Polen vil have atomkraft i 2029
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Polen vil have atomkraft i 2029

Illustration: Wikipedia

Polen vil supplere kul med atomkraft og bygge deres første atomkraftværk i 2029. Det skriver flere medier.

Atomkraftværket skal bestå af tre reaktorer med en samlet kapacitet på 4,5 GW, der efter den foreløbige plan vil være færdigbygget omkring 2040.

Læs også: Vestager godkender nye russiske reaktorer på ungarsk A-kraftværk

Den polske energiminister har udtalt, at den første enhed skal stå færdig i 2029, og de to sidste reaktorer tager yderligere fem år hver at gennemføre.

Økonomi har udskudt projektet

Atomreaktorerne løber op i en pris på 75 milliarder polske zlotys, hvilket svarer til 121 milliarder danske kroner.

Oprindeligt ville regeringen have fremlagt en plan for finansiering i juni, men den er endnu ikke klar.

Læs også: Så steg regningen for britisk atomkraft med yderligere 19 milliarder

For at få sat gang i processen blev en tredjedel af projektet solgt i 2014 til tre statsejede energifirmaer: KGHM, Enea og Tauron. Polen er dog fast besluttet på at holde atomkraftværket på egne hænder.

Anlægget har været på vej siden 2009, men har været bremset af blandt andet faldende energipriser og manglende opbakning efter ulykken i Fukushima i 2011.

Et af argumenterne for at få atomkraft til landet har været, at Polen lettere vil kunne imødekomme EU's krav til at nedbringe udledning af drivhusgasser.

Normalhuset 18MWh skal have ca 4kW til rådighed formedelst 4 gange 27kkr dvs ca 100000kr.Det får man ikke mage trelagsvinduer for.

  • 1
  • 7

Gad vide hvad den beregnede strømpris vil være for forbrugerne og er der i prisen medregnet sikker deponering af affaldet.

Efter hvad jeg ved er der endnu ingen lande der har fundet 100% sikre slut deponier til atomaffald.

I Tyskland bliver det skatteyderne der skal betale for deponering af atomaffald de næste mange generationer.

  • 9
  • 7

Hvor lang tid kan vi se frem i den geologiske udvikling?

Men heldigvis eksisterer de ansvarlige ikke længere til den tid, så hvis der opstår noget uforudset engang om 100 eller 200 år, bliver det heldigvis fremtidige generationer der står med problemerne.

  • 3
  • 10

Hvorfor denne facination af "affaldet"?

De kulkraftværker der bliver erstattet, producere millioner af tons affald og radioaktive grundstoffer der bare deponeres i store askebjerge, hvert år.
Luftforureningen dræber titusinder og gør millioner syge hvert år i både Polen og nabolandende.
Kulminedrift, og især brunkulsminedrift, ødelægger enorme arealer da der skal brydes millioner af tons årligt.

Affaldet fra 3 trykvandsreaktorer er få tons årligt og det kan genbruges i nye formeringsreaktorer.

Prisen på atomkraft, og affaldsbehandling, er høj, men kommer retur i mindre helbredsomkostninger og sundhedsudgifter, både i Polen og hos naboerne.

  • 20
  • 7

. . . og det kan genbruges i nye formeringsreaktorer.

        Som ikke eksisterer.    
        Men til gengæld har de været  -næsten- færdig udviklet siden 1960'eren.    
        Få det nu lige til at fungere Før vi skaber endnu et enormt affalds problem.  

Eller ring til Rusland som længe har udviklet breedere. Med kommerciel drift af BN 800 i 3 år nu - og detailed design af den nyeste, BN1200, færdiggjort i år.

http://www.world-nuclear.org/information-l...

"OKBM envisages about 11 GWe of such plants by 2030, including South Urals nuclear plant"

Her omtales udbygningsplanerne:

http://www.world-nuclear.org/information-l...

  • 8
  • 3

De mangler at finde pengene!

Mon ikke de dygtige polske politikere vil bede[afkræve] EU om et ekstremt billigt lån 0% (eller lavere) da de ellers ikke vil kunne overholde aftalen om at sænke Co2 udledningen.

Mit bud er at de laver en revolver politik mod EU; Giv os penge eller vi fortsætter med kul!

  • 9
  • 3

Du kan bare ringe til GE Hitachi og bestille

http://gehitachiprism.com/


Fantastisk! ... og det har man endda kunnet lige siden 2010.

Øhh .... hvor mange har så ringet og bestilt?

To the point:

"In a draft response to GE prepared for the Department of Energy and Climate Change (Decc), the NDA said it had carried out a "high-level assessment" of Prism. The technology was "still to be demonstrated commercially", it concluded, and "the technology maturity for the fuel, reactor and recycling plant are considered to all be low".

"In summary the Prism concept is unlikely to start before 2050 and as such does not appear to meet the requirement for deployment within 25 years."

https://www.theguardian.com/environment/20...

Til den tid vil PRISM-konceptet have været under udvikling i over 55 år!

.... same old story! :-/

  • 13
  • 6

Tja vindmølle-konceptet har været under udvikling de sidste ca. 900 år og har endnu ikke givet os en effektiv løsning på verdens energibehov


Der bliver dog ringet og bestilt vindmøller, stort set hver eneste dag. ;o)

Det er faktisk den energiteknologi, der investeres allerflest penge i, verden over, så den er da temmelig malplaceret at sammenligne med PRISM, som, trods din lille solstrålehistorie, ikke bare kan bestilles, da den efter mere end 30 års udvikling stadig er "immature and commercially unproven".

  • 16
  • 5

Kulfyret kraftværker generere millioner af tons affald, når atomkraft levere få tons.
Asken og røgen indeholder mere uran, der spredes i naturen end atomkraftværkerne bruger.

Atomkraft har ikke et "affalds problem", og de problemer der er, kan løses og løsningerne er opfundet.

Desværre må vi ikke bruge løsningerne, fordi det har modstanderne forbudt!

Så vi fortsætter med kul og olie, naturgas, træ og dyregødning mange, mange år endnu.

  • 9
  • 8

Hvis PRISM reaktoren ikke duer/ må bruges, så BN800 istedet?

Vindmøllers udviklingstid og atomkraft udviklingstid er vel ikke relevant når nu Polen bygger begge dele?

  • 2
  • 4

4,5 MW installeret atomkraft vil i 2040 kunne dække ca. 20 % af Polens nuværende elforbrug... Hvis man regner med den samme fremskrivning i elforbruget som Energinet.dk spår for det danske område, så vil det ikke engang dække stigningen i elforbruget og derfor ikke erstatte noget af den nuværende produktionskapacitet.

Det er et skridt i den rigtige retning, men det er slet ikke nok. Polen må fortsat satse på mere atomkraft eller VE hvis de vil have udfaset deres nuværende kulkraft...

  • 13
  • 2

Som der er nu må vi konstatere at vi i Vesten sakker agterud.
Kernekraft, der bygges i England, bliver urimeligt dyr og Findland går til Rusland for at få noget til tiden og til en rimelig pris.
Kina, Rusland og Korea bygger og eksporterer til en pris under en tredjedel af det englænderne må betale - og de kan blive færdige til tiden.
De har billig arbejdskraft – Javel. Men det forklarer ikke det hele - Langtfra.
http://wp.me/p1RKWc-12a har jeg prøvet at samle og vurdere de modstridende oplysninger.

  • 4
  • 8

@ Raymond van Wonterghem
Ja, men vore vestlige standarder er efterhånden kommet ud af trit med virkeligheden.
De standarder vi accepterer i forbindelse med andre energikilder ligger langt under fx Koreas standarder for kernekraft.
Man kan aldrig opnå 100 % sikkerhed, men kernekraftens sikkerhed er historisk lav.
Ingen – end ikke i Rusland – vil drømme om at lave noget så farligt som ved Tjernobyl og kun nogle grønne fanatikere er bange for en stor tsunami.
Så snart man taler om unødvendig sikkerhed ved kernekraft bliver de fleste hysteriske.
Prøv at se lidt af de barske realiteter på http://wp.me/p1RKWc-1GY

  • 8
  • 9

Thorkil Søe har ret.

Sikkerhedssystemerne og krav til ekstra sikkerhed står slet ikke mål med risikoen og er utroligt dyrt.

Oskarshamn bruger fx +800 millioner kr på et ekstra, ekstra, ekstra nødkølesystem, til trods for at der allerede er flere nødkølesystemer.

Tiltrods for at atomkraftulykker har kostet færre end. 500 mennesker livet, siden atomkraftens fødsel i 1954 og op til nu, så stilles der flere og flere krav.

Fossile brændstoffer koster millioner af mennesker livet hvert år, og kommer til at fortsætte med det den næste mange årtier, fordi vi vælger atomkraft fra.

  • 10
  • 8

Tiltrods for at atomkraftulykker har kostet færre end. 500 mennesker livet, siden atomkraftens fødsel i 1954 og op til nu, så stilles der flere og flere krav.

Hvis du sammenligner med de krav der blev stillet til bilers sikkerhed i 1950 og idag er der også sket en kraftig opstramning og de samme mønster finder du hele vejen fra lægemidler, maling, sprøjtemidler, legetøj, flyvemaskiner osv. osv.

Relativt set i forhold til biler er atomkraften sluppet utroligt billigt, hvilket giver mening når man sammenligner antallet af personskader.

  • 13
  • 7

I Polen er vindmøllers kapacitesfaktor under 20%.
Bliver der opstillet flere møller der?

Polen har udlagt ganske store områder i Østersøen til havvindmølleparker, på Oder Banke, Stolpe Banke og den sydlige del af den banke som svenskerne kalder Södra Midsjö Banke.

Vanddybderne der går op til ca. 40m, så der er ikke noget teknisk problem.

De to første projekter, som udgør under en tiendel af de udlagte områder har hver en mærkeeffekt på 600 MW, samlet set skulle områderne nok kunne række til 10 GW.

Som Danmark og Tyskland gør det med Kriegers Flak, så kan polakkerne fra Södra Midsjö Banke forbinde sig til Sverige (oven i det eksisterende svensk-polske søkabel) og på sigt fra Oder Banke til Danmark (via Bornholm), så de kan forøge udjævningen af produktionsudsving med Nord Pool Spot. Yderligere søkabler kan de naturligvis også lægge til både Tyskland og Litauen.

Så hvis den nuværende, vanvittige polske regering forsøger at afpresse EU for midler til den alt for dyre A-kraft, så må svaret være at de bare kan udlicitere deres Østersø-områder til vindmøller på lige fod med alle andre.

Det vil give fossilfri el langt tidligere og billigere end den nu forældede A-kraft.

Der er noget information om eet af projekterne her:
http://www.4coffshore.com/windfarms/windfa...

  • 14
  • 3

Helt kynisk men også realistisk bør sikkerhed vurderes som en cost-benefit analyse.
For biler overvejer den potentielle køber prisen på eventuelle ekstra tilvalgs-sikkerheds tiltag og sammenligner ubevidst med værdien af eget liv og helbred.
Tilsvarende bør vi gøre for forskellige kraftkilder.
Hvis man ser på realiteter og ikke på følelser, ja så er der ingen tvivl om atomkraftens relative sikkerhed.
Men det bliver svært.
I det indlæg jeg har henvist til var der noget om en mand, der mistede et ben til en haj.

  • 4
  • 10

For biler overvejer den potentielle køber prisen på eventuelle ekstra tilvalgs-sikkerheds tiltag og sammenligner ubevidst med værdien af eget liv og helbred.
Tilsvarende bør vi gøre for forskellige kraftkilder.


På biler er der lovkrav om mindste sikkerhed, derfra kan den enkelte tilkøbe ekstra i fald den enkelte ønsker mere sikkerhed.

Det kan vi jo naturligvis også gøre med kraftkiler på individuelt niveau (brændeovne, oliefyr, solceller, generator etc...)

Kan jeg som enkelt person tilkøbe ekstra sikkerhed på Akraft?
NEJ.

Da jeg ikke kan det, vil jeg godt forbeholde mig retten til at KRÆVE maksimal teknisk mulig sikkerhed ALTID.

  • 8
  • 5

Og jeg vil gerne kræve maksimal sikkerhed fra kulkraftværker og benzinud/CO2-ledning. Det vil kræve gigantiske mia investeringer. Forureneren skal betale og det sker langt fra/overhovedet ikke nu.

  • 8
  • 0

Og jeg vil gerne kræve maksimal sikkerhed fra kulkraftværker og benzinud/CO2-ledning. Det vil kræve gigantiske mia investeringer. Forureneren skal betale og det sker langt fra/overhovedet ikke nu.


Det gør du på samme måde som mig, brug stemmesedlen.

Det har gjort at vi, i Danmark har fået masser af vind og biomasse, meget lav afgift på elbiler.
Det har gjort at EU stiller krav om at medlemslandene skal sænke Co2 udledningen.

Vil du have det skal gå hurtigere? Så stem på de partier der har de hidsigste visioner om grøn energi.

  • 11
  • 2

Denne artikel viser jo meget fint tidshorisonten ved indførelse af atomkraft.

Polen tog beslutningen i 2009. De regner med at have det første værk i 2029, og derefter går der 5 år mellem værkerne. Altså 20-30 år for at bygge værkerne, fra beslutningen er taget.

Så hvis vi i Danmark tog den samme beslutning her og nu, kunne vi have 1-3 værker i drift mellem 2037 og 2047.

Og vi er ikke engang klar til at tage beslutningen i Danmark endnu. Der skal lige vendes en folkestemning først.

Atomkraft i Danmark er en naiv drøm. Uanset hvor teknisk fint det er, kommer der til at gå så lang tid, at det er overhalet af sol, vind og lagring, længe inden vi får det første værk i drift.

  • 16
  • 3

Der bliver dog ringet og bestilt vindmøller, stort set hver eneste dag. ;o)

Det er faktisk den energiteknologi, der investeres allerflest penge i, verden over, så den er da temmelig malplaceret at sammenligne med PRISM, som, trods din lille solstrålehistorie, ikke bare kan bestilles, da den efter mere end 30 års udvikling stadig er "immature and commercially unproven".

Det lader til at Southern Nuclear vil hjælpe GE Hitachi med kommercialisere PRISM, så lidt er der sket siden 2012 hvor din artikkel er fra.

http://www.world-nuclear-news.org/NN-GEH-a...

Hvis vores politikkere kunne se lige så fordomsfrit på atomkraft og give det lige så fordelagtige støtteordninger som vind, vill der nok også blive ringet og bestilt lidt flere atomreaktorere end tilfældet er i dag.

  • 4
  • 11

Hvis vores politikkere kunne se lige så fordomsfrit på atomkraft og give det lige så fordelagtige støtteordninger som vind, vill der nok også blive ringet og bestilt lidt flere atomreaktorere end tilfældet er i dag.

Det var måske en udmærket argument for 10-20 år siden, men i dag er priserne på vind så lave at en støtte i samme størrelsesorden til et atomkraftværk simpelthen ikke er nok.

Så er der noget med lagring osv., men vi har ikke brug for et nyt stort lager endnu så indtil den dag indtræffer, er det ikke det, der kommer til at gøre en forskel.

  • 13
  • 2

Polen er omsider træt at de meget lave levealder, man har i landet, hvilket
skyldes deres store kulforbrug. Atomenergi sparer en masse for tidligere dødsfald pga. forbedret luftkvalitet. Polakkerne vil gerne have et renere samfund, det er al ære værd, tillykke med det
.
Bare de nu ikke får øjer på den danske debat i dette ingeniørfora, for så får de nok
lidt betænkeligheder?
Det er meget dyrt at bygge atomkraftværker, men man kunne så sikre denne rene energi samme voldsomme statsstøtte som danske vindmøller og solfangere får, det vil øge interessen ganske meget.
Der er rigeligt med uran til ind i næste istid, længe efter at de fossile energikilder er tørret ud.
Med atomenergi er de lyse udsigter til fremtidens drikkevandsforsyning, de eksemplet med de 4 store a-værker i Emiraterne.

  • 3
  • 11

Hvis atomkraft skal konkurrere er det eneste der er nødvendigt:
Lige vilkår.
I mellemtiden leder man med lys og lygte for at finde en saglig begrundelse for at fortsætte med forureningen.

  • 5
  • 7

Forureneren skal betale og det sker langt fra/overhovedet ikke nu.


Det passer simpelthen ikke.
Forureneren er jo i sidste ende forbrugerne.
Enten direkte når vi bruger vores biler og andre forbrugsgoder.
Eller indirekte når disse produceres/transporteres/bortskaffes.

Og det er i sidste ende også os der betaler.
Enten vis skat/helbredsforsikring, dårligt helbred, og/eller tidlig død.
Så det er faktisk allerede os forurenere der betaler.
Nok ikke ligeligt fordelt, men det er altså os mennesker der forårsager forureningen, og os der lider under konsekvenserne.

  • 0
  • 9

Det passer simpelthen ikke.
Forureneren er jo i sidste ende forbrugerne.
Enten direkte når vi bruger vores biler og andre forbrugsgoder.
Eller indirekte når disse produceres/transporteres/bortskaffes.


Jo, det passer fint...
En person, der ikke kan finde ud af at fyrre op i sin brændeovn, kan forurene et helt kvarter, er det så hele kvarterets skyld at der forurenes? Eller hvordan definerer du forbrugerne?

Forbrugerne er ikke en homogen masse der alle forurener lige meget og forureningen er ikke en målrettet forurening der kun rammer dem der bidrager til forureningen.

Nogle forureninger er lokalt virkende og der kan man, inden for snævre grænser, godt snakke om at den rammer "forbrugerne". Men f.eks. luftforurening fra kulkraft rammer ikke lokalområdet, men nabolandene pga. de høje skorsten. Endnu værre er det for CO2 udledning, det er en global forurening, som er ligeglad med hvor på kloden at udledningen sker.

  • 9
  • 1

Det kan godt være at vores lokale forurening rammer naboerne. Men deres forurening rammer også os.
Lige så med CO2.


Men nu går det jo ikke begge veje...

Som jeg tydeligt skrev, så er de Ikke ligeligt fordelt. Men det er i sidste ende os, forbrugerne, der er årsag til forurening. Og os der betaler.


Det ændre bare ikke på princippet om at den der forurener, skal betale... Således at forureningen fremgår af den økonomiske pris på produktet og ikke hvor tidligt naboerne dør af luftforurening...

  • 6
  • 3

Du skulle se de støtte-ordninger der er nødvendige for akraft i Europa. Vindmøller ligger langt lavere.


Der er ingen støtteordninger for atomenergi i hverken Europa eller USA.

De tal der cirkulerer i diverse debatter fortæller ikke, hvad tallene dækker. F.eks. henregnes udgifter til nukleare forsknings- og forsøgsanlæg som tilskud til den civile atomenergi som støtte til atomkraftværkerne, som ikke ser en eneste euro af disse.

At vind- og solenergi får massiv statsstøtte er velkendt, medens der pålægges a-værksdrift løbende bidrag til deponering af affald og til dekommissionering.

Men lad os gerne høre hvilke støtteordninger du mener af atomkraftværkerne får?

  • 4
  • 13

Og hertil kommer naturligvis at ejere af atomkraftværker i hele verden har statskassen som ulykkesforsikring.


Der er vist glemt noget.
IUSA betalte kernekraftværker oprindeligt 0,1 c/kWh, eller årligt
$ 375.000.000 til en privat forsikring/fond (Price-Anderson Act.)
•Da det opsparede beløb nærmede sig astronomiske højder ændredes reglerne:
Nu indbetaler firmaerne ikke penge under Price-Anderson Act.
•Alle producenterne skal indbetale til en Fond, hvis der sker uheld, men ikke før.
Der er sat et max. beløb pr. reaktor som producenterne indbetaler.
•Det er vigtigt at adskille “Nuclear Waste Policy Act”, som omhandler betaling for lagring af radioaktivt affald og “Price-Anderson Nuclear Industries Indemnity Act”, som er “forsikringsordningen”, der angiver måden, hvorpå udgiften ved uheld skal financierens.
I den ene er der løbende betaling.
I den anden skal producenterne først have penge op af lommen, hvis det viser sig at der er et behov.

Men lige meget hvad, så kan et dæmningsbrud have meget større konsekvenser end hvad der udbasuneres som den værst tænkelige katastrofe i forbindelse med kernekraft.

  • 6
  • 16

@Thorkil

Der er vist glemt noget.
IUSA betalte kernekraftværker oprindeligt 0,1 c/kWh, eller årligt
$ 375.000.000 til en privat forsikring/fond (Price-Anderson Act.)
•Da det opsparede beløb nærmede sig astronomiske højder ændredes reglerne:
Nu indbetaler firmaerne ikke penge under Price-Anderson Act.
•Alle producenterne skal indbetale til en Fond, hvis der sker uheld, men ikke før.
Der er sat et max. beløb pr. reaktor som producenterne indbetaler.
•Det er vigtigt at adskille “Nuclear Waste Policy Act”, som omhandler betaling for lagring af radioaktivt affald og “Price-Anderson Nuclear Industries Indemnity Act”, som er “forsikringsordningen”, der angiver måden, hvorpå udgiften ved uheld skal financierens.

Suk. Når nu du burger så lang tid på atomkraft, kan du så ikke i det mindste læse lidt op på de regler her. Du kan endda nøjes med wiki, hvor de er relativt fint beskrevet. Et af punkterne ovenover er endda tydeligvis citeret fra det indlæg på ingeniøren (altså på din blog hvor du her har kopieret fra), hvor jeg sidst forklarerede det her for en dybt forvirret Per, vis fejlbehæftede ideer du så desværre også har valgt at medtage.

Så jeg forklarer lige det hele igen.

Forsikringsordningen “Price-Anderson Nuclear Industries Indemnity Act” har ALDRIG opkrævet penge fra ejerne af atomkraftværker, før der skulle udbetales erstatninger. Der er så udbetalt nogen mindre erstatninger, men om nogen af dem har været ud over de enkelte værkers egen forsikringer, skal jeg ikke lige kunne sige.

Det den handler om er forsikring mod erstatningskrav ved uheld og den slags. For hvert kraftværk man ejer, skal man tegne en forsikring (privat ved et privat firma), der dækker erstatninger på op til 375.000.000. Hvad ejeren af et værk så skal betale for sådan en får vi nok aldrig at vide, da det nok varierer en del afhængig af forsikringsselskab og kraftværksejeren (jeg kunne finde et sted hvor det estimeres til omkring 1,1 million om året i gennemsnit for et værk med 1 reaktor).

Skal der udbetales erstatninger over 375.000.000, så indbetales der fra alle ejere af reaktorer til atomkraft op til 121.255.000 pr. reaktor til en fond (men altså først hvis pengene skal bruges. Hvilket er en af de korrekte ting fra Thorkil's indlæg). Pengene opkræves så af reaktor ejerne over en årrække, så de skal ikke engang betale med det samme. Dvs. at der er ca. 13 mia. (dollars selvfølgelig) til skadeserstatninger. Herefter må kongressen til lommerne, hvis der er gået så galt.

Så er der de 0,1 c/kWh (som intet har med de 375.000.000 at gøre overhovedet eller Price-Anderson Act). Det er de penge, der er blevet opkrævet til slutlagring. De blev opkrævet gennem "Nuclear Waste Policy Act" fra 1982 til 2014, hvor en retssag afgjorde, at der ikke må opkræves flere penge før der er gjort klar til indsamlingen af affald. HER er der faktisk tale om et højt beløb nemlig 31 mia. dollars (plus renter). Af de penge er ca. 12 mia. brugt på Yucca Mountain indtil videre.

Som en lille ekstra funfact, så har flere kraftværks-ejere sagsøgt regeringen for ikke at leve op til sine forpligtigelser med at indsamle affaldet (skulle vist være startet i 1998). Om alle sagerne er helt slut ved jeg ikke lige men de estimeres vist at kunne koste op mod 21 mia. dollars af det offentlige. Sjovt nok mener kraftværks-ejerene, at prisen må være 56 mia. dollars. Hvilket jo er langt mere en der er opkrævet. Så det er åbenbart ikke billigt at opbevare affald....

  • 10
  • 1

Af samme årsag bygges der heller ikke akraft i Europa
De seneste tal for vind og akraft viser et støttebehov langt over 50% af alle omkostninger til akraft


@Flemming,
Hvor får du dine misinformationer fra? Er det fra en eller anden antiatomenergi-blog?
I Europa bygges der da atomkraftværker, ikke så mange, årsagen er flere, bla. er olie, kul, brunkul og gas billigere at bygge.
Men Finland bygger på verdens største a-værk, der er klar til næste år. Desuden er der forslag om et mere.
Frankrig bygger på et nyt 1600 MW EPR.
Slovenien bygger på et nyt,
Polen har planer om 6 stk. nye.
Ungarn 2 stk.
Ukraine 2 stk. + 11 i forslag.
England planlægger 11 nye.

Det er utroligt at a-modstandere er så fokuserede på priserne, men ikke brokker sig over de massive statstilskud, som sol og vind skal have for at kunne gå rundt, men derimod over tilskud til den nukleare forskning, der intet har med atomkraftværker at gøre.

De miljømæssige konsekvenser ser ikke ud til at spille nogen rolle for ret mange.

  • 5
  • 14

Suk. Når nu du burger så lang tid på atomkraft, kan du så ikke i det mindste læse lidt op på de regler her. Du kan endda nøjes med wiki, hvor de er relativt fint beskrevet


@brian,
suk, suk. Du henregner beløb som akraftindustrien betaler til PriceAnderson acft som statstilskud!
Jamen ved du da ikke, at disse atomkraftindustrien indbetaler så store beløb til denne pengetank, at alene renterne fosser ind i statskassen i milliardklassen hvert eneste år?
Brian, statsstøtte er noget man får, det er ikke noget man betaler!
Deuden har man indbetalt et beløb pr. kWh for at deponere atomaffaldet, det skulle forbundsstaten have styr på i 1998, pengene er indbetalte, men man stoppede projektet, staten får alle indtægterne for renterne af pengene.
Kald det bare statstilskud til værkerne, men faktisk er det afgifter, som ejerne af atomkraftværkerne betaler. Desuden får de ingen præmiering for CO2-fri strøm, her er det forbrugerne, der sparer penge.

Der er udbetalt et beløb på ca. 65.000 dollars fra Price Andersons fonden, men det var ikke noget der havde relation til atomkraftværkerne.

Brina, lige meget hvor mange gange du gentager dig selv, så er de nævnte præmiebeløb ikke statstilskud. Man får penge udbetalt ved statstilskud, men a-værkerne får end ikke præmiering for CO2-effekten og mindre partikelforurening.

  • 4
  • 15

Og hertil kommer naturligvis at ejere af atomkraftværker i hele verden har statskassen som ulykkesforsikring


Misinformationen om atomkraft fortsætter uanfægtet, ikke sært at så mange dropper projekterne.
Kritikerne misinformerer, ofte med henvisning til mediernes behandling.
Der er grund til at se kritisk på "beviserne", der ikke er blevet bedre siden skrønen om hullet i Davis Besses reaktorbeholder, der vist sig af være et beskedent utæthed.
H. C. Andersen har ikke levet forgæves, 1 fjer blev her til 50 høns.
(Davis Besse er for resten i fuld drift og er opgraderet!)

Vedrørende skrønen om statsstøtte omfatter de garanterede lån, spå må det bero på en misforståelse, man får ikke penge, man skal derimod betale renter af lånene. Renter er ikke statstilskud kære P-HK.
Renterne var i øvrigt så store, at flere værker afslog tilbuddet, de kunne låne billigere andre steder.

P-HK, statsstøtte er ikke noget man betaler, det er penge man får. Som fkes. da du slap helt gratis for at bruge energinets ledningsnet til solenergien, vi andre skal betale mere for den transport, end de amerikanske atomkraftværker får for at producere strømmen!
Vi tager den en gang til, vi betaler mere for transport af el, end USAs a-værker får for deres strøm!
Det er bestemt ikke statsstøtte.

De penge a-kraftværkerne i USA er tvunget til at betale for forsikring og bortskaffelse af affald samt dekommissionering er ikke statstilskud, det er udgifter!

Der nævnes Hinkley Point som eksempel på statsstøtte.
Dette værk er slet ikke påbegyndt, og staten har ikke betalt noget som helst.
Man undersøger financieringen, men man er besluttet at fremtidens energiproduktion skal være miljøbevidst, også selv om produktionsprisen nærmer sig den danske afregningspris.

Imens skovler vindsektoren penge ind fra skatteyderne, fint nok, især Sjælland kan jo bare hente billig strøm fra Sverige. I øjeblikket vælter der 1106 MW ind i landsdelen, det meste sikkert fra Ringhals, der jo leverer billig og ikke statsstøttet ren energi.
Det kan man da kalde et billigt indlæg?

Husk nu lige til en anden gang, at statsstøtte er noget man får, ikke noget man betaler for.
Heller ikke i USA, hvor de statsgaranterede lån skal afdrages og forrentes med næsten 10%. Igen en fin forretning for forbundsstaten ligesom Price Anderssons Act, hvor renten er milliardstor.
Derfor har mange da også sagt nej til den stærkt omtalte "tilskudsordning".

  • 6
  • 15

"Atomkrafteksperterne" her på stedet, er en flok tekniske bangebukse, der ikke har opdaget, at vort leveniveau skyldes adgang til en rigeligt stabil energitilførsel.

Hvis de gad åbne øjnene og så på benzinprisernes stigning her, siden Harvey oversvømmede Houston, burde de spekulere på hvad der kunne give os den samme stabilitet og billig el når den sidste dråbe olie er brugt. At tro at at den russiske gas så stadig vil være billig....må være en trossag for dem.

Hvis vi en dag bliver trætte af oliearabernes økonomiske støtte, til uønsket muslimsk aktivitet.... og eller de bliver trætte af hinanden og begynder og slås om, hvem der er den sande tros vogter....så deres olieeksport stopper....hvad så ?

De bange taler hele tiden om deres børn og børnebørns velfærd...hyklere kalder jeg dem......De er ikke værd at spilde din tid på :)

  • 3
  • 12

@Per

suk, suk. Du henregner beløb som akraftindustrien betaler til PriceAnderson acft som statstilskud!
Jamen ved du da ikke, at disse atomkraftindustrien indbetaler så store beløb til denne pengetank, at alene renterne fosser ind i statskassen i milliardklassen hvert eneste år?
Brian, statsstøtte er noget man får, det er ikke noget man betaler!


Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte... Ovenstående er decideret tumpet, da jeg INGEN STEDER har skrevet et eneste ord om statstilskud. Og jeg har lige (og tidligere) forklaret at akraftindustrien INTET betaler under Price Anderson act ud over det som deres ansvarsforsikring koster (den der skal dække skader for de første 375.000.000 dollars), og det betales ikke til staten men til forsikringsselskabet. Der betales IKKE noget til nogen fund medmindre, der faktisk sker et uheld, hvorefter der kan opkræves op til 121.255.000 dollars pr. reaktor i USA til fonden. Resten betaler staten, hvis der er flere udgifter. Læs nu for helvede op på, hvad Price Anderson Act går ud på.

Deuden har man indbetalt et beløb pr. kWh for at deponere atomaffaldet, det skulle forbundsstaten have styr på i 1998, pengene er indbetalte, men man stoppede projektet, staten får alle indtægterne for renterne af pengene.
Kald det bare statstilskud til værkerne, men faktisk er det afgifter, som ejerne af atomkraftværkerne betaler. Desuden får de ingen præmiering for CO2-fri strøm, her er det forbrugerne, der sparer penge.

Ja det med deponeringen af affald kan du så læse i mit indlæg, så det behøves du ikke belære mig om. I mit indlæg er der endda væsentlig mere information, som f.eks. beløb osv.

Brina, lige meget hvor mange gange du gentager dig selv, så er de nævnte præmiebeløb ikke statstilskud. Man får penge udbetalt ved statstilskud, men a-værkerne får end ikke præmiering for CO2-effekten og mindre partikelforurening.

Eftersom jeg ikke kan finde nogen i debatten, der hedder Brina antager jeg, at du mener Brian på trods af, at du skriver, som om jeg skulle have sagt eller skrevet noget som helst om statstilskud. Jeg har forklaret det, du tydeligvis endnu ikke har forstået nemlig forskellen mellem "Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" og "Nuclear Waste Policy Act", og hvad de indeholder. Lær det nu.

Og undlad venligst at påstå ting omkring mine indlæg, der ikke er sande, blot fordi du åbenbart ikke forstår at læse det jeg skriver (og den påstand baserer jeg på det faktum, at dit indlæg gentager den fejl, som som mit indlæg specifikt forsøgte at rette op på).

  • 12
  • 0

Skal vi ikke have et svar fra Holger og PAH:

Er der eller er der ikke indbetalt, de af Jer angivne exorbitante beløb, til Price Anderson Act?

Svar dog(selvfølgelig med valid dokumentation)!

  • 4
  • 0

De bange taler hele tiden om deres børn og børnebørns velfærd...hyklere kalder jeg dem......De er ikke værd at spilde din tid på :)


@Bjarke,
tak for en godt indlæg. (jo flere pil-ned, des bedre, når der debatteres atomenergi i "Ingeniørn")
Men jeg synes det er ret underholdene, at så mange veluddannede ingeniører kan mene, at det er "støtte" at betale for deponering og betale for forsikringer. Altså når det drejer sig om det forhadte atomenergi, der leverer billig strøm uden tilskud såsom PSO-afgifter oma.
Når man så tilmed sender sine indlæg med strøm fra importeret el fra Sverige, så bliver det lidt morsomt, da en stor del kommer fra Ringhals. (se i øvrigt energinets deklarationer)

De amerikanske atomenergi-selskaber har fået en moralsk støtte fra forbundsstaten, det sender et signal om, at man gerne ser miljørigtig elenergi fremmet. Det er positivt.
Det koster intet, de garanterer blot for lån til at opføre flere a-værker, selv om politikken har medført at den blomstrende a-kraftindustri blev skudt i sænk.
Med denne garanti i ryggen vil man tro, at man kunne opnå billigere lån, men faktisk har flere opgivet disse statsunderstøttede lån fordi de var for dyre.
Alligevel bygges der på 4 stk., 14 er i ordre og 21 i forslag.
Det er de nøgne fakta, det sjove er så at man her i Danmark har en stor flok der stadig kan mene, at det er et glimrende eksempel på statsstøtte.
Problemet i USA er, at det er langt billigere at bygge skifergasfyrede anlæg. Med frackingmetoden har de fået et af klodens største reserver af fossil energi, så hvorfor dog bakse med atomenergien?
Vi får snart LNG-gas fra USA, det er sikkert billigere end det fra Sovjet.
Så jeg er sikret varme i huset i mange år endnu, selv om jeg da gerne ville have el-varme.

Hvis man i stedet præmierede for CO2, NOx samt sundhedseffekten af mindre udledninger af
mikropartikler, så løste problemerne med miljøet sig af sig selv.

Se iøvrigt gerne på den antiatomenergi-blog, som har været aktiv i Ingeniøren i en årrække.
Den er velskrevet,velformulerende, den benytter cherry-picking-metoden og er dejlig fri for faglig kendskab til atomenergi.

  • 2
  • 13

Helt rigtigt.
De penge staten udbetaler plukkes på et Wunderbaum eller to i Christiansborgs baghave.
Det har intet at gøre med de skatter og afgiftet dom staten opkræver


@Flemming, nej der er ikke helt rigtigt, det har intet med debatten om statstilskud via Price-Anderssons Act i USA at gøre.
For her får a-værkerne ingen penge, tværtimod opkræver forbundsstaten et vist beløb pr. kWh i forsikringspræmie.
Du har ikke rigtig fattet min pointe, nemlig at det ikke er statstilskud at betale en forsikringspræmie.
Det er heller ikke tilskud når en husejer betaler renter af et lån. Det er jo det, som flere debattører fortsat postulerer som statstilskud til atomenergien i USA.
Men de har givet sektoren en moralsk støtte i form af garantier for lånte penge, så evt. statsstøtte udløses ført, hvis selskaberne går konkurs.

  • 1
  • 12

Er der eller er der ikke indbetalt, de af Jer angivne exorbitante beløb, til Price Anderson Act?


@Raymond,
svaret er ja. Der indbetales et bestemt beløb pr. produceret kWh for både forsikring via PA-act, og for deponering af atomaffaldet, som forbundsstaten skal sørge for. Det skulle være sket i 1998, men i stedet fik Obama lukket helt for depotet i Yucca efter en studehandel med en sentor. Hvad gør men ikke for stemmetallet?
Yucca er et velegnet slutdepot, der blev for lille, at affald fra både forsøg, forskning, militæret og den civile brug af radioisotoper også skulle deponeres her.
Så pengene hober sig op, så der indgår mange milliarder dollars årligt alene i renter af pengene.
Beløbet står ikke i antiatomenergi-blogger, så her er der lidt om sagen.

http://www.world-nuclear-news.org/WR-US-ad...

klip
Da den amerikanske kongres påbegynder høringer om forslag til ændring af 35-årig lovgivning om nukleart affaldspolitik, har USA's Nuclear Energy Institute (NEI) opfordret administrationen til at lette tilladelsen til Yucca Mountain-depotet og private midlertidige lagerfaciliteter.
For at finansiere depotet betalt forsyningsvirksomheder en afgift på 0,1 cent pr. KWh atomkraft produceret i Nuclear Waste Fund (NWF).
Den amerikanske atomindustri har betalt mere end 20 milliarder dollars i NWF, som siden september 2016 stod på over 38 milliarder dollar, der stammer over 1,5 milliarder dollars om året i renter.
/klip

Den pengetank slår Anders von Ands med flere potenser.

  • 2
  • 11

Der står at polen vil have Akraft i 2029, hvilket målt med alle målestokke er noget sludder.
De vil have Akraft NU, men har først råd til at begynde i 2029 og forventer at anlægget er klar til brug i 2040.....forventer!


Måske skulle du læse mere end bare overskriften???

CITAT fra artiklen: "Den polske energiminister har udtalt, at den første enhed skal stå færdig i 2029, og de to sidste reaktorer tager yderligere fem år hver at gennemføre."

  • 7
  • 1

@Per

svaret er ja. Der indbetales et bestemt beløb pr. produceret kWh for både forsikring via PA-act, og for deponering af atomaffaldet, som forbundsstaten skal sørge for.

Eftersom jeg indtil flere gange har forklaret at forsikring og deponering af atomaffald kører under to forskellige lovtekster "Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" og "The Nuclear Waste Policy Act", og det kun er under "The Nuclear Waste Policy Act", at der løbende indbetales (eller blev indbetalt indtil 2014), så er jeg nødt til at konkludere, at Per nu bevist vælger at lyve. Det synes jeg personligt er lidt ærgerligt for debatten, som jo ellers omhandler et spændende område.

Det må da vel egentlig også føles lidt irriterende, hvis man er i den situation, at noget man går ind for åbenbart klarer sig tilpas dårligt til, at man føler sig nødsaget til at lyve det bedre.

  • 7
  • 3

Ganske rigtigt Flemming

Den første reaktor i 2029 vil den første stå færdig...........efter planerne ...ubs!


Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, om du indrømmer, at du tog fejl, eller du faktisk mener, at citatet underbygger din påstand. Så for lige at skære det helt ud i pap:
Vi er vel enige om, at hvis værket påbegyndes i 2029, kan første blok ikke stå færdig i 2029. Så værket er påbegyndt længe før 2029.

  • 1
  • 0

Det var blot det du skrev her jeg reflekterede lidt over.

        statsstøtte er noget man får, ikke noget man betaler for.    


        Hvor kommer pengene så fra ?  


@Flemming,
jeg forholder mig til de postulater, at USAs atomværker får statsstøtte.
Som eksempel er anført statens garanti via PA-loven fra 1960-erne.
Da a-værkerne indbetaler et beløb til forbundsstaten som en slags forsikringspræmie, så er der ikke tale om at de får statstilskud. Du er åbenbart uenig, det er da OK, men så må dine forsikringspræmier jo også være statsstøtte?
Hvilke penge de mener ved jeg ikke.
De indbetalte penge til staten kommer vel fra salget af elenergi. Taksterne bestemmes ikke af værkerne, men af myndighederne.
Det samme er tilfældet med de penge, der betales i renter og afdrag på lånene.

  • 1
  • 8

Og hvor står lige det, ikke i dit link i hvert fald, så kom med en valid kilde.
Er der eller er der ikke indbetalt til Price Anderson Act?


Du har fået en kilde, der har beregnet de tal, jeg har angivet.
Hvis du ikke er tilfreds med tallene, så må du rette henvendelse til de, der har foretaget beregningerne.
Det helt essentielle er, at de tal der nævnes er korrekte pr. produceret kWh.
Pengene er indbetale, hvad forbundsstaten så anvender dem til er ikke mit bord.
Men det er en udgift for kraftværkerne, ikke et statstilskud som flere gentagne gange har postuleret.
Det aktuelle er om den moraske støtte ved statsgaranti for lånene er statstilskud som mange ingeniører fortsat postulerer er rigtig.
Jeg mener fortsat, at betaling af renter ikke er statsstøtte, det har du undladt at kommentere.
Det ville være rimeligt om der skete en præmiering af CO2- og andre miljøeffekter, men det undgår forbrugerne i USA.

  • 1
  • 7

Ift en enkelt hændelse om Fukushima, ville der så kun mangle 150 mia $ !


@Søren Lund,
hvad er pointen?
15-20.000 dødsfald, ingen skyldes Fukushimaulykken,
Hvor var ingeniørerne henne, da man byggede Fukushimaværkerne i 1970-erne?
De snorksov vistnok, for ingen gjorde opmærksom på, at man ikke dimensionerer en tsunamiværn efter en 30-års hændelse, men efter mindst en 100-års hændelse.
For øvrigt er man ved at starte værkerne op igen efter en meget lang periode med sikkerhedseftersyn.

Både i Japan og Tyskland er kulforbruget steget så meget, at man end ikke kan overholde Kyotoaftalen.
Det skyldes lukning af nogle a-værker af frygt for tsunamikatastrofer. I stedet får man så anvendt brunkullene.
En stor tillykke for en stor sejr for a-kraftmodstandene. De har gjort det godt
Det er miljøet, der er taberen.

  • 2
  • 9

det kun er under "The Nuclear Waste Policy Act", at der løbende indbetales (eller blev indbetalt indtil 2014), så er jeg nødt til at konkludere, at Per nu bevist vælger at lyve. Det synes jeg personligt er lidt ærgerligt for debatten, som jo ellers omhandler et spændende område.


@Brian,
det mest ærgerlige er vel, at du postulerer, at indbetalinger af præmier er statstilskud.
Du prøver at pakke det ind i et væv at bortforklaringer, men den enkle forklaring forstås bedst ved at se i hvilken retning pengestrømmen går.
Går den i retningen Staten --> værkerne så er det statstilskud.
Går den anden vej, så er det løgn at postulere statstilskud.
Jeg henviser i øvrigt til linket ovenfor, hvor beløbenes størrelse står.
Hvis Staten garanter for et lån, så er det ikke tilskud medmindre værker krakker.
Værker skal betale renter for lånene, det er ikke statstilskud.
At mange har afvist statsgarantien skyldes, at lånene var for højt forrentede.

Ovenstående må du meget gerne forklare, hvad du anser for statstilskud til atomenergien i USA.
Det bør du kunne gøre, i modsat fald bør du i det mindste undskylde for påstanden om at jeg lyver.
Foreløbig har du end ikke strejfet et eneste punkt som løgn.
Ingen normale mennesker mener vel, at renter af lån er et tilskud.

  • 2
  • 8

Per, du bør overveje, at når der stilles spørgsmål til dig i indlæg som du vælger at svare på, faktisk at svare på de spørgsmål der stilles. Hvis du gør det og stiller modspørgsmål som andre så kan svare på, så kan det være diskussionen faktisk flytter sig og de fleste bliver klogere.

I stedet er det her bare som at læse politisk mudderkastning.

  • 10
  • 0

@Per

det mest ærgerlige er vel, at du postulerer, at indbetalinger af præmier er statstilskud.


Nu lyver du igen Per. Jeg har ingen steder skrevet om statstilskud. Jo jeg skrev om statstilskud i et tidligere indlæg, da jeg i det indlæg forklarede dig, at jeg IKKE havde skrevet om statstilskud. Jeg fatter simpelthen ikke, at du bliver ved med at lyve om ting efter du har fået at vide, at vi godt kan se du lyver. Og en ting er at lyve om, hvad forskellige lovtekster indeholder. Noget andet er at lyve om, hvad andre skriver. Det er simpelthen bunden af alt debatniveau!

Du prøver at pakke det ind i et væv at bortforklaringer, men den enkle forklaring forstås bedst ved at se i hvilken retning pengestrømmen går.


Nu bliver jeg pludselig i tvivl om problemet er, at du simpelthen ikke evner at læse andres indlæg. Så måske dine løgne ikke er løgne men manglende evner? Hvis det er tilfældet, så vil jeg da råde dig til at spørge ind til de ting du ikke forstår.

Jeg henviser i øvrigt til linket ovenfor, hvor beløbenes størrelse står.


Ja beløbene for "Nuclear Waste Policy Act", som jeg også skrev om i mit oprindelige indlæg. Men den handler IKKE om "Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act", hvilket du konstant påstår. Og nu i ultra kort form:

"Nuclear Waste Policy Act" handler om affaldshåndtering og indeholder en fond som der løbende er blevet indbetalt til. Penge der KUN skal bruges til opbevaring af affaldet.

"Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" indeholder en fond uden penge i, som der kun fyldes penge i, hvis man for brug for dem. Her er der INGEN løbende indbetalinger. Denne lov handler om forsikring og skadeserstatning og IKKE affalds opbevaring.

Kan du forstå, at der er TO lovtekster, der handler om to forskellige ting? Eller er kompleksitet for høj, så det her igen virker som "væv af bortforklaringer"?

Hvis Staten garanter for et lån, så er det ikke tilskud medmindre værker krakker.
Værker skal betale renter for lånene, det er ikke statstilskud.
At mange har afvist statsgarantien skyldes, at lånene var for højt forrentede.

Ovenstående må du meget gerne forklare, hvad du anser for statstilskud til atomenergien i USA.


Hvorfor i alverden skulle jeg det? Jeg har jo intet skrevet omkring statstilskud til atomenergien. Det eneste tidspunkt jeg har skrevet ordet statstilskud er, når jeg forklarer dig, at jeg ikke har udtalt mig om statstilskud. Det er jo en af de ting du har valgt at lyve om.

Det bør du kunne gøre, i modsat fald bør du i det mindste undskylde for påstanden om at jeg lyver.


Hvorfor skulle jeg dog undskylde for en sand påstand? Du lyver jo. Det er jo objektivt korrekt, at jeg ikke har postuleret noget som helst om statstilskud, og at du påstår det modsatte på trods af, at jeg har oplyst dig om fejlen i din påstand. Enhver kan jo læse de indlæg vi har lavet.

Når man fortsætter med en fejlagtig påstand, så går man fra at have lavet en fejl til at lyve.

  • 7
  • 1

Da ingen efter din mening betaler, må pengene jo stamme et andet sted fra.
Hvor ?


Det er noget vrøvl. Jeg nævner udtrykkeligt, at a-værkerne betaler.
Det er denne betaling, der så gennem mange år bliver udnævnt som statstilskud af en del debattører.
Endda så meget, at P-HK fik 13 Pilop for sine henvisninger til mediernes forkerte udlægning, at
der var tale om statsstøtte. Ikke en eneste dollars er sendt til kraftværkerne.
At de har fået moralsk støtte er fint nok, men der følger ingen penge med.
Hverken du eller andre har levere noget bevismateriale, der dokumenterer påstanden om statsstøtte til amerikanske a-værker.
Det undrer mig en smule, at der i et ingeniørforum er så mange, der foretrækker at læse mediernes udlægning, og ikke hvad fagfolk skriver.

  • 1
  • 6

Per, du bør overveje, at når der stilles spørgsmål til dig i indlæg som du vælger at svare på, faktisk at svare på de spørgsmål der stilles. Hvis du gør det og stiller modspørgsmål som andre så kan svare på, så kan det være diskussionen faktisk flytter sig og de fleste bliver klogere.
I stedet er det her bare som at læse politisk mudderkastning.


Enig, blot kaster jeg ikke mudder, jeg beskylder ikke nogen for at lyve, men henviser til hvad fagfolk skriver.
Jeg har svaret på spørgsmålet vedrørende a-værkernes betalinger, med et uddrag af hvad der betales pr. kWh. Endnu er der ingen der har dokumenteret nogen tilskud til a-værkerne. P-HKs viser kun mediernes forvanskede udlægning.
Price Anderssons act har eksisteret i ca. 50 år, så jeg forventede da at alle kunne finde frem til noget så simpelt som at vise, i hvilken retning pengestrømmen går.
En enkelt side efter en søgning:

https://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collect...
https://www.nrc.gov/site-help/search.html?...
https://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collect...
https://www.oecd-nea.org/ndd/workshops/nuc...

  • 0
  • 6

"Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" indeholder en fond uden penge i, som der kun fyldes penge i, hvis man for brug for dem. Her er der INGEN løbende indbetalinger. Denne lov handler om forsikring og skadeserstatning og IKKE affalds opbevaring.
Kan du forstå, at der er TO lovtekster, der handler om to forskellige ting? Eller er kompleksitet for høj, så det her igen virker som "væv af bortforklaringer"?


@Brian,
jeg kan ikke rigtig se, hvad du vil med den historiske gennemgang, det eneste interessante er, om akraftværkerne får statsstøtte eller ej.
Du har ikke dokumenteret et eneste sted, hvor jeg lyver, jeg har såmænd blot anfægtet, at forbundsstatens i øvrigt fine tilbud om at garantere for lån, ikke er statstilskud. Du er åbenbart uening, men har ikke nogen argumenter herfor.
Hvordan P-A act har ændret sig i tiden løb er uden interesse for denne debat, hvor der debatteres statstilskud, som imidlertid er fraværende.

Hverken du eller andre har dokumenteret, at a-værkerne4 støttes økonomisk, kun at de kan optage statsgaranterede lån som de skal forrente til en procentsats, som mange synes er for stor.
Hvis nogen mener at rentebetaling er statstilskud så sig til, for det er reelt det, der debatteres, ikke hvordan P-AA er skruet sammen.
Uanset hvordan du vender og drejer teksten, så indbetaler værkerne penge til forsikringen, både private og den statslige forsikring.
Se i øvrigt links ovenfor hvor det fremgår, at P-AA fortsætter.

Jeg fatter ikke den ophidselse der opstår, når man spagfærdigt nævner, at USAs atomenergiproduktion ikke modtager statstilskud af nogen art, hvilket også fremgår at budgettet.
At værkerne leverer strøm billigere end VE og fossilt fyrede anlæg er da fint, man burde betale for miljøeffekterne, hvilket ville fremme de klimamæssige mål.

  • 1
  • 5

@Per

jeg kan ikke rigtig se, hvad du vil med den historiske gennemgang, det eneste interessante er, om akraftværkerne får statsstøtte eller ej.


Historiske gennemgang?? Vi taler om gældende love i USA. Det er vigtigt at holde styr på fordi, når vi taler om udgifter til ansvarsforsikring for atomkraftværker, som de i f.eks. USA får forholdsvis billigt pga. "Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" (det er hele formålet med loven), så er der fjolser, som begynder at tale om 0,1 cent pr. kWh og astronomiske beløb (et astronomisk beløb er så åbenbart 38 mia. dollars), som er indbetalt, men de har intet med forsikring at gøre. De har kun noget at gøre med deponering af atomaffald. Derfor er det vigtigt.

Du har ikke dokumenteret et eneste sted, hvor jeg lyver,


Tja du har skrevet

Der indbetales et bestemt beløb pr. produceret kWh for både forsikring via PA-act, og for deponering af atomaffaldet, som forbundsstaten skal sørge for.


Hvilket jo netop er løgn, da indbetaling ikke er under PA-act ("Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act") og ikke handler om forsikring... overhovedet. Og det skriver du efter du har fået forklaret sammenhængen.

Og langt værre når vi snakker om at lyve, så har du skrevet

@Brian,
det mest ærgerlige er vel, at du postulerer, at indbetalinger af præmier er statstilskud.


Hvilket jeg aldrig har skrevet noget om. Og det gentog du også efter jeg havde kommenteret fejlen i det. Hvis du mener, at det ikke er sandt må du jo angive, hvor jeg har skrevet det. Eller undskylde for "fejlen".

Uanset hvordan du vender og drejer teksten, så indbetaler værkerne penge til forsikringen, både private og den statslige forsikring.


De indbetaler stadigvæk ikke penge til statslig forsikring. Kun den private. Det er her problemet ligger. Du bliver ved med at påstå noget der ikke er korrekt. Det er derfor jeg har forsøgt at forklare dig om "Price–Anderson Nuclear Industries Indemnity Act" i detaljer. Så du holder op med at skrive ting der ikke er korrekt. Og det burde du jo være glad for, da det skyldes, at der kun er blevet udbetalt 151 mio. dollars ialt i skadeserstatninger, hvilket jo viser at atomkraft har kørt ret sikkert i USA.

Grunden til at det er vigtigt er dels, at man i en debat ikke skal lyve om, hvad andre har skrevet eller ikke skrevet. Og man skal have styr på de underliggende fakta (som regler og love) ellers bliver debatten meningsløs.

  • 9
  • 0

Tja du har skrevet
Der indbetales et bestemt beløb pr. produceret kWh for både forsikring via PA-act, og for deponering af atomaffaldet, som forbundsstaten skal sørge for.


@Brian,
en blanding af demagogi og lektor Blomme-argumentation.

Jeg erkender at der måske er lidt dårlig formulering enkelte steder, men som alle a-modstandere altid prøver at bilde hinanden ind, så modtager atomindustrien ingen statsstøtte, uanset hvor meget de prøver at vende rundt på ordene som du gør vedrørende PA-act.

Sagen er i al sin enkelthed, at a-værkerne godt kan forsikre sig, hvilke mange ustandseligt benægter.
Men der er naturligvis et loft over forsikringerne, som staten så udfylder med sin gamle P-A act.
Atomkraftværkerne betaler en fast sum til fondet, det er penge ud af kassen, altså ingen statstilskud.
Den detalje har du vist overset?

Her overså jeg, at denne udgift er lidt forskellig for den næste, for derudover betaler a-værkerne et beløb pr. kWh som tidligere, til dekommissionering og til affaldsbehandlingen. Det var den sidste post jeg betegnede som en pengetank større end hr. von Ands!
Debattens hovedemne er spørgsmålet om statsstøtte til atomkraftværkerne, som du vist har overset.

Jeg har dokumenteret, at P-HKs mange links ikke handler om statsstøtte, men en lånegaranti, hvor låntageren selvfølgelig skal betale både renter og afdrag. Altså ingen statsstøtte, medmindre selskabet krakker.
Men udmærket at staten giver en moralsk støtte til a-værkerne, det ville dog være bedre om de betalte et beløb for den miljømæssige effekt. Her er det så forbrugerne, der slipper billigere sammenlignet med danske forhold.

  • 2
  • 4