Polen kræver CO2-kvoter til spøgelses-kraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Polen kræver CO2-kvoter til spøgelses-kraftværker

Man kan ikke anklage Polen for at gøre sine hoser grønne i EU. Sidst blokerede polakkerne som de eneste for Kommissionens grønne køreplan frem mod 2050, og nu bliver der sparket en ny skævert på banen fra polakkerne.

Nyhedsbureauet Euractive kan afsløre, at polske elselskaber har krævet CO2-kvoter for et beløb svarende til godt 130 millioner euro eller knap en milliard kroner til to kulkraftværker, der ikke eksisterer.

»Jeg er oprørt. Brigaden for beskidte tricks er ude igen, og det er et forsøg på at snyde systemet,« siger Chris Davies, der er miljøordfører for de liberale i Europa-Parlamentet.

Undtagelse skulle lette omstilling

For at lette overgangen til EU's mere grønne profil med lavere CO2-udslip for de nye østeuropæiske lande, indførte man i forbindelse med etableringen af kvotesystemet en undtagelsesbestemmelse kaldet 10c.

Pointen er, at nye kraftværker kan blive undtaget fra systemet frem til 2020, eksempelvis hvis konstruktionen er fysisk påbegyndt før EU's handelssystem for CO2-kvoter (ETS) trådte i kraft, eller der er tunge beviser for, at at forberedende arbejde er startet.

Polen har med hjemmel i 10c-undtagelsen krævet gratis kvoter til en værdi af 33 millioner euro (245 mio. kr.) for Leczna kulkraftværket tæt på den ukrainske grænse samt godt 98 millioner euro (728 mio. kr.) for Polnoc-anlægget.

Euractive har set dokumentation fra begge lokaliteter fremskaffet af miljøorganisationen Client Earth, der klart viser, at der kun er bare marker på arealerne og absolut ikke påbegyndt konstruktion af noget som helst. Slet ikke to 800 MW-installationer.

Intet sikkert om kraftværker

En landmand ved Leczna siger, at han dyrker landjorden på arealet, som han plejer, og det slet ikke er sikkert, der kommer et kraftværk.

Polske embedsmænd hævder, at kraftværkerne falder inden for undtagelsesbestemmelse, selv om der ikke er påbegyndt arbejde på lokaliteterne, men Client Earth mener omvendt, at EU-lovgivningen klart er overtrådt.

95 procent af Polens elproduktion kommer fra kulkraftværker og landet hævder at ville bruge alle sine kvoter til at investere i nye kraftværker, der vil reducere CO2-udledningen betydeligt.

Polen skal have genforhandlet sin ret til at komme under 10c-bestemmelsen i løbet af sommeren. EU har netop godkendt, at Bulgarien, Tjekkiet og Rumænien kan fortsætte med at modtage gratis kvoter.

Waszawa siger, at man ikke kan tjekke alle 187 10c-installationer, men at man vil acceptere det, hvis EU-Kommissionen mener, at enkelte selskaber har brudt reglerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man ansøger om gratis CO2 kvoter, skal ens tidligere regnskab endevendes af f.eks. Bureau Veritas for certificering. Dette er en sikkerhed for netop at undgå ting som dette.

Her i Danmark bliver ansøgningerne gennemgået af myndighederne. Jeg har selv været med til at lave en fejl i en indberetning der blev opdaget af myndighederne, og ikke af certificeringen! Det blev selvfølgelig bare rettet, men det gav lidt røde øre hos både os og Bureau Veritas.

Tro mig, det er ikke nemt at ansøge sådanne kvoter :)

Derfor undres jeg nu meget når Waszawa siger man ikke kan checke 187 installationer. Jeg vil påstå jeg kunne gøre det på et arbejdsår.

  • 0
  • 0

Det var også polakkerne der i sin tid krævede større vægt i EU-afstemninger, da de påstod de dræbte polakker under WW II skulle tælles med.

De er ret kreative de polakker :-)

  • 0
  • 0

Det var vist ikke kun de polakker der blev dræbt under WW 2, men også deres potientielle efterkommere som polakkerne gerne ville have talt med.

Ikke bare krative, men helt blanke. :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten