Polen blæser på krav om CO2-lagring til nye kulkraftværker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Polen blæser på krav om CO2-lagring til nye kulkraftværker

Polen er endnu engang kommet i problemer med EU-Kommisisonen. Denne gang drejer det sig om konstruktionen af to nye kulkraftværksblokke på i alt 1,8 GW ved Opole i det sydvestlige Polen.

Problemet er, at de to nye blokke ikke lever op til et direktiv, der siger, at nye kraftværker skal være forberedt til CO2-fangst og -lagring, CCS. Nyhedstjenesten Euractive skriver, at polakkerne ikke engang har vurderet spørgsmålet, hvilket klart er i strid med EU-reglerne.

Polen er det eneste land, der ikke har implementeret CCS-direktivet i sin nationale lovgivning, og derfor skønnede den polske højesteret sidste år, at konstruktionen af kraftværket var i orden.

Polen: Vi kæmper mod strømudfald

En gruppe politikere har nu krævet svar fra Connie Hedegaard i sagen. De opfordrer til, at kommissionen reagerer omgående og lægger pres på Warszawa for at efterleve EU's regler, før konstruktionen går i gang i løbet af året.

Det nye kraftværk har høj prioritet for den polske regering under ledelse af premierminister Donald Tusk. Årsagen er, at Polen, som følge af EU’s klimakrav, skal opgradere eller nedlægge 5 GW kulkraftværker inden 2016.

De nye kraftværker er helt nødvendige for at undgå udfald i strømforsyningen, lyder det polske argument.

Polens image er tyndslidt

Grønne grupper i Polen har derimode advaret mod at bruge ‘gammel teknologi’ og siger, at det nye kraftværk vil øge CO2-udslippet i landet med 1,5 milliarder ton over de næste 55 år.

En undersøgelse fra det polske institut for energisystemer og kontrol har vist, at Polen relativt let kan erstatte de to nye blokke med vedvarende energikilder. Polen skal have 15 procent af sin energi fra vedvarende energikilder i 2020.

Det er langtfra første gang, at Polen agerer bad boy set med EU-øjne. Landet har blokeret for alt, der har med grøn energi og klimatiltag at gøre.

For et år siden kom det desuden frem, at polske elselskaber har krævet CO2-kvoter for et beløb svarende til godt 130 millioner euro eller knap 1 milliard kroner til to kulkraftværker, der ikke eksisterer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det behøver Polen ikke ha` problemer med. Vi er allerede i gang med at betale for deres synder.
Vi kunne ha sparet mange milliarder hvis vi tilsvarende havde besluttet: Uden kul ingen forsyningssikkerhed.

  • 7
  • 2

Det er ganske ejendommeligt at se på EU fra oven. Her ser du et land (medlem af EU), som har lukket 8 velfungerende kernekraft reaktorer og som vil lukke yderligere 9 inden 2022. Alle reaktorer opfylder de krav, som der stilles den slags anlæg. Nabolandet (medlem af EU) er ved at løbe tør for kapacitet og planlægger kernekraft i fremtiden og på kort sigt mere kul. For tiden er 95% af kapaciteten kul eller brunkul. Og nu har VOR MOR i Bruxelles beordret, at man skal forberede nye kulkraftværker til anvendelse af en teknologi, som ikke virker i stor skala og som med stor sandsynlighed aldrig kommer til det, hvis økonomi skal spille en rolle. Her efterspørges kreative idéer. Hvad med, at tyskere indenfor 20 km fra tyske reaktorer, hvis de er ramt af "German Angst", flytter til Polen og det evakuerede område i Tyskland befolkes af polakker. Det ville da være et bidrag til europæisk integration!

  • 13
  • 3

Er polakkerne da helt skudt i roen?

Allerede i dag er vind på højvindsteder billigre end kulkraft, og inden det værk polakkerne går i gang med er færdigt om 5-6 år, vil vind også være billigere på moderate vindsted.

Ydermere er det billigere for forbrugerne at producere egen strøm med sol end at købe fra nettet, og indenfor 4-5 år vil vil solceller selv i vores del af verden give billigere strøm end kul på producentsiden.

Inden det nye værk er klar vil priserne på grosssistmarkedet være faldet til under værkets produktionsomkostninger. Det næste vi kommer til at se, er at polakkerne vil bruge alle kneb for at holde billig strøm fra nabolandene ude, og derved beskytte de alt for dyre kulkraftværker!!!!

  • 8
  • 9

Uden at gå for tæt på din person vil jeg mene at du har gode chancer for at få dine skolepenge igen, for regne kan du ikke. Og din viden om de produkter du omtaler må henhøre under begrebet religion.

Polakkerne kan regne og de kan også se hvad der er billigst for dem, da de har egne kulreserver. Og de tager til forskel fra Connie Hedeslag gerne en diskussion med EU om hvem der bestemmer i deres land;)

  • 12
  • 4

Jeg er dælme ved at brække mig over alt den snak om co2 og solceller der siges at lave "strøm".......
De laver elektricitet......strømmen opstår først når elektriciteten forbruges.
Og iøvrigt er der aldrig nogen som nævner varme i den forbindelse.....solceller laver kun elektricitet når solen skinner, vindmøller kun elektricitet når vinden blæser (dog også om natten):-)
MEN, vi glemmer nok ikke at pive over at der ingen varme er når det er nat og vindstille når de engang har fået slået over på alt det grønne "strøm".......
Både kernekraft og kulfyrede kraftvarmeværker kan lave både el og varme, men i alt deres politiske ævl og kævl omkring co2 mm glemmer de at det eneste som både producerer elektricitet og varme uden at udlede co2 er kernekraft.......også i vimdstille vejr om natten ;-)
Den lader jeg lige stå lidt.......
/Kewin

  • 10
  • 8

Jeg behøver ikke kunne regne. Det har jeg Bloomberg New Energy Finance til ;-)
De har beregnet at vind på vindoptimale steder i Australien og Sydamerika er billigere end nye kulværker, og deres estimat er, at andre vindsteder vil også være billigere i løbet af få år. Det er også dem der estimerer at sol vil snart blive billigere end kul.
Se selv en meget interessant præsentation fra Michael Liebreich:

http://www.bloomberg.com/video/bnef-s-lieb...

Og prøv lige at se hvad der allerede sker i Brasilien:

http://cleantechnica.com/2013/04/18/cheap-...

  • 1
  • 4

Nej, det er de ikke. De kan både regne og forudsige at de får problemer med forsyningssikkerheden under Connie Hedegaards regime. Den kulkraft de erstatter med nybyggeri, - selvom det er uden CCS, giver det såkaldte klimaregnskab et særdeles positivt input.
Der mangler endnu rigtig mange forbindelser i el-nettet, - både i Norden og i Centraleuropa, samt evt. ombygning af eksisterende kraftværker til bio, før vi kan udbalancere al sol- og vindenergi med CO2-neutralt energi.
Hvorfor bygger polakkerne så ikke et biofyret værk ? For det første har de selv kullet og dermed sikkerhed for leverancer, for det næste er kullet betydelig lettere at håndtere end bio, for det tredje frygter alle at der også kommer afgift på biobrændsel, for det fjerde....... osv. osv.
Jamen hvorfor skal vi så bygge om til bio, - jo, det skal vi fordi vi har defineret dette brændsel som CO2-neutralt.
Nej, det er ikke så nemt, hvis det hele skal gå op i en højere enhed. Men mangel på viden omkring fakta har aldrig forhindret politikere og andre borgere i at udtale sig. Det er der jo også noget charmerende ved :-)

  • 4
  • 0

Jeg behøver ikke kunne regne. Det har jeg Bloomberg New Energy Finance til ;-)
De har beregnet at vind på vindoptimale steder i Australien og Sydamerika er billigere end nye kulværker, og deres estimat er, at andre vindsteder vil også være billigere i løbet af få år. Det er også dem der estimerer at sol vil snart blive billigere end kul.


Det er slet ikke umuligt at disse vindværker kan lave el rimeligt billigt, når de laver det. Problemet er bare at du ikke kan nedlægge kulværkerne. De behøves når vinden ikke blæser. Summen af det hele bliver, at du udover kulværkerne desuden har brugt en masse penge på vindkraft, som kun betyder at kulforbruget falder når vinden blæser, men totalt er din investering vokset betragteligt for det samme energiforbrug.
Man kunne også se på det sådan, at skulle du dække et øget forbrug med vind, så blev du nød til samtidig at bygge reservekraft som ikke afhang af vinden. Alternativt kan du måske kun garantere 10MW kontinuert fra en 100MW vindpark. Jeg har ikke noget imod vindkraft, men lad os få de reelle omkostninger og komplikationer frem i lyset.

  • 6
  • 3

..det er da utroligt at solceller kun laver elektricitet når solen skinner ? Er det noget du ved noget om ?
Kan det gradbøjes på en eller anden måde ? eller producerer solceller også kun elektricitet syd for en eller anden storby i Tyskland. Eller endnu bedre, i Spanien feks. ?

Mvh Aksel som hermed inviterer dig til at se solceller producere elektricitet når solen ikke skinner :-)

  • 2
  • 0

Findes der noget foretagende, der er i stand til at til at etablere CCS i teknisk målestok?

Det sidste tal jeg har set for selve absorbtionsprocessens energiforbrug er 3,8 GJ per ton kuldioxid.
Dette svarer til, at 36% af den indfyrede energi går til absorbtionsprocessen. Der skal altså bruges 50% mere kul for den samme ydelse fra kraftværket + at fremskaffelse af denne kulmængde vel også i sig selv medfører et energiforbrug. Endelig koster det, at komprimere og transportere kuldioxiden.

Udnyttelse af spildvarmen fra elproduktionen kan muiligvis få tallene til at se mindre groteske ud, men så vil man reducere fjernvarmeproduktionen.

Konklusionen må være, at vi må ønske polakkerne lykke og held i deres kamp mod EU tyranniet, lige som vi jo skylder dem uendelig meget for deres kamp mod sovjetkommunismen.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten