Podcast-special: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Podcast-special: Månen trækker igen i verdens rumfartsnationer

 

I denne specialudgave af Transformator skal vi løfte blikket mod vores nærmeste større rum-nabo, Månen. Det er er nemlig snart 50 år siden, at mennesket første gang satte fod på den støvede overflade, og vi har faktisk ikke været deroppe siden 1972 – så det er jo også snart 50 år siden.

Men måske skal vi snart igen på tur. Thomas Djursing ser på de aktuelle måneplaner, som han har skrevet om i Ingeniørens magasin Året Rundt 2018. I en stribe specialudgaver af Transformator bringer vi hen over jul og nytår interviews med journalisterne bag et udvalg af artiklerne fra magasinet.

Læs artiklerne fra magasinet Året Rundt: (kræver abonnement)

Andre podcasts i serien:

Podcast-special: Brint er på vej ud af elbilens skygge
Podcast-special: Små samarbejdende robotter vælter frem
Podcast-special: Videoforbrug giver boom i strømslugende datacentre
Podcast-special: Her er årets bedste forskningsresultat

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved godt det skræmmer nogle sind hvis man kan tænke udover en landsby mentalitet men I vil ikke forstå rumsituationen indtil I kan håndtere at såkaldte UFOer er virkelige og er blevet hemmeligtholdt i over 70 år.
Selv hvis I ikke kan håndtere at der findes andet end jorden så er det en ret simpel observation at nasa (og ESA) er meget dygtige til at få tiden til at gå uden nogen form for reel ambition trods enorme budgetter.
Rumfærgen som fløj i 30 år er 40 ton dødvægt og det er bare en lille smule en dødssynd i raketteori. Ofte fløj de kun med 3-5ton last selvom systemets kapacitet var omkring 70 ton. Til 2 mia dollars per styk. Altsammen vand og bleer til den søvndyssende rumstation der opnår præcist intet.
Nasa er en metronom med 10 års takt hvor I får en krumme hver gang mens jeres hår bliver gråt, forsvinder og I dør. Og I klapper I jeres små fårehænder.

2 amerikanske astronauter har stået frem og sagt UFOer er virkelige og det hemmeligholdes. Gordon Cooper (gemini/mercury) og Edgar Mitchell (6. mand på månen). Edgar Mitchell har ikke selv personligt set dem men snakket med mange af hans kollegaer som har. Gordon Cooper havde flere kontakthændelser, ironisk nok i hans tid i militæret før han blev astronaut.
Og de to er en dråbe i havet af bevismateriale for dem af jer der hænger sig i detaljer som sandheden.
Det er desuden en anelse naivt at tro ingen har opdaget vores fine planet som har været et oxygenfyrtårn i en milliard år når nu selv vi kan finde fjerne planeter og se hvad deres atmosfære indeholder. Det er tilladt at tænke.

  • 0
  • 11

hvis man kan tænke udover en landsby mentalitet

indtil I kan håndtere at såkaldte UFOer er virkelige

I klapper I jeres små fårehænder

Det er tilladt at tænke.

Wow, du har virkelig brug for at stive din egen selvforståelse af ved at nedgøre andre.
Det er da godt at konspirationsteoritosseriet for de fleste ikke føre til, at de også er ubehagelige.

Mon ikke du her til juletid bør genhøre den gamle sketch med Jørgen Ryg. Den er da vst lige noget for dig :)

  • 4
  • 0

Jeg kan se der er lang vej igen.
Jorden er ganske flad i danmark, stadig.
Flemming, du har altid haft for stor tillid til din selvretfærdighed. En useriøs tegnestrimmel mener du er nok til at tilsidesætte de detaljer jeg giver for slet ikke at tale om det ocean af bevismateriale der ellers er. Jeg ville påpege at det ikke er døgnfluer vi snakker om (de er os ganske overlegne) og at telefonoptik er ganske ringe til objekter på bare lidt afstand, specielt lysende på en mørk himmel. Min arbejdsteori baseret på tusindfold større viden end din har den fordel at den passer med fakta.
Sandheden flyttes ikke af tvære landsbybeboerer. Jeg håber du lever længe nok til at sandheden kommer frem og du kan huske tilbage på dine fejl med hæderlighed nok til at skamme dig.
Vores virkelighed har blot en anelse større dybde end dagligdagen.
Ligesom en lemur ringe kan forestille sig satelliter således ved du langt fra alt, Flemming.
I jagten på sandheden er det godt at forholde sig til sagens elementer. Men sandheden er ofte ilde hørt.

I sommeren 1947 udsendte den eneste atomvåbenbase i verden Roswell army air field en pressemeddelelse om at de havde bjærget en 'crashed flying disc'. Det er historisk fakta som selv ikke pentagon benægter. Spøjs ting for så vigtig en base at gøre...
Selv samme base som hiroshima og nagasaki missionerne fløj fra.
I sig selv en fornøjelig pudsighed at noget så eksotisk som et styrt af et udenjordisk rumfartøj skulle ske lige ved den helt unikke base i hele verden. Noget man kunne studse over hvis man var til mere end tegneserier. Forholder man sig intelligent til sagens mange kendte elementer så viser det sig faktisk ikke at være et tilfælde.
Området havde 3 stk megawatt radarinstallationer til at dække luftrummet over deres værdifulde base. Noget ganske unikt i 47. Det viser sig lidt overraskende at disse rumfartøjer er afhængige af fine EM ræsonancer i skroget for at flyve og kraftig radar kan forstyrre dette så de falder ned. Noget amerikanerne ikke vidste på det tidspunkt. Derfor en lokal rancher fandt vragdelene et par dage senere i ørkenen. Han ringede til den lokale sherif som kontaktede den lokale militærbase, Roswell. Den lokale bedemand blev spurgt af basen om han havde børnekister på lager. Den lokale radiostation blev truet med lukning fordi de omtalte sagen. En sygeplejerske på basen som bedemanden kendte var ligbleg da hun fortalte hvad hun havde set på basen. Hun forsvandt og bedemanden så hende aldrig igen. Rancherens søn har ofte udtalt sig om de vragdele hans far tog med hjem. Videointerview som stadig findes og I kan se. Et par folk fra basen har bekræftet hændelsen på deres dødsleje. Bjærgningen af fartøjet og små døde væsener. Ham der holdte pressekonferencen dagen efter hvor de sagde det var en vejrballon har også stået frem og sagt at det de viste frem var ikke det de fandt.
Men jeg bøjer mig selvfølgelig for tegneseriens ukuelige magt.

  • 0
  • 3

Atombomberne blev altså bragt frem til deres mål fra øen Tinian, hvortil de var blevet sejlet. At flyve til Japan med en atombombe var langt ud over B-29's rækkevidde.

  • 1
  • 0

Ja Torbjørn, det er selvfølgelig rigtigt, men det er da det absolut mindste problem i Dans tosserier - hvad med "de bestilte børnekister"? Der er lige styrtet en UFO og man står med muligheden for at dissekere extraterrestriale væsener, men nej: Lad os grave lortet ned - og sådan kan resten af rablerierne lige så let pilles fra hinanden;-)

FYI: Dan er blevet banned fra dette site utallige gange for vås som nærværende.

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Valgte at kommentere på en håndgribelig påstand i hans indlæg. Resten tænker jeg blot at ignorere, da det tydeligt fremstår som en pose diverse fra konspirationsbutikkens bland-selv afdeling.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten