Podcast: Tag historierne med til sommerlandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Podcast: Tag historierne med til sommerlandet

Illustration: asiandelight/bigstock

Sommertid er lyttetid. Mange timer i bilsædet, i hængekøjen eller på stranden giver ro til at læne sig tilbage i gode historier på lyd.
Så her er et par redaktionelle anbefalinger fra de seneste måneders Transformator, hvor vi tog den brede kost frem og så på de større tendenser.

Livet efter coronaen

Det mest aktuelle er nok et kig ind i vores post-coronaliv, når epidemien er jaget på porten. I en medrivende snak med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø tager vi en tur rundt mellem de vaner, epidemien har bragt os, og hvor mange er kommet for at blive.

En af vores største helte

H.C. Ørsted er nok den forsker, der har betydet mest for Danmarks rolle i den teknologiske verden. For 200 år siden opdagede han elektromagnetismen og skabte en videnskabelig revolution. Hør det overraskende portræt af manden og geniet, der i virkeligheden var farmaceut, men beholdt et holistisk blik for de store sammenhænge i naturen.

Er virkeligheden virkelig eller ej?

En ting er fake news, som alle er bekendt med - ikke mindst gennem Donalds Trumps kampagne mod medierne. Hidtil har vi dog følt os forsikrede om, at historierne i hvert fald måtte være sande, hvis der lå en video som dokumentation. Indtil vi fik deepfake. Hør fortællingen om, hvor nemt det er at skabe falsk virkelighed på video, hvor selv den skarpeste kunstige intelligens har svært ved at skelne mellem sande og falske udgaver. En udvikling, der på få sekunder kan køre fremtidige valgkampagner af sporet.

Neandertaleren og mig

En neandertal kommer ind på en bar....Hvis vi starter en vits på denne måde, får vi det her billede af neandertalerne med lange arme, køllen slæbende hen af jorden og en mørk, snøvlet stemme. I virkeligheden var de dygtige, fingerfærdige, sociale skabninger, der tog sig af hinanden. Og ja - de havde en almindelig stemme og parrede sig med Homo Sapiens. Få det grundige portræt HER.

Droner er mere end legetøj

Vi har lært at kende droner som enten legetøj eller dræbermaskiner. Men i de seneste år er en mellemkategori af effektive droner blevet så kraftige og intelligente, at de udgør en fare for lufttrafik og sikkerhed. Så det bliver en stor udfordring at tilrettelægge et luftrum, hvor de alle kan blive styret og kontrolleret. Men udviklingen kræver det.

Klar med det grønne brændstof

Og så lige en hurtig, der er blevet aktuel med den seneste energiaftale. Her skal der nemlig etableres power-to-x. Hør hvordan vi kan være klar med grønt brændstof til flytrafikken allerede i 2025.

Og så lige den der fremtid

Vi vover et øje og giver et bud på den teknologiske udvikling i det kommende årti. Det er naturligvis et gæt. Men vi kan vist godt blive enige om, at der kommer fart på.

Lyt løs

God fornøjelse med lytningen. Det kan ganske vist gøres fra de sider, der her er linket til. Men det er nemmest af finde Transformator i din podcastapp på mobilen eller i Spotify, såfremt du har sådan en konto. Transformator er tilbage 14. august.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten