PODCAST Vi bruger danske farvande som skraldespand for kemikalier

 

I denne uges Transformator ser vi nærmere på det danske vandmiljø og de giftige stoffer, vi hver dag lukker ud i det. For hvis du troede, at den slags stoppede efter Cheminova-skandalen og de andre generationsforureninger, så er der deprimerende nyheder.

Siden begyndelsen af 50’erne har perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer, PFAS, være populære på grund af deres vand- og fedtskyende kvaliteter, og de er blevet flittigt brugt i alt fra fødevareemballage til brandslukningsskum. I dag kalder vi dem evighedskemikalier, da de er svært nedbrydelige, og nu viser det sig også, at rensningsanlæggene har store problemer med dem. Faktisk er PFAS-koncentrationen højere i udløbsvandet end i det vand, anlæggene modtager.

EU sætter grænser for, hvor mange giftstoffer, der må lukkes ud i farvandene. Men kommunerne kan give dispensation til såkaldte blandingszoner, hvor højere koncentrationer af kviksølv, PFOS og andre kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kan udledes, fordi man medregner den opblanding og fortynding, der sker i recipienten. Miljøstyrelsen har imidlertid intet overblik over, hvor disse zoner er.

Vi har alle et varierende antal skraldespande stående derhjemme til affaldssortering. Men der er stor forskel fra kommune til kommune, selvom det egentligt var meningen, at vi på nuværende tidspunkt skulle have sortering i ni fraktioner overalt. Den tiende med tekstil kommer til næste år. Vi tager en status på, hvor langt kommunerne er kommet.

Cloudgaming er ugens sidste emne, for fra 18. januar næste år er der game over for spilplatformen Stadia, som Google lancerede for godt to år siden, og som flere så som spilverdenens svar på tv-streamingtjenester som Netflix og HBO.

Links

Fik du hørt: PODCAST Gasrør er blevet terrormål – men kan de reddes?

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan kan man blive forarget over noget så logisk. Der sælges hver dag ting og sager med en række problematiske stoffer til borgere i Danmark - også til fiskere og forskere. Nogle af stofferne opsamles i de forskellige renseprocesser, men mange af dem glider gennem de anlæg, der behandler vores affaldsprodukter, fordi vi enten ikke ved de er der, ikke måler for dem eller ikke har metoder til at fjerne dem.

Hvis man bliver forarget, må det bero på manglende indsigt og forståelse for det yderst komplekse samfund, som vi bygget op.

I noget så almindeligt og hverdagsagtigt som kosmetik findes rigtig mange stoffer, som man har detekteret i bl.a. modermælk. Men når sminken, cremen, neglelakken og alt det andet fjernes, skal det jo et sted hen. Rigtig meget af det går via spildevandet, hvorfra kun en meget beskeden del opsamles i slammet - som så efterfølgende køres på landbrugsjord som gødning.

Vi bombarderes dagligt med reklamer for regntæt tøj og vandtætte sko. Er den egenskab ikke skabt med et eller en række af de stoffer, som vi netop for alvor har fået fokus på - PFAS. Stoffer som vi alle har brugt, men ikke været opmærksomme på. Og som vi pt. rent faktisk ikke kan gøre ret meget ved. De destrueres ikke via affaldsforbrænding, hvor temperaturen er for lav, de opsamles ikke i spildevandsrensningen og de findes i perkolatet fra vores deponianlæg. Altså i alle vores affaldsstrømme.

Og så findes de naturligvis i stort set alle klæde- og skotøjsskabe i landet -på vej til at blive affald.

Om nogen tid finder vi måske løsninger på PFAS-problematikken, men hvad bliver så det næste stof, som dukker op efter upåagtet at have været i vores hverdag i rigtig mange år? Det vil være højst utænkeligt, at der ikke er flere stoffer, som allerede nu skader os på en eller anden måde - uden at vi er opmærksomme på dem.

Hvad skal vi egentlig gøre? Hvad KAN vi reelt gøre? Udover at leve og fortsætte med at overbefolke vores lille klode?

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten