Hvad fortalere for såkaldt augmented reality har ventet på i årevis, skete pludselig i juli.
Lanceringen af smartphonespillet Pokémon Go fik nemlig ikke bare børn i alle aldre til at jagte tegneseriefigurer i parker og på pladser. Den førte også med ét til et gennembrud for den blanding af virkelighed og computergrafik, som kendetegner augmented reality (AR).
Og dén teknologi kan være meget mere end leg. Selvom der kan synes at være langt fra jagt på lommemonstre til visualisering af kloakker, kan teknologien f.eks. være et gyldent redskab for blandt andre forsyningsselskaber.
Og Pokémon Go er måske netop, hvad der skal til for at bane vejen.
»Ligesom reklamer giver kendskab til et produkt, giver Pokémon Go kendskab til augmented reality for mange, som ikke har hørt om det før. Det er mit gæt, at når ens børn bruger teknologien til leg, er man mere tilbøjelig til at acceptere den som et naturligt interface, man kan bruge i sin virksomhed,« siger Andreas Bærentzen, lektor i computergrafik ved DTU Compute.
Enkelte virksomheder er begyndt at bruge AR, men herhjemme er de fleste endnu tilbageholdende.
»Jeg tror, det er inertien i systemet, der holder virksomhederne tilbage,« siger Andreas Bærentzen. »Du får enhederne, før anvendelsesmulighederne bliver åbenlyse for folk. Og før de rigtig tør benytte teknologien, vil de gerne se det virke i praksis.«
For science fiction-agtigt
Verdens største kemiproducent, tyske BASF, der også har afdelinger i Danmark, er en af dem, der har taget teknologien til sig. BASF har i samarbejde med eksterne ingeniører udviklet apps, der for eksempel gør det muligt at se den relevante manual baseret på, hvilken maskine medarbejderen står foran, og hvilken reparation han skal til at udføre.
I den mere kulørte ende har neglelakproducenten Sally Hansen udviklet AR-appen ManiMatch, der lader forbrugeren farvelægge sine negle, inden man vælger den rette neglelak.
Herhjemme mærker landinspektørfirmaet LE34 dog tydeligt skepsissen over for augmented reality. De har stor succes med deres app Geo Note, som bruger en del af teknologien bag AR – et såkaldt geografisk informationssystem (GIS) – til at placere interaktiv grafik oven på kort, som for eksempel viser skraldemænd, hvilke skraldespande der skal tømmes. Men deres AR-app Augview, som placerer interaktiv grafik oven på et live kamerabillede, har endnu kun én virksomhed købt.
»Folk har forstået, at man kan bruge en smartphone til Google Maps, men det at skulle holde telefonen op foran sig og se et ekstra lag på virkeligheden, synes de er en smule science fiction-agtigt, og de ved ikke rigtig, hvad de skal bruge det til. Så der er en modningsperiode blandt kunderne,« fortæller partner i LE34 Torbjørn Mandahl Pedersen.
Virker ikke indendørs
En af de virksomheder, der vil se teknologien i brug, før de selv tør implementere den, er Forsyning Ballerup. De har længe brugt Geo Note og andre GIS-værktøjer til blandt andet at se og analysere kommunens ledningsnet.
»Jeg kan sagtens forestille mig, at vi kan finde på at bruge augmented reality, for jeg tror, det vil gøre det lettere for os at finde ledningerne. Men jeg har ikke hørt andre forsyninger anvende det, og jeg vil gerne høste deres erfaringer,« siger civilingeniør Michaela Bloch Eiris, der er planlægger for vandforsyningen i Forsyning Ballerup.
Ved hjælp af GIS-værktøjerne kan medarbejderne i marken trykke på det interaktive kort og krydse de opgaver af, de har udført, eller indberette brud på en ledning – ligesom teknologien gør det nemt ikke at ramme ledninger, når man graver. Derfor er det afgørende, at informationerne er præcise, hvis Forsyning Ballerup skal tage AR til sig. Og her er teknologien stadig bagud:
»Vi har stadig problemer med nøjagtigheden,« siger Torbjørn Mandahl Pedersen fra LE34.
»Telefonens GPS kan vise op til 10 meter galt, så hvis man har brug for høj nøjagtighed, kan man tilknytte en ekstern GPS-antenne eller manuelt på kortet vise telefonen, hvor den er.«
Augmented reality kan endnu heller ikke være med indendørs, for ofte kan man ikke få GPS-signal inde i bygninger. Det er et problem for AR, mener Andreas Bærentzen, men han forudser alligevel en lys fremtid for teknologien:
»Hvis man kommer ud et sted og skal ordne et problem, kan man se informationer direkte visualiseret på de genstande, som de handler om. Gjort godt er det klart bedre end at skulle kigge ned på et digitalt kort og finde ud af, hvad den røde plet på kortet svarer til ude i virkeligheden.«
