PODCAST: Jordens magnetfelt taber pusten. Er en polvending på vej?
Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund. Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov og Laurids Hovgaard Abonnér på Transformator: På mobilen: Søg på Ingeniøren i din podcast-app.Transformator
Følg i iTunes
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.
Denne uges Transformator byder på fire punktnedslag inden for naturvidenskaben:
Med 55 km om året er Jordens magnetiske nordpol på vild flugt mod øst. Samtidig har den magnetiske feltstyrke været for nedadgående, lige siden man begyndte på de systematiske målinger i midten af 1800-tallet. Hvad det vil få af betydning for livet på Jorden, kan vi kun gisne om, til gengæld kan vi være ret sikre på, at et svagt magnetfelt vil blive et problem for vores elektronik.
Et dansk stjernekamera om bord på Nasa-rumsonden Juno har på vej til Jupiter fundet støv i Mars’ bane, som forskerne mener må være blæst millioner af kilometer væk fra planeten.
En kasse med gamle grønlandske iskerneboringer fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Camille Noûs hedder en fiktiv forsker, som krediteres som medforfatter til mere end 180 videnskabelige artikler inden for meget forskellige naturvidenskabelige områder. Problemet er bare, at han/hun ikke findes.
Efter denne rundtur i naturvidenskaben slutter vi i IoT-verdenen, hvor det kan være noget af et gedemarked, når en bygningsejer skal vælge sensorer til at måle indeklimaet. Der kan være stor forskel på både pris og kvalitet, men hvordan afslører man fejl i sensorerne, inden en IoT-løsning når ud til kunderne? Se linket nedenfor, hvis du vil blive klogere på emnet i en gratis briefing fra Ingeniøren.
Links
Læs også: Rumkamera fra DTU opdager sky af formodet Mars-støv
Læs også: Forskeroprør: Fiktiv person er medforfatter til 180 videnskabelige artikler
Læs også: Sådan bruges 5G i produktionen - og sådan sikrer du dit IoT-system
Læs også: PODCAST: Pandemier ændrer vores byer og boliger
Du kan finde flere podcasts på vores fokusside
