PODCAST Sådan laver man en detaljeret prognose for de kommende dages elpriser

 

I denne uges Transformator handler det først om tid. Siden 1893 har ‘Lov om tidens bestemmelse’ fastlagt den danske tid til »Middelsoltiden for den 15de Længdegrad Øst for Greenwich«. Og den går gennem Gudhjem på Bornholm. Men fra 26. marts overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid – også rent formelt i lovgivningen.

Apps, der kan forudse morgendagens elpriser, er blevet voldsomt populære, siden energikrisen har sendt elpriserne på himmelflugt. En af dem der har leget med elpriser i længst tid herhjemme er Henrik Møller Jørgensen, der til dagligt er chef for it-afdelingen i Naturstyrelsen. Civilingeniøren udarbejder meget detaljerede beregninger og prognoser for elpriserne, som han gerne deler med alle kvit og frit på sin hjemmeside.

Fem solcelleanlæg på Sydsjælland og Lolland er blevet bedt om at vente, til kapaciteten i transmissionsnettet bliver udbygget. Det illustrerer den udfordring, vi står over for med at få dimensioneret vores elnet til de behov, som elektrificeringen og den grønne omstilling skaber.

Links

Fik du hørt: PODCAST Hvordan undgår vi PFAS i fødevarer?

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke så svært at forudsé morgendagens elpriser - de kan læses på dmi.dk. Hos dmi.dk angiver de middelvinden 9 dage frem i tiden, og skal elprisen være lav, så skal den være mere end 10 meter per sekund, og helst flere dage efter hinanden. Mon ikke at det er det samme som AI gør - AI kan næppe spå om strømprisen uden at have styr på vejret, så det er utænkeligt at den gør andet end at tjekke vejret på dmi.dk.

  • 1
  • 12

Hej Jens, der lyder som om du ikke har hørt podcasten, hvor jeg redegør for lige netop de dele. I øvrigt er morgendagens priser ikke en prognose, det er er lidt uheldig formulering. Prognoserne rækker fem dage frem. Morgendagens priser kender vi kl 13. Mvh Henrik

  • 9
  • 1

I Lovforslag nr. L 19 Folketinget 2022-23 (2. samling), "Lov om dansk normaltid" står der klart og tydeligt: "§ 2. Loven træder i kraft den 26. marts 2023, kl. 02.00".

Hvorfor skriver journalisten så i brødteksten: "...Men fra 26. januar overgår Danmark som et af de sidste lande til UTC-tid ..." ???

Er der slet ingen der læser korrektur ???

  • 2
  • 1

Flemming Hansen, eksisterer det nævnte tidspunkt?

Eller har man vedtaget en lov, der ikke kan træde i kraft, fordi tidspunktet er ikke-eksisterende.

Man har jo lagt ikrafttrædelsen lige på skiftet til sommertid, så når uret skulle vise 2.00, som er ikrafttrædelsestidspunktet, viser det i stedet 3.00.

  • 6
  • 0

Det er et finurligt spørgsmål, og det er korrekt, at tidspunktet kl 02:00:00 ikke eksisterer. På et almindeligt ur med sekundviser vil det gå fra 01:59:59 til 03:00:00. Har man et ur med finere opløsning vil tidspunktet kl 02:00:00 stadig ikke eksistere, selv om kan kan komme vilkårligt tæt på.

I loven om sommertid: https://www.folketingstidende.dk/samling/1... står der kun, at sommertid kan indføres, men ikke noget om at det sker kl 02:00 eller på hvilke datoer. Jeg har ikke kunnet finde noget cirkulære eller nogen bekendtgørelse herom.

Så strengt taget kan lov nr. 19 om dansk normaltid ikke træde i kraft.

  • 5
  • 0

Dansk normaltid er vel defineret hele året. At vi også har en lov om sommertid ændrer ikke normaltiden, så 26. marts 02:00 er vel et præcist og lovligt tidspunkt i henhold til dansk normaltid.

  • 6
  • 0

Jens Ramskov, træder love da i kraft efter dansk normaltid?

Betyder det, at hvis en lov skal træde i kraft på en given dato i sommertidsperioden, træder den først i kraft 1 time efter midnat på denne dato?

Indtil jeg ser bevis på, at jeg tager fejl, er jeg ret sikker på, at ikrafttrædelsestidspunkter for lovgivning IKKE går efter normaltid hele året rundt.

  • 3
  • 1

Hvis man implicit om en lov om dansk normaltid opfatter det givne ikrafttrædelsestidspunkt som værende givet i dansk normaltid vil det specificerede tidspunkt eksistere, men før den nye lov er trådt i kraft, kan man ikke give tidspunkter efter den nye normaltid, så derfor må ikrafttrædelsestidspunktet være givet efter den gamle lov af 1893.

  • 0
  • 0

AI kan næppe spå om strømprisen uden at have styr på vejret, så det er utænkeligt at den gør andet end at tjekke vejret på dmi.dk.

Med så stort talent kan du måske forklare, hvorfor prisen i øst i de tidlige timer morgen den 9. februar ligger på 7 øre inklusive moms imens den kun når ned på 72 øre i vest - samtidig med at DMI for natten melder op til kuling i vest men kun frisk vind i øst?

Måske det er bare liiiige lidt mere kompliceret end du tror.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten