PODCAST: Universets oprindelse og Jordens historie

13. januar 2022 kl. 22:081
PODCAST: Universets oprindelse og Jordens historie
Illustration: Ingeniøren.
AFSNIT 1: I denne podcast sætter Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov fokus på, hvad videnskaben fortæller os om universet og naturens orden og udvikling. Første episode handler om, hvordan Jorden opstod, og hvordan den engang vil ende sin eksistens.
Henrik Heide
Henrik Heide
Podcast- og debatredaktør
Søren Rask Petersen
Søren Rask Petersen
Skrivende og redigerende journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Henrik Heide
Henrik Heide
Podcast- og debatredaktør
Søren Rask Petersen
Søren Rask Petersen
Skrivende og redigerende journalist

Dette eksterne indhold er blokeret da du ikke har givet samtykke til markedsførings-cookies. For at se indholdet skal du opdatere dine cookie-indstillinger.

 

Link Illustration: Ingeniøren.

I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos International Year of Basic Sciences for Sustainable Development (IYBSSD) og det danske nationale videnskabsår, kaldet Videnskabsår22, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren

Illustration: Ingeniøren.

Abonnér på ‘Sikkert og vist om videnskab’ i iTunes, Spotify eller i din podcast-app.

Alle artikler kan findes på fokusområdet Videnskabsår 2022.

I første episode af podcasten ‘Sikkert og vist om videnskab’ ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Bibelen?

Nedenfor finder du links til Jens Ramskovs artikler om de emner, vi taler om, og den temaside på Ingeniørens hjemmeside, hvor vi har samlet alle artikler om alt det, der er sikkert og vist inden for videnskaben.

Links

Læs også: Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose

Lyt til flere episoder af Sikkert og vist

Læs også: PODCAST: Hvordan opstod livet på Jorden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: PODCAST: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den?

Læs også: PODCAST: Hvad er energi?

Læs også: PODCAST: Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere?

Læs også: PODCAST: Atomteori for begyndere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jobs

Dine job
Vis alle

Læs også: PODCAST: Om termodynamik, entropi og hvorfor du bliver ældre

Læs også: PODCAST: Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer

Læs også: PODCAST: Matematik er overraskende effektiv til at beskrive fysikkens love

Fokus
Emner
1 kommentar.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Nis Schmidt
20. januar 2022 kl. 21:50

Man kunne tale om "ingeniørvidenskab"[1], men så langt til yderligheder vil jeg ikke gå.

SoV (sikkert og vist) er (mig bekendt) et stående udtryk, men lidt polemisk kunne man spørge om ikke "Sikkert og vidst" havde været mere korrekt? Eller "Usikkert og uvidst", som vistnok må betegnes som en "modsætning" til SoV.

Anledningen til mine frække spørgsmål er selvfølgelig, at man inden for IT taler om to slags ydeevne: "effectiveness & efficiency"; det første (udnyttelsesgraden) knyttes som regel til at "samtlige muligheder er omfattet" (I Windows Task Manager og de tilsvarende i unix familien af OSer: hvor meget af (CPU-) tiden er udnyttet.); Det andet betegner "udnyttelsesevnen" betegner, hvor meget arbejde man faktisk får gjort per tid. Statisk vs dynamisk optimering

For 26 år siden opdagede jeg (ved et tilfælde), at man ved opdeling af store programløkker (loops) kunne forbedre udnyttelsesevnen af hardware ved at bryde "store løkker" op i to eller flere delløkker (segmenter), men matematikken der kunne forklare resultaterne voldte mig vanskeligheder (med måling af detaljer); så jeg ikke kunne fremlægge mine resultater - med er gentagelig beregning - det er et teknologiuafhængigt engangsfix i kildeteksten.

Der er selvfølgelig er "aber dabei": første element gennem delløkkerne tager længere tid, men de følgende kommer hurtigere igennem. Senere har jeg affundet mig med at beregningerne måske ikke kan udføres - eller er nødvendige. I dag er overvejelsen om det overhovedet er ønskeligt at kendskab til "teknikken" kommer ud. Tilsyneladende er den ikke "ude" - efter 26 år.

Den nye indsigt i løkker falder ind under SoV (og dermed dystre forudsigelser, som kun venter på, at blive gjort til skamme;).

[1] ingeniører beskæftiger sig med anvendt videnskab og teknik og faget er som sådan kendetegnet ved, at man ikke når målet 100% (for så var faget jo slut; dertil når vi sikkert aldrig), der vil ofte (før eller siden) blive fundet en bedre løsning på et delproblem.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link