PODCAST: Unikke ølflasker smadrer genbrugssystemet. Kaos i fysikken

 

I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.

Derefter bliver det rent kaos, for ugens episode af vores videnskabsserie ‘Sikkert og vist’ fortæller Jens Ramskov om, hvordan små ændringer kan få uforudsigelige konsekvenser i ikke-lineære systemer, både inden for fysik, meteorologi, biologi og økonomi. Fænomenet er også kendt som ‘sommerfugleeffekten’.

Til slut et tip til forældre med teenagere, der fra på onsdag skal have nogle dages hjemmeundervisning. Og her er Youtube-kanalen ‘Lesics’ et godt bud på en måde at snige noget fysik og teknik ind på en spændende og grafisk flot fortalt måde.

Links

Fik du hørt: PODCAST: Derfor hedder varianten Omikron

Du kan finde flere episoder af podcasten her på vores fokusside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Genbrug starter ved producenten. Det skulle vel ikke være så svært at fastlægge f.eks. 5 størrelser flasker. Og så kræve at alle producenter bruger disse typer. Lige en opgave for EU

  • 10
  • 0

Vi kan regne på Jordens bevægelse, men kun med nogen usikkerhed. Med den nøjagtigthed vi i dag kan måle tid kan vi se at jordens omløbstid ikke forudberegnes præcist. Dette gør bl.a. at skudsekunder ikke kan forudses særligt langt frem i tiden. Poul Henning Kamp har skrevet om det.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten