Podcast-special: Her er årets største danske forskningsresultater

Fysik5. januar 2018 kl. 10:00

Illustration: Nanna Skytte.

I Videnskabens top 5 kårer Ingeniøren de mest markante danske forskningsresultater. Hør om Danmarks nye referencegenom, antibrint, optimeret flyvinge-design, æblernes nye stamtræ og det ældste liv på Jorden.

Søren Rask Petersen

Skrivende og redigerende journalist

Artiklen er ældre end 30 dage

Søren Rask Petersen

Skrivende og redigerende journalist

Transformator

Ingeniørens fredagspodcast sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes

På mobilen: Søg på Ingeniøren i din podcast-app.

På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du f.eks. benytte denne gratis app

I denne specialudgave af Transformator kårer Ingeniørens videnskabsredaktør Jens Ramskov det vigtigste danske forskningsresultat i 2017 og fortæller om de fire andre nominerede ‘runners-up’. Du kan blandt andet høre om, hvordan omfattende analyser og supercomputerberegninger af arvemateriale fra 150 raske danskere har dannet grundlag for et dansk referencegenom, som har afgørende betydning for at kunne diagnosticere og behandle genetiske sygdomme.

Professor Jeffrey Hangst fra Aarhus Universitet står i spidsen for en international forskergruppe, der er førende i verden, når det gælder studier af antibrint, som er antistoffet til brint.

På DTU har lektor Niels Aage og professor Ole Sigmund knækket koden for optimeret design af store mekaniske konstruktioner som f.eks. flyvinger og sat den på formel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske æbler har fået et nyt stamtræ, som er ‘fremdyrket’ af hortonom Bjarne Larsen fra Københavns Universitet, som har kortlagt det genetiske slægtskab mellem 448 æblesorter, hvilket bød på flere overraskelser.

Sidste nominerede er professor Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet og lektor Tue Hassenkam fra Kemisk Institut ved KU, som har fundet nye beviser for 3,7 milliarder år gammelt liv i små ædelsten.

Læs også: Danmarks nye referencegenom er årets vigtigste forskningsresulatat

Læs også: Fysikkens love testes med antibrint

Læs også: DTU-forskere viser vejen til bedre og lettere flyvinger

Læs også: Danske æbler har fået et nyt stamtræ

Læs også: Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv

Artiklen fortsætter efter annoncen