PODCAST: Vi brænder skoven af – men det kan ikke blive ved

 

I denne uges Transformator skal vi i skoven. I 1800-tallet var ikke mere end 3 pct. skov tilbage i landet, efter at vi havde brugt det til trækul, tømmer, indhegning og brænde. Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse.

Men hvorfor i alverden brænder vi så meget af den af – og hvad vi kan bruge træet fra skovene til i fremtiden? Inden for byggeriet er træ igen ved at vinde indpas, ikke blot som gulve og beklædning, men i de bærende konstruktioner i etagebyggeri.

Links

(Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu)

Fik du hørt: PODCAST: Hvilken slags raket skal vi flyve til Månen med?

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det træ der brændes af i Danmark er jo kun overskudsprodukter hidrørende skovdrift/tømmerproduktion dvs. det er restprodukterer/affald der bortskaffes. Det er konsekvensen af den nyeste DK lovgivning fra sidste sommer. Så hvordan kan man problematisere bortskaffelse af affald der ikke kan bortskaffes på anden måde uden væsentligt at forøge klimagasudledningen? Husk at når træ rådner i naturen udvikles methan som er en kraftig klimagas. (har ikke hørt podcasten så det er en generel kommentar)

  • 12
  • 7

Det virker som om podcastens værter lever i en drømmeverden, hvor træ bare suger co2 i al evighed. I den virkelige verden afgives co2 igen kombineret med metan når træerne dør.

  • 13
  • 5

Jeg har heller ikke hørt podcasten endnu, for allerede overskriften indikerer tydeligt, at redaktionen her - igen - igen - igen - (bredere "avissælgende" også til skandalehungrende ikke-teknisk uddannede?) søger at lægge en meget betydelig del af den (bl.a.) danske VE-produktion for had. Dette frem for i højere grad at holde sig til redaktionens vigtigste opgave, nemlig neutral nyhedsformidling.

Hvis man synes, at noget er problematisk, hvorfor så ikke vise interesse for mulighederne for optimering, som f.eks. en øget/bredere energiudnyttelse af lokale CO2e-negative organiske restprodukter, der som udgangspunkt medfører både klima- og andre alvorlige miljøbelastninger, og hvorfor er effektivt el-backup-ydende og således effektivt elektrificerings-befordrende, emmissionsmæssigt velkontrollerede og økonomisk rationelle, centrale bio-KV-værker mere problematiske end bio-energianlæg, der kun/overvejende producerer lavværdig "grøn" varme?

Tænk at man ikke kan være medlem af IDA uden at skulle være tvangsindlagt til både at støtte og risikere at blive taget til indtægt for sådan skæv, kulørt og overfladisk journalistik, og tænk, at denne nu også får lov til at florere i det - også for IDA-medlemmer - skjulte bag de nye "pro-mediers" ekstrabetalingsmure.

Hvor længe ville noget tilsvarende få lov til at foregå i Journalistforbundets regi? - Forestil jer et sådant "Journalistikkens mediehus" bemandet med ikke-journalistisk uddannede ingeniører, der - ivrigt medie-politiserende på journalisternes vegne og bredest muligt avissælgende (inkl. til skandaleungrende ikke-jornalister) - ivrigt skoser en udvalgt del af jornalisternes arbejdsområder.

  • 8
  • 3

Der er noget galt på redaktionen, når man bringer sådan et budskab.

Derfor tog man fat på at plante ny skov – ikke mindst over den jyske hede. Nu er vi igen blevet afhængige af skoven som energikilde i form af de træpiller, som vi brænder af som biomasse.

Hvor mange træpiller er det nu lige der laves i Danmark, af træ fra den jyske hede 🤔 Eller er det bare et udtryk for redaktionens vidensniveau.

  • 14
  • 3

Skov skal opsamle CO2. Det gør den i kraft af sin vækst. For at vokse skal det enkelte træ have plads nok i forhold til sin højde. Pladskravene er meget forskellige fra træart til træart, men alle træarters individer vokser i forhold til den plads de har. Når man planter skov, sætter man mange planter, så de relativt hurtigt lukker skovbunden og dermed kvæler konkurrencen fra andre planter. Når en bevoksning lukker sig, varer det ikke længe, før det enkelte træ har for lidt plads til at vokse optimalt - så skal bevoksningen udtyndes. Og ved udtyndingen falder de første effekter. De har ikke størrelse nok til at kunne bruges til andet end spånplader, papir og brændsel. Spånplader er i høj grad udkonkurreret til bygningsbrug - nu bruger man gips i stedet. Gips har jo i mange år været et genanvendt produkt - opstået i forbindelse med røggasrensning på kulkraftværkerne. Og til de spånplader som stadig produceres anvendes i dag overvejende genanvendt træaffald. Til papir og pap blev tidligere brugt rigtig meget træmasse, men genanvendelse af både papir og pap i stor udstrækning har begrænset forbruget af virgint træ betydeligt. Så med større skovarealer vil der blive stadig større mængder, som reelt kun kan finde anvendelse til brændsel - alternativet er at lade det rådne op. Når træerne efter 2 - 3 udtyndinger får en størrelse, så det kan bruges til tømmer, gulvbrædder, møbler, finér mv. vil der stadig blive en del, som er for småt, for uregulært, grene og toppe mv. som enten skal ligge tilbage eller tages ud til energianvendelse.

Hvis man ikke dyrker skoven, vil dens evne til at optage CO2 via vækst være betydeligt mindre end det er tilfældet for en aktivt dyrket skov. Så undlader man at udtynde, og at udnytte de egnede effekter til brændsel, vil naturen selv sørge for udtyndingen, idet en stor del af træerne vil gå ud, bevoksningen vil som helhed blive svækket og dermed mere udsat for stormfald - og den store mængde dødt ved som ligger tilbage vil med sikkerhed give betydeligt større risiko for skovbrande. Alt sammen noget der i væsentlig grad nedsætter skovens CO2 samlede optag.

Så skov er altså ikke bare skov - og CO2 optaget pr. ha. kan svinge rigtig meget i forhold til om skoven er aktivt dyrket eller ikke. Man kan altså ikke ud fra et luftfoto over Danmark sidde bag et skrivebord og konkludere, at skovenes areal opsamler så eller så meget CO2. Jo mindre aktivt dyrket skov, jo mindre vil den gennemsnitlige CO2 optagelse være. Og det har betydning for de mængder som kan indregnes i de nationale CO2 regnskaber - og altså for vurderingen af skovenes positive betydning.

  • 13
  • 1

Man kan altså ikke ud fra et luftfoto over Danmark sidde bag et skrivebord og konkludere, at skovenes areal opsamler så eller så meget CO2. Jo mindre aktivt dyrket skov, jo mindre vil den gennemsnitlige CO2 optagelse være. Og det har betydning for de mængder som kan indregnes i de nationale CO2 regnskaber - og altså for vurderingen af skovenes positive betydning.

Sat lidt på spidsen, så kunne vi brænde al vores skov af i kraftværker (det er CO2 neutralt) over en årrække, og genplante ny skov som vil optage mere CO2 end den gamle gjorde. Ovenikøbet, så kunne den nye skov blive præcis så naturlig som man nu synes den skal være for at være "naturlig. :-)

  • 5
  • 8

Men man kunne også være lidt mindre rabiat og i stedet genplante fældet skov, så den gav mere biodiversitet - dvs. ved blanding af flere træarter - og så stadig dyrke den aktivt både med henblik på træproduktion og større biodiversitet.

Problemet er, at det er en betydeligt dyrere driftsform, men regner man pr. opsamlet ton CO2, bliver det næppe så dyrt som de fleste af de andre CO2 begrænsende tiltag. Og omkostningerne kommer i høj grad i form af arbejdsløn, da den form for skovbrug er betydeligt mere arbejdsintensiv end den normale driftsform er i dag.

Men intet godt kommer gratis, så hvad er egentlig problemet - statens udgiftbudget! De fleste andre klimaudgifter har man jo behændigt flyttet over i forsyningsvirksomhederne, så de ikke kan ses på skatteregnskabet - og uanset hvor positive vi alle er i forhold til at gøre noget ved de to problemer, som her er taget op, VIL vi jo ikke betale mere i skat!

  • 6
  • 1

Mange har heldigvis skrevet, at redaktionen i denne sag har valgt at være populistisk - i stedet for saglig. Overskriften er både ulogisk og forkert. Dels "brænder vi ikke skoven af". Vi brænder træ og flis fra skoven. Og har i årtier sørget for, at skoven har samme omfang (+ en lille årlig tilvækst).

Det er ubegribeligt at ingeniørernes fagblad kan være så smalsporet - og blive ved med at være det, selv om de har fået forklaret den faktiske sammenhæng. Fint, hvis de i stedet ville kæmpe for at stoppe rovdriften på træer især i Brasilien. - Det ville være sagligt.

Helt konkret: dansk træ og flis er i snit ca. 95% CO2-neutralt, men det kræver konkret viden at afgøre, om importerede træpiller er 60, 70 eller måske 80 % CO2-neutrale. Se f.eks. reo.dk/?p=304

Det vile også være sagligt at foreslå, at vi øger skovarealet ved nyplantning. Det vil i en periode øge CO2-optaget.

  • 13
  • 1

Dels "brænder vi ikke skoven af". Vi brænder træ og flis fra skoven. Og har i årtier sørget for, at skoven har samme omfang (+ en lille årlig tilvækst).

"Skovarealet vokser år for år. Der er ca. 128 mio. m3 træ i Danmarks skove. Billedligt svarer det til en terning hvis mål er 504 meter på hver side. Hugsten i de danske skove er ca. 4,3 mio. m3 træ om året. Tilvæksten af skov er ca. 6,7 mio. m3 træ om året – altså er tilvæksten større end hugsten.

Skoven er på mange måder som et uvurderligt skatkammer, og kursen er rent politisk sat i forhold til at forøge Danmarks skovareal. I 1989 besluttede Folketinget at fordoble skovarealet til 20-25 % i 2100. I 2016 ligger Danmarks skovareal på ca. 14,4 % af landets areal. Årligt vokser skovarealet med ca. 2500 hektar, hvilket er positivt, men ikke tilstrækkeligt hvis målet skal nås i 2100."

https://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/sk...

  • 10
  • 2

Kære Anders, Ulrik, Peder, Finn og John! Hvordan kan vi få ingeniørens redaktion og senere også Klimarådet til at sætte sig ned og i dybe tanker prøve at forstå fysikken bag skove og CO2. Det er ikke indviklet, og jeg kan forsikre, at det er meget sjovere at debattere det, når man forstår det.

Jeg kan kun gentage, at det er forklaret helt simpelt på reo.dk/?p=304

Og jeg har flere gange opfordret redaktionen til at læse forklaringen og stille spørgsmål, hvis noget er uforståeligt. Og forklaringen har stået samme sted siden 2013, dog forbedret og uddybet 3-4 gange siden.

  • 8
  • 2

Kære Anders, Ulrik, Peder, Finn og John! Hvordan kan vi få ingeniørens redaktion og senere også Klimarådet til at sætte sig ned og i dybe tanker prøve at forstå fysikken bag skove og CO2. Det er ikke indviklet, og jeg kan forsikre, at det er meget sjovere at debattere det, når man forstår det.

Kære Holger

Det er svært, fordi redaktionen synes at være ret ligeglad med, hvad der - bl.a. logisk set - er "op og ned" på VE-området. I stedet forsøger man tilsyneladende at puste sin medie-forretrning op ved overvejende at skrive det, man skønner, at de fleste potentielle abonenter gerne vil læse, og desværre synes mange læsere godt om, at noget/nogen bliver godt og grundigt hudflettet, medens alternativer præsenteres næsten uden skyggesider og som noget, vi nærmest ikke kan få nok af. VE skal helst være en kulørt "krig", uanset at der er hårdt brug for en god kombination af både fluktuerende "vind og sol" og regulerbar "bio". - Og de kommercielle aktører, der drager fordel af sådan skæv og kulørt journalistik, køber måske "pro-medieadgang" til nogle af deres medarbejdere, annoncer, ...???

Det er sværere at forstå, hvorfor Klimarådet ikke retter sine fejl og herunder opfattelsen af , at man er i "klimagæld" indtil det enkelte fældede træ er vokset op igen, og påstanden om skævvridende støtte til biokraftvarme.

Det første (vedr. klimagæld og som Holger har gjort en stor indsats for at mane i jorden) er naturligvis kun tilfældet i det ekstreme og uvirklelige tilfælde, hvor man fældede og genplantede alle - f.eks. DKs - skove på én gang, og så skulle der endda ses bort fra både aftagende netto-kulstofoptag, øget emission af metan samt øget risiko for sydomsangreb, stormfældning og naturbrande i/fra aldrende og uplejede skove.

Klimarådets begrundelse for påstanden om skævvridning er fejlagtigt baseret på medregning af mistet CO2-afgiftsprovenu ved fortrænging af fossile brændsler, selvom "vind og sol" - sku da for pokker - også fortrænger fossile kraftvarme-brændsler.

Især når Klimarådet - mig bekendt - endnu ikke selv har rettet disse fejl, ville det være godt, hvis vi - i IDAs regi - havde nogle neutralt, kritisk og logisk tænkende journalister til at råbe vagt i gevær, for således at undgå en ulykkelig langvarig misledning af vore politikere og deres vælgere. Men - ak nej - misforståelserne er i stedet blevet blæst godt og grundigt op.

  • 9
  • 1

Til Peder: Du skriver nogle linjer, som måske kan misforstås: "Det første (vedr. klimagæld og som Holger har gjort en stor indsats for at mane i jorden) er naturligvis kun tilfældet i det ekstreme og uvirklelige tilfælde (altså klimagælden, HS), hvor man fældede og genplantede alle - f.eks. DKs - skove på én gang, og så skulle der endda ses bort fra både aftagende netto-kulstofoptag, øget emission af metan samt øget risiko for sydomsangreb, stormfældning og naturbrande i/fra aldrende og uplejede skove." Min forklaring på, at der IKKE er en klimagæld er helt simpel: - Vi fælder og genplanter i snit ca. 1/50 af skovens træer hvert år. Det betyder, at der er 49 gange flere træer i alle størrelser, der samme år vokser videre og optager præcis samme mængde CO2, som et års fældning udsender. Det er dette, som nogle af Klimarådets medlemmer (ikke alle!) ikke har indset, - selv om de får løn for at forstå det!!! Fejlen står både i de udsendte rapporter, og jeg har set det i artkler i bl.a. Politiken.

  • 2
  • 3

Til Holger:

Jeg er en stor tilhænger af din simple forklaring, og værdsætter din utrættelige indsats for at mane misforståelserne i jorden. Jeg forsøger bare at supplere med ca. det samme på en lidt anden måde og ser ingen modstrid. Selvom din forklaring dårligt kan blive mere pædagoisk, skal der jo åbentbart alligevel noget mere til inden alle forstår pointen.

Til gengæld så jeg gerne, at du genovervejede dit ofte supplerende budskab om, at bioenergi højest kan være CO2e-neutral, for selv energiudnyttelse af importerede træpiller kan - af en række (kombinerbare) årsager, som jeg tit har opremset - være CO2e-negative eller mindst ligeså CO2e-neutrale som brændselsfri VE.

Lad mig her blot nævne det ekstreme eksempel, at man fælder og genplanter en alt for længe uplejet skov kort før den ellers med væsentlig sansynlighed ville være blevet opslugt af en voldsomt kulstoffrigivende og iskapperne sortsværtende naturbrand. Og/eller næsten ligeså bæredygtigt frembragte træpiller, anvendes på et kraftvarmeværk, der - ud over backup til fluktuerende vind og sol, samt grøn restvarme - producerer biokoks og/eller CO2 til stabil langtidsdeponering.

Mit eget mangeårige "ærinde" er (termisk lavtemperatur-forgasnings-baseret) anvendelse af billigere og typisk ellers endnu mere miljøbelastende organiske restprodukter (halm, biogasrestfibre, spildevandsslam, m.m.m) i stedet for både kul og dyre træpiller til effektiv kraftvarme, men når en a-krafttilhænger som du, aligevel synes, at "ret skal være ret" også på bioenergi-området, er jeg jo nødt til at følge dit gode eksempel.

For resten har jeg svært ved at se problemet i f.eks. sådan velreguleret import af biomasse i f.eks. forekommende "dårlige halmår", og så investorerne har denne "bagdør" i forhold til den ellers tænkelige prisudvikling på storstilet anvendte lokale organiske restprodukter.

  • 5
  • 0

Holger: Fuldstændig enig. Det er beskæmmende at vores fagblad samt klimarådet ikke forholder sig til fakta. Det der undre mig mest er at klimarådet ikke forstår at omdannelsen af biomasse til energi samtidigt også vil være vejen til nemmere at omdanne co2 til enten lagring eller P2X.

  • 5
  • 0

Vi er enige om, at træ og flis fra reguleret skovdrift som i DK er næsten CO2-neutral. MEN... vi importerer en voksende mængde træpiller, og deres klimavirkning afhænger af landenes skovpoltik. Men husk, at der er mange lande (Sverige, Finland, Canada, Rusland) med meget store skovarealer, der kan levere mange flere klimaneutrale træpiller, end landene selv bruger. Og så er det både økonomisk og klimamæssigt positivt, at de eksporterer til lande, der vil købe det. Præcis som Danmark, der i mange år eksporterede naturgas til Sverige og Tyskland, fordi vi så en fordel i at tjene penge på eksporten! - At naturgassen så slap hurtigere op, var indlysende, men det var et politisk valg! - Men dette gælder jo ikke for fornuftig udnyttelse af skovene.

  • 4
  • 1

Jeg vil igen tage initiativ til at IDA Energi holder en temadag - måske bare en halv vedr. emnet.

Sidst IDA Energi holdt en dag om "bæredygtige brændsler" var i 2015, så det er vel på tide.

En lille ekstra detalje ved import af biobrændsler - ofte som træpiller er, at i troperne vokser biomasse langt hurtigere - hvis man kan få den til at vokse. Hermed menes, hvis ikke de spæde skud i den afskovede ørken med det samme fældes og benyttes til trækul.

En ekstrem spændende måde, at hjælpe skoven tilbage i SAHEL området kunne være "agroforestry" suppleret med PV parker og elkomfurer. Afskovningen er netop sket for at producere trækul, som kunne slæbes ind til bysamfundene. Resultatet er golde ørkenområder - men de kan blive frugtbare igen. Det kræver støtte til agroforestry og PV udbygning samt elkomfurer. Spørgsmålet er - om den danske ulandsbistand ville være bedre anvendt her! Det er der forskere, som mener!

Agroforestry giver en start skygge, så mindre landbrug kan komme igang. Samtidig giver det en stor blivende rodmasse og dermed binding af kulstof i den golde jord. Når træerne vokser op og skal udtyndes, så kan vi til den tid købe flis derfra - måske i form af piller, som er fremstillet på basis af PV elektricitet fra de solceller vi har doneret. Afrikanerne har ikke selv behov for træflisen, da PV giver energi til kogebehovene - langt bedre end PV i DK.

Endelig giver træflisen en indkomst til Afrika - og - medvirker til, at de ikke bare brænder de gamle gummitræer og andre produktionstræer af, for at gøre plads til nye. Der er rigtig mange grunde til ikke bare at afvise import af træflis/-piller fra ækvatoriale egne - men der skal naturligvis være tjek på bæredygtigheden!

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten