredje årsag er, at flere polske regioner er dybt afhængige af de mange jobs, der hører til mineindustrien. Polen holder derfor også igen med vedvarende energi for at sikre, at omstillingen sker uden at tabe nogen på gulvet, siger Henryka Mościcka-Dendys.
Læs også: Professor om ny gigant-gasledning: Selv hvis det går godt, bliver jeg ked af det
»Jeg læser ofte i den danske presse, at Polen er det land, som blokerer energiomstillingen. Men nej, det er lige modsat. Vi vil gerne have omstillingen, men vi vil have, at den sker på en retfærdig og socialt acceptabel måde,« siger hun.
Gas og vind hånd i hånd
I sidste uge kalde Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet det »forstemmende«, at Energinet og Polen argumenterer med, at det er er en god klimasag at lave fossil infrastruktur, når det drejer sig om naturgas. For det er ikke bare Danmark, der har ambitiøse mål for udledningen af drivhusgasser.
Også EU pønser på ambitioner med at blive en helt klimaneutral union i 2050. Men selvom gasprojektet ikke er klimaneutralt, mener den polske ambassadør alligevel, at det har sin plads.
Synes du ikke, det er mærkeligt, at Baltic Pipe bliver solgt som et klimaprojekt, når naturgas ikke er klimaneutralt?
»Men naturgas er den mindst CO2-udledende teknologi i øjeblikket. Så uanset hvor du kigger hen - Danmark, Holland, Polen - så er naturgas den mest fleksible teknologi til at stabilisere energi fra vedvarende energikilder,« siger hun og fortsætter:
»Før vi kan blive fuldstændigt grønne, har vi brug for en meget mere moden teknologi til at opbevare vedvarende energi. Vi er nødt til at kunne give en bestemt stabilitet til energisystemet, og den er der ikke endnu for vedvarende energi. Derfor går gas og vedvarende energi hånd i hånd.«
Hun påpeger, at Danmark faktisk producerer mindre vindenergi i dag, end Polen gør. Danmarks produktion er på 5.758 MW, mens Polens er på 5.869 MW. Polen har dog både en del flere indbyggere - 38 millioner - og et større bruttonationalprodukt, end Danmark har.
Læs også: Tavshed: Hvad vil Socialdemokratiet med de kontroversielle ledninger Viking Link og Baltic Pipe?
Spørgsmålet er, hvorfor Polen ikke bare investerer i en ny elforbindelse, der kan transportere grøn energi til landet i stedet for en ny gasrørledning.
»Kig på kortet, så bliver svaret meget klart. Hvem skulle sælge elektriciteten til os? Geografisk set kunne det være Danmark, men vinden blæser på samme tid i Danmark, som den gør i Polen. Det samme gælder Tyskland,« siger ambassadøren.
»Vi kunne selvfølgelig anlægge et kabel til vores østlige naboer, men det ville bare ikke give mening, for de laver ikke grøn energi,« tilføjer hun.
Russisk monopol
Næste skridt for Baltic Pipe-projektet er, at danske Energinet skal indhente tilladelser og dispensationer hos de 13 kommuner, som ledningen skal gå igennem fra vest til øst.
Derefter begynder Energinet at bygge de tekniske anlæg i foråret 2020, så gasledningen kan stå klar i slutningen af 2022, hvor Polens gaskontrakter med Rusland udløber.
Det er nemlig også et af de store argumenter for det storstilede projekt. I dag får Polen nemlig 70 pct. af deres naturgas fra den russiske leverandør Gazprom, som ifølge Henryka Mościcka-Dendys blandt andet har udnyttet deres monopolistiske position til at skrue gaspriserne højere op end markedspriserne.
Læs også: Minister afviser genberegning af Baltic Pipe i lyset af Parisaftalen
Når Baltic Pipe er anlagt, vil Polen have adgang til norsk naturgas, som de vil kunne købe frem for at være afhængige af russisk gas. Det vil samtidigt komme andre centraleuropæiske lande til gavn, eftersom Polen er ved at bygge forbindelser videre til de lande, fortæller Henryka Mościcka-Dendys.
Det er også en af årsagerne til, at EU har støttet projektet økonomisk og ser det som et vigtigt element på vej mod en energiunion, som var en vigtig prioritet under den afgående Europa-Kommission, der blev ledet af Jean-Claude Juncker.
Men på trods af det er der ingen garantier for, at gasledningen rent faktisk vil bidrage med at sænke udledningen af drivhusgasser i EU.
Har I beregninger, der viser, at CO2-udledningen i EU vil falde som direkte konsekvens af Baltic Pipe?
»Nej, og jeg tror heller ikke, at nogen ville lave sådan en beregning,« svarer den polske ambassadør og fortsætter:
»For Baltic Pipe er en lille ledning. Den er kun på 10 bcm, mens Nordstream 1 til sammenligning er på 55 bcm. Det er en lille ledning, men den passer godt ind i det større puslespil, som energiomstillingen i Polen er. Og det er en alternativ gasrute til hele Centraleuropa - det gør dem mindre sårbare overfor pres udefra.«
Mens planen for Polen er, at gas langsomt skal erstatte kul som en broteknologi, er der endnu ingen klar svar på eller mål for, hvornår Polen skal basere sig på 100 pct. vedvarende energi.
Det afhænger af de ingeniører, der udvikler opbevaringsteknologier, siger ambassadøren.
»Vind er ikke altid tilgængeligt. Man er nødt til at kunne opbevare energien, før man kan regne helt med vedvarende energikilder,« siger hun afslutningsvist.
