Podcast special: Atomkraften rører på sig – er en renæssance på vej?

 

I denne specialudgave af Transformator skal det handle om atomkraft, som – grøn omstilling eller ej – står for produktionen af 10 procent af verdens elforbrug. Vi tager en tur kloden rundt og ser på fremtiden for atomkraft, og hvilke nye a-kraft-teknologier der er på vej.

Læs artiklen fra Ingeniørens magasin Året Rundt 2020:

(kræver abonnement)

Fik du hørt: Podcast special: Ny teknologi gøder konspirationsteorier

Podcast special: Hvad leder forskerne efter i deres søgen efter livstegn på Mars?

Podcast special: Smart home – er det smart eller bare ‘funwashing’?

Podcast special: Årets største forskningsresultater - fortalt og forklaret

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

An academic reactor or reactor plant almost always has the following basic characteristics: (1) It is simple. (2) It is small. (3) It is cheap (4) It is light. (5) It can be built very quickly. (6) It is very flexible in purpose (’omnibus reactor’). (7) Very little development is required. It will use mostly off-the-shelf components. (8) The reactor is in the study phase. It is not being built now.

On the other hand, a practical reactor plant can be distinguished by the following characteristics: (1) It is being built now. (2) It is behind schedule. (3) It is requiring an immense amount of development on apparently trivial items. Corrosion, in particular, is a problem. (4) It is very expensive. (5) It takes a long time to build because of the engineering development problems. (6) It is large. (7) It is heavy. (8) It is complicated.

June 5, 1953, Hyman Rickover, head of the naval reactors branch of the Atomic Energy Commission

https://www.powermag.com/blog/hyman-rickov...

  • 16
  • 3

Som det nævnes, er ny kernekraft i Europa dyr. Det er dog værd at bemærke, at de nævnte projekter i Frankrig, Storbritanien og Finland alle er prototypeværker og er af samme type: EPR. Dog kan kineserne godt finde ud af at bygge EPR værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidshorisont: Taishan 1 & 2 , 2 x 1.660 MW(nettoeffekt) bygget på 8 år til 50,2 mia yuan (i dagens vekselkurs: 46,96 Mia Kr), det giver en kapacitetspris på 14.145 kr/kW. Til sammenligning koster Horns Rev III 22.097 kr/kW, det er vel og mærke nameplate effekt vi taler om her. Kernekraftværket vil have en KF der er mindst det dobbelte af vindmølleparken og en levetid på mindst 60 år mod 25 år for vindmølleparken. Det betyder alt andet lige, at kernekraftværket kan levere strøm meget længere og meget billigere.

  • 10
  • 23

Kernekraftværket vil have en KF der er mindst det dobbelte af vindmølleparken og en levetid på mindst 60 år mod 25 år for vindmølleparken. Det betyder alt andet lige, at kernekraftværket kan levere strøm meget længere og meget billigere.

@ Jesper

Det ved du intet om ! Kapacitetsfaktoren kommer an på i hvilket energisystem, under hvilke forhold etc. Hvis du som sædvanlig antager, at kernekraftværker kan få en kapacitetsfaktor på 90%, så kan de i det danske/nordiske elsystem enten ikke levere fuld last eller har en overkapacitet. Begge dele går ud over økonomien. Desuden vil der ikke være behov for varmeproduktionen til fjernvarme om sommeren da affaldsværker, overskudsvarme, solvarme og varmepumper leverer mere end nok omkring de større byer.

Ingen bliver konklusionen at atomkraft ikke er konkurrendygtigt i Danmark.

Vi har simpelthen billigere og hurtigere måder at producere el og reducere CO2 udledningen på. og heldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til energi fremstilling

  • 21
  • 6

"heldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til energi fremstilling" skriver du Du burde have skrevet: "uheldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til deres egne evner og derfor vil Akraft være urealistisk"

  • 2
  • 19

"heldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til energi fremstilling" skriver du Du burde have skrevet: "uheldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til deres egne evner og derfor vil Akraft være urealistisk"

@ Bjarke

Det nytter ikke noget, at blive ved med at køre i den samme rille. Alle der kan regne og har kendskab til energisystemerne i Danmark, har forlængst erkendt, at atomkraft ikke har nogen berettigelse med de nuværende anlægstyper. Så findes enkelte fastlåske fanatikere, som ikke vil se realiterne i øjene, men det er oftest ikke ingeniører 😉

  • 19
  • 5

Hej Jesper Ørsted

Dog kan kineserne godt finde ud af at bygge EPR værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidshorisont:

Du skal jo bare overbevise nogen politikere om at de skal overbevise vælgerne om det fornuftige i at købe et atomkraft værk leveret af et kinesisk selskab, drevet af et kinesisk selskab, serviceret af et kinesisk selskab, bygget af kinesere , med kinesisk teknologi, men garanteret af danske statslån, til en højere pris, manglende skattebetalinger og med et lidt uklar placering af et nuklear deponi, med den umiddelbare og indlysende risiko for at nogen fra hippier fra venstrefløjen eller nogen gustne typer fra dansk erhvervsliv kunne finde på at nævne at vi her i Danmark har et alternativ.

Man må håbe at amerikarne laver Huwaui'en inden man har smidt alt for meget tid og for mange milliarder i projektet.

  • 17
  • 2

Det nytter ikke noget, at blive ved med at køre i den samme rille.

Det kan du have ret i, jeg synes ikke man kan følge disse debatter om elforsyning uden at konstatere den kæmpestore forståelseskløft mellem os ældre der har kendt en elforsyning der fungerede ligesom det gør i det meste af verden og så den yngre generation der idag kæmper med at få vort enestående VE eksperiment til at overleve!

For nu er det 40 år siden jeg lærte om elforsyning og 20 år siden jeg forlod den branche, som i mellemtiden har undergået en lille revolution næsten som den i 1917!

Og den elforsyning jeg lærte at kende var drevet af forbrugerejede andelsselskaber hvis eneste formål var at levere el til forbrugerne på den mest rationelle og økonomiske måde.

Siden er elforsyningen blevet nationaliseret og drives nu af 2 "private" statsejede virksomheder efter rent planøkonomiske principper, i virkeligheden mest baseret på en teologi hvor man kigger mod himlen og fortæller folk at det er CO2, samt sol og vind der bestemmer og så må forbrugerne bare betale, hvadenten det er i form af pris eller afgifter. Og selvom vi har lidt sol og masser af vind så ser det alligevel ud til at eksperimentet kun fungerer med massiv støtte fra udlandet!

Dermed burde det også være klart at det er omsonst at debattere atomkraft ud fra nyere danske erfaringer, atomkraft kunne naturligt have indgået i det system vi havde før, men kun vanskeligt i det vi har nu. Så atomkraft kan kun debatteres udfra de forudsætninger der findes på de steder hvor man har det eller planlægger at indføre det, for naturligvis kan man hævde at atomkraft er dyrt sammenlignet med reelt værdiløs el fra en ustabil leverandør som VE.

Så vi bør selvfølgelig kunne debattere atomkraft og dens udvikling og muligheder ude i verden i et teknisk forum som dette, specielt potentialet for CO2-reduktion som man går meget op i her i landet, men det bør gøres ud fra de forudsætninger som findes der hvor man beskæftiger sig med atomkraft for der kommer ikke noget relevant ud af at tilgå emnet med de særlige danske skyklapper!

  • 8
  • 19

Så vi bør selvfølgelig kunne debattere atomkraft og dens udvikling og muligheder ude i verden i et teknisk forum som dette, specielt potentialet for CO2-reduktion som man går meget op i her i landet, men det bør gøres ud fra de forudsætninger som findes der hvor man beskæftiger sig med atomkraft for der kommer ikke noget relevant ud af at tilgå emnet med de særlige danske skyklapper!

@ Bjarke

Der sker altså en udvikling i verden. Og hvad du (og jeg) lærte for 30-40 år siden er ikke nødvendigvis brugbart i dag. At atomkraft kan være velegnet til CO2 reduktion andre steder verden, har jeg ikke set nogen her på sitet benægte. Der imod er vi mange der har indset at tiden er løbet fra de nuværende atomteknologier, når der er andre og billigere VE teknologier til rådighed.

  • 15
  • 3

Hej Jens Arne Hansen

Siden er elforsyningen blevet nationaliseret og drives nu af 2 "private" statsejede virksomheder efter rent planøkonomiske principper, i virkeligheden mest baseret på en teologi

Det er jo drømmescenariet for atomkraft, som kræver centrale styrede planøkonomiske principper med rigelig tilskud, i modsætning til VE, som er liberalt og lokalt.

Desværre for dit håb for atomkraft er det bare ikke planøkonomiske principper, der styre den nordeuropæiske elforsyning.

  • 14
  • 3

Plejede at sige når han syntes elevens svar var idiotisk:"Det kan De gerne mene"

Jeg tillader mig derfor at mene det efterfølgende

Der er sket den udvikling i vor del af verden, at opfattelsen om os selv er at vi stadig er så overlegne teknologisk, at vi kan tillade os at tro at vi vedblivende vil være det uden, at kunne demonstrere at vi også er det.

Vi tror, at vi kan leve af opfinde og være konsulenter for en verden, som du ganske rigtig siger buldrer derudaf, uden at have de virksomheder, der skal være lærepladser for de nye dygtige unge, med masser af teoretisk viden, men som ikke magter det i praksis, fordi de ikke kan opleve det mere herhjemme.

Vi gør alt for at undgå at blive "sorte på hænderne" og nedlægger det ene erhverv efter det andet....fordi det kan vi købe billigere i Kina,Taiwan, Rusland, Ukraine, Korea,Thailand, Vietnam, Japan og Indien.

Nogle eksempler!

Vaccinekopi fremstilling i Indien

Sværindustri i Kina, Japan og Indien

Elektronik i Taiwan, Thailand og Kina

Programmering i Indien

Skibsbygning og skibsmotorer i Korea

Tøj i Kina, Thailand, Vietnam, Indien og Pakistan

Akraftværker i Rusland, Nordkorea, Indien og Kina.

Hvorfor er det gået således. Det skyldes først og fremmest lønniveauet, men også det faktum at asiaterne bestemt ikke er dummere end os.

De er mange om jobbene, så lønningerne stadigt er meget lavere for dem, som har samme begavelse og uddannelse som vi har.

Det har været dejligt for en del firmaer, at flytte deres danske og europæiske produktioner til de ovennævnte lavtløns destinationer.

Men efterhånden som mellemklasserne i de lande får det økonomisk bedre, vil deres produkter fra disse lande blive også dyrere.

Problemet for os er så, at vi ikke har de energikræfter der skal til for at kunne konkurrere. Vi har ikke fabrikkerne mere, vi har ikke den uddannede arbejdskraft kun Cand. forlidter i alle fag og de "underudviklede lande" sidder på al råstof udvindingen.

Tro kan flytte bjerge og ligesom vi for tiden er ved at tømme statskassen på grund af corona epedemien, er det meget lettere at komme på fode igen når den er overstået. Men når det bliver for dyrt at købe de varer, som i dag bliver lavet i billiglande, der har fået styr på tingene, er det ikke smart ikke at have energi nok til vor eget behov. Når Kina siger at de vil være "grønne i 2050" er det for mig tidshorisonten for hvornår de ovennævnte problemer vil opstå. Da det tager tid at bygge akraftværker, så er det efter min mening på høje tid at tage rettidige beslutninger.

(Jura proffessoren var dr.jur. Mogens Koktvedgaard)

  • 9
  • 15

Atomkraft vil naturligvis blomstre op i en periode og det vil glæde os alle. Vi skal have udfaset kul, olie og gas. Vi skal have mere energi til at rengøre drikkevand og vores industrier skal vokse... Hele verden har brug for mere energi og der er ingen grund til at VE skal løse det hele...

Men ligesom at Frankrig måtte erfare at atomkraft er godt til grundbelastningen, så kan vi ikke nøjes med atomkraft. Man kan ekspotere overskudsproduktionen, men kun hvis nabolandene ikke også har store mængder af atomkraft... Og desvære så har folk det med at tilpasse deres dagligdag efter solen og den går ned nogenlunde samtidig når man er omkring de samme længdegrader... Kina er måske en undtagelse, da de dækker over 7 tidszoner, men forudsætningen vil altid være mange forsyningskabler der forbinder de forskellige landområder...

Nogle enkelte lande vil få en stor andel af atomkraft, men lige som at Frankrig har planer om at neddrosle atomkraftens andel af elbehovet til 50%, så vil noget tilsvarende ske andre steder og der skal altså være nogen til at levere energi til os når vi er vågne, ikke kun dække behovet når vi sover og holder fri...

Jeg håber på at der bliver bygget mange flere atomkraftværker rundt omkring i verden, end der er planlagt lige nu... Men jeg håber ikke at atomkraften bliver den sovepude der udskyder udfasningen af kul, olie og gas...

  • 11
  • 5

@ Jesper

Det ved du intet om ! Kapacitetsfaktoren kommer an på i hvilket energisystem, under hvilke forhold etc. Hvis du som sædvanlig antager, at kernekraftværker kan få en kapacitetsfaktor på 90%, så kan de i det danske/nordiske elsystem enten ikke levere fuld last eller har en overkapacitet. Begge dele går ud over økonomien. Desuden vil der ikke være behov for varmeproduktionen til fjernvarme om sommeren da affaldsværker, overskudsvarme, solvarme og varmepumper leverer mere end nok omkring de større byer.

Ingen bliver konklusionen at atomkraft ikke er konkurrendygtigt i Danmark.

Vi har simpelthen billigere og hurtigere måder at producere el og reducere CO2 udledningen på. og heldigvis har danske ingeniører et realistisk forhold til energi fremstilling

Har vi brug for den grundlast? Ellers kan overskudstrømmen bruges til PtX, de to reaktorer kommer til at køre med en KF på minst 92,6%(den KF amerikanene holder som gennemsnit for hele deres flåde af aldrende reaktorer!). Affaldsværker? Vi brænder alt for meget affald af i dag, størstedelen af det affald der ender på forbrændingen i dag skal i fremtiden affaldssorteres og genbruges eller komposteres. Solvarme? Ikke om vinteren i hvert fald, heller ikke om natten eller når det er overskydet. Du kan regne men en solcelle KF på i bedste fald 10-15% i Danmark. Varmpunper leverer ingen strøm, de bruger den derimod og kun i vinterhalvåret. Så det du kommer med er en stråmand.

  • 5
  • 10

Hej Jesper Ørsted

Med at de bygger det? Ja. Fordi de har bevist, at de kan bygge sikkert til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme.

Du følger ikke med i dagspressen.

Du har ikke hørt om Kina, menneskerettigheder, Huwaui, Tibet, handelskrig .....

Jeg ser ingen grund til at handle med nogen man ikke har lyst til at være afhængig af eller løbe en risiko i et storpolitisk spil. Og da slet ikke når man nu kan producere billigere strøm med en dansk vindmølle,

  • 16
  • 5

Hej Jesper Ørsted

Hvorfor blander du æbler og pærer sammen?

Fordi jeg ved, at verden hænger sammen.

Hvorfor tror du at atomkraft kan eksistere i en perfekt verden? Alle de kansellerede atomkraftværker, mere eller mindre færdigbyggede, dem affejer du bare med at der er politiske årsager eller noget. Men jeg er ked at måtte fortælle dig at verden er ond.

Når vi går igang med at bygge dit kinesiske drømmeværk, er det slut med Dalai Lama eller være lidt fortørnet over Hong Kong. Til gengæld kan vi leve i frygt for en amerikansk/kinesisk handelskrig, hvor Donald II pludselig beslutter sig for at en navngiven kinesisk virksomhed skal udelukkes. Forsyningssikkerheden bliver jo også derefter.

Men som jeg har nævnt før; hvis man er stærk nok i troen og har statskassen med sig.

  • 19
  • 3

Lagt mærke til at vor udenrigsminister Jeppe Pied de Vaches torden mod Kina indtil der dukkede en folkevalgt Hong Kong parlamentsmedlem op med kritik af hvorledes Kina førte sig frem i hans by.....Jeppe gik i "frivilligt" Corona skjul. Tøsedreng som resten af den røde regering. Stor slaget som statsministeren også var da hun sagde ved den første nedlukning: "jeg tager det fulde ansvar" og siden har været usynlig for pressen. Ja verden hænger sammen ikke politisk, men teknisk. Og teknisk betyder, at man vælger den vare der teknisk er i orden både kvalitetsmæssigt og prismæssigt. Jeg tror at det er det Jesper prøver at forklare dig

Min sidste arbejdsplads var et dansk højteknologisk firma som var blevet købt af kineserne. Skal jeg drage en parallel derfra, må det være at kineserne vil levere topkvalitet, så langt deres evner rækker....de har dog nogle problemer med at overholde vore krav....som de ikke forstår en dyt af.

  • 7
  • 17

Alle de kansellerede atomkraftværker, mere eller mindre færdigbyggede, dem affejer du bare med at der er politiske årsager eller noget. Men jeg er ked at måtte fortælle dig at verden er ond.

"In 2018, the American solar industry got roughly 250 times as much in federal tax incentives as the nuclear sector, when compared by the amount of energy produced. Coming in a close second is the wind sector, which got about 160 times as much as nuclear. "

https://www-forbes-com.cdn.ampproject.org/...

  • 3
  • 16

I 2018 fik den amerikanske solindustri cirka 250 gange så meget i føderale skatteincitamenter som den nukleare sektor sammenlignet med mængden af produceret energi. Vindsektoren der ligger på andenpladsen fik omkring 160 gange så meget som kerneindustrien.

  • 3
  • 12

Jeg ville være mere bange, ovenikøbet meget bange Niller, hvis du skulle erstatte Jesper som kontrollant på noget som helst, der er sværere end at pudse brillerne og eller gå til Luis Nielsen, hvis det ikke virker.

Jesper Ørsted er ingeniør til din oplysning og Jeppe Kofoed er udenrigsminister.

Til din oplysning betyder Pied de Vaches , kofod på dansk.

  • 2
  • 13

"In 2018, the American solar industry got roughly 250 times as much in federal tax incentives as the nuclear sector, when compared by the amount of energy produced. Coming in a close second is the wind sector, which got about 160 times as much as nuclear. "

https://www-forbes-com.cdn.ampproject.org/...

I mange år har den amerikanske stat garantert for lån til bygging av atomkraftverk (80% av lånet, slik at privat utbygger sitter med kun 20% av risikoen). På den måten kan en i dag få lån på 2% i stedet for de ca 10% markedet vil kreve. Tatt i betraktning at det meste av utgifter for atomkraftverk er kapitalkostnader (dernest drift og vedlikehold) så reduserer disse garantiene prisen på strøm med ca 66%. Allikevel så bygges knapt et nytt atomkraftverk i USA!

  • 12
  • 1

Hvis Akraftværkerne fik 60% støtte og solcelleparker får 250 gange så meget, altså

15000% støtte og vindmøller9600% støtte.

Så tror da fanden, at der bliver opført så mange solcelle og vindmølleparker🤣

  • 3
  • 13

Det gjorde jeg heller ikke, men det det gjorde Rolf Hansen , så spørg ham.

Jeg oversatte bare hans klip fra Forbes til dansk.

Her til norsk

I 2018 mottok den amerikanske solindustrien omtrent 250 ganger så mye i føderale skatteincitamenter som atomindustrien sammenlignet med mengden produsert energi. Vindsektoren, som er på andreplass, mottok omtrent 160 ganger så mye som kjernebransjen.

  • 3
  • 16

Det kan du have ret i, jeg synes ikke man kan følge disse debatter om elforsyning uden at konstatere den kæmpestore forståelseskløft mellem os ældre der har kendt en elforsyning der fungerede ligesom det gør i det meste af verden og så den yngre generation der idag kæmper med at få vort enestående VE eksperiment til at overleve!

For nu er det 40 år siden jeg lærte om elforsyning og 20 år siden jeg forlod den branche, som i mellemtiden har undergået en lille revolution næsten som den i 1917!

Og den elforsyning jeg lærte at kende var drevet af forbrugerejede andelsselskaber hvis eneste formål var at levere el til forbrugerne på den mest rationelle og økonomiske måde.

Jeg ved ikke hvad der har været bedst for den danske økonomi og elforsyning; udvikling og integrering af vindkraft eller at hønisser som Jens Arne har forladt elforsyningen .... men det er jo nok en kombination af begge dele.

Faktum er i hvert fald at vi i dag har en af Europas billigste OG mest forsyningssikre elforsyninger, til forskel fra Jens Arne's tid, hvor vi hvert år var nødt til af at sejle 8-10 millioner tons dyr, forurenende kul hele vejen fra Australien!!!

Sidstnævnte er det Jens Arne kalder "den mest rationelle og økonomiske måde".

Heldigvis var der dengang nogle rationelt tænkende unge ingeniører, heriblandt Henrik Stiesdal, der spottede vanviddet og fandt på noget bedre!

.... og så den yngre generation der idag kæmper med at få vort enestående VE eksperiment til at overleve!

Hvad er det præcist, der kæmper for at overleve i den danske elforsyning, bortset fra Jens Arnes kulkraftværker?

Vestas, Siemens og Örsted har aldrig haft højere markedsværdi end i disse dage, og de bidrager nu langt mere til den danske økonomi end både kraftværksindustrien og værftsindustrien TILSAMMEN nogensinde har gjort!

Forståelseskløften består imellem den generation af ingeniører, der blindt gjorde "som i det meste af verden", og så den generation, der siden har skabt den danske elforsyning, som resten af verden nu har indset er fremtiden.

  • 19
  • 4

Udnytter udefra kommende teknik, der genere udsigten i naturen. Vindmøller fylder tyve gange eller mere i udsigten og solceller bruger mere end 200 gange mere areal end Akraft værker....Karsten Henneberg

Hvis du er københavner, gå ud på stranden og se hvad der fylder mest i horisonten . Vindmøllerne med deres 400 MW eller resterne af Barsebäck , der dengang kunne levere 1200 MW

  • 2
  • 18

Forståelseskløften består imellem den generation af ingeniører, der blindt gjorde "som i det meste af verden", og så den generation, der siden har skabt den danske elforsyning, som resten af verden nu har indset er fremtiden.

Jamen jeg kan da godt misunde den glade amatør som skriver frit og frimodigt uden andre grænser end sin fantasi :-)

Men når det så skrives en aften hvor VE klarede at levere ca 20%, import 40% og afbrænding af kulstof 40% af vort meget beskedne elforbrug, så må man alligevel undre sig, for i en tænkt situation med atomkraft kunne vort samfund være gennemelektrificeret, så vort forbrug kunne have været 3 - 4 gange så stort så det også CO2-frit kunne dække både opvarmning og transport, uden at udlede de mængder CO2 som vi udleder derfra i dag!

Så alt i alt må vi bare konstatere at alliancen mellem "fossilindustrien" og de grønne har sikret en fortsat unødig stor CO2-udledning!

  • 5
  • 14

I 2018 mottok den amerikanske solindustrien omtrent 250 ganger så mye i føderale skatteincitamenter som atomindustrien sammenlignet med mengden produsert energi. Vindsektoren, som er på andreplass, mottok omtrent 160 ganger så mye som kjernebransjen.

@Bjarke Mønnike

Tror du at du må oversette til norsk for å at jeg skal forstå en tekst? Er du overhodet interessert i å bringe diskusjonen videre?

Hvis vi forutsetter at strømmen fra atomkraftverkene var dobbelt så dyr om ikke staten garanterte for 80% av lånene (masse tap på ikke realiserte planer, verk stoppet midt i byggeprosessen, verk stoppet tidlig o.s.v, konkurser, statlige støtterordninger utover lånegrarantier, enorme beløp til statlig forskning og eksperimenter etc). Så om den amerikanske stat har subsidiert hver kWh med ca 20 øre (i dagens verdi), så vil dette beløpe seg til ca 50.000 milliarder kroner i perioden 1970 til 2020 (grovt anslått en produksjon på 250.000 TWh (siste år ca 800 TWh per år flatet ut fra ca år 2000)).

Siden 2007 er det blitt produsert ca 2004 TWh med vind i USA (300 TWh i 2019, 34 TWh i 2007).

Vind i USA har mottat ca 516 milliader kr (DKK) i subsidier i perioden 2010-2018 (i føge fossilbransjens organisasjon Americas Power). Det skulle tilsvare ca 27 øre per kWh (516 milliarder for ca 1.900 TWh) i subsidier. Faktor er altså 1,35 og ikke 160 slik Rolf Hansen videreformidler (uten kritisk distanse og uten at regnestykket på noen måte er definert i arrikkelen han referer fra).

Tillegges må opplyses at dagens prosjekter i USA for vind og sol klarer seg utmerket uten noen som helst subsidier.

I 2010 gikk Obama Barack inn for at USA skulle bygge sitt første nye atomkraftanlegg på nær 30 år. I 2012 (etter Fukishima) uderstreket han behovet for å bygge amerikansk energi, uten overhodet å nevne atomkraft (se Wikipedia "Nuclear power in the United States").

  • 12
  • 1

VE = Varierende Energi Søren Lund :)

Akraft er ligesom Varierende Energi CO2 fri. Og hvis jeg ikke er helt evnesvag er det CO2 frihed der ønskes. Først var det minken og siden skal køerne gøres CO2 passive ved slagtning og græs arealerne laves til "Naturskov" til glæde for mountainbikerne

Du Søren har jo tidligere anført at det ville være smart med store solanlæg der hvor solen nærmest er konstant på himlen i næsten 12 timer hele året og importere energien derfra via HVDC linier. Spanien og Frankrig og her tilsidst Marokko har bygget store anlæg til..... eget forbrug.....og måske på grund af manglende interesse er jeg ikke stødt tiltag til et sådant HVDC netværk

Hvis vi skal kunne konkurrere med Kina kræver det at vi får håndværket på plads igen og en sikker 24/7 energi leverance her i norden. Pt har Varierende Energi et lagerproblem der måske løses via Flowbatterier, der ser ud til at kunne opskaleres voldsomt .

@ Ketil ! Jeg har en alder, der gør at jeg nok aldrig får set et Akraft værk opført i Danmarks nærhed igen og derfor er priser for bygning og energien derfra uinteressant at diskutere...for mig. Men det ændrer ikke på min holdning 😊

  • 2
  • 20

VE = Varierende Energi Søren Lund :)

Strengt taget er kul fra Australien energi kvantiseret i skibsladninger og dermed meget mere varierende end hvad grøn VE nogensinde bliver.

Hvad der gør både VE og kul til stabil energiforsyning er den fornødne lagerkapacitet. For kulkrafts vedkommende kajkanten, for VE's vedkommende batterier, pumped hydro og i nær fremtid noget endnu smartere, f.eks. stenlagre, flowbatterier eller hydrogen.

  • 15
  • 1

Så om den amerikanske stat har subsidiert hver kWh med ca 20 øre (i dagens verdi), så vil dette beløpe seg til ca 50.000 milliarder kroner i perioden 1970 til 2020 (grovt anslått en produksjon på 250.000 TWh (siste år ca 800 TWh per år flatet ut fra ca år 2000)).

Ble litt mer voldsomme tall enn det skulle være. Produksjon av atomkraft i USA 1970 til 2020 ca 25.000 TWh og subsidier ca 5.000 milliarder DKK (mot ca 516 milliarder DKK for vind over 8 år). Forholdstallet mellom subsidier til atomkraft og til vind per produserte kWh'er er imidlertid det samme, ca 1,35 som jeg tidligere kom frem til.

Disse tall er naturligvis svært grove og sier bare noe om størrelsesorden og er en alternativ måte å se subsidiebildet på. Korrekte tall er det vanskelig å beregne (må summere den amerikanske stats tap på lånegarantier og øvrig støtte og subsidier til atomkraftfeltet). Både for atomkraft og vind skal en også ta med i betraktningen at kundene har fått lavere pris på strømmen pga subsidiene.

  • 8
  • 1

I Danmark smidder vi 75 - 80% tilbage i statskassen, så reelt er udgiften kun 20%, når dansk arbejdskraft sammenlignes med den kinesiske. Vores udgifter, er således de samme, hvis værket koster 5 gange så meget.

Men nu bliver alle store anlægsprojekter jo sat i udbud, gives til udenlandske virksomheder der ikke betaler skat, som ansætter udenlanske arbejdere som heller ikke betaler skat. Men alligevel overskrides budgettet med faktor 2-10x.

så... NEJ TAK

  • 12
  • 1

Men nu bliver alle store anlægsprojekter jo sat i udbud, gives til udenlandske virksomheder der ikke betaler skat, som ansætter udenlanske arbejdere som heller ikke betaler skat. Men alligevel overskrides budgettet med faktor 2-10x.

så... NEJ TAK

Omvendt, kan vi sige, at en stor del af vindmølleudgifterne går tilbage i skattefars lomme. Vindmøller produceres jo i Danmark. Så måske skulle vi dele vindmølleprisen ned med en passende faktor, når der sammenlignes med kinesisk udenlandsk a-kraft?

  • 5
  • 3

Skoven er svær at se for bare træer, når du selv spørger til det....hvad med vindkraft til at udvinde uranen af havvandet.😉

Nej selvfølgeligt ligger der ingen anlæg, der har dette specifikke formål idag, hvor det er lettere at udvinde uran fra mineraler, men der må være undergrænse for, hvilke spørgsmål en ingeniør kan stille om en kendt måde at udskille metaller fra en væske på, som vi der gik iden sorte mellemskole lærte således:

Anoder sænkes ned i badet med elektrolyt ( her havvand), der er forbundet til "plus", og mellem dem - som en katode - er emnet forbundet til "minus". Når det elektriske kredsløb forbindes afsættes det metal, der er indeholdt i elektrolytten, på katoden.

Fra

https://heresyblog.com/?p=206#:~:text=I%20....

I almindeligt havvand er der opløst ca. 3,3 mg uran pr. kubikmeter,

  • 2
  • 12

Der findes ikke på alverdens planeter, en mand så klog som vor Jens Peter.

Det jeg fortalte dig Jens Peter, var at et sådant anlæg bygger man bare, når man får brug for det.

Det er kendt teknik ligesom hjulet og har været det i mindst 200år. Men teknikken kan være ældre endnu, ved fundet af Bagdadbatteriet.

  • 2
  • 16

Hvor er det lige at sådan et anlæg ligger?

Japan har gennem praktike forsøg i 2003 og 2006 demonstreret at det er muligt at udvinde. Inden planlægger den slags anlæg.

  • 2
  • 11

Vindkraften er uforudsigelig, fordi energien i vind er en faktor af den 3. potens, så bare vinden løjer af fra 10 m/s til 7 m/s mister du 2/3 af din vindenergi. Kan meteologerne altid korrekt forudsige sådan en ændring? Næ!

  • 3
  • 13

Hej Bjarke Mønnike

Nej selvfølgeligt ligger der ingen anlæg, der har dette specifikke formål idag, hvor det er lettere at udvinde uran fra mineraler, men der må være undergrænse for, hvilke spørgsmål en ingeniør kan stille om en kendt måde at udskille metaller fra en væske på, som vi der gik iden sorte mellemskole lærte således:

Anoder sænkes ned i badet med elektrolyt ( her havvand), der er forbundet til "plus", og mellem dem - som en katode - er emnet forbundet til "minus". Når det elektriske kredsløb forbindes afsættes det metal, der er indeholdt i elektrolytten, på katoden.

Jeg har fundet et lille link https://www.researchgate.net/publication/2...

Gutterne der har arbejdet med sagen har åbenbart ikke fundet det så nemt.

The recovery of uranium (U) from seawater has been investigated for over six decades in efforts to secure uranium sources for future energy production. The majority of the research activities have focused on inorganic materials, chelating polymers, and nanomaterials. Previous studies of uranium adsorption from aqueous solutions, mainly seawater, are reviewed here with a focus on various adsorbent materials, adsorption parameters, adsorption characterization, and marine studies. Continuous progress has been made over several decades, with adsorbent loadings approaching 3.2 mg U/g adsorbent in equilibrium with seawater. Further research is needed to improve first, the viability including improved capacity, selectivity, and kinetics, and second, the sorbent regeneration for multicycle use. An overview of the status of the uranium adsorption technology is provided and future research needs to make this technology commercially competitive are discussed.

Måske du skulle sprede lidt juleglæde og fortælle dem hvor nemt det kan gøres.

  • 11
  • 2

Jeg har ikke skrevet at det var nemt, men at det kan lade sig gøre ikkesandt og teknikken i princip har været kendt mange år. Men bemærk ,at jeg også har pointeret,at det ikke er økonomisk interessant, al den stund at Uran kan fåes nemmere fra andre kilder. Og der er rigeligt af den.

Der var også engang det var svært at flyve og hvad de fremmeste ingeniører mente om det for 140 år siden, kan du læse i André Lütkens "Opfindeelsernes bog " fra 1878 Bind 3 side 120. Har du den ikke, kan du finde den i Ingeniørens arkiver hvor den er genoptrykt.

Det morsomme ved de betragtninger der fremkom dengang, minder meget om de betragtninger. Især denne:"An overview of the status of the uranium adsorption technology is provided and future research needs to make this technology commercially competitive are discussed."

Lyder næsten som denne 140 år gamle betragtning: "Selv om det skulle lykkes at fremstille en virkelig brugbar flyvemaskine, ville den næppe blive anvendt til andet end videnskabelige undersøgelse af de højere regioner og som transportmiddel vil den sikkert aldrig finde anvendelse"

Kan du se ligheden. Når ting bliver for besværlige opgiver de fleste opgaven på forhånd.

  • 5
  • 10

Måske du skulle sprede lidt juleglæde og fortælle dem hvor nemt det kan gøres

Jamen hvis du har læst om de japanske forsøg, så vil du se, ar japanerne allerede for 15 år siden kunne udvinde uran af havvand til en forholdsvis rimelig pris og inderne har som sagt planer om at udvinde det af havvand.

  • 4
  • 10

Vindkraften er uforudsigelig, fordi energien i vind er en faktor af den 3. potens, så bare vinden løjer af fra 10 m/s til 7 m/s mister du 2/3 af din vindenergi. Kan meteologerne altid korrekt forudsige sådan en ændring? Næ!

Lyder næsten som denne 140 år gamle betragtning: "Selv om det skulle lykkes at fremstille en virkelig brugbar flyvemaskine, ville den næppe blive anvendt til andet end videnskabelige undersøgelse af de højere regioner og som transportmiddel vil den sikkert aldrig finde anvendelse"

Kan du se ligheden. Når ting bliver for besværlige opgiver de fleste opgaven på forhånd.

(grøn) VE er ustoppelig allerede nu. Det eneste vi mangler her og nu er bedre lagringsteknologi og/eller en bedre sammenbinding af nationale elnet så vi kan udveksle strøm på tværs i Europa.

Lagringsteknologi kræver (muligvis) et gennembrud. Styrkelse af elnet er kendt teknologi.

PS: er egentlig ikke modstander af atomkraft, bare den bliver implementeret fornuftingt. Hvad med at invitere Rosatom til at lægge 3-4 flydende værker ved energiøerne så de kan støttet nettet indtil vi kan køre 100% VE?

Dukker de op, så er det et tegn på at de kan de lave strøm til en rimelig pris.

Dukker de ikke op - så er det sq nok et tegn på at atomkraft ikke kan konkurrere på kommercielle vilkår.

  • 10
  • 3

Hej Bjarke Mønnike

Jeg har ikke skrevet at det var nemt, men at det kan lade sig gøre ikkesandt og teknikken i princip har været kendt mange år.

Korrekt; du skrev:

Piece of cake

og

sådant anlæg bygger man bare, når man får brug for det.

Det er så her jeg synes du skulle fortælle de stakler, der roder med noget, der " has been investigated for over six decades in efforts to secure uranium sources for future energy production" , hvor simpelt det er.

Du har jo også linket der forklarer alt.

https://heresyblog.com/?p=206#:~:text=I%20....

Hvorfor sådan nogen uran klaphatte døjer med noget du lærte i den sorte skole kan man kun undre sig over.

  • 9
  • 3

4 år at blive enige om Brexit og et antal år ekstra før end det virker😢

Og sådan som det er nu, bygges der kun ktaftanlæg til eget forbrug i de enkelte lande. Når fusionsværkerne om mange år skulle vise sig brugbare, så vil der gå endnu mange år før end man får belsluttet sig til at arbejde fredeligt og internationalt sammen. En ting som Kina med al tydlighed vil modarbejde. Jævnfør at deres manglende evne til at overholde aftaler(HongKong og menneskerettigheder)

Om 5 år i 2025 siges ITER i Sydfrankrig at være samlet og så vil der gå yderligere 10 år før end anlægget kan producere noget som helst og husk at det er et forsøgsværk.

Søren Bang Korsholm er ikke i tvivl.

Han er overbevist om at man på sigt vil se fusionskraftværker i kommerciel drift, og at der i 2050’erne vil være opført en prototype på et sådant et sted i Europa.

Bemærk PROTOTYPE i 2050!!!!!

Iter-projektet er blevet til i et samarbejde mellem EU, Indien, Kina, USA, Rusland, Japan og Sydkorea. https://www.energy-supply.dk/article/view/...

  • 2
  • 10

at læse #75 hvor Jesper Ørsted skriver om emnet.

og bemærk jeg kalder ingen klaphatte der kommer med en fornuftig konklusion som sagerne står i dag.

WW 2 viste hvor hurtigt teknologiske ting kan ske og ændres.

Det kostede mange menneskeliv dengang og der er steder hvor arbejdsforholdene er lige så slemme som dengang, hvor den teknologiske fremgang deraf kan ses.

  • 2
  • 11

Hej Bjarke Mønnike

og bemærk jeg kalder ingen klaphatte der kommer med en fornuftig konklusion som sagerne står i dag.

Deres konklusioner ikke flugter med dine eller Jesper Ørsteds:

Piece of cake

og

sådant anlæg bygger man bare, når man får brug for det.

japanerne allerede for 15 år siden kunne udvinde uran af havvand til en forholdsvis rimelig pris

Da både du og Jesper Ørsted er kapaciteter udi "uran ud af havvand", så burde I kunne hjælpe de her mennesker, som har det så svært.

  • 10
  • 1

Hvad tror du at vi prøver at gøre. Det bliver da dit og dine jævnaldernes problem. Vi prøver bare at hjælpe med vor viden.

  • 2
  • 8

Om 5 år i 2025 siges ITER i Sydfrankrig at være samlet og så vil der gå yderligere 10 år før end anlægget kan producere noget som helst og husk at det er et forsøgsværk.

Søren Bang Korsholm er ikke i tvivl.

Han er overbevist om at man på sigt vil se fusionskraftværker i kommerciel drift, og at der i 2050’erne vil være opført en prototype på et sådant et sted i Europa.

Bemærk PROTOTYPE i 2050!!!!!

Kan det gøres hurtigere? Forestiller man sig, at vi har penge nok til det - ligesom ved Corona at vi bare "trykker" penge der mangler, eller låner dem, vil vi så kunne lave fungerende fusionskraftværker tidligere? Desværre er penge ikke det, som sætter ting i gang - men mangel på penge, det som sætter det i stå. Så regner vi det ud uden at tænke spor på udgifterne, hvornår kan vi så få fusionskrafter til at fungere? Så er det jo bare at gøre det. Mennesker er der nok af. Arbejdskraft koster ikke noget. Indien har masser af ledigt arbejdskraft. Uddannelse er ikke er problem.

  • 0
  • 1

Hej Jens D Madsen

Vi kan også fortolke det sådan, at handel med Putin vil sætte Danmark på positiv listen, og det er ikke nødvendigvis en ulempe,

Ikkej hvis man ser bort fra ulempen fra købe et atomkraft værk leveret af et russisk selskab, drevet af russere, serviceret af et russisk selskab, bygget af russere, med russisk teknologi, men garanteret af danske statslån, til en højere pris, manglende skattebetalinger og med et lidt uklar placering af et nuklear deponi, med den umiddelbare og indlysende risiko for, at nogen fra Rusland kunne finde på at bruge det politisk.

  • 10
  • 1

(grøn) VE er ustoppelig allerede nu. Det eneste vi mangler her og nu er bedre lagringsteknologi og/eller en bedre sammenbinding af nationale elnet så vi kan udveksle strøm på tværs i Europa.

Lagringsteknologi kræver (muligvis) et gennembrud. Styrkelse af elnet er kendt teknologi.

PS: er egentlig ikke modstander af atomkraft, bare den bliver implementeret fornuftingt. Hvad med at invitere Rosatom til at lægge 3-4 flydende værker ved energiøerne så de kan støttet nettet indtil vi kan køre 100% VE?

Dukker de op, så er det et tegn på at de kan de lave strøm til en rimelig pris.

Dukker de ikke op - så er det sq nok et tegn på at atomkraft ikke kan konkurrere på kommercielle vilkår.

Den s.k. grønne VE er ligeså ustoppelig som de blackouts, brownouts og rolling blackouts der følger med: Husk på, at hvis VE kun kan dække det danske elforbrug i 99% af tiden, så får vi et kvarters strømsvigt om dagen, hvis vi gør os afhængig af den. 3.4 flydende kernekraftværker fra Rosatom ved energiøerne til nettet kan køre 100% på VE? Det lyder som en meget permanent løsning og Rosatom kan også bygge 3-4 nye og sende til energiøerne, når de gamle er slidt op om adskellige årtier. Sidste år leverede dansk VE 16,27 TWh og det var rekord. Til sammenligning ville 2 x 1660 MWe(netto) EPR reaktorer levere 26,95 TWh om året - og vel og mærke helt stabilt. Selv til den tredobbelte pris af de 2 x 1660 MW Taishan værker kineserne har bygget, vil de beløbe sig til mindre end det vi hidtil har brugt på vindmøller og solpaneler i Danmark, det må da gi' stof til eftertanke. Og bygger man energiø og 10 GW vind oveni til 300 Mia kr, så svarer det i pris til mindst 9 x 2 Taishan reaktorer til den pris kineserne bygger dem.

  • 4
  • 13

Hej Jesper Ørsted

Til sammenligning ville 2 x 1660 MWe(netto) EPR reaktorer levere 26,95 TWh om året - og vel og mærke helt stabilt. Selv til den tredobbelte pris af de 2 x 1660 MW Taishan værker kineserne har bygget, vil de beløbe sig til mindre end det vi hidtil har brugt på vindmøller og solpaneler i Danmark, det må da gi' stof til eftertanke.

Er det normale atomkraftregneregler?

Gustne liberale pengemænd ser på hvor en evt ny investering giver mest værdi. Men nu henviser du jo også til lande hvor liberal økonomi ikke er til stede.

Udover at du skal fortælle IMF mfl at de ikke kan regne, har du en lille opgave med at fortælle danske vindmøllebyggere at de skal finde andet arbejde, skatteministeren at han skal finde indbetalinger andetsteds, forbrugerne at de skal betale lidt mere, udenrigminisiteren at han skal holde øje med om amerikanerne ser sig sure på Kina, politiet at de skal gemme Nepalflag væk, små entreprenante virksomheder og privatpersoner at de ikke skal stille vindmøller eller solceller op, energinet at de skal hode op med at handle energi hvor det er billigst og historikerne hvorfor Danmark for anden gang missede et energieventyr i Nordsøen.

Det med historikerne er nu for resten nemt nok; dumhed.

  • 12
  • 3

usk på, at hvis VE kun kan dække det danske elforbrug i 99% af tiden

I går er ikke i dag, og i dag er ikke i morgen. Intelligent styring af nettet og f.eks brug af elbilernes batterier som bufferkapacitet skal nok tage sig af det kvarter du påstår vi kommer til at mangle. I øvrigt er national elforsyning en forældet tankegang. I fremtiden tror og håber jeg at vi får bundet elnettet sammen på tværs af landegrænser. Dette vil tage pusten fra lokale udsving.

Det lyder som en meget permanent løsning og Rosatom kan også bygge 3-4 nye og sende til energiøerne, når de gamle er slidt op om adskellige årtier.

Jamen, fint det skal de da gøre så. Det ville være dejligt med atomkraftværker der for en gangs skyld ikke er placeret åndssvagt og som kan sejles til dekommisionering uden det koster en halv coronanedlukning.

Selv til den tredobbelte pris af de 2 x 1660 MW Taishan værker kineserne har bygget, vil de beløbe sig til mindre end det vi hidtil har brugt på vindmøller og solpaneler i Danmark, det må da gi' stof til eftertanke.

Bestemt, det er enormt tankevækkende at prisen på både vind og PV kun kender en retning, hvilket er ned (til forskel fra konkurrerende teknologier). Det tyder bestemt på at vind og PV er fremtidens energiteknologi.

  • 10
  • 4

Hvis man er enig med dig er man et lysende geni, er man ikke enig. er man noget ulækkert der er kravlet frem under en sten.

Jeg med flere siger(skriver) at sol og vind er OK , men for at et samfund som vort, skal kunne køre, er der brug for et backupsystem At have et backupsystem der kan klare at supplere vind og sol midt om natten koster. Både mandskab og maskineri.

Derfor foreslår vi der går ind for Akraft et system der kan køre 24/7 som Akraft kan.

Akraft fordi det kan løfte opgaven og er CO2 fri. Der er intet for os ivejen for, at supplere med vind og sol og i tilfælde med vindstille midt om natten, importere, hvis det er muligt. Men stilfærdigt må vi også gøre opmærksom på, at så tilfælde er det sikkert også nat og eventuelt vindstille hos vore naboer.

Her skal man være klar over, at næppe nogen til ingen lande vil investere så meget mere i energifremstilling, end til energi for deres eget behov, når de ikke kan blive af med et eventuelt overskud, når naboerne ikke vil/kan aftage det, hvis/når naboerne måske selv har overskud, fordi vindkraft lever op til leveranceevnen Varierende Energifremstilling.

(Varierende Energifremstilling der i 3.potens er afhængig af vindhastigheden. Regn selv efter 0,5(x massefylden af atmosfæren) x Vindhastigheden^3 x det gennemstrøgne Areal x 16/27(Betz tal = 0,59))

Ligesom fire kan skrives på mange måder 4 x 1 , IV, 2 x2, 3+1, men alle giver 4 som resultat. Så er der kun en CO 2 fri energi frembringer der kan levere energi om natten og når det ikke blæser. Gæt hvilken😉

Da er en gasart som CO2 er uønsket i højere koncentrationer end nu, så undrer det os Akraft tilhængere, at nogen flegner ud over, at vi mener, at det er den mest effektive måde at fjerne/reducere CO2 fra vore udledninger til atmosfæren. Reducere der hvor CO2 udledning ikke er nødvendig.

  • 7
  • 9

Hej Bjarke Mønnike

Hvis man er enig med dig er man et lysende geni, er man ikke enig. er man noget ulækkert der er kravlet frem under en sten.

Jeg er ked af, at du føler dig som noget ulækkert der er kravlet frem under en sten. Dog må jeg pointere, at jeg ikke tager ansvar for hvad du tænker dig frem til og når du føler dig som noget ulækkert der er kravlet frem under en sten er det dit ansvar.

Da er en gasart som CO2 er uønsket i højere koncentrationer end nu, så undrer det os Akraft tilhængere, at nogen flegner ud over, at vi mener, at det er den mest effektive måde at fjerne/reducere CO2 fra vore udledninger til atmosfæren

Jeg er enig i at CO2 er uønsket i højere koncentrationer i atmosfæren.

Jeg flegner ikke; hverken generelt eller over akraft tilhængere.

Du og jeg har en forskellig definition af "den mest effektive måde" Jeg mener at pris, afhængighed af udenlandske regimer, danske arbejdspladser, skatteindbetalinger, forsyningssikkerhed, liberal økonomi, risiko management er en del af "den mest effektive måde ".

  • 9
  • 2

@ Jesper

Du er noget bagefter. Eller også har du ikke styr på enhederne. Vi har mere end 15 min strømsvigt - det er bare pr år.. Stigende til op til 35 min i 2030. https://energinet.dk/-/media/480ED137F0884...

Nu læser du ikke hvad jeg skriver:

Husk på, at hvis VE kun kan dække det danske elforbrug i 99% af tiden, så får vi et kvarters strømsvigt om dagen, hvis vi gør os afhængig af den.

Se bare på Californien, der har rolling blackouts. Uanset hvad energinet siger, hvis ikke vi gør os tilstrækkeligt uafhængige af VE, så får vi problemer. Det de ikke faktorerer ind, er, at stort set alle vores nabolande også satser på VE, det betyder ingen udenlandske Kul, gas- eller atomkraftværker vil kunne redde Danmark for strømsvigt i fremtiden.

  • 4
  • 10

At have et backupsystem der kan klare at supplere vind og sol midt om natten koster. Både mandskab og maskineri.

Det koster, men ikke mann og maskineri. Batterier er i ferd med å bli så billige at det vil være lønnsomt å bruke dem til døgnstabilisering også andre steder enn California (i den grad de behøves).

Derfor foreslår vi der går ind for et system der kan køre 24/7 som Akraft kan.

Hva skal man gjøre med Akraft nå sol og vind leverer nok (som det vil gjøre ca 80% av tiden sammen med batterier (døgnregulering) . Stoppe atomkraftverket?

Hva skal være backup til dette kraftverket (sol og vind er som kjent aldri backup)?

Akraft fordi det kan løfte opgaven og er CO2 fri. Der er intet for os ivejen for, at supplere med vind og sol og i tilfælde med vindstille midt om natten, importere, hvis det er muligt. Men stilfærdigt må vi også gøre opmærksom på, at så tilfælde er det sikkert også nat og eventuelt vindstille hos vore naboer.

Etter hvert må man anta at meget store områder blir knyttet sammen i nett, fra Nord-Afrika i syd til Finnmark i nord, fra UK i vest til Tyrkia i øst. Summerer en opp vil en få en mye mer jevn produksjon fra sol og vind enn en har i det enkelte land.

Et annet grep er å redusere behovet for øyeblikkelig strøm. I Danmark brukes mye av det den totale energien til oppvarming og varmt vann. Med utstrakt bruk av fjernvame er man veldig lite avhengig av øyeblikkelig strøm. En kan til og med lagre energi i store kvanta fra sommer til vinter (sjøer med varmt vann).

Med elbiler med batterier fra 50 kWh og oppover vil det være tilstrekkelig å lade (minimum) en gang ukentlig (dagsforbruk er ca 8 kWh som gir en kjørelengde på ca 15.000 km per år).

Med utstrakt bruk av hydrogen til tyngre transport (lastebiler, busser, tog, skip og fly) er man stort sett uavhengig av øyeblikkelig strøm. Hydrogenet vil kunne produseres med elektrolyse de ca 40% av tiden det er overskudd på strøm fra vind og sol (i større eller mindre grad).

I Tyskland har man i dag gasskraftverk som leverer ca 12% av all strøm og andelen fornybar strøm er ca 50% (sol, vind, hydro og bio). Disse gasskraftverkene utnytter ca 35% av sin kapasitet og bidrar til tross for sin lille andel sterkt til energibalansen. Også kullkraftverkene kjører på delvis kapasitet, i snitt ca 60%, men er vanskeligere å regulere opp og ned. Atomkraftverkene går for fullt av grunner som burde være kjent for de fleste på dette forumet (reelt sett ingen fleksibilitet).

Backup for sol og vind bør være gasskraftverk (gjerne basert på relativt billige flymotorer som bygges i store serier) som drives på hydrogen. Disse gassverkene har minimal bemanning, kan startes og stoppes på kort tid og kan gå på dellast om nødvendig og har virkningsgrader fra 45% og opp til 60+% (ved bruk av eksos til dampturbin). Eksos ken eventuelt også brukes i fjenvarmesammenheng.

Hele Europa kan greit gå inn i en fremtid der sol og vind er de helt dominerende energikilder. Med de løsninger som skissert her, så ser jeg ingen problemer hverken med hensyn til mengder energi som behøves eller regularitet. For å toppe det hele så vil Europas kostnader til energi bli lavere enn i dag og vi vil ha maskiner med langt lavere driftskostnader (elmotorer og brenselsceller i stedet forbrenningsmotorer, gassturbiner etc).

Jeg skal ikke set bort fra at atomkraftverk kan komme, som desentraliserte mindre verk med høy grad av sikkerhet og der all termisk varme kan utnyttes (mot ca 1% utover strøm i dag). Men vinduet for slik verk er i ferd med å lukkes meget hurtig!

  • 7
  • 0

Husk på, at hvis VE kun kan dække det danske elforbrug i 99% af tiden, så får vi et kvarters strømsvigt om dagen, hvis vi gør os afhængig af den.

@Jesper

ok, og kan du finde et eksempel i danske energiplanlægning på det skulle blive tilfældet ?

Se bare på Californien, der har rolling blackouts. Uanset hvad energinet siger, hvis ikke vi gør os tilstrækkeligt uafhængige af VE, så får vi problemer. Det de ikke faktorerer ind, er, at stort set alle vores nabolande også satser på VE, det betyder ingen udenlandske Kul, gas- eller atomkraftværker vil kunne redde Danmark for strømsvigt i fremtiden.

Du har simpelthen ikke læst mit link til Energinets rapport. For ellers ville du vide, at det lige netop er manglende mulighed for udnyttelse af udlandsforbindelser, som angives at medføre en 15 min forøgelse af afbrydelsestiden frem mod 2030.

  • 7
  • 1

Se bare på Californien, der har rolling blackouts. Uanset hvad energinet siger, hvis ikke vi gør os tilstrækkeligt uafhængige af VE, så får vi problemer.

Det er imponerende, som du gang på gang er i stand til at skyde dig selv i foden med dine eksempler fra Californien.

Rolling blackouts over hele staten startede i 2001 (der var lokale rolling blackouts i 2000):

https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/s....

I 2001 udgjorde sol og vind cirka 2% af Californiens årlige elproduktion. Så det bør være indlysende, at det ikke var sol og vind, der var problemet (og hvis det virkelig VAR problemet, så har Californien jo tydeligvis håndteret det amatøragtigt, eftersom vi håndterer en 25 gange så stor andel af sol og vind i vores elnet uden at løbe ind i tilsvarende problemer):

https://www.energy.ca.gov/data-reports/ene...

  • 15
  • 2

at det lige netop er manglende mulighed for udnyttelse af udlandsforbindelser, som angives at medføre...

nu har jeg ikke læst rapporten, og ved derfor ikke, hvori disse 'manglende muligheder' mere konkret består(?). Men 'vi' bør vel ikke glemme, at sådanne (udlands)forbindelser er langt fra at være gratis!? Jeg har eksempelvis kigget på Viking Link:

https://energinet.dk/Anlaeg-og-projekter/P...

, hvorom oplyses, at forbindelsen er ialt 770 km lang. Desværre oplyses ikke hverken pris eller transmissionskapacitet!? Men jeg har en fornemmelse at, at prisen (= budgettet?) er af størrelsesorden Gkr. 11, samt at der kan overføres op til 1,2 GW(?), hvilket giver en ('net') totalpris på ca. kkr. 11/km/MW. Korrigér mig endeligt, hvis jeg har skønnet/regnet (meget) forkert! :)

  • 1
  • 8

Til sammenligning ville 2 x 1660 MWe(netto) EPR reaktorer levere 26,95 TWh om året - og vel og mærke helt stabilt. Selv til den tredobbelte pris af de 2 x 1660 MW Taishan værker kineserne har bygget, vil de beløbe sig til mindre end det vi hidtil har brugt på vindmøller og solpaneler i Danmark, det må da gi' stof til eftertanke.

Er det svært at få atomkraft til at fremstå billigt ift VE, hjælper det altid at bruge tal, der er blandet godt op med VE-teknologiernes barndom, og dermed ignorere at læringskurven for VE både er og har være stejlt faldende, modsat atomkraft.

Kriegers Flak (600 MW) er estimeret til at koste mellem 1,1 og 1,3 mia € (8,1-9,6 mia kr), og levere 2,63 TWh om oret (med mindst ligeså stor sikkerhed som at Taishan vil levere 26,95 TWh om året).

Selv hvis vi antager at Taishan kunne bygges i Danmark for 2x prisen i Kina (hvilket jeg meget stærkt tvivler på det kan), så ville byggeprisen være ca dan samme pr årlig produceret kWh som Kriegers flak - MEN - Kriegers Flak skal så ikke bruge penge på brændsler [1] (og skal dermed heller ikke tænke på hvad det en dag koster at udvinde brændsel af havvand), omfattende tilsyn osv, og den koster heller ikke hele byggeprisen og mere til, efter den er færdig med at producere strøm.

DERFOR kan el fra nye havvindmølleparker i dag udbydes i både Tyskland og Holland til ren markeds-elpris, uden subsidier: https://www.rechargenews.com/wind/vattenfa...

Det kan atomkraft ikke! - Hverken i Europa eller i Kina!

[1] Og her er det så de sædvanlige talking points omkring vindmøllers vs atomkraftværkers behov for backup plejer at komme på banen, så jeg henviser på forhånd til debatten omkring nødlukningen af Ol2, hvor vi for engangs skyld blev nogenlunde enige at begge er lige afhængige af backup.

  • 12
  • 1

@ Allan Olsen

Bare for at minde om, at det var Californien der startede det danske vindeventyr.

Ifølge Uddannes og Forskningsministeriets hjemmeside fra 24 jan 2020 udgør den bæredygtige energi 34 % af den årlige energiforsyning i Californien.

Det link du har tallene fra er fra 2001!!!!

  • 1
  • 11

Fra https://videnskab.dk/forskerzonen/teknolog...

I begyndelsen af 1980’erne opstod der et stort marked for vindmøller i Californien som følge af nye tilskuds- og skatteordninger til vedvarende energi, og de danske vindmøller var på grund af deres relativt sikre driftsøkonomi de mest populære blandt investorerne.

Vindmøllemarkedet – herhjemme såvel som i udlandet – har siden da oplevet store udsving på grund af konjunktursvingninger og skiftende politisk interesse i at sikre fordelagtige vilkår for vindmøllevirksomheder, -investorer og -ejere.

Danske vindmøller er nogle af verdens bedste og mest konkurrencedygtige, og vindkraft spås en stadigt stigende betydning i energiforsyningen verden over.

  • 4
  • 4

Du har simpelthen ikke læst mit link til Energinets rapport. For ellers ville du vide, at det lige netop er manglende mulighed for udnyttelse af udlandsforbindelser, som angives at medføre en 15 min forøgelse af afbrydelsestiden frem mod 2030.

Jeg har læst den og der stod bl.a. at læse følgende:

..med den usikkerhed der endnu er forbundet med grundlaget for disse fremskrivninger – vil forøge den langsigtede risiko for effektmangel.

  • 2
  • 9

Startede i 1980-81 med nogle bonus møller husker jeg det som.

OK. Så du har stadig ikke forstået det. Så staver jeg lige lidt mere for dig:

I 2001 udgjorde vind og sol 2% af årsproduktionen af el i Californien.

2%!

Det er revnende ligegyldigt, hvor mange år før, man begyndte at opstille vindmøller. Sol og vind udgjorde stadig kun 2%. Det var simpelthen ikke nok til at skabe de her problemer.

Vi håndterer i Danmark et elnet, hvor halvdelen af produktionen kommer fra sol og vind. Uden at det forårsager blackouts.

Californiernes problem havde ikke noget med sol og vind at gøre. Problemet var en katastrofal mangel på evne til at drive et elnet. De forsøgte med politisk styring af markedsmekanismerne - hvilke kan være sundt nok og også gøres i Danmark - men de gjorde det så amatøragtigt, at det var profitabelt for aktørerne at skabe kunstig knaphed på elektricitet.

  • 15
  • 1

@Jesper

ok, og kan du finde et eksempel i danske energiplanlægning på det skulle blive tilfældet ?

Sidst Danmark (og Sverige) oplevede et strømsvigt på over >1 mio husstande, var:

"23. september 2003"

"Sammen med det sydlige Sverige blev hele Østdanmark ramt af strømafbrydelse. Den primære årsag var en dobbelt samleskinnefejl på en koblingsstation i Sydsverige, som medførte et udfald af fire 400 kV-ledninger og to blokke på kernekraftværket i Ringhals. Forud var der sket et udfald af kernekraftværket Oskarshamn blok 3. Resultatet var et spændingskollaps i Sydsverige og i Østdanmark. I Danmark havde de første forbrugere strøm efter et par timer, og de sidste fik strømmen retur efter ca. seks timer." https://energinet.dk/Om-sikkerhed-og-bered...

Vurder selv om det var VE eller noget andet, der forårsagede problemet.

Alle forsyningsnet behøver backup og redundans, uanset hvilke teknologier der forsyner!

  • 16
  • 1

Så er vi enige Allan Olsen. Admistratium og studehandler fornægter sig ikke 😉

Jeg læste og opfattede "bare" dette "længe før" anderledes, sorry

""De rolling blackouts i Californien startede i 2000-2001, længe før vindeventyret i Californien kunne have haft nogen indflydelse på det.""

  • 1
  • 7

Admistratium og studehandler.....

Hov, hov Bjarke, glem dine politiske fordomme - dette er netop et eksempel på frie markedskræfter der river et velfungerende system i stykker.

"California had an installed generating capacity of 45 GW. At the time of the blackouts, demand was 28 GW. A demand-supply gap was created by energy companies, mainly Enron, to create an artificial shortage. Energy traders took power plants offline for maintenance in days of peak demand to increase the price."

Eneste regulering var en beskyttelse af forbrugeren imod overpriser, hvorfor Enrons opskruede tariffer på strøm næsten drev PG&E (der som forsyningsselskab købte strøm af Enron) tæt på fallittens rand.

Om Enron skadalen har lært os noget, er det at vand, strøm og andre fornødenheder er for vigtige til at overlade til et frit ureguleret marked.

læs selv: https://en.wikipedia.org/wiki/2000%E2%80%9...

  • 13
  • 1

@Jesper Ø. Som koster........ "gratis" ? Og drives af......... ? Og hvad så når der er reaktor på 1.66 GW der synes livet er så trist at det laver en sikkerheds udkobling? Skulle det så monstro dækkes af et backupværk ? Som også koster......"gratis" ? Og drives af........?

Det er egentlig sjovt at man stiller sig undrende overfor systemer som man har kendt de sidste 50 år og som vi ved af erfaring fra det meste af verden at det virker? Man indretter sig med en passende overkapacitet som kan aktiveres efter behov. Forskellen er at i en normal elforsyning er det usædvanligt at der er behov for backup, i et system baseret på vindmøller er behovet der for det meste.

Til gengæld er man helt overbevist om at vores VE eksperiment nok skal komme til at fungere selvom vi ikke har set det endnu, for vi må stadig fyre op i de gamle værker og importere strømmen en stor del af tiden.

På en stille vinter dag som idag som vi har mange af kan vindmøllerne levere sølle 5% af behovet, afbrænding af kulstof ca 3GW og import 1GW og det er virkeligheden, ikke blot en sjælden gang, men jævnligt!

Og så hører det vel med til historien at vi har begrænset vort elforbrug til et minimum for at systemet ikke skal bryde sammen, så vi både til opvarmning og transport må brænde kulstof og kulbrinter af i stor stil, noget som vi kunne have undgået med en pålidelig energikilde som atomkraft!

  • 3
  • 14

Det er egentlig sjovt at man stiller sig undrende overfor systemer som man har kendt de sidste 50 år og som vi ved af erfaring fra det meste af verden at det virker? Man indretter sig med en passende overkapacitet som kan aktiveres efter behov. Forskellen er at i en normal elforsyning er det usædvanligt at der er behov for backup, i et system baseret på vindmøller er behovet der for det meste.

Til gengæld er man helt overbevist om at vores VE eksperiment nok skal komme til at fungere selvom vi ikke har set det endnu, for vi må stadig fyre op i de gamle værker og importere strømmen en stor del af tiden.

@Jens Arne

Med de støttede VE projekter der er godtkendt og de ustøttede som private investorer har planlagt vil VE i 2022 levere 50-60% af vores strøm.

De resterende 40-50% henter vi, som du nævner, fra import og afbrænding, hvilket er en uacceptabel "problemstilling" set fra Akraft tilhængernes side.

Jesper Ø foreslog et Akraft system der kan leverer 50-60% af vores strøm, men uden at redegøre for hvorfra de sidste 40-50% skulle komme fra, og det var så denne mangel jeg spurgte ind til.

Så hvis du kan komme med information om hvordan vi uden bål og uden at være afhængige af importeret energi, skal kunne opbygge et Akraft scenarie.

Skal du være ganske velkommen; Pris/kwh med alt indregnet.

Husk inkludere prisen for at opbygge relevant uddannelses institution til Akraft ingenører og forskere, samt Atomagentur og driftpersonale.

Ligeledes ser jeg gerne du udpeger hvilke stålvirksomheder vi har der kan bygge reaktorerne. og hvor mange penge der skal tilfalde disse for at udvilke relevante legeringer, støbeforme, maskiner samt udanne stålarbejere til opgaven.

Gerne også redegøre hvorfra og hvordan du vil fremskaffe Atom brændslet.

Samt hvordan du vil få overtalt verdens samfundet til at det er "ok" at vi har berigelses centrifuger mv.

Husk nu !! Du selv har sat præmissen at det kun er Indenrigs der er acceptabelt, og ud fra den præmis er også udelanske Akraftværker diskvalificeret!

Pris/kwh ?

  • 8
  • 2

Forskellen er at i en normal elforsyning er det usædvanligt at der er behov for backup, i et system baseret på vindmøller er behovet der for det meste.

Misforståelsen kan vel næppe beskrives kortere og mere præcist end i ovenstående citat, og det eneste man kan undre sig over, er at Jens Arne, der kalder sig "professionel", ikke selv fatter det.

Hvor meget backup-effekt er det lige man har behov for, når "usædvanlige" effektudfald skal kunne dækkes?

Hint; man kan ikke "låne" backup i de "usædvanlige" tilfælde man har brug for den. Hvis man vil undgå længerevarende strømsvigt, skal backup HELE TIDEN være til rådighed (dvs ikke i brug) i systemet!

Jens Arne har endda selv arbejdet i det han kalder et "normalt" elsystem, der havde omtrent dobbelt så meget effekt til rådighed, som der blev genereret ved spidslast, og åbenbart aldrig fattet hvorfor man holdt al den effekt driftklar, når meget af det kun leverede i "usædvanlige" tilfælde.

Atomkraft, som man har tænkt sig skulle køre 90% CF og kun lukke ned når det selv har brug for det, bidrager med lige præcis 0 backup, men kræver derimod at en tilsvarende kapacitet står (ubrugt og startklar) til rådighed for fuld backup for de "usædvanlige" tilfælde det lukker ned udenfor planlægning.

  • 14
  • 1

Hvilket for søndagen som helhed resulterer i en gennemsnitlig elpris DK2 på hele 22,3 øre/kwh.

Maksimal pris på 34,3 øre/kwh, mindsteprisen 17,7 øre/kwh

Problemet er hvad ?

Det er nemt nok at beholde en lav pris så længe at vi kan brænde fossiler af - det er problemet.

Vi skal helt væk fra fossiler - og vi skal næsten helt væk fra biomasse - og vi skal have ca. 5 GW backup (brint, varme sten, hydro, a-kraft, (biomasse)...).

(Og i fremtiden når vi er mere elektrificeret - så skal vi måske have 10 GW backup).

  • 1
  • 5

På en stille vinter dag som idag som vi har mange af

Har vi virkelig?

Ca. hvor mange, Jens Arne?

Forløbig idag den 2-1-2020 og i morgen Søndag med max 1 m/sek og i overmorgen mandag med 2 m/sek Her i Allerød.

Så svaret er foreløbig 2 dage pr vinter, eller hva' ?

Er det mon nyt for Bjarke og Jens Arne at vindkraften, modsat nogen anden elkraftteknologi, leverer langt størsteparten af sin produktion i vinterhalvåret, og at dette ikke har slået fejl i de 41 år man har målt det?

  • 12
  • 3

Hvor mange penge har du Michael Mortensen?

Konsulent arbejde koster, hvis det bare skal leve op til halvdelen af dine krav på svar.

Vi har gennem de sidste mange år, leveret læssevis af de ting, som du spørger om, men må konstatere at det er spildte ord, hvis det ikke sevet bedre ind.

For hvis man skal arbejde gratis, kan man være alle steder og det gør hverken Arne, Hans Henrik , Jesper eller jeg, når der er udsigt til, at at vi skal slås med en ignorant, der alligevel ikke har læst hvad vi har skrevet gennem de sidste 20 år eller opponerer mod at vore tekster ikke indeholder de svar han ønsker.

Hvis du tager dig sammen og læser op på tingene, så kan du sikkert levere os de data, du har interesse i at give videre en dag og vi skal nok kommentere dem med thumps up, hvis det synes fornuftigt :)

Vi er alle over studiealderen og dine proffessorale krav til, hvad du forventer af vor opgaveskrivning, kan du stille til dig selv.

Vi skriver her af lyst......men skal vi arbejde....så!

  • 3
  • 18

Det er nemt nok at beholde en lav pris så længe at vi kan brænde fossiler af - det er problemet. Vi skal helt væk fra fossiler - og vi skal næsten helt væk fra biomasse - og vi skal have ca. 5 GW backup (brint, varme sten, a-kraft...). (Og i fremtiden når vi er mere elektrificeret - så skal vi måske have 10 GW backup).

@Thomas

Ting tager tid, men vi er godt på vej.

Selv hvis vi alle herinde i energidebatterne slog os sammen for at vende folkestemningen med formål at skaffe det fornødne folketingsflertal til at lave Akraft.

Ja, så vil der gå mindst 25 år før første værk kan tilsluttes.

Dette skal holdes op mod den massive udvikling og tilhørende prisfald der er i VE + batterier og HVDC.

Det er ting som løbende både kan og vil blive implementeret i løbet af de 25 år.

Lad og kigge på batterierne da energilagring er sol+vinds største udfordring:

25 år er ca 3 x 8 års perioder - Jeg kigger lidt frem og kun på én enkelt type energilagring.

En Renault Zoe begyndte med 22kwh og kom i 2019 med 50Kwh.

Det er en fordobling på 8 år. Vi er 1 år inde i den anden 8 års peiode. vi ser nok ikke yderligere 3x fordoblinger, med en enkelt fordobling og dermed 100Kwh i Zoe klassen i år 2045 er på ingen måde urealistisk.

Det er absolut heller ikke urealistisk at der er V2G systemet i drift om 25 år

Folk har til den tid lært at batterier ikke er farlige eller slides op efter få opladninger.

2 millioner elbiler der stiller 50Kwh afskrevet lagring til rådighed for elnettet til marginal omkostninger, dertil kommer at disse 50Kwh er opladet med VE strøm til også til marginalpriser.

Så er der HVDC, lidt affald og biomasse samt overprovisionering af VE, og øvrigt fleksibelt elforbrug.

Valget står reelt mellem:

Dyr Akraft samt øjeblikkeligt total forbud mod opsætning af nye vindmøller, solceller, fleksibelt elforbrug samt husstandsbatterier

Eller

At fortsætte nuværende vej med kontinuerligt at udbygge VE+ lagring og øget fleksibelt elforbrug.

  • 14
  • 2

For hvis man skal arbejde gratis, kan man være alle steder og det gør hverken Arne, Hans Henrik , Jesper eller jeg, når der er udsigt til, at at vi skal slås med en ignorant, der alligevel ikke har læst hvad vi har skrevet gennem de sidste 20 år eller opponerer mod at vore tekster ikke indeholder de svar han ønsker.

Så I har siddet de sidste 20 år og råbt: "A-kraft nu" uden at foretage jer andet. Imedens har de onde, hippie, venstrefløjs VE-tilhængere udviklet og udviklet på sol- og vindkraft. Det er jo faktisk synd for jer.

/Bjørn

  • 13
  • 3

Korrigér mig endeligt, hvis jeg har skønnet/regnet (meget) forkert

det er i grunden ret festligt: Jeg forsøgte at give et nogenlunde realistisk bud på, hvad transmissionslinier koster, og jeg inviterede til korrektiv(er); men eneste respons blev 6 TD! :)

Det sværeste var iøvrigt at finde transmissionskapaciteten! Dén er der ikke mange oplysninger om - men jeg fandt omsider en enkelt angivelse på 1,4 GW. Hvis dén er korrekt, er prisen ca. 17% lavere end sjusset i #98.

  • 1
  • 5

@ Svend Agger Var du med til at bygge tvindmøllen Svend Agger? For det var jeg. Jeg havde et firma , sammen med ingeniørholdet bag denne mølle, som alle var ingeniører på Risø, som også sener dannede prøvestationen for mindre vindmøller, der er årsag til min holdning til vindkraft og Akraft. Har du patenter på vind møller for det havde min far. Jeg lavede modellerne til ham. Jeg har hjulpet mine kolleger fra Helsingør med deres vindmølle projekt Danwind, som har haft seks møller stående i Nordsjælland, men hvor investoren sprang fra, som du med dit vognmands lignende kendskab til området , må vide præcis hvor de har stået :)

Hvor har du gjort gavn for VE, andet en at pisse på andre debattører her på stedet?

  • 1
  • 13

BM - meget god historie at underholde med; men uden betydning for debatten, da debatøren hedder Bjørn Agger :(

Hej Karsten.

Nu ikke for hård mod stakkels BM. Han har været med til at opstille 6 vindmøller i Nordsjælland. Jeg tror, at 3 af dem står ved Borup (Nordsjælland) eller er det ved Faurholm? Jeg tror ikke BM selv kan huske det :) Men jeg skal ud at lade mit vand nu.

Mvh Bjørn

PS. Det er imponerende, at BM har fundet mig på linkedin, når han ikke kan huske mit navn :)

  • 8
  • 2

Svend var min inspektør på Akademisk Studenter Kursus. Bjørn kender kender historien

Jeg har undret mig over Bjørns kendskab til det Nordsjællandske om råde og hans indlæg her på stedet blandt andet dette fra den

24 1 2020

""Bjørn Agger Jeg vile sige mellem 75 og 100%. Og så er det ikke med, at ingen cyklister stopper ved stopstregen Som lastbilchauffør i København, så vil jeg anslå at 50-75 % ciklister ikke stopper for rødt, når de skal svinge til højre. Mellem 10 og 20 % ciklister respekterer ikke et rødt lys for ligeudkørsel (stort set samme % biler). Vedrørende stoplinie, så er det nok 50 % ciklister der respekterer stoplinien. Derudover så holder de venstresvingende ciklister ikke bag stoplinien, hvilket er helt naturligt. De har faktisk lov til at fuldføre svinget, hvis der ikke er færdsel."""

Det forklarer jo en del

Hvis du vil vide mere så prøv Linkedin, men lad heller være for du kunne blive skuffet!

  • 1
  • 9

Hvor mange penge har du Michael Mortensen?

Konsulent arbejde koster, hvis det bare skal leve op til halvdelen af dine krav på svar.

@Bjarke

Når jeg køber et "par løbesko" spørger jeg ikke kun sælgeren om prisen men også om skoenes fremkomst, hvor de er lavet, om arbejderne har ordentlige arbejdsforhold, hvad de er lavet af mv. Og er ikke bleg for at tage den bekymrede mine på når jeg spørger til om de stakkels Nyloner er opdrettet i fangenskab og om der har været ordenligt dyrevelfærd.

Ønsker sælgeren af et givet produkt at opkræve mig betaling for at han skal bruge tid på at besvare på mine spørgsmål, får han intet salg og ej heller nogle anbefalinger.

For hvis man skal arbejde gratis,

Enhver producent/sælger der ønsker at sælge et produkt arbejder gratis !!

Det Lige indtil der er et salg.

Hvis du(i) ikke ønsker at oplyse prisen på jeres produkt, så bliver det godt nok svært for mig at så meget som at overveje, at kigge nærmere på om jeg egenligt vil have det eller ej.

Vi er flere der i mange år har efterspurgt en realistisk pris, og det bedste der er kommet frem er priser som end ikke kunne overleve de første simple spørgsmål.

Så gå du bare i gang med at arbjede på at fremskaffe en pris, der ikke nemt kan "skydes i sænk"

Start evt, her: Hvad koster et atom agentur, uddannelser, oprettelse mv. alt inklusive, og hvem skal betale ?

Mit svar: Meget dyrt, og dem der køber certifceret Atomstrøm.

Dit ?????

  • 11
  • 3

BM - dit forsvar viser kun hvor lavt du er parat til at gå, i stedet for at at indrømme fejltagelsen mellem Svend og Bjørn.

Din opførsel begynder efterhånden at blive trist og sørgelig at iagttage ....

  • 11
  • 3

Jeg har undret mig over Bjørns kendskab til det Nordsjællandske om råde og hans indlæg her på stedet blandt andet dette fra den

Nu du er så interesseret i min person, så har du vel undersøgt, hvor jeg bor? Jeg er født og opvokset i Hestehaven lige syd for Hillerød, så Hillerød, Nr. Herlev, Uvelse, Gørløse, Hammersholt, Kollerød, Freerslev, Borup (Nordsjælland), Brødeskov, St. Dyrehave, Børstingerød mose, Lille Sverige, Lillerød (Hvor jeg gik på gymnasie (husk lige at notere, at jeg er student)) er mit gamle nærområde. Nu bor jeg i Ullerød (Nordsjælland), så mit nærområde er nu Tirsdagskoven, Freerslev, Harløse, Ny Harløse, Skævinge, Alsønderup, Tulstrup, Nejede, Bøllemosen etc. Er der mere du vil vide, om mit kendskab til Nordsjælland?

/Bjørn

  • 10
  • 0

Jeg havde et firma , sammen med ingeniørholdet bag denne mølle, som alle var ingeniører på Risø, som også sener dannede prøvestationen for mindre vindmøller, der er årsag til min holdning til vindkraft og Akraft.

Okay, det forklarer jo meget.

Så din holdning til vindkraft vs akraft er altså baseret på en vindmølle, bygget af amatører i 1978, og på patenter fra endnu før da.

Har du nogensinde overvejet at revurdere din holdning på basis af de vindmøller der installeres i dag, eller er det nu engang bare sådan, at når du først har etableret en holdning, så skal 40-50 års teknologisk/industriel udvikling ikke komme og lave om på den?

  • 15
  • 3

Det er det man har mellem- og spidslastværker til.

@Jesper Ø.

Som koster........ "gratis" ?

Og drives af......... ?

Og hvad så når der er reaktor på 1.66 GW der synes livet er så trist at det laver en sikkerheds udkobling?

Skulle det så monstro dækkes af et backupværk ?

Som også koster......"gratis" ?

Og drives af........?

Drives af nøjagtigt det samme, som dem der skal køre, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Selv i bedste fald kommer din KF for havmøller ikke over 40% i gennemsnit. Til sammenligning kan et nyt KK holde en KF på mindst 92,6% (amr. gennemsnit for deres aldrene flåde af KK reaktorer) og sandsynligvis over 95%, så sådan som jeg regner på det, så skal KK bruge væsentligt mindre backup en solpaneler og vindmøller og så er KKs nedlukninger normalt planlagte til tidspunkter af året, hvor behovet for strøm er mindst, typisk om sommeren, hvor der så skiftes brændsel og foretages vedligeholdelse. Og da det er planlagt, så kan du holde et værk kørende, mens du vedligeholder et andet. Så hvad tror du er nemmest at dække ind? En manglende KF på 60%, og det er i bedste fald, eller 5-8 %, hvor nedlukningen sker, når behovet er mindst.

  • 1
  • 10

Har du nogensinde overvejet at revurdere din holdning på basis af de vindmøller der installeres i dag, eller er det nu engang bare sådan, at når du først har etableret en holdning, så skal 40-50 års teknologisk/industriel udvikling ikke komme og lave om på den?

Vindmølleteknologien er endnu så forældet, at den ikke kan løse problemet med, at bare vinden løjer af med 1m/s fra 10 til 9 m/s, så mister du 27% af din vindenergi, hvilket i fysikken bag vind og det totalt uforudsigelige vejr. Meteologer kan ikke med nogen grad af sikkerhed forudsige om vindstyrken bliver 10 m/s eller 8 m/s. Blot ryger halvdelen af den vindenergi du havde ved 10 m/s ved 8 m/s,

  • 1
  • 13

CPH har målt 6,7 m/s i dag 2/1-2021. Andre steder har været tæt på 8 m/s.

Vindmøller i københavnsområdet kan med 1,3 m/s lavere vindhastighed, ned fra 8 m/s, kun påregne at producere max 58% af det møllerne i 8 m/s vind producere. Og så har jeg endda ikke medregnet den energi, der skal til overhovet at få møllevingerne til at snurre rundt, som ved 6,7 m/s udgør en væsentligt større del af den producerede energi end ved 8 m/s, så realistisk set, 50%. Møllerne har en cutoff på 4 m/s.

  • 2
  • 12

Misforståelsen kan vel næppe beskrives kortere og mere præcist end i ovenstående citat, og det eneste man kan undre sig over, er at Jens Arne, der kalder sig "professionel", ikke selv fatter det.

Jens Arne har endda selv arbejdet i det han kalder et "normalt" elsystem, der havde omtrent dobbelt så meget effekt til rådighed,

@Søren Lund: Nu skal det jo ikke være så kedeligt det hele!

Når jeg tidligere brugte udtrykket glad amatør, så er det fordi når du ruller dig ud så mindes jeg med fornøjelse en debat for nogle år siden, hvor du kastede dig ud i at belære Stiesdal om vindmøller, så han hurtigt trak følehornene til sig :-)

Jeg har skrevet hvad jeg mener om emnet, baseret på simple og åbenlyse fakta, jeg kan se af den megen kaglen i vindmøllehønsefarmen at mange ikke forstår det og det kan jeg ikke gøre noget ved!

  • 3
  • 14

Og hvad gør du så, når det er en uplanlagt nedlukning? /Bjørn

Førhen skruede vi bare op for kulkraftværkerne. Jeg tror, at batterier er mest renlige og økonomiske mulighed, for at udjævne forbruget. Skal helt undgås olie, gas og kulkraft, kan man måske justere kernekraftværkerne op i ydelse, men det er dyrt, fordi de så ikke kan anvendes fuldt ud, når der skal reserveres reservekapacitet, hvis en eller flere kobler ud.

Ved vindmøller kan vi også bygge mange flere end vi har brug for, og derved reducere de dage, hvor vi ikke kan levere alt energien med vindmøllestrøm. Men, hvis vi kun kan bruge 30% af den energi, som vindmøllerne leverer, så skal vi have fundet noget at bruge de 70% til, og vindmøllestrømmen vil sandsynligvis alligevel blive dyrt.

  • 0
  • 6

Det samme som med uplanlagte nedlukninger for alle andre energikilders vedkommende og problemet er større for alle andre energikilder, der er ingen der har en KF der bare kommer op i nærheden af den som KK har.

@ Jesper

Jeg nægter at tro, at du har nogen som helst kendskab til kraftværker. Det er ikke kedlen (eller reaktoren) der er den største kilde til afbrydelser. Det er alle de andre komponenter (turbine, ventiler, pumper etc.) Kapacitetsfaktoren er en lige så stor fejltagelse ved mange atomkrafttilhængere. Tilsyneladene der der en fast tro på at atonkraft skal have fortrin til at producere eller sågar at forbruget skal tilpasse sig produktionen.

  • 8
  • 2

@ Jesper

Jeg nægter at tro, at du har nogen som helst kendskab til kraftværker. Det er ikke kedlen (eller reaktoren) der er den største kilde til afbrydelser. Det er alle de andre komponenter (turbine, ventiler, pumper etc.) Kapacitetsfaktoren er en lige så stor fejltagelse ved mange atomkrafttilhængere. Tilsyneladene der der en fast tro på at atonkraft skal have fortrin til at producere eller sågar at forbruget skal tilpasse sig produktionen.

Hvorfor læser du ikke hvad jeg skriver:

[Spids-og mellemlastværker]Drives af nøjagtigt det samme, som dem der skal køre, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

og

Så hvad tror du er nemmest at dække ind? En manglende KF på 60%, og det er i bedste fald, eller 5-8 %, hvor nedlukningen sker, når behovet er mindst.

  • 3
  • 7

Hvorfor læser du ikke hvad jeg skriver:

[Spids-og mellemlastværker]Drives af nøjagtigt det samme, som dem der skal køre, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

og

Så hvad tror du er nemmest at dække ind? En manglende KF på 60%, og det er i bedste fald, eller 5-8 %, hvor nedlukningen sker, når behovet er mindst.

@ Jesper

Igen - det du skriver er noget vrøvl, der afslører en stor uvidenhed om det danske energisystem.

F.eks. er der igen af de nuværende termiske værker der når en kapacitetsfaktor på 60. Og der er heller ingen grundlag for et atomkraftværk skulle nå det i Danmark.

  • 7
  • 3

@ Jesper

Igen - det du skriver er noget vrøvl, der afslører en stor uvidenhed om det danske energisystem.

F.eks. er der igen af de nuværende termiske værker der når en kapacitetsfaktor på 60. Og der er heller ingen grundlag for et atomkraftværk skulle nå det i Danmark.

Hvis man planlægger anlæg med høj kapacitetsfaktor, så udfaser man enheder med lav KF, som f.eks. solpaneler og vindmøller. Det skulle heller ikke være så svært, fordi levetiden på en vindmølle er 20-25 år, solpaneler mindre end det. Så starter man med at udfase de utidsvarende møller og solpaneler, når man begynder at bygge KK, så vil man kunne udnytte deres KF fuldt ud. Du kan se på KF for Finlands KK, det ligger på væsentligt over 90%.

  • 3
  • 8

Hvis man planlægger anlæg med høj kapacitetsfaktor, så udfaser man enheder med lav KF, som f.eks. solpaneler og vindmøller. Det skulle heller ikke være så svært, fordi levetiden på en vindmølle er 20-25 år, solpaneler mindre end det. Så starter man med at udfase de utidsvarende møller og solpaneler, når man begynder at bygge KK, så vil man kunne udnytte deres KF fuldt ud. Du kan se på KF for Finlands KK, det ligger på væsentligt over 90%.

@ Jesper

Igen viser du en stor mangel på viden om det danske, men også det nordeuropæiske energisystem. Man udfaser ikke produktionsformer som sol og vind, for at erstatte dem med en dyrere produktionsform som atomkraft. (selv hvis man skulle kunne nå 90% kapacitetsfaktor) Du ved udmærket godt at atomkraft ikke kan konkurrere i et "set up" som det danske og nordeuropæiske, og at sol og vind for længst etableres uden støtte i et liberaliseret marked. En henvisning til Finland er jo fuldkommen urelevant, når du ikke i Danmark har de samme forhold. Men forøvrigt er din tidsmæssige opfattelse af vindmøllers levetid da stort set sammenfaldende med etableringstiden på finsk atomkraft 🤣

  • 8
  • 3

@ Jesper

Igen viser du en stor mangel på viden om det danske, men også det nordeuropæiske energisystem. Man udfaser ikke produktionsformer som sol og vind, for at erstatte dem med en dyrere produktionsform som atomkraft. (selv hvis man skulle kunne nå 90% kapacitetsfaktor) Du ved udmærket godt at atomkraft ikke kan konkurrere i et "set up" som det danske og nordeuropæiske, og at sol og vind for længst etableres uden støtte i et liberaliseret marked. En henvisning til Finland er jo fuldkommen urelevant, når du ikke i Danmark har de samme forhold. Men forøvrigt er din tidsmæssige opfattelse af vindmøllers levetid da stort set sammenfaldende med etableringstiden på finsk atomkraft 🤣

Hvorfor bliver du ved med at komme med de samme løgnehistorier? Olkiuloto 3 er dokumenterbart billigere end både Horns Rev III og Kriegers Flak, især når man medregner at OL 3 holder i 60-100 år, mens HR 3 og KFlak møllerne kan sendes til skrot om 20-25 år. En ny energiø og 10 GW havvind vil komme til at koste mindst 300 mia kr. Du kan ikke pege på nogetsomhelst sol-eller vindanlæg, udeover nogen der måtte være meget små, der ikke direkte eller indirekte(feed-in tariffer) har fået enorme beløb i statsstøtte, ingen overhovedet!

  • 3
  • 8

Hvorfor bliver du ved med at komme med de samme løgnehistorier? Olkiuloto 3 er dokumenterbart billigere end både Horns Rev III og Kriegers Flak, især når man medregner at OL 3 holder i 60-100 år, mens HR 3 og KFlak møllerne kan sendes til skrot om 20-25 år. En ny energiø og 10 GW havvind vil komme til at koste mindst 300 mia kr. Du kan ikke pege på nogetsomhelst sol-eller vindanlæg, udeover nogen der måtte være meget små, der ikke direkte eller indirekte(feed-in tariffer) har fået enorme beløb i statsstøtte, ingen overhovedet!

@ Jesper

Du har flere gange fremlagt dine "serviet beregninger" uden yderligere dokumentation.. Mens internationale organisationer som f.eks. IMF når et helt andet resultat. At atomkraft er for dyrt (når man har andre muligheder) https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c...

Desuden taler investeringerne og udviklingen i etableret effekt jo også deres,tydelige sprog. Hvor atomkraft er stagneret på omkring 2700 TWh de senere årtier, så er vind og sol i samme periode er mangedoblet. Og det er let at finde anlæg som opføres uden støtte

https://www.installationsmedierne.dk/solce... https://ing.dk/artikel/ny-gigant-solcellep... https://www.hirtshalshavn.dk/aktuelt/nyhed...

Tror du hører mere hjemme i "ekkokammeret" i "Atomkraft ja tak" gruppen på Facebook, hvor nogen få forsøger at overbevise hinanden om at atomkraft har en fremtid i Danmark.

p.s. vi fik aldrig en forklaring fra dig på hvorfor kapacitetsfaktoren på danske termiske værker aldrig er nået 60% ?

  • 8
  • 3

@ Jesper

Du har flere gange fremlagt dine "serviet beregninger" uden yderligere dokumentation.. Mens internationale organisationer som f.eks. IMF når et helt andet resultat. At atomkraft er for dyrt (når man har andre muligheder) https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c...

Desuden taler investeringerne og udviklingen i etableret effekt jo også deres,tydelige sprog. Hvor atomkraft er stagneret på omkring 2700 TWh de senere årtier, så er vind og sol i samme periode er mangedoblet. Og det er let at finde anlæg som opføres uden støtte https://www.installationsmedierne.dk/solce... Tror du hører mere hjemme i "ekkokammeret" i "Atomkraft ja tak" gruppen på Facebook, hvor nogen få forsøger at overbevise hinanden om at atomkraft har en fremtid i Danmark.

p.s. vi fik aldrig en forklaring fra dig på hvorfor kapacitetsfaktoren på danske termiske værker aldrig er nået 60% ?

Hvad taler du om? Der finder en voldsom udvidelse af KK sted i Asien og Sydkorea. Iøvrigt vil der ikke kunne fremskaffes den fornødne dysprosium til de vedvarende energikilder:

Rare Earth Metals: Will We Have Enough?

A recent MIT study projected that neodymium demand could grow by as much as 700 percent over the next 25 years; demand for dysprosium, also needed for wind turbines, could increase by 2,600 percent.

Og

Kelemen is confident that ongoing global exploration for neodymium, for which there is no known substitute in low-weight magnets for electric motors and generators, will be successful and boost short-term supplies. On the other hand, the heavy rare earth metal dysprosium, used to increase the longevity of magnets in wind turbines and electric cars, is harder to find. “Ninety-nine percent of the current supply comes from clay deposits that can be easily mined with a shovel in Jiangxi, China,” Kelemen said. “Other known deposits of dysprosium in Canada and Greenland will be much harder to mine.”

  • 2
  • 8

@ Jesper

Du har det åbenbart svært med at se de faktuelle forhold. IEA (Det internationale energiagentur ved du nok 😉) regner ellers med et reduceret procentuelt bidrag fra atomenergi de kommende år, fordi det globale elforbrug vil vokse, samtidig med at atomenergiproduktionen vil stagnere. Samtidig regner IEA med, at vedvarende energi vil være den energikilde til elforsyning, der har de stærkeste vækstrater. https://www.iea.org/reports/world-energy-o...

  • 5
  • 2

@Jacob

Øget EU-krav om grøn omstilling får Østeuropa til at skrue op for atomkraft

»Man kan ikke blive ved med at drømme om, at vindmøller kan klare det hele. Men behovet kan dækkes af atomkraft. Det er en veldokumenteret og fungerende teknologi, der leverer store mængder strøm, som ikke forurener,« siger Furfari.

Sjældne jordarter i grøn teknologi

Især vindkraften kræver mange sjældne jordarter. Frem til 2020 vil Kina have brug for mindst 59.000 ton af de sjældne jordarter alene til deres vindmøller. Hvis ikke andre lande får gang i udvindingen af sjældne jordarter hurtigst muligt, kan den ”grønne” udvikling i andre lande blive bremset af Kinas eget enorme behov for sjældne jordarter.

  • 1
  • 6

Du kan se på KF for Finlands KK, det ligger på væsentligt over 90%.

Du har fået det her at vide rigtigt mange gange før:

En høj KF på atomkraft er simpelthen et tegn på, at atomkraft kun dækker en lille del af forbruget.

Jo højere forbrugsdækning, man ønsker, jo mere vil KF falde.

Fuld forbrugsdækning inkl. reserver fra atomkraft vil give en KF under 50%, medmindre vi ændrer profilen på vores elforbrug.

  • 10
  • 2

Fuld forbrugsdækning inkl. reserver fra atomkraft vil give en KF under 50%, medmindre vi ændrer profilen på vores elforbrug.

Ikke hvis man bruger den overskydede kapacitet til at fremstille PtX og PtG.

Tesla warns of coming battery minerals shortage

BMW is another of the top carmakers that expects demand for battery metals to go ballistic. It predicts the need for those materials will grow 10-fold by 2025. Volkswagen is also on a $50B offensive. Most carmakers have chosen nickel-manganese-cobalt batteries (NMC). Tesla’s favoured battery technology – nickel-cobalt-aluminum (or NCA) – already uses less than 3% cobalt. According to Germany’s Karlsruhe Institute of Technology (KIT), supplies of battery metals are likely to be limited as soon as 2050.

  • 1
  • 5

KF for KK skal helt ned på under 25% for at blive ligeså urentabel som havvind.

@ Jesper

Kapacitetsfaktoren kan sagtens komme under 25%. Der er jo kun få der vil betale mere for mindre. Den seneste rapport fra den internationale valutafund (IMF) viser også med al ønskelig tydelighed de seneste 10 års udvikling i de forskellige energiteknologiers konkurrencedygtighed. Solkraft, vindkraft (landvind) og vandkraft ligger nu på samme lave niveau mht. produktionsomkosninger, mens a-kraften er væsentligt dyrere https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c...

  • 4
  • 2

Ih guder!

Ikke hvis man bruger den overskydede kapacitet til at fremstille PtX og PtG.

Så når man skal forsøge at nedgøre VE, så er vindkraft ustabilt, solceller for dyre, vi har ikke HVDC i frmetiden, og enhvertanke om intelligent elnet og PtX er fantasi-drømme. Bla. bla. bla.

Når man så skal belyse Akrafts fantastiske billige el, så bliver KF lige pludselig høj, fordi vi har HVDC, og PtX.

  • A-kraft er fedt.
  • A-kraft skal bruges, og opføres hvor det giver mening økonomisk og energimæssigt(Polen, Tyskland, Finland).
  • A-kraft i DK er usansynligt, og decideret dumt ud fra et nationaltøkonomisk perspektiv, og er lige så sandsynlig som at den bygges i Norge.

men....

Danske A-krafts tossers plæderen er patetisk, og til tider tåkrummende pinlig. Men modsat klimatosserne, antivax, og flatearthers gør de ingen skade - De kunne bare gøre mere gavn hvis deres indsats ikke var fokuseret nationalt. Det er EU ikke ikke lille DK der skal omvendes.

  • 10
  • 2

Hvis først PtX er en del af debatten for el-nettet så er KF aldeles ligegyldig. Så handler det om at lave billig CO2-fri energi (TerraWattTimer TWh), og kapacitet og KF bliver nærmest irrelevante.

Herefter er det et race-to-the-bottom på pris. Hvis ikke en europæisk virksomhed kan fremstillet værket billigt så er A-kraft sat af feltet i EU.

Nuvel PtX er ikke en del af billedet endnu - så KF er stadigvæk relevant, men det gør prisen på A-kraft alt for høj da den realitisk bliver lav i fremtiden med konkurrence.

  • 9
  • 2

Så når man skal forsøge at nedgøre VE, så er vindkraft ustabilt, solceller for dyre, vi har ikke HVDC i frmetiden, og enhvertanke om intelligent elnet og PtX er fantasi-drømme. Bla. bla. bla.

Når man så skal belyse Akrafts fantastiske billige el, så bliver KF lige pludselig høj, fordi vi har HVDC, og PtX.

A-kraft er fedt. A-kraft skal bruges, og opføres hvor det giver mening økonomisk og energimæssigt(Polen, Tyskland, Finland). A-kraft i DK er usansynligt, og decideret dumt ud fra et nationaltøkonomisk perspektiv, og er lige så sandsynlig som at den bygges i Norge. men....

Danske A-krafts tossers plæderen er patetisk, og til tider tåkrummende pinlig. Men modsat klimatosserne, antivax, og flatearthers gør de ingen skade - De kunne bare gøre mere gavn hvis deres indsats ikke var fokuseret nationalt. Det er EU ikke ikke lille DK der skal omvendes.

I "gamle dage" havde VE tilhængerne i det mindste en plan for at sikre 100% VE dækning, den plan hed DESERTEC. Med uroen i Nordafrika og de usandsynligt lange og dyre HVDC kabler til Nordafrika var planen dødfødt. I dag har VE tilhængerne ikke engang dette figenblad, samtidigt med at prisstigninger og mangel på sjældne jordartsmetaller effektivt sætter i kæp i hjulet for den planlagte udbygning. Når VE tilhængere bliver ved med at tale om 100% VE og modsætte sig udbygningen af KK, så må det være af rent religiøse årsager. Nationaløkonomisk perspektiv? Energiø og 10 GW havvind til 300 mia kr, sig mig, tror du vi kan leve af at barbere hinanden?

  • 1
  • 9

Den sædvanligt måde for A-kraft prædikanter at argumentere - jeg har fundet en detalje som blæses op ud af proportioner:

: Både manglen på sjældne jordartmetaller og prisen der eksplodere på det, gør billigere (og mere!) VE til en helt uopnåelig pibedrøm.

DEt er ikke givet at vindmøller skal bruge dyre jordarter - det kan bare lige nu betale sig. Der er vel 4 hovedtyper af generatorer i spil, som kan bruges med inverteknologi:

  • Synkron og Asynkron AC - disse har ikke magneter, og blev brugt i vindmøllernes barndom uden invetere, det er grundlaget for fejlopfattelsen af at man ikke kan køre med et høj andel møllenergi på et elnet - den fungere "fint" med invertere, når den først eksiteres - dens ulempe er vægt og energitæthed. Den anvedes reelt ikke i nye store DD-møller aht. vægt og energi-densitet. Jeg er i tvivl om f.eks. Vestas fortsat bruger dem?

Bruges den som motor, så er det den mest forekommende industri-type. Den bruges også i en del elbiler, bla. er det denne type som ligger på den ene aksle af en Tesla3. Det er også denne type som bruges i oprindelige Model-S og Roadster.

  • Synkrone PMAC - Her er magnetfeltet permanent genereret af magneter. Disse bruges mig bekendt DirectDrive møller såsom Siemens nyere typer og Enercons. Disse bruger rigtigt nok sjældne jordarter til magneterne for at opnå høj flux af felterne. Der er dog visse type magneter som ikke bruger nær samme mængder og alligevel opnår gode felter - men det er ikke optimalt i dagens marked. Skulle priserne på materialerne eksplodere så er man ikke uden muligheder - men kan bruge andre typer af magneter, eller man kan bruge el-generede felter (se synkron AC).

Motor-typen er den som kendes fra servo-motorer i industrien, til elcykler og elløbehjul Den anvendes også i mange BE og PHEV biler, bl.a. Prius og leaf.

  • Reluctans-motorer - den gamle, men "nye" dreng i klassen. Denne klassiske type kendes lidt fra industrien, og hobby 3D-printere, matrisk-printere fra før 2000, jeg har selv arbejdet lidt med NSK motorer som brugte dette princip. Det er nærmest en steppermotor - men Tesla og andre har gjort dem effektive og kan styre dem. Den sidder på den anden akslen af en model-3. JEg er helt sikker på at der er mange vindmølle-inginører som kigger på denne motor-type igen - og den bruger heller ikke sjældne jordarts-magneter. https://youtu.be/vvw6k4ppUZU

TL;DR

Sjældne jordarter kan blive et problem i fremtiden - men det vil ikke stoppe vindmøllernes fremkomst da der er andre motor-type at arbejde med. Der er dermed et relativt minor-issue og ikke noget som stopper VE.

  • 9
  • 1

Du må godt vise mig et land, hvor de kører KK med en KF på under 25%, fordi det ved jeg ikke findes!

@ Jesper

Du må godt vise mig , at du kan implementere atomkraft i Danmark og nå over 25% kapacitetsfaktor. For hvad andre lande gør er kun relevant for de forhold der gælder i de lande. Foreløbig mangler du stadig at dokumentere at eksisterende værker i Danmark nogensinde er nået over 60% ?

Og så er MF linket allerede forældet: Både manglen på sjældne jordartmetaller og prisen der eksplodere på det, gør billigere (og mere!) VE til en helt uopnåelig pibedrøm.

Linket til IMF er fra 2019. Og så har udviklingen forlængst overhalet din gamle historie om sjældne metaller. https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/... Atomkraft er bare ikke konkurrencedygtigt i Danmark. At det godt kan være en del af løsningen i resten af verden er der ikke nogen der har anfægtet. Det er bare beskæmmende at et par "halvstuderede havenisser" og enkelte politikere endnu ikke har fattet det.

I "gamle dage" havde VE tilhængerne i det mindste en plan for at sikre 100% VE dækning, den plan hed DESERTEC.

Du følger ikke ret meget med i de mange rapporter der er lavet.

https://energinet.dk/Om-publikationer/Publ...

https://energinet.dk/-/media/Energinet/Ana...

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKl...

https://ida.dk/media/4624/ida-klima-hovedr...

https://kefm.dk/klima-og-vejr/klimaindsats...

  • 7
  • 1

DEt er ikke givet at vindmøller skal bruge dyre jordarter - det kan bare lige nu betale sig. Der er vel 4 hovedtyper af generatorer i spil, som kan bruges med inverteknologi:

Synkron og Asynkron AC - disse har ikke magneter, og blev brugt i vindmøllernes barndom uden invetere, det er grundlaget for fejlopfattelsen af at man ikke kan køre med et høj andel møllenergi på et elnet - den fungere "fint" med invertere, når den først eksiteres - dens ulempe er vægt og energitæthed. Den anvedes reelt ikke i nye store DD-møller aht. vægt og energi-densitet. Jeg er i tvivl om f.eks. Vestas fortsat bruger dem? Bruges den som motor, så er det den mest forekommende industri-type. Den bruges også i en del elbiler, bla. er det denne type som ligger på den ene aksle af en Tesla3. Det er også denne type som bruges i oprindelige Model-S og Roadster.

Synkrone PMAC - Her er magnetfeltet permanent genereret af magneter. Disse bruges mig bekendt DirectDrive møller såsom Siemens nyere typer og Enercons. Disse bruger rigtigt nok sjældne jordarter til magneterne for at opnå høj flux af felterne. Der er dog visse type magneter som ikke bruger nær samme mængder og alligevel opnår gode felter - men det er ikke optimalt i dagens marked. Skulle priserne på materialerne eksplodere så er man ikke uden muligheder - men kan bruge andre typer af magneter, eller man kan bruge el-generede felter (se synkron AC). Motor-typen er den som kendes fra servo-motorer i industrien, til elcykler og elløbehjul Den anvendes også i mange BE og PHEV biler, bl.a. Prius og leaf.

Reluctans-motorer - den gamle, men "nye" dreng i klassen. Denne klassiske type kendes lidt fra industrien, og hobby 3D-printere, matrisk-printere fra før 2000, jeg har selv arbejdet lidt med NSK motorer som brugte dette princip. Det er nærmest en steppermotor - men Tesla og andre har gjort dem effektive og kan styre dem. Den sidder på den anden akslen af en model-3. JEg er helt sikker på at der er mange vindmølle-inginører som kigger på denne motor-type igen - og den bruger heller ikke sjældne jordarts-magneter. https://youtu.be/vvw6k4ppUZU TL;DR

Sjældne jordarter kan blive et problem i fremtiden - men det vil ikke stoppe vindmøllernes fremkomst da der er andre motor-type at arbejde med. Der er dermed et relativt minor-issue og ikke noget som stopper VE.

Det er ren vaporware, der findes ingen elbiler eller vindmøller, der ikke bruger sjældne jordartsmetaller og hvis de gjorde, ville motoren/turbinen blive betydeligt tungere og langt mere ineffektiv. For vindmøllers vedkommende ville de ikke længere kunne huse turbinen i nacallen, men der skulle et bygges et drivetrain ned til en turbine på jorden. Desværre er drivetrains ineffektive, vedligeholdelseskrævende og vil ganske betydeligt nedsætte møllens levetid pga slitage.

  • 3
  • 12

Det er ren vaporware, der findes ingen elbiler eller vindmøller, der ikke bruger sjældne jordartsmetaller og hvis de gjorde, ville motoren/turbinen blive betydeligt tungere og langt mere ineffektiv.

Som jeg har skrevet - Tesla Model S og Roadster var rene asynkrone maskiner. Model 3 har heller ikke sjældne jordartsmagneter i motorerne - det er faktum.

https://www.vestas.com/en/products/2-mw-pl... Vestas V110: 4-pole (50 Hz)/6-pole (60 Hz) doubly fed generator, slip rings Igen uden magneter.

  • 9
  • 0

Som jeg har skrevet - Tesla Model S og Roadster var rene asynkrone maskiner. Model 3 har heller ikke sjældne jordartsmagneter i motorerne - det er faktum.

https://www.vestas.com/en/products/2-mw-pl... Vestas V110: 4-pole (50 Hz)/6-pole (60 Hz) doubly fed generator, slip rings Igen uden magneter.

Det er i al fald ikke hvad jeg kan læse mig til:

Tesla's electric motor shift to spur demand for rare earth neodymium

Tesla’s shift to a magnetic motor using neodymium in its Model 3 Long Range car adds to pressure on already strained supplies of a rare earth metal that had for years been shunned because of an export ban by top producer China.

  • 4
  • 4

Sorry JEsper - det er sgu pinligt! JEg huskede galt det er ikke en Asynkron motor på den ene akse - det er rigtigtnok som du påpeger en PMAC motor. Og en reluktans motor. Det er sgu lidt pinligt, da der holder to ude i indkørslen :-)

Det ændrer dog ikke ved at Model S og Roadsteren var rene Asynkron, og at Reluktansmotoren ikke bruger magneter, og vinder indpas - faktisk af de grunde du selv nævner.

PMAC er mere dynamiske og dermed hurtigere til at starte da feltet ikke først skal induceres, hvilket vist nok var bevæggrunden til dual-motor modellerne.

  • 11
  • 1

Drives af nøjagtigt det samme, som dem der skal køre, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser

@Jesper

Dvs, at i dit Akraft forslag skal disse enheder levere 40-50% af vores strøm.

I et 2022 sol/vind scenarie leverer selv samme enheder 40-50% af vores strøm.

Eller på en anden måde:

Fælles for begge modeller er at vi til enhver tid har backup- og lastfølgeværker + HVDC stående klar til at levere hele vores elforsyning når behovet tilsiger det.

Fælles for begge løsninger er at Backup- og lastfølgeværker + HVDC på årsbasis skal levere 40-50% af vores strøm.

Hvad giver så mest mening:

At lade de første 50-60% af den årlige strøm blive produceret af noget der er dyrt, eller af noget der er billigt?

  • 13
  • 1

Atomkraft er bare ikke konkurrencedygtigt i Danmark.

Skal vi ikke gøre os klart at formålet med atomkraft er en sikker og billig elforsyning som man kan stole på i årtier. Ulempen er at det er videnstungt og lægger beslag på højt kvalificeret arbejdskraft, derfor passer det ikke særlig godt i Danmark længere!

Formålet med VE er et lidt andet, det er primært at skabe beskæftigelse til alle de der har det svært fordi vores produktion er flyttet til udlandet. Så selvom de ikke laver meget strøm der kan bruges, så kan man bare bygge løs af vindmøller og bagefter kan man rive dem ned igen! Fjernvarme er helt ideelt for beskæftigelsen, man graver huller i jorden og fylder dem igen, rørene synes at være en biting, og ve de forbrugere der tilslutter sig! Og når man er igang med at grave så kan man lade udviklingen gå et skridt videre og fylde jord i Nordsøen til energiøer, hvad man så vil bruge dem til, men igen, det giver masser af beskæftigelse!

  • 2
  • 12

Det er ren vaporware, der findes ingen elbiler eller vindmøller, der ikke bruger sjældne jordartsmetaller og hvis de gjorde, ville motoren/turbinen blive betydeligt tungere og langt mere ineffektiv. For vindmøllers vedkommende ville de ikke længere kunne huse turbinen i nacallen, men der skulle et bygges et drivetrain ned til en turbine på jorden. Desværre er drivetrains ineffektive, vedligeholdelseskrævende og vil ganske betydeligt nedsætte møllens levetid pga slitage.

Det du skriver her må være ditt siste fortvilte forsøk gjennom løgn å forvare din forkvaklede sak. De færreste generatorer og motorer bruker neodymium og dysprosium. Fordelene med permanentmagneter er marginale og en kan derfor helt klare seg uten. Disse magnetene kan også realiseres med andre metaller (som Toyota gjør). Videre er ikke neodyminum sjeldent i meningen små mengder. Det finnes enorme mengder, men kosentrasjonen er ofte lav (på et tidspunkt har man funnet nok og nesten alt kan gjenbrukes). For dysprosium er mengdene mer begrenset (men en trenger bare en brøkdel i forhold til neodyminum).

Som kjent kan en minimere bruken av kobolt i batterier (Tesla nede på 3%) og en kan enkelt klare seg uten også. Etter min mening bør brukere av kobolt verden over (bilfabrikker, mobilprodusenter etc) slå seg sammen og sammen med Kongo utarbeide en plan for å utvikle en bærekraftig utvinning av kobolt. Kobolt er naturligvis en velsignelse for Kongo om produksjonen kan skje under akseptable forhold.

Skjønner ikke hvorfor atomkraftverk skal produsere via PtX. De kan vel heller produsere hydrogen som skal gå til industrielle prosesser (ammoniakk og metanol etc), til tyngre transport inkludert skip og fly og ikke minst til gasskraftverk (kombinert med varme) som til enhver tid kan dekke 100% av strømbehovet (personlig ville jeg ha erstattet atomkraften her med vind og sol og redusert regningen med ca 70%).

  • 9
  • 1

Skal vi ikke gøre os klart at formålet med atomkraft er en sikker og billig elforsyning som man kan stole på i årtier.

@Jens Arne.

Sikker og billig......?

Sikker og stabil forsyning af uran kun sikres ved at vi selv producerer den.

Billig Akraft er ren fantasi!!

Se til svergie hvor de lukker et velfungerende akraftværk bare fordi det skal have en opgradering. Vel og mærke en opgradering der er væsenligt billigere end at bygge et nyt værk.

  • 15
  • 3

Billig Akraft er ren fantasi!!

Jamen er det ikke herligt!

Hvis atomkraft var så irrelevant, hvorfor nærmer vi os så 200 indlæg hvor det hovedsageligt er atomkraftmodstandere der forsvarer deres upålidelige substitutionsteknologier, hvorfor ignorerer man ikke bare en debat som denne og lader os der interesserer os for atomkraftens muligheder i fred så vi kunne koncentrere os om emnet?

På den måde modsiger man sine egne påstande!

  • 2
  • 14

Iøvrigt vil der ikke kunne fremskaffes den fornødne dysprosium til de vedvarende energikilder:

Den med de sjældne jordarter, har du skudt dig i foden med før, Jesper, og du ved det.

Du afslørede ved lejligheden at du end ikke aner hvordan en induktionsgenerator fungerer, og alligevel prøver du igen. Det er jo ren PAH!

https://ing.dk/blog/a-kraft-bristede-droem...

Vestas' 4 MW platform, som er Vestas' pt mest solgte, er med med Singly Fed Induction generatorer, så hvad skal de overhovedet bruge dysprosium og neodymium til?

https://www.windpowermonthly.com/article/1...

Denne gang har du så valgt at skyde dig selv i begge fødder, ved også at problematisere brugen af dysprosium.

"Uses of dysprosium

While there is not currently a wide range of applications for dysprosium, properties such as its thermal neutron absorption cross-section and high melting point could result in metallurgical uses in nuclear control applications and for alloying with special stainless steels.

Dysprosium oxide-nickel cement plays a role in cooling nuclear reactor rods. Even under prolonged neutron bombardment, this cement absorbs neutrons readily without swelling or contracting."

https://www.livescience.com/38292-dysprosi...

  • 12
  • 1

VE duer ikke før vi har billige batterier i rå mængder.

Når vi har det, kan KK køre næsten fuld last hele tiden.

Ovenstående er det sædvanlige vrøvl og sludder - men så er der også et gran sandhed i det.

Vi skal selvsagt ikke have billige batterier - vi skal have noget der virker derhend ad - det har vi i DK: HVDC til norsk hydro, Biomasse til peaker og kraftvarme, og så variabelt forbrug.

Når vi dertil at KK kan køre med høj KF, så kan en tilsvarende variabel VE-energi-mængde også producere istedet - så er det kun energi-prisen (og dens risiko) på den producerede kWh der vægtes. Igen vendes A-kraft-tossernes egene argumenter imod dem selv. A-kraft og VE skal i det moderne nordiske El-net konkurrere mere på pris, end på tilgængelighed og system-ydelser - og det kan A-kraft ikke med fortidens, desværre tabte teknologi, og nutidens krav til sikkerhed.

Det helt tossede argument her i debatten er misforståelsen af at VE betyder 100% VE hele tiden nationalt, og kun nationalt. Når vi på 90% eller 95% i 2050 er det stadigvæk 10-20x længere tid med resten af de fossile produkter før vi løber tør, og muligvis nok til at løse klima og velstandsproblematikken. Jeg ser langt hellere 70-80% A-kraft og VE i hele europa, end at vi sidder diskutere noget så nyttesløst som 100% A-kraft-scenarie vs. 100% VE i DK - begge dele er meningsløse.

Vedr. 100% eller ingenting, så husk: perfection is the enemy of progress

  • 15
  • 1

Vestas' 4 MW platform, som er Vestas' pt mest solgte, er med med Singly Fed Induction generatorer, så hvad skal de overhovedet bruge dysprosium og neodymium til?

Mjaaa, fra den artikel du selv henviser til:

Mix and match

Another specific EnVentus feature is the modular main-shaft-housing adapter flange to which the two-stage planetary gearbox and flanged-on permanent magnet generator (PMG) sub-assembly is bolted directly.

Det læser jeg som om Vestas er gået til Synkron PMG i deres nye møller, hvilket muliggør deres to-trins planet-gear og mellemhastigheds generator.

  • 6
  • 0

Fjernvarme er helt ideelt for beskæftigelsen, man graver huller i jorden og fylder dem igen, rørene synes at være en biting, og ve de forbrugere der tilslutter sig!

Jens Arne

Enig i det helt ideelle med beskæftigelsen og biting:https://ing.dk/artikel/dansk-projekt-skal-...

Langt værre er alle pengene der bliver brændt af og som kunne været kommet så meget mere til gavn, om de blev investeret her: https://winddenmark.dk/nyheder/2020-boed-p...

Stoppes der med at fejlinvestere i lunkentvandsrør og i stedet gavninvesteres i møller og solceller, hvad i alverden skal man så med kosttungt akraft ?

  • 5
  • 4

Dermed har du vel også fastslået at en debat mellem akrafttosser og mølletosser er nytteløs! Så hvad gør mølletosser i en debat om akraft?

Vel det samme som A-kraft-tosserne gør i debatter om klima og VE?

Selv er jeg som bekendt hverken det ene eller det andet - men sådan siger alle tosser jo :-D

Peronligt syntes jeg det er meget mere spændende at følge med i fremtidens A-kraft end nutidens - nutidens kolosser er døende i EU. De nyeste EU projekter tegner sig som katastrofer på kortet.

Det er I rusland, indien og Kina slaget er i gang, måske kan Macrons 6 nye værker igen vise at nyopførsler dur til noget i det europæiske energimiks. Thorium-græsrodsbevægelsen i USA kan også få betydning, men det har lange udsigter. Jeg kan ikke få øje på noget i horisonten som vender udviklingen i Tyskland og skandinavien mht. A-kraft og VE - VE er blevet markedsdrevet stangvare, og A-kraft den absolutte modsætning, ineffektivt beaukratisk planlægningshelvede.

Desværre er fysikken således at en kerne skal være "stor" før den kan blive kritisk som krafværk, dette kombineret med A-krafts risiko for profilering vil for tid og evighed gøre A-kraft til beaukratisk planlægningshelvede, uden storskala-fordelene. Det holder prisen oppe - derfor er det op ad bakke for A-kraft i et demokrati. Desværre så er fusions-energiens fordel navnlig manglen på stor kritisk farlig kerne, så tiltalende at politikerne hellere hælder penge ned i et hul til den, end at røre ved A-kraft forbedringer.

Skulle det give mening i EU så skulle vi have et effektivt fælles-europæisk tilsyns-, uddanelses-, spin- og godkendelses-argentur - kig på EU i Brussels og Frankrig/Tyskeland/UK nationale interesser og spørg dig selv om du tror på den? Nej vel.

A-kraft i DK er tidssplide og meningsløst på nært og mellemlangt sigt. A-kraft globalt har stort potentiale, men dens udvikling er for langsom, og dens lange tidshorisonter gør at vi endnu ikke har brugbare erfaringer fra moderne værker som viser reelle priser for opførsel, drift, affaldsopbevaring og dekommisionering. Vi har projekteringer, ønksketænkning osv, men det tager jo +100år - oven i det er realiserede resultater fedtet ind i nationale nukleare våben-teknologier og profileringshensyn som skæmmer disse, ligeså med de gamle værker som ikke er opført med den fulde livscyklus for øje, specielt ikke dekommisioneringen som derfor bliver urimelig dyr.

PRoblemet er at selv med de mest positive briller, så er A-krafts eksistens på globalt niveau ikke givet - fortsætter udviklingen i PV og Vind og batterier, så giver det ikke engang mening i kina eller indien om nogle år. Kommer der en effektiv opskalering af PtX så dør A-kraft en ret hurtig død. Skulle det helt utænkelige ske igen, med en atomkraft-ulykke igen - så er Akraft lagt i graven endegyldigt i hele den vestlige verden.

Det bedste bud er serie-producerede små værker - men det har man snakket om siden 1960'erne - altså dengang man brugte atombomber til ingeniøropgaver som at grave huller :-)

Plowshare: https://youtu.be/rCED0hVBlG8

Nuclear Excavation, Excavating with Nuclear Explosives -- 1968. This video discusses the Plowshare Program - a program that promoted using the energy produced from nuclear explosions for peaceful uses and applications.

Atomkrafts største ulempe findes i dette citat kendte citat: "Now I am become Death, the destroyer of worlds" - al vores snak handler jo om alle de ressourcer der skal bruges på at modvirke alle de uheldige "bivirkninger" ved dette - dette er fysikken og den ændres som bekendt ikke.

  • 11
  • 1

Det læser jeg som om Vestas er gået til Synkron PMG i deres nye møller, hvilket muliggør deres to-trins planet-gear og mellemhastigheds generator.

Vestas' 4 MW platform bruger som sagt SFIG, så langt hovedparten af den kapacitet Vestas installerer i dag, bruger hverken neodymium eller dysprosium (måske en lillebitte smule anvendt i sensorer).

Vestas bruger PMG i andre platforme, eksempelvis EnVentus, og når jeg henviser til artiklen, er det blot for at dokumentere at Vestas har elimineret brugen af dysprosium i disse.

"The key design driver was to eliminate the heavy rare-earth element Dysprosium from the permanently excited magnet generator material mix.

"Dysprosium is a rather scarce and expensive rare earth with higher price volatility and supply-chain security risk than the cheaper and much more easily available Neodymium," says chief engineer Jens Demtröder."

Vindmølleindustrien anvender med andre ord REE i præcis den udstrækning de finder det hensigtsmæssigt, og hvis eliminering af REE i vindmøller ville få prisen til at eksplodere (som Jens Ørsted påstår), så var 4 MW platformen jo nok ikke Vestas' bedst sælgende platform.

Der gælder forøvrigt præcis det samme for Tesla, der har demonstreret i flere af deres modeller, at man kan lave udmærkede, konkurrencedygtige motorer til elbiler, uden brug af REE, men kan øge effektiviteten med en procent eller to ved brug af (en ret lille mængde) Neodymium.

Og når, som Jens Demtröder beskriver det, Neodymium hverken er sjældent eller dyrt, og i øvrigt 100% genanvendeligt i magneter, hvad er så problemet i at bruge det?

Tesla bruger, ligesom Vestas, Neodymium, i den udstrækning det er fordelagtigt - altså ikke fordi det er nødvendigt, men fordi det er fordelagtigt.

I den sidste E-PTO jeg designede, gik jeg fra en ren synkronmotor til en SRIPM, som er en switched reluktans motor kombineret med en fhv lille mængde magneter (betydeligt mindre end i en typisk PM-motor), ikke fordi mængden af Neodymium i en typisk PM-motor er et problem, men fordi SRIPM er ligeså effektiv som PM, bare over et bredere arbejdsområde.

  • 10
  • 1

Det er jo egenligt imponerende at det er muligt at bygge el-biler med neurale netværk, kamerar osv. Og lave et privat rum-argentur, som er totalt nyskabende og kan sende raketter op som lander igen, og laver boring company, og drive et firma som sælger solceller og også laver kæmpe batteri-lagre.

Men en så visionær mand som Musk ikke kaster sig over SMR, eller vindmøller, eller noget andet energi-genererende end solceller. Jeg tror forklaringen må være at han er for dum til at have tænkt tanken omkring A-kraft, når det nu er så nemt, billigt og ligetil.

Bill Gates støtter som bekendt Terra-power som har været igang med deres designs siden 2006. På de forgange 14år har de lavet værker med en kapacitet på 0MW. De er druknet i Beaukrati. De har så vapor-ware tilsalg :-)

Rent teknisk er det jo "nemt" at lave akraft - det kræver ikke et hold softwareingeniøre eller nytænkede designs til raketter - det er "bare" A-kraft. Men at tjene penge på det er nok ikke så nemt. Der skal jo nok en medie-personlighed til for at vi igen kan blive begejsterede for A-kraft - syntes ligesom ikke Bill Gates gør det godt nok.....

  • 9
  • 1

@Jesper Ørsted:

Det er ren vaporware, der findes ingen elbiler eller vindmøller, der ikke bruger sjældne jordartsmetaller og hvis de gjorde, ville motoren/turbinen blive betydeligt tungere og langt mere ineffektiv. For vindmøllers vedkommende ville de ikke længere kunne huse turbinen i nacallen, men der skulle et bygges et drivetrain ned til en turbine på jorden.

Ren PAH! ... men okay, så vis os da lige hvor generatoren er monteret i denne vindmølle:

https://www.vestas.com/~/media/vestas/abou...

"The V136-3.45 MW turbine does not use rare earth elements (i.e. neodymium and dysprosium) in the turbine generator, but uses a Single Fed Induction Generator (SFIG) that is primarily constructed of iron/steel and copper."

FYI: Vestas har installeret 38,8 GW af denne "vaporware" siden 2012. 😂

Jeg kunne da også nævne GE, som har brugt DFIG i deres møller i de sidste 25 år, inklusiv deres 2 MW, som indtil for få år siden var verdens mest solgte. https://www.ge.com/renewableenergy/wind-en... Hvis du kigger godt efter, kan du se (og selv vurdere størrelsen) generatoren, placeret under varmeveksleren, bagest i nacellen på dette billede: https://images.slideplayer.com/25/8191259/...

  • 9
  • 1
  • 1
  • 10

FYI: Vestas har installeret 38,8 GW af denne "vaporware" siden 2012. 😂

Det hevdes at permanentmagneter egner seg for direktedrevne turbiner (turbiner uten gir). Den fremste eksponenten for denne typen vindturbiner Enercon (levert ca 25.000 turbiner) har aldri brukt permanentmagneter. Permanentmagneter er lite utbredt i vindturbiner (av forskjellig grunner).

Jesper Ørsted synes ikke å kunne skjelne mellom bruk av metaller enten bruken måles i gram eller tonn. Han virker å ha (permanent) problem med dømmekraften!

  • 6
  • 1

Hvis man planlægger anlæg med høj kapacitetsfaktor, så udfaser man enheder med lav KF, som f.eks. solpaneler og vindmøller.

Er du kommunist?

Det er vist kun i en centralstyret økonomi at man tror at ens ynglingsproduktionsform 'vinder' ved at forbyde konkurrenterne. I en fri markedsøkonomi - som det nordiske elmarked - vil den billigere sol- og vindenergi alene sørge for at økonomien i KK ikke hænger sammen...

  • 11
  • 2

Hvis atomkraft var så irrelevant, hvorfor nærmer vi os så 200 indlæg hvor det hovedsageligt er atomkraftmodstandere der forsvarer deres upålidelige substitutionsteknologier,

@Jens Arne. Nu er det nok ikke atomkraftmodanden der "driver" os alle i disse debatter. Flere af os synes faktisk at Atomkraft er ok, der hvor vi gang på gang ender er typisk omkring økonomi, hvor nogle af os har et ønske om at minimere alle former for substitiuering.

Vi har i dag en verden hvor der flere og flere steder opstilles mere og mere sol+vind helt uden nogle former for substitution, Danmark inkluderet.

Såfremt i mener i kan lave atomkraft helt uden nogle former for substitution, så er der faktisk ikke noget der stopper jer;

Sverige, Finland, UK, Polen, Frankrig med flere vil tage imod med glæde og der skal i ikke engang financiere opbrygningen af knowhow og aomagenturer, ej heller spilde til på at omvende et flertal i bifolkningen.

Ud i verden med jer og gå i gang med at få opsat jeres Akraftværker på 100% kommercielle vilkår.

Hvis i er kloge så vælger i UK!!

For der er vi "dumme danskere" godt i gang med at få en 1,4GW HVDC link på plads, herefter kan i snildt dumpe 1,4GW billig Atomkraftstrøm ind på de danske elmarked.

Så hvad venter i på; Fut-fut-AFSTED-det-gå.

  • 12
  • 1

Vær nu rar at læse hvad der står i brochuren:

There is some use of rare earth elements within the turbine tower for attaching internal fixtures.

Så de kan (heller) ikke undvære de sjældne jordartsmetaller i deres møller.

Har du selv læst den???

"The contribution of rare earth elements (such as neodymium and dysprosium) used in the magnets for tower fittings, make a negligible contribution to total resource depletion. The turbine generator does not use permanent magnets or rare earth metals."

Hvorledes synes du selv det harmonerer det med din geniale påstand:

hvis de gjorde, ville motoren/turbinen blive betydeligt tungere og langt mere ineffektiv. For vindmøllers vedkommende ville de ikke længere kunne huse turbinen i nacallen, men der skulle et bygges et drivetrain ned til en turbine på jorden.

Nu hvor du (endnu engang) har konstateret at dette er en pinlig gang vrøvl, vil du så være rar at dokumentere at Vestas ikke kan "undvære" magnetbeslag i tårnene?

Disse magnetbeslag er en smart og handy patentløsning, der betyder at man kan montere ting, så som kabelholdere, inde i tårnene, uden at skulle skrue eller svejse beslag fast på tårnvæggen.

Vestas har patenteret denne løsning, og er således den eneste vindmølleproducent, der anvender den. De andre vindmølleproducenter kan m.a.o. fint undvære den.

Neodymium er hverken et forbudt, sjældent, dyrt eller problematisk materiale, men skulle det nogensinde blive et problem at bruge neodymmagneter til monteringsbeslag, er de selvfølgelig ikke mere uundværlige end at Vestas finder en anden måde at montere kabler på.

  • 15
  • 1

Vi skal selvsagt ikke have billige batterier

Hvorfor ikke ?

Hvis et batteri setup, kan sikre at gennemsnits prisen på strøm falder, så er det da det, vi skal have.

Det skal nok komme helt at sig selv!

Vi ser dem allerede blive installeret i dag på huse med solceller, endda ustøttet!! Og de bliver kun større og billigere.

Vi ser dem også i de elbiler hvor brugeren kan finde ud af at lade bilen når vinden blæser.

Loven er lavet så den defacto forhindrer os i at sende batteri strøm ud på elnettet, hvilket absolut ikke givet mening da batteristrøm ud af huset er af samme kvalitet som hvis den kom fra solceller. Inverterne er bedøvende ligeglade om DC input kommer fra solceller eller batterier.

Når elbilerne ("i morgen" ) kan lave V2G, kan tilbyde 20-50Kwh pr bil og til marginal priser lavere end Nordisk hydro og regulerbar kraftvarme, hvorfor skulle vi så ikke også omfavne de, 100 Gwh/døgn derfra? (eller hvad tallet nu med tiden end ender op i)

vi skal have noget der virker derhend ad - det har vi i DK: HVDC til norsk hydro, Biomasse til peaker og kraftvarme, og så variabelt forbrug.

Af disse ting skal vi kun have noget der laver både strøm og varme, lavet af værker der kan regulere indfyringen 0-100% som funktion af sol+vind.

Biomasse afbrænding uden tilhørende strømproduktion, er voldsomt spild af ressourcer og bør ved lov udfases, og i takt med at eksisterende bålsteder bliver udtjent/skal renoveres.

  • 5
  • 3

Hint; man kan ikke "låne" backup i de "usædvanlige" tilfælde man har brug for den. Hvis man vil undgå længerevarende strømsvigt, skal backup HELE TIDEN være til rådighed (dvs ikke i brug) i systemet!

Jens Arne har endda selv arbejdet i det han kalder et "normalt" elsystem, der havde omtrent dobbelt så meget effekt til rådighed, som der blev genereret ved spidslast, og åbenbart aldrig fattet hvorfor man holdt al den effekt driftklar, når meget af det kun leverede i "usædvanlige" tilfælde.

Jeg fik lige lyst til at vende tilbage til denne, for den rummer en interessant pointe:

For det er rigtigt at der i de gode gamle dage frem til år 2000 var en overkapacitet som var større end de n - 1 man normalt dimensionerer efter. Man havde backup i forskellige trin efter hvor hurtigt de var til rådighed, UPS, dieselgeneratorer, gasturbiner, spidslastanlæg med simple kedler og turbiner, mellemlast anlæg. Men dertil kom så nogle ældre anlæg som kunne tages i brug med noge timers eller dages varsel, fordi de lå ved siden af et nyere anlæg så operatørerne kendte dem og umiddelbart kunne starte dem. Og det var stort set gratis for de gamle anlæg havde forlængst tjent sig hjem!

Årsagen til det var at fagbevægelsen pressede på for at øge beskæftigelsen så man byggede bare nyt, og det syntes man var godt for det var jo vækst. Det samme sker idag med vindmøller, man bygger bare løs, og nu vil man endda anlægge en pendant i Nordsøen til de kinesiske Spratley øer og udbygge med vindmøller op til måske 18 GW, selvom vi kun har brug for 3 - 6 GW!

Problemet er bare at mens ældre kraftværker i gamle dage kunne erstatte nyere i tilfælde af havari og derved fungere som backup, så går den ikke med vindmøller, hvis vinden lægger sig og de nyeste og største vindmøller stopper, så kan andre vindmøller ikke erstatte dem for der er heller ingen vind til dem.

Derfor er backup problematikken en helt anden med VE, men løsningen er ligefor, man kan blot udstyre vindmølleparkerne med gasturbiner, som kan fungere som backup når vinden svigter. På samme måde kan gasturbiner fungere som backup for atomkraft, forskellen er blot at man kan nøjes med at have backup for et enkelt værk, mens man med vindmøller må sørge for at have backup for hele effekten! (fordi det er helt usandsynligt at 12 reaktorer står af samtidig, mens det er helt normalt at vinden lægger sig over hele landet samtidig eller at solen går ned næsten samtidig i hele landet)

  • 4
  • 9

Det var ægerligt Flemming, hvis der kun var 8m/sek. Jeg kunne ønske at der havde en vindhastighed vind som John meddeler var på 16 m/sek og gerne for mig med 25m/sek i stødene :) Men hvad var det sande resultat i m/sek ,nu du har været der. Var det besværet værd?

  • 2
  • 3

Enig ! Men det kræver også, at nogen (Energinet) er villige til at betale for denne kapacitet.

@Jakob.

Hvorfor det?

"jeg/du" kan jo bare lade være at tænde op i et "spild-af-ressourcer-bål" hvis vi ikke ønsker at lave strøm.

Kan du/jeg ikke holde varmen uden bål? Så må vi lave energilagre, efterisolere, eller acceptere vi også skal lave strøm.

Jeg kan drive en elbil eller VP med "spildstrøm fra opvarmning" i stedet for at sende den ud på nettet, eller jeg kan sende strømmen ud på nettet og tjene et par håndører.

Lunkent vand kunderne, kan lade deres elbiler og lave aftensmad på din "spildstrøm fra opvarmning", ja, du kunne såmænd også sælge "spildstrømmen" til mig og min VP/elbil og tjene et par håndører.

Hvorfor i alverden skulle jeg/du have betaling for at undgå ressourcespild ?

Vi kunne i stedet for forbud mod ressource spild, blot indføre en "Bål-uden-strøm-afgift" der er så absurd høj at den fungere som et defacto forbud.

Afgifter mod tåbeligt ressourcespild ved vi virker, så.....

  • 2
  • 3

Er det en robot der giver en tommel ned i samme øjeblik jeg trykker send?

@ Jens Arne

Det tror jeg trods alt ikke. Har du prøvet at skrive noget fornuftigt 😉 f.eks. ikke dette vrøvl.

På samme måde kan gasturbiner fungere som backup for atomkraft, forskellen er blot at man kan nøjes med at have backup for et enkelt værk, mens man med vindmøller må sørge for at have backup for hele effekten! (fordi det er helt usandsynligt at 12 reaktorer står af samtidig, mens det er helt normalt at vinden lægger sig over hele landet samtidig eller at solen går ned næsten samtidig i hele landet)

For det ville jo forudsætte at man havde fuld overførselskapacitet, mellem landsdele osv., hvilket som bekendt ikke er tilfældet. Og forøvrigt jo stadig ikke ville give samme forsyningssikkerhed.

eller

Årsagen til det var at fagbevægelsen pressede på for at øge beskæftigelsen så man byggede bare nyt, og det syntes man var godt for det var jo vækst

Som kun havde meget lidt med fagbevægelsen at gøre. Du kan læse en del af den rigtige historie i bogen "Kampen og energien" af Jørn Limann. Hvis du ikke har adgang til de rigtige oplysninger.

  • 9
  • 2

Hvorfor det?

"jeg/du" kan jo bare lade være at tænde op i et "spild-af-ressourcer-bål" hvis vi ikke ønsker at lave strøm.

Kan du/jeg ikke holde varmen uden bål? Så må vi lave energilagre, efterisolere, eller acceptere vi også skal lave strøm.

@ Michael

Du forudsatte, at der skulle være elkapacitet ? Hvis man vil have sikkerhed for kapacitet, så må man betale. Ellers må man lade det frie marked råde, og håbe nogen ser en forretning i at stille back-up kapacitet til rådighed.

  • 6
  • 2

@Jens Arne

Stop dig selv. Jeg har 22 årserfaring fra på en gammel Vattenfall/Elsam lokation. Selv ikke fællestillidsmanden tror på den teori 🤣

Jamen så er du nok kommet 10 - 15 år efter at jeg var med til at ombygge / bygge din lokation :-) Men jeg kiggede hos Saxo og det ser ud til at din bog handler om noget lidt andet. Men kan du slet ikke forestille dig at Metal har hvisket politikerne i øret at det var en god ide at skabe beskæftigelse i jernindustrien? :-)

  • 5
  • 9

Hvorfor bliver du ved med at komme med de samme løgnehistorier? Olkiuloto 3 er dokumenterbart billigere end både Horns Rev III og Kriegers Flak, især når man medregner at OL 3 holder i 60-100 år, mens HR 3 og KFlak møllerne kan sendes til skrot om 20-25 år. En ny energiø og 10 GW havvind vil komme til at koste mindst 300 mia kr. Du kan ikke pege på nogetsomhelst sol-eller vindanlæg, udeover nogen der måtte være meget små, der ikke direkte eller indirekte(feed-in tariffer) har fået enorme beløb i statsstøtte, ingen overhovedet!

Når vi regner på udgifter, så kan vi ikke sammenligne finske kroner, og danske kroner, eller kinesiske kroner. Vi skal tage højde for, hvor meget der går tilbage i statskassen. Når vi tager lån til enorme vindmølleprojekter og energiøer, så har det nemligt intet med økologi at gøre. Det er en skjult måde, at tage lån hjem til staten, uden det ses så tydeligt. De lånte penge til energiøerne og vindmøllerne, går nemligt direkte 80% i statskassen. Og vi giver så 20% for at lånet ikke figurerer på statsbudgettet som lån til statskassen. For disse 20% får vi energiøer, og vindmøller. Og behøver ikke at importere så megen energi fra udlandet. Sandheden er, at vi ikke indvesterer i vindmøller for vindmøllernes skyld, men for at optage lån, der ikke figurerer på budgetterne går direkte i statskassen. Mens at byggearbejdet står på, vil de fleste af de lånte penge, gå tilbage i statskassen, i form af skatter, skatter på løn, moms og afgifter på købte varer, og andet, og staten får således en saltvandsindsprøjtning, baseret på lånte penge, som betales af over en lang periode.

  • 1
  • 8

...Mens at byggearbejdet står på, vil de fleste af de lånte penge, gå tilbage i statskassen, i form af skatter, skatter på løn, moms og afgifter på købte varer, og andet, og staten får således en saltvandsindsprøjtning, baseret på lånte penge, som betales af over en lang periode

dét var da ellers alle konspirationsteoriers moder! Og vi er endda kun tre dage inde i det nye år, så hvad kan det ikke nå at udvikle sig til i årets løb?? :)

PS Du mener så åbenbart ikke, at den finske statskasse har tilsvarende behov for 'ekstra polstring'?

  • 4
  • 2

Re: Energiøer og vindmøller skyldes ikke miljø

...Mens at byggearbejdet står på, vil de fleste af de lånte penge, gå tilbage i statskassen, i form af skatter, skatter på løn, moms og afgifter på købte varer, og andet, og staten får således en saltvandsindsprøjtning, baseret på lånte penge, som betales af over en lang periode

dét var da ellers alle konspirationsteoriers moder! Og vi er endda kun tre dage inde i det nye år, så hvad kan det ikke nå at udvikle sig til i årets løb?? :)

PS Du mener så åbenbart ikke, at den finske statskasse har tilsvarende behov for 'ekstra polstring'?

Jo, det gælder præcist det samme for atomkraft som for vindmøller og energiøer. Men, det kan diskuteres, om der havner de samme midler i statskassen, ved de forskellige energiformer. Derfor mener jeg ikke, at man kan direkte kan bruge findske og kinesiske historier under danske forhold. I Danmark, er en god idé, at atomkraften er meget dyr, og at en meget stor sum penge havner i staten som skat og afgift, for så får vi samtidigt en lånebetalt saltvandsindsprøjtning, der ikke står som statslån på budgettet.

  • 0
  • 4

for så får vi samtidigt en lånebetalt saltvandsindsprøjtning, der ikke står som statslån på budgettet

nå!? Men hvis det drejer sig om offentlige midler (udover indtægtsgrundlaget), må de vel under alle omstændigheder figurere som budgetunderskud...og er dét så væsentligt bedre??

Det ligner snarere fodring af hund med egen hale! :)

(For energiøernes vedkommende vil anlægsudgiften endvidere være så høj, at projekterne skal i EU-udbud).

  • 2
  • 1

De lånte penge til energiøerne og vindmøllerne, går nemligt direkte 80% i statskassen

@Jens D.

Nu plejer det at gå sådan at udbuddet vindes af udenlanske koncerner/konsortier opbygget i skatteundragende pyramideform og arbejdet udførste af udenlandske arbejder.

Jeg tror man skal være ret meget mere end "sjove-svampe-optimisk" for at tro på at bare 20% af beløbet kommer retur i statskassen.

Men man kan jo altid bestille et dyrt konsulenthus til at lave et antagelses baseret regneark der viser lige hvad man har lyst til. Og bestiller man en 60 millioners rapport så skal de jo nok kunne finde ud af komme frem til de 80% man have bestilt, de vil jo også gerne vil spørges til næste rapport.

  • 2
  • 1

Du forudsatte, at der skulle være elkapacitet ? Hvis man vil have sikkerhed for kapacitet, så må man betale. Ellers må man lade det frie marked råde, og håbe nogen ser en forretning i at stille back-up kapacitet til rådighed.

@Jakob.

Hvis man lave bål som backup til strøm for at holde varmen, så skal fremtidige bål [1] uden samtidig elproduktion enten høj-afgiftsbelægges eller forbydes helt.

Så kan man jo altid vurdere hvad der giver bedst mening:

At bruge strømmen selv eller sælge den!

Så vil udbud/efterspørgsel, prisen på strøm gøre at bålfolk vælger den mest profitable løsning: Lav strøm, brug den selv eller sælg den og tjen lidt håndører, eller få en seriøs afgifts regning.

Bruger man den selv skal Energinet ikke sørge for backup, 1 million lunkenvandskunder og 500.000 små dampmaskiner der får spildstrøm fra deres varmeproduktion skal energinet jo ikke sikre backup til, så hvorfor skulle fjernvarmen/brændeovnsfolker have betaling for den slags ?

Umiddelbart så tror jeg dog de fleste brændeovnsfolk nok vil henvende til de centrale lunkensvandsfabrikker for at købe backupstrøm eller få fortovet gravet op. Nogle vil måske henvende sig til Nordisk hydro og købe strømmen derfra.

[1] bål inkluderer al afbrænding fra åben pejs via oliefyr og andet skidt, til kondenserende naturgaskedler.

  • 2
  • 1

Hvis man lave bål som backup til strøm for at holde varmen, så skal fremtidige bål [1] uden samtidig elproduktion enten høj-afgiftsbelægges eller forbydes helt.Så kan man jo altid vurdere hvad der giver bedst mening:At bruge strømmen selv eller sælge den!

@Michael

Du misser den egentlige pointe. Aht. elforsyningssikkerheden så har man brug for afbrænding af affald, biomasse og biogas. Hvis du ønsker at afgiftsbelægge en del af et frit marked for at begunstige en anden af et frit marked, så ender du hurtigt ude i noget snavs, der ikke kan tåle dagens lys.

  • 4
  • 1

Bål der ikke laver strøm og/eller driver en varmepumpe er voldsomt spild af ressourcer.

Man skal vel lave det der er behov for - strøm hvis der er behov for det, varme hvis der er behov for det længere er den vel ikke?

Det ser da ihvertfald ud til at man har fattet det et sted hvor man engang gjorde det anderledes:

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

Og så er det også nemmere hvis man har en energiressource der nærmest er uendelig :-)

  • 3
  • 7

Den egentlige point er at få sat en stopper for unødvendigt ressourceforbrug!Bål der ikke laver strøm og/eller driver en varmepumpe er voldsomt spild af ressourcer.

@Michael

Enig ! Men nu er det en gang sådan at man har valgt at liberalisere el- og varmesektoren. Så du kan ikke fortænke selskaberne i at optimere egen drift inden for gældende regler f.eks. ved at bruge egenproduceret strøm til en varmepumpe. Skal det være anderledes, så må man have nationale enheder der styrer udbud af back-up m.m. Det gør Energinet til dels også idag. Men vil man have mere så må man udbyde og prissætte de ydelser man ønsker.

  • 1
  • 0

Det var ægerligt Flemming, hvis der kun var 8m/sek. Jeg kunne ønske at der havde en vindhastighed vind som John meddeler var på 16 m/sek og gerne for mig med 25m/sek i stødene :) Men hvad var det sande resultat i m/sek ,nu du har været der. Var det besværet værd?

Jeg skal være helt ærlig og indrømme, at vi bailede ud af humanitære årsager - vi syntes, det var pissekoldt ;o) (Jeg er jo heller ikke 20 år længere) - Vinden fejlede dog ikke noget, der var de lovede 8 m/s i Nivå, hvor vi havde planlag at tage ud, og der var en del ude, så jeg på webcam'et Andre steder var der dog væsentligt mere vind - både i Nordøstjylland og og længere sydpå. Du kan faktisk på dmi.dk - under målinger selv se den aktuelle vind i Danmark.

Jeg har en "dims", der registrerer, hvor højt jeg hopper, og den er selvfølgelig i et community, så jeg kan følge alle andre. Der var 50 (med dims) ude i går, og de der hoppede højest, nåede op på 12 meter - helt uden atomkraft ;o)

8 m/s er faktisk helt OK til at kitesurfe i Bjarke - det er lige deromkring, jeg skifter fra min største kite på 17 m2 til min næststørste på 12 m2

Og kitesurfing er faktisk ikke besværligt - det er nok den simpleste/hurtigste måde at komme ud at sejle med VE på - overhovedet: Det tager under et kvarter, fra man parkerer på spottet, til man er på vandet - og ikke mindst er det et fantastisk alternativ til at sidde hele dagen og skrive mavesure indlæg på ing.dk. :o)

  • 9
  • 0

@ Flemming Rasmussen Hvis alderen begynder at trykke, skulle du gøre som min søn gjorde i foråret, skifte dine kites ud med en båd. Den er mere familievenlig og ligger på land om vinteren.

Hej Bjarke

To ting:

Familievenlighed er krydset af, vi har ingen børn, og fruen er lige så ivrig kitesurfer som jeg. Og sejlbåd er simpelthen for kedeligt - sorry - med mindre vi taler om noget absolut cutting edge race. Jeg har været hele vejen rundt i mit liv - på de absolut hurtigste bådtyper i verden, og jeg finder det simpelthen uinteressant at sejle køkkenkrydser.

Alderstrykket er ikke et (større) problem. Den ældste aktive kitesurfer var faktisk dansk - kendt som Gamle Poul. Han var (og er stadig) et ikon blandt alle kitesurfere, og døde i en alder af 88. Han fik et ildebefindende ude på vandet, surfede ind til stranden, satte sig ned og døde. Se, det er en måde, jeg gerne vil herfra på. Se evt. her

  • 5
  • 0

John:

Jeg håber du havde vind nok, Flemming.😉

Flere steder, bla.a. Drogden fyr havde maks vind over 16 m/s.

Det var nu nok maks vindstød? Jeg så i hvert fald ikke nogen målinger, der sagde mere end 14 m/s i middelvind på Sjællands østkyst (Drogden i går 20:00) - og det er vigtigt for sagligheden at holde styr på de to termer, og det er middelvind, man normalt refererer til.

Men om det er 14 eller 16, er vel også underordnet - ligger sweet spottet ikke mellem 12 og 14?

  • 5
  • 0

@Jesper Ø.

Hvis det er så billigt, hvorfor etableres de så ikke i rå mængder på almindelige markedsvilkår? (ustøttet i stigende antal som vi ser med sol og vind)

Jeg gentager gerne hvad jeg har sagt tidligere: Du ser ikke ustøttede sol/vind projekter, bortset fra småprojekter og hustands solfanger/vindmøller, der helt og aldeles er uden betydning. Uden støtte var der hverken blevet bygget Røde Sand, Anholt, Horns Rev III, Kriegers Flak eller nogensomhelst andre vindmølleparker. Og så forresten: Var Storebælt-og Øresundsbroerne blevet bygget uden statsgarantier eller støtte? Svaret her er naturligvis nej: Kapitalkravene er for store for private investorer, det samme gælder KK. Derfor træder staten til med en hjælpende hånd for at få den ønskede infrastruktur op og stå. Uden den hånd ville vi stadig sejle over Lillebælt og Storestrøm.

  • 1
  • 11

...fortæller at procent forskellen er er næsten 50% når vinden er kværnet i en vindmølle som V112.

Vind gennem mølle 404 Watt/m^2 ved 14 m/sek.

Vind gennem mølle er 607 Watt/ m^2 ved 16 M/sek

49% af 404 watt er 198 watt/m^2

50% af 404 watt er 202 watt/m^2. Der sammelagt (404+202 = 606 Watt/m^2) der er

lidt tættere på de 607watt^/m^2 energi i videnergi 14

Men regner man direkte med formlen 0.5 ro x V^3 får man

1729 W/m^2 ved V= 14 m/sek...og 2581 W/m^2 ved V= 16 m/sek Der ca. er 49%

  • 2
  • 7

@Niels Peter Jensen De laver ingen projekter af havmølleparkstørrelse i Hirtshals(eller nogetsomhelst andet sted i landet!) uden statsstøtte. Det er småprojekter uden betydning - overhovedet!

Hvilken del af "Kapitalkravene er for store for private investorer" forstod du ikke?

  • 2
  • 11

Fra Niels Peters indlæg #241har jeg sakset: ""Udover det så svarer du ikke på spørgsmålet:

Hvis det er så billigt, hvorfor etableres de så ikke i rå mængder på almindelige markedsvilkår? (ustøttet i stigende antal som vi ser med sol og vind)""

Det klare svar er, at politikere lodder stemningen blandt befolkningen.

Her er størstedelen bange for alt hvad der står A på. Det er jeg også hver gang jeg skal se et valgresultat, men modsat mig, er det ATOMBOMBEKRAFT der er angstvækkende.

For alle akraftværker kan jo springe i luften hvornår som helst.

Det er den angst politikerne retter ind efter.

For de fleste er ikke de klogeste men bare de fleste og de stemmer af angst. Og politikerne er meningskøbmænd, der sælger den vare der efterspørges for stemmer.

  • 3
  • 10

Men regner man direkte med formlen 0.5 ro x V^3 får man

1729 W/m^2 ved V= 14 m/sek...og 2581 W/m^2 ved V= 16 m/sek Der ca. er 49%

Der er vel næppe nogen, der ikke forstår sammenhængen mellem vindhastighed og indeholdt energi Bjarke - heller ikke de, der designer komponenter til vindmøller.

Derfor optimerer man sin konstruktion, så den yder optimalt i den vind, den installeres i - det er ikke 16+ m/s (ret meget af tiden).

Derfor lægger man (oftest) sweet spottet (der hvor møllen yder mest) i det tidligere nævnte vindområde - endda endnu lavere for nogle landmøller.

Så nej: 16 m/s vil ikke generere mere energi på en gennemsnitsvindmølle end 14 m/s, da den allerede er oppe at yde maks generatoreffekt ved 14 m/s. Det gælder også "din" V112.

  • egentlig meget parallelt til, at et KK heller ikke bare lige kan skrues op over mærkeeffekten, som man jo lærte på den hårde måde i Tjernobyl.
  • 9
  • 0

@ Jesper

Du har fået en del links før, men vi kan jo tage det hvor Ingeniøren kalder det en "gigant solcellepark" https://ing.dk/artikel/ny-gigant-solcellep... Uden tilskud !

Lad mig se, 155 MW solcellepark med en kapacitetsfaktor på 15%(højt sat!) vil levere 0,204 TWh om året. Taishan 1&2, 2 x 1.660 MW kan til sammenligning levere 27 TWh om året. Den solcellepark leverer dårligt noget der er værd at bukke sig ned efter!

  • 0
  • 9

Kapitalkravene er for store for private investorer,

@Jesper Ø.

Eftersom vi i stigende grad ser ustøttede VE projekter blive tilsluttet nettene rundt om i verden.

Må det derfor konkluderes at kapitalkravene til investering i ny energiproduktion, passer ganske fint til private investorer.

Foruden disse ustøttede ordninger har vi også noget der hedder teknologi neutrale udbud. De seneste af disse er vundet med et gennemsnitsligt pristillæg på 1,54 øre/kwh ift spotmarkedet.

Det er de markeds vilkår Akraft er oppe mod i dag! Og ganske rigtigt for 10 år siden var støtte ordningerne anderlede og meget højere.

Men det er nu engang dagens priser og hvad der realistisk kan forventes "i morgen" vi skal forholde os til.

  • 11
  • 0

Hej Jesper Ørsted

Lad mig se, 155 MW solcellepark med en kapacitetsfaktor på 15%(højt sat!) vil levere 0,204 TWh om året. Taishan 1&2, 2 x 1.660 MW kan til sammenligning levere 27 TWh om året. Den solcellepark leverer dårligt noget der er værd at bukke sig ned efter!

Lad mig se.

En 155 MW solcellepark bygget uden tilskud, selvom Jesper Ørsted påstår det modsatte. Er der andre påstande Jesper Ørsted kommer med, der ikke er korrekte.

155 MW solcellepark med en kapacitetsfaktor på 15%(højt sat!) vil levere 0,204 TWh om året i modsætning til hvad Jesper Ørsteds ubyggede danske Taishan 1&2, 2 x 1.660 ikke vil levere.

  • 12
  • 0

@Jesper Ø.

Sålænge det er andre, så som forbrugerne og det offentlige, der betaler for nettilslutning, frekvensregulering, backup mv.,

Taishan 1&2, 2 x 1.660 MW kan til sammenligning

Ikke klare ovenstående opgave !!

Skal Akraft klare alt ovenstående selv, så ender Kf nede i et leje der hedder 30-35% og pris/kwh bliver derefter.

Hvis vi tager HP-C priser bliver pris/kwh ca 3 kroner/kwh.

Plus afgifter og moms så bliver det næsten 6 kroner/kwh i stik kontakten.

[EDIT] Hertil kommer så udgifter til atomagentur og atomuddannelser

  • 8
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten