PODCAST Ingeniør halverer varmeregningen med hjemmebygget lager til varmepumpen

 

I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.

Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.

Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.

Se billeder af systemet nedenfor.

Links

Fik du hørt: PODCAST Sådan åbner man døren til tusindvis af boliger med et rejsekort

Illustration: Compact Heat Storage
Poul Erik Kristensen ved demonstrationsanlægget. Med strøm fra varmepumpen opvarmes 2.000 liter vand i to palletanke, når strømmen er billig, og dermed kan husstanden vente i op til to døgn med bruge strøm til opvarmning af varmelageret, indtil prisen atter er i bund. Illustration: Henrik Heide
Illustration: Henrik Heide

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må være relativt oplagt at kombinere anlægget med solfangere og bruge buffertankene til at gemme energien derfra i de måneder, hvor der er noget at hente helt gratis. Så kan varmepumpen nøjes med at køre i de ca. 5 måneder, hvor solfangerne ikke giver nok. Hvis varmepumpen leverer energien via en varmeveksler på indløbsvandet, vil varmepumpen tillige skulle arbejde mindre i vintermånederne.

  • 14
  • 2

Findes som kommerciel model i Schweiz, hvor jeg så den i 2001 installeret i min pap- søns hus i Fribourg. Netop fordi el- tariffen var gradueret henover døgnet.

  • 12
  • 0

Vi havde et hus i kiggerten, hvor det var planen. Der var en gut der lavede dem enten runder med stålbånd, eller firkantede. Alle med en vandtæt dug som beholder.

Gik væk fra konceptet da LiFePO4 batterier faldt ned i et prisleje hvor det var bedre at gemme strøm end varme. OG har alligevel ikke plads til det termiske lager.

Så samme koncept - lageret er bare batteri og inverter til at drive varmepumpen, og i tilskud for man alt det andet elforbrug med.

  • 16
  • 0

Store, isolerede buffertanke koster en formue.

Hvis du mener fjervarmeselskabers varmeakkumulatorer, så er prisen ret lav pr. husstand - ikke mindst, når man medregner kvadratmeterprisen for lageret.

Hvis du mener præisolerede ståltanke med mange studse, så er jeg enig. Og en palletank er trods alt arealbesparende, idet den er rektangulær og der med udnytter det areal den blokerer noget bedre.

  • 12
  • 2

Som elpriserne varierer for tiden kan man helt sikkert spare meget, men det er egentlig på baggrund af disse overpriser der optræder, når gaskraftværkerne er nødvendige.

For omkring et år siden var den højeste pris omkring 0,5kr/kWh, så der var grænser for hvad man kunne spare.

Vi private forbrugere skulle måske indføre punktstrejker af 1 times varighed, for at råbe energimyndighederne op, så prisen kommer til at afspejle gennemsnitsprisen på den el vi bruger, og ikke som nu, hvor vi betaler efter den dyreste producent uanset hvor meget af vores el der er produceret til en meget lavere pris.

  • 14
  • 28

tredje okt 2021 var de under 0/MWh

Over en kortere periode.

Prisen, samme døgn, var også over 950,-/MWh

Tjek dine kilder, Svend!

Fredag den 11. november i år, som jeg tidligere har nævnt, var prisen periodevis under 0,-/MWh.

(quote kan åbenbart ikke starte med numerisk tegn?

  • 3
  • 5

Det må være relativt oplagt at kombinere anlægget med solfangere og bruge buffertankene til at gemme energien derfra i de måneder, hvor der er noget at hente helt gratis.

Om en sparer opp varme i tre måneder og bruker 1.500 kWh per måned også i tre måneder, behøves totalt 4.500kWh. Om 2.000 liter kan lagre 73 kWh, behøves altså tanker på 123 m3 (kubisk tank på 5 meter sider). Blir vel litt dyrt og svært stort og en del varmetap over tid? Maks tenperatur 55 grader, går ned til 25 grader.

Løsning som omtales her forutsetter meget varierende priser over døgnet/tid. Hva med å sørge for mer stabile priser? Ikke vanskelig om en virkelig vil og da slipper en denne suboptimaliseringen!

Det med å spare varmeenergi fra en sesong til en annen (sommer til vinter) gjøres bedre av fjernvarmefirmaer som har stor sjøer der varmt vann lagres med opp til 100 grader. Mye billigere og mye mindre varmetap enn ved varmelagring i hver bolig! Slike anlegg som er vellykkede finnes vel allerede i Danmark!

  • 16
  • 1

Da jeg læste til bygningsingeniør i starten af 90erne fik vi et foredrag om et nulenergihus i Schweiz. Den brugte solvarme og havde en kæmpe beholder i midten af huset, velisoleret og med sten i (for bedre varme lagring). Da huset var bygget omkring den, gik all den varme som alligevel slap ud til huset.

Det er nok nogle arkitektoniske begrænsninger som man måtte acceptere. Huset var dog meget moderne og sjov.

Og konceptet fungerede så godt at de havde stadigvæk rigelig med varme i starten af den nye saison. Så meget, at de kunne varme swimmingpool op... Om foråret. I bjergområde.

Så jeg har selv leget meget med tanken til noget i den stil til vores nye gård. Men lige nu går jeg efter strøm fra solceller, batterier og jordvarme.

  • 9
  • 1

Den brugte solvarme og havde en kæmpe beholder i midten af huset, velisoleret og med sten i (for bedre varme lagring). Da huset var bygget omkring den, gik all den varme som alligevel slap ud til huset.

Beholderen kunne være en del mindre om der kun var vand i den, da varmefylden hos vand er 4,184 kJ x kg x K og hos basalt med en densitet på 3.000 kg/m3 og varmefylde på 0,84 kJ x kg x K så lander man på 2,52 kJ x l x K, eller 40 % mindre lagerstørrelse med vand.

Basalt har sin fordel ved at det kan bruges som højtemperaturlager.

  • 15
  • 2

Der er 500.000 husstande i Danmark med olie, gas eller pilefyr. Udrulning af fjernvarme kommer til at tage årtier og mange steder er det meningsløst.

Elinstallatoreningen, VVS foreningen og Grundfos bør gå sammen med Poul Erik Kristensen og lave en modulært standard, varmepumpe, lagringstank, solcelle og intelligent styring system, som mindre private firmaer kan installere.

Comboen af mindre private firmaer og husejere får ting til at ske.

  • 12
  • 1

Kan det betale sig? For at skulle oplagre varme, kræves at varmepumpen leverer højere temperatur end hvis varmen blev sendt direkte ud i husets radiatorer. COP er meget afhængig af den afleverede temperatur. Hvis hans hus virkelig kan bruge fremløb på 25 grader C (der står 25-55 i illustrationen), så er det ret betydelig forskel i COP fra 25 til 55 grader?

Det kunne være interessant at vide, hvor højt "tillæg" der benyttes for at kunne oplagre varmen. De 70 kWh er udregnet ved 30 graders delta temp, for eksempel.

  • 12
  • 0

relativt til hvad produktionen reelt koster.

Det ser ud som at EU er ved at sætte en kæp i hjulet hos energiselskaberne, så de ikke uhæmmet kan flå elkunderne med alt for høje elpriser i forhold til hvad elproduktionen reelt koster, det alene for at sikre at fjernvarmekunderne kan sidde lunt og billigt* derhjemme. https://www.bt.dk/forbrug/fjernvarmen-bliv...

  • 7.900 kr for at opvarme bolig på 80 m2 => ca. 100 kr / m2 / år er det nu så billigt, når nu det er elkunderne der bærer en stor del af læsset ?
  • 2
  • 2

Det du sparer skyldes at du ret ofte betaler overpris for dit elforbrug relativt til hvad produktionen reelt koster.

Hvis du har ret i det med overpris, så står døren da åbne for investorer: Hvem kommer først med en NaS batteribank der lader når el'en er billig og sælger tilbage når den er dyr? (Der må være meget at tjene)

Høj pris optræder når der er potentiel mangel på strøm. Hvis man låste timepriserne som du forslår, risikerer man at forbrug overskrider produktionskapacitet i peaks, med blackouts til følge. Timeprisen betyder intet for din økonomi, men det gør gennemsnitsprisen. Har du overvejet at lade en timer stoppe varmepumpe og elvarmer i kogepeaken? Det vil være godt både for netstabilitet og din egen pengepung.

  • 12
  • 2

Hej Svend Ferdinandsen

Vi private forbrugere skulle måske indføre punktstrejker af 1 times varighed, for at råbe energimyndighederne op, så prisen kommer til at afspejle gennemsnitsprisen på den el vi bruger, og ikke som nu, hvor vi betaler efter den dyreste producent uanset hvor meget af vores el der er produceret til en meget lavere pris.

Din gamle traver. Vi har stadig tilgode at få forklaret hvordan din yndlingsmodel skal virke, rent konkret hvordan du vil finansiere den.

God ide med 1 times punktstrejke af 1 times varighed. Skal vi prøve med 18/12 17:00 til 18:00?

  • 9
  • 2

Der er typisk en del koldere om natten, end om dagen.

Og når man så oven i det beder varmepumpen om at lave 55c, så bliver COP ikke synderlig god.

35 grader konstant fremløb i hele døgnet må alt andet lige give en bedre COP.

Jeg tænker at lagringen er bedre håndteret med et elektrisk batteri.

Bevares der er et lade tab på 20% men det bliver delvist opvejet af den forbedrede COP og så kan det også bruges til det amindelige elforbrug.

Solceller på taget! Hele sommer halvåret vil solceller og batteri kunne holde huset uden hjælp fra elnettet. Selvfølgeligt afhængigt af solcellernes og batteriets størrelse.

I vinter halvåret lades batteriet fra elnettet generelt mellem 00-06, og/eller som en funktion af når strømmen er billig, her vil solcellerne dog supplere en smule.

  • 6
  • 0

ja, det er jo ikke alle og enhver, der kan/vil fare omkring og tænde/slukke døgnet rundt (fx. spise varm mad uden for tidsrummet 17 - 20) - og specielt upraktisk/uacceptabelt er det selvsagt for 'Produktionsdanmark'!

Kan, kan vi alle !

Vil, er noget mentalt.

Hvorfor mener du at det er umuligt at spise varm mad til frokost og kold mad til aften ?

Eller "værre" kun varm med når strømmen er billig ?

Med 'produktionsdanmark' tænker jeg du mener de fysiske arbejdspladserne? Ja, mange af disse har kun begrændsede muligheder for fleksibelt forbrug, sådan er det jo bare.

Vil vi/du hjælpe arbejdsgiverne til at få en lavere energi regning ? Så skal vi/du selv spare på vores energi forbrug; især i de dyreste timer!

Og så er det jo stadigt muligt for de som vil bruge mange penge, at bruge strøm når den er dyr: Det er frit valg på hylde et !

  • 6
  • 2

Har du glemt eller misforstået noget ?

Det er rigtigt, at lav temperatur - måske 35 grader - er velegnet til gulvvarme. Men selv i det tilfælde har jeg aldrig hørt om separat opvarmning af brugsvand. Så de kendte varmepumper laver vel 45-55 gr brugsvand - omend energien hertil kun er 10-15% af den totale energi.

Mon ikke vi skal respektere, at der wr lavet et fungerende anlæg ?

  • 0
  • 5

Til hvilket formål? De varierende priser virker regulerende på forbruget og hjælper med lastfordeling over døgnet. F.eks ligger halvdelen af mit elforbrug (elbil) om natten.

På samme måde virker et varmelageret som et batteri der hjælper til med lastfordeling.

Spørsmålet var nytten av stabile priser (for at en skal forstå sammenhenmgen). Problmet med Kristian Glejbøl's innlegg her, er følgende:

1) Variable priser og vanvittige priser hjelper lite for lastfordeling over døgnet. I beste fall ville 90% reduksjon av variabiliteten og 90% kutt i makspris gjort samme nytten. Bare en fundamentlistisk markedstilhenger kan mene at systemet virker bra i dag! 2) For eksempel det å lade en elbil om natten gjøres med minimal oppfordring. Det er jo allerede praktisk å lade om natten i tillegg til lavere priser. Om en tjener 15 kr per døgn ved å lade om natten, så er det plenti incentiv nok (5.500 om året). En behøver ikke et incentiv på 150 kr perr døgn å gjøre det 3) Hva skal man med et varmelager på 100.000 kr, dersom prisene er stabilt lave, med liten variasjon over døgnet? Et slikt varmelager som er kostbart og tar mye plass, er gjerne lønnsomt i dag, men det er på grunn av et dysfunksjonelt markedssystem.

Jeg blir så forbannet på dagens markedssystem og markedsfundamentalistene som ensidig støtter det, at jeg har lyst til å kople meg av nettet og bli helt selvhjulpen. Muligheten for det blir bedre dag for dag. For samfunnet ville det bli enorme tap om alle gjorde dette. Men hva betyr vel det om en får fred i sjelen og gitt fundamengtalistene (og myndighetene) en kjempespark i baken?

Hvorfor kan ikke noen politikere komme på banem og si at nok er nok. Når skal vi systemer basert på sunn fornuft som gir stabilt lave priser over tid og liten døgnvariasjon? Som sagt tidligere, det er over hodet ikke vanskelig å få til (om en vil)!

Roten til dagens vanvittige situasjon ligger i algoritmene som dagen strømbørser anvender. For en gitt time vil en stor leverandør A levere et stort volum til negativ pris. Dermed er en garantert levering. I den andre enden vet et gasskraftverk (B) at markedet er helt avhengig av deres leveranser. B tilbyr derfor sitt relativt lave volum til en pris som er fedmti ganger høyere enn en tilfredsstillende pris. B's gambling slår til og de får levere. A's gambling slår også til, de får levert sitt volum, ikke til negativ pris men til B's høye pris (det gikk ca som A forventet). Et radikalt grep ville være å endre algoritmen slik at alle kun får betalt den pris de tilbyr (det er slik markedet normalt fungerer). Da ville A tilbydd en realistisk pris og B kanskje fått sin pris eller mye lavere. I stedet har vi altså en situasjon der tibyderene er ekstremt spekulative.

Om mine 5.000 kinesiske venner skulle komme på besøk samtidig, ville jeg støvsuge alle bakerier nær meg for brød. Om ikke dette ble nok, ville jeg være kreativ å spørre et stort bakeri om de kunne lage 500 brød ekstra mot at jeg betalte 30% ekstra! Om bakeriet ville det, så kom jeg ikke til å dra rundt til alle de andre bakeriene og utbetale differensen mellom deres pris og bestillingsprisen (slik strømbørsen gjør, der prosenten ikke er 30 men heller 2.000%).

I Danmark har energimyndiheten hatt avtaler med varmekraftverkene i mange år som sikrer disse en årlig strømproduksjon til gode priser. Ett år vil verkene tjene på ordningen, et annet tape noe. Men det hele er forutsigbart for alle parter. Resultatet er en balanse hele tiden i strømmarkedet og hele ordningen (som gir kontinuerlig balanse) gir en merpris per kWh på ca 5 øre. Pusssiden er stabile lave pris over år og liten døgnvariasjon. Hele ordningen er basert på markedsvilkår, frie avtaler mellom uavhengige parter.

Dagens markedssystem gir lite incitamenter til å få oss ut av en situasjon med konstant strømundeskudd i Europa. Det gir ikke landene annen sikkerhet enn at strøm blir aldri noe problem om du betaler høyeste pris. Men i et slikt system er naturligvis noen dømt til å tape!

  • 7
  • 6

Vi private forbrugere skulle måske indføre punktstrejker af 1 times varighed, for at råbe energimyndighederne op, så prisen kommer til at afspejle gennemsnitsprisen på den el vi bruger, og ikke som nu, hvor vi betaler efter den dyreste producent uanset hvor meget af vores el der er produceret til en meget lavere pris.

Markedet virker !

Hvis man er utilfreds med elprisen, så kan man spare strøm ved at slukke noget forbrug.

Der kan spares en del watt ved ikke at være online på ing.dk og alle de andre net steder.

Både mobiltelefoner, computere og routere kan slukkes.

Gør man dette er man en aktiv del af markedet og er med til at presse prisen ned !

Man kan også blive en aktiv del af markedet med batteri, hvor man delvist eller helt henter sit strømforbrug hjem i de billigste timer.

Man kan også producere noget strøm selv! f.eks med solceller på taget og/eller andele i sol- og vindmølle parker.

Alle ovenstående tiltag er med til at fjerne profitten fra alle de "onde".

Men det sidste, tja..... så bliver man jo selv en af de "onde" der tjener penge på markedet.

Vil du have lave el- og energi priser?

Så gør noget aktivt! og hjælp mig og mange andre med at presse priserne ned:

Fleksibelt elforbrug, gå en tur i stedet for at se fjernyn, opsæt solceller, efterisoler huset. køb andele i vindmøller osv osv...

  • 8
  • 5

Roten til dagens vanvittige situasjon ligger i algoritmene som dagen strømbørser anvender.

Roden til dagens vanvittige situation er Putins hjernebløding.

Markedet virker!

Jeg blir så forbannet på dagens markedssystem og markedsfundamentalistene som ensidig støtter det, at jeg har lyst til å kople meg av nettet og bli helt selvhjulpen.

Et sådant valg gør dig til en aktiv del af markedet, du kommer endda til at høre til i den fundamentalistiske del af markedet.

Til fordel alle, du bliver gladere og andre får billigere energi.

  • 5
  • 4

Kan det betale sig?

Min tanke. Og jeg er ret sikker på jeg kender svaret. Selv 5 grader stigning i fremløbstemperatur giver en reduktion i virkningsgrad, det kræver en meget robust algoritme på strømpriser at hente ind igen.

Jeg har 500l buffer i mit anlæg for at få pumpen til at køre mere effektivt ved dellast. Har forsøgt at bruge den som buffer, men her giver det kun mening, hvis der er fast og markant døgnrytme i elprisen.

I disse Klondike-tider i varmepumpebranchen er det helt store lavthængende bær, at installationen bliver lavet korrekt. Jeg følger med i et par brugergruppen (og blandt naboer) og Danmark er desværre fuld af ulykkelige varmepumpeejere der har fået installeret pumpe af folk (også autoriserede) der knap kan kende forskel på inde- og udedel med kæmpe store varmeregninger og negativ omtale som resultat.

  • 13
  • 0

Du er velkommen til din mening om elbørs og markedspriser, men dit indlæg er aligevel ikke teknisk velfunderet.

ALLE kendte systemer for produktion, transport og forbrug følger forbrugs- eller belastningskurver som populært kaldes "kamelkurver". Trafik, uanset typen, har "myldretid", og forskellige tiltag forsøger at udjævne belastningen - selv flytrafik flytter charter til tidlig, tidlig morgen og sen nat. Tog har orange afgange af samme grund.

Derfor er det ikke besynderligt at elforbrug OGSÅ (næsten) følger en kamelkurve, med kogespidsen som det tydeligste eksempel.

Da det i ethvert teknisk system er kostbart at have spidskapacitet, så følger priserne i alle systemer, hvor det er muligt eller politisk besluttet, OGSÅ en kamelkurve. Og DET har INTET med de generelle usædvanligt høje elpriser at gøre - det er især et resultat af gaskrisen.

Retfærdigvis skal det så tilføjes, at i den nuværende knappe situation for el så fungerer børshandlen IKKE. Det er IKKE et hollands ur, hvor leverandørerne får den pris de tilbyder. De får den HØJESTE pris. Hvis Danmark ønsker 5 GW (i en given time) og får dem i bidder til f.eks. 1.000, 1.500 og 3.000 DKK/MWh, så får ALLE byderne samme, høje, pris. Dermed tjener de lavest bydende voldsomt over deres budpris.

Se DET, er det virkelige problem for tiden - ikke kamelkurve-priser, som er affærdsregulerende !

  • 16
  • 2

Roden til dagens vanvittige situation er Putins hjernebløding.

Markedet virker!

En kan ikke la Putin få skylden for all verdens elendighet! Strømmarkedets vanvittige dysfunksjonalitet så vi allerede i 2020 da vi hadde sykt lave priser på strøm over hele Europa (uten at noen andre enn meg reagerte på det på det tidspunktet). Vanvittige høye priser på strøm så vi allerede tidlig i 2021, altså lenge før Putin var et navn i strømdebatten og drev et energispill.

Som markedsfundamentalist bør du komme med en rekke argumenter for hvorfor dagens system er så bra i stedet for å komme med løse påstander (og påstå at jeg og en håndfull andre skal ha noen som helst innvirkning på markedett om vi forlater nettet).

De vanvittige priser har knapt ført til noe mer utbygging av sol og vind i Europa i 2021 og 2022. Heller ikke særlig redusert forbruk. Eneste virkning er nød og elendighet for flere hundre millioner europeere og støtteordninger i mange land fullstendig på tverrs av denne markedsliberalismen (for å bøte litt ppå elendigheten). ' Håper historien gir makedsfundamentalitene (og en del politikere) den dom de forjener!

I bunn, både i 2020, 2021 og 2022 ligger ubalanse i markedet. For mye strøm i markedet i 2020, for lite i 2021 og 2022. Straks markedet er i balanse er vi igjen nede på priser på 30 øre per kWh. Vanvittige priser og variasjoner er overhodet ikke nødvendige insitament for kraftig utbygging av strømproduksjon. Utbygging av strøm bør styres ut fra behov og av statene, altså helt likt detdet har vært de siste tiårene!

  • 9
  • 4

Din gamle traver. Vi har stadig tilgode at få forklaret hvordan din yndlingsmodel skal virke, rent konkret hvordan du vil finansiere den.

God ide med 1 times punktstrejke af 1 times varighed. Skal vi prøve med 18/12 17:00 til 18:00?

Der er ikke noget der skal financieres. Producenterne får det de byder til og forbrugerne betaler blot gennemsnitsprisen, som Nordpool fordeler ud til producenterne ifølge deres bud.

Strejken skal få energinet til at overveje modellen, fordi det vil give nogle gevaldige skvulp når forbruget ikke følger det forventede mønster. De vil stå med et gevaldigt overskud af produktion den time, og når timen er ovre vil der blive et større ekstraforbrug.

At vi løber rundt og slukker og tænder ændrer ikke elprisen nævneværdigt, for den er aftalt dagen før på forventet forbrug og produktion. Elkøberne tør ikke basere deres indkøb på disse tiltag, for de er tvunget til at sikre el nok til forbrugerne, og de kan være ligeglade med prisen, som blot sendes videre til os. Elhandlerne og vi forbrugere kan derfor ikke påvirke nogen pris, da vi ikke har mulighed for at sige vi ikke vil have det hvis prisen er for høj. Det giver en vis ubalance i markedsmodellen til producenternes fordel.

  • 3
  • 16

Retten til rifler i USA skyldtes den grundlæggende viden at sjakaler hele tiden prøver at gå over gevind. Herhjemme er det offentlig ansatte,vindmølleejere,transmissionsnetejere ,kraftværksditto etc. Det vil være knald i låget at overprovisionere disse kilder til el og løsningen er at de enkelte husstande har et decentralt kraftvarmeværk hvor det er muligt. Når snylteriet bliver for groft og prisen for høj,kobles der helt af el-nettet og det lille værk giver el og varme med højere virkningsgrad end noget andet.

  • 4
  • 33

Når snylteriet bliver for groft og prisen for høj,kobles der helt af el-nettet og det lille værk giver el og varme med højere virkningsgrad end noget andet.

Have at it, "prepper"....

Om lidt hænger du vel sydstatsflag op, kører pickup med twin-rear, og graver en bombshelter i haven.

Du må dog gerne lige vise hvorledes du vil gå offgrid, i Danmark... Altså uden kollketiv El, Vand, Varme, Gas, Kloak-forsyning, uden at det bliver dyrt.... MEn slå dig løs.

Jeg foreslår du afbryder internettet som det første.

  • 23
  • 5

Forstår ikke helt beregnings tabelen under naturgas kolonne, er det en sammenligning eller mangler der ikke noget, hvordan ser det ud ved en pris på 6 kr af naturgas?

  • 0
  • 0

Du må dog gerne lige vise hvorledes du vil gå offgrid, i Danmark... Altså uden kollketiv El, Vand, Varme, Gas, Kloak-forsyning, uden at det bliver dyrt.... MEn slå dig løs.

En hurtig søgning på nettet afslører, at der rent faktisk mod al forventning er nogle, der er innovative og vil leve et mere bæredygtigt liv, samt har evnerne til at gå off grid i DK, så stor 👍 til dem herfra. https://www.energy-supply.dk/article/view/...

  • 3
  • 3

ståltanke til varmt vand

Tilbage i 2009 lavede jeg en brugt 1200 liter olietank (som jeg alligevel skulle af med) om til solvarmebuffertank.

Fladjern svejset tværs igennem for at den kunne klare 1,5 bar. 1,5 tomme studse i top og bund. Minimum 30 cm stenuld hele vejen rundt. Omkranset af en kasse bygget af det krydsfinér man bruger under tagpap. Godt og billigt. Anlægget kører endnu hos den nuværende ejer. Det eneste jeg ville lave om var tykkere eller flere studser så flowet blev langsommere, for at forbedre lagdelingen. PU skum kunne have mindsket størrelsen med samme isolationsevne. Men der var tilstrækkeligt plads og stenulden var gratis for mig.

Bare lidt erfaringsdeling.

  • 12
  • 0

Alle med brændefyr har akkutank. Det giver 2 fordele:

  • Fyret kan altid komme af med varmen - pausefyring er ineffektivt.
  • Når fyret bræder ud, kan der hentes varme fra tanken i en rum tid.

En anden, ofte overset fordel ved akkutanke er, at det som regel er billigt/enkelt at tilkoble/supplere med solvarme.

Generelt er anbefalingen; jo større buffertank jo bedre. Stor tank=færre optændinger.

Nogle få pillefyrsejere vælger også at montere akkutank. Pillefyrene er modulerende, men har typisk et sweetspot, hvor effektiviteten er bedst. Besparelsen er formodentlig til at overse - der er også tab fra en akkutank.

Palletanke du'r ikke af flere årsager. Før det første kan de ikke tåle høje temperaturer og for det andet er de ikke velegnede til tryksatte systemer. Palletankene er iøvrigt ikke godkendt til formålet, hvilket kan give forsikringsmæssige problemer.

Den beskrevne løsning fungerer sikkert fint, men har man tung gulvvarme, er det formodentligt bedre blot at slukke VP i de dyreste timer. Der går en rum tid inden gulvene bliver kolde - man bruger simpelthen beton'en som (uopslideligt) batteri. I øvrigt er der ingen varmetab i rør de timer pumperne er slukket.

  • 12
  • 0

og havde en kæmpe beholder i midten af huset, velisoleret og med sten i (for bedre varme lagring). Da huset var bygget omkring den, gik all den varme som alligevel slap ud til huset.

Netop detaljen med at have beholderen inde i huset, gør at prisen kan komme ned. Grundlæggende skal den slags tænkes ind når man bygger. F.eks. kan man finde spildplads under trapper.

Men mest oplagt burde det være at lave en lille isoleret "kælder" under huset.

  • 1
  • 1

Man burde kunne lave en software optimering af allerede eksisterende anlæg.

Når strømmen er billig, så øger man temperaturen i varmtvandsbeholderen og evt i gulvvarmen.

Man kunne også lade varmepunpen stå stille den time på dagen hvor det er dyrest. Jeg har studeret mit anlæg og den har en indgang, hvor man kan fortælle den at pumpen ikke må lave varme. Hvis jeg nu satte en Rasperry Pi til at styre den indgang,

Den slags løsninger kræver dog en større varmepumpe, og Poul Erik Kirstensens anlæg skal have en varmepunpe,som på en dag kan lave nok varme til 2 dage.

  • 2
  • 3

El er den fineste energiform vi har. Det er let at fremføre kabler, og el kan let omformes til lys, bevægelse varme osv. Det er ærgeligt at bruge el til varme - uanset virkningsgrad. Vi gør det alligevel, men reelt er det jo i mangel af bedre.

Problemet er sæsonlagring. Akkutanke/vand til varmelagring virker fint over nogle dage... men over længere tid bliver varmetab en væsentlig faktor.

Hvis jeg var forskningsdiktator, ville jeg sætte kloge mennesker til at arbejde med varmelagring i faseskiftende materialer. Fuldstændig tilsvarende de genanvendelige varmeposer man kan købe i outdoorforretningen. Poserne kan genoplades ved at koge dem i 10 min. Herefter er varmen latent i månedsvis - uden tab overhovedet.

  • 5
  • 4
  • 12
  • 2

Hvis jeg var forskningsdiktator, ville jeg sætte kloge mennesker til at arbejde med varmelagring i faseskiftende materialer.

De findes, f.eks natriumacetat(som man bruger i varmeposer). Jeg købte engang en sæk på 25kg fordi jeg ville lege med det. Det er ikke dyrt i industrielle mængder.

Faseskift giver kun alvorlig mening i små varmelagre. I store lagre skalerer volumen en faktor højere end overfladeareal, hvorfor det relative varmetab fra et stort lager bliver helt ligegyldigt.

  • 7
  • 0

Hvad skal forhindre producenterne i at byde den pris markedet kan bære?

Intet forhindrer dem i det ligesom nu. Bortset fra at de så ikke bagefter kan påstå at vores el er billig.

Begrænsningen ligger i at hvis de strammer skruen for meget får de ikke leveringen, fordi nogle havde en lidt anden opfattelse af hvad markedet kunne bære.

Som markedet er skruet sammen nu, bliver de billige producenter ikke udfordret, da de altid er sikret en højere afregning. Det er kun blandt de dyre producenter der er en egentlig konkurrence, om at få leveringen til budprisen eller højere. Og den konkurrence er der uanset hvad de billigere producenter gør, så min model kan faktisk kun gøre el billigere for brugerne. Der vi altid være nogle producenter med et lavere bud end de dyreste, så gennemsnitsprisen vil falde. Måske ikke så meget som det kan synes nu, men det skyldes at de billige producenter kan køre friløb.

I betragtning af at alle ved, at nogle producenter scorer store gevinster med nuværende model, er det besynderligt at myndighederne ikke seriøst overvejer at ændre modellen. Det er ikke en model der er skabt af en naturlov, den er konstrueret af mennesker og kan ændres af mennesker.

Jeg undrer mig faktisk over så få i debatten, her blandt rimeligt fornuftige mennesker, der er kritiske til Nordpools model.

  • 1
  • 12

Hej Svend Ferdinandsen

Hvad skal forhindre producenterne i at byde den pris markedet kan bære?

Intet forhindrer dem i det ligesom nu. Bortset fra at de så ikke bagefter kan påstå at vores el er billig.

Begrænsningen ligger i at hvis de strammer skruen for meget får de ikke leveringen, fordi nogle havde en lidt anden opfattelse af hvad markedet kunne bære.

Siden hvornår har noget som helst forhindret nogen som helst i at påstår deres vare er billig? Nej vel, så intet forhindrer producenten udover markedskendskab i at kræve hvad markedet kan bære og dermd har din forslag ingen reel betydning.

  • 8
  • 1

@Jan Heisterberg

Det er rigtigt, at lav temperatur - måske 35 grader - er velegnet til gulvvarme. Men selv i det tilfælde har jeg aldrig hørt om separat opvarmning af brugsvand. Så de kendte varmepumper laver vel 45-55 gr brugsvand - omend energien hertil kun er 10-15% af den totale energi.

Ordenlige varmepumper kan håndtere 2 zoner, dermed kan de de meste af tiden køre med lav temperatur og nøjes med at fylde en mindre varmtvandsbeholder med den høje temperatur efter behov.

Mon ikke vi skal respektere, at der wr lavet et fungerende anlæg ?

Der er ikke lavet noget nyt som der ikke var allerede der, og virkede i forvejen.

Han har sat sig ind i hvordan man kan udnytte en varmepumpe til at lave fleksibelt forbrug og sælger denne viden til kunderne.

Det er dejligt at der en der gør lidt mere ud af det end de vanlige skyd og løb sælgere.

Hans palletank-varmelager er der ikke rigtigt noget nyt i, måske andet end at han laver en kommerciel forretning på noget alle "gør-det-selv" folk kunne lave.

Det mest spænnende de laver er tilgangen til deres kompakt enhed på 700L, om end den slags allerede findes på markedet. (Du skal lede efter dem, men de findes)

Hvilket efterlader det spænnende til :

  • Kan de få den produceret og sælge den billigere ?
  • 2
  • 0

Hej Svend Ferdinandsen

Kan du ikke forklare hvorfor Nordpools model skulle ændre på det.

Det tænker jeg heller ikke, at Nordpools model vil ændre på.

Det eneste er at de billigere producenter kan køre friløb, hvad de ikke ville kunne efter min metode.

Efter din model skal de billigere producenter bruge tid og energi på at analysere hvilken pris de kan tage for at profitmaksimere.

På den nuværende model skal de billigere producenter bruge al bruge tid og energi på at analysere hvorledes de kan udvikle deres energiproduktion for at profitmaksimere.

Jeg vil mene at vi har mere brug for udvikling af energiproduktion end økonomer der udvikler prismodeller.

  • 9
  • 2

En kan ikke la Putin få skylden for all verdens elendighet!

Korrekt !

Man han er nu engang den hovedansvarlige !

Dertil kommer både de gamle Atomkraft værkers manglende stabilitet også det nyestes (OL-3 der gik i stykker allerede inden der var i kommerciel drift)

Så har vi selvfølgeligt også et problem med nolge store elefanter:

Fjernvarmen der fråser med ressourcerne ved at brænde alskens brandbart af uden samproduktion.

Lavtemperatur procses virksomheder der kunne klare sig med en varmepumpe i stedet for simpel afbrænding af gas, olie, kul, biomasse.

Men der er altså stadigt Putin der er den primært ansvarlige.

Strømmarkedets vanvittige dysfunksjonalitet så vi allerede i 2020 da vi hadde sykt lave priser på strøm over hele Europa (uten at noen andre enn meg reagerte på det på det tidspunktet).

Jeg ved du at følger med i debatterne, dermed ved du at jeg også har været efter kunstigt de lave priser der optår ved statsstøtte!

Som markedsfundamentalist bør du komme med en rekke argumenter for hvorfor dagens system er så bra....

Markedet(dagens sytem) er godt fordi:

  • Det motiverer investorer til at opsætte ustøttet energi produktion.
  • Det motiverer folk og virksomheder til at spare på energien.
  • Det motiverer folk og virksomheder til at bruge energi når den er billigst (hvilket den er når den er grønnest.

Derfor er markedet godt.

....(og påstå at jeg og en håndfull andre skal ha noen som helst innvirkning på markedett om vi forlater nettet).

Du er 1/500 milliontnedel af EU/EØS befolkning dit energiforbrug påvirker dermed markedet med samme størrelse.

Hvis du ikke tror at du sammen med andre påvirker markedets priser, så må du mægtigt gerne forklare hvorfor f.eks olie priserne gik i negativ i foråret 2020.

Sammen gør vi en forskel ! (vi holdte jo alle sammen op med at køre bil i foråret 2020)

...i stedet for å komme med løse påstander

Javel ja; Nedenstående er fra dit eget og samme indlæg!

De vanvittige priser har knapt ført til noe mer utbygging av sol og vind i Europa i 2021 og 2022. Heller ikke særlig redusert forbruk.

Ved starten af 2022 var der forventet at på året ville blive udbygget med 30GW sol, sidst på efteråret er dette tal opjusteret til 40GW

Sol og vind udvilklere hyler og skriger i dagspressen om at få lov at haste opsætte.

I 2021 var resultatet af udbudet omkring Thor vindmøllepark på bordet.

Private tryller formuer op af lommen til solceller og batterier i hele Europa.

Tror du selv at alt ovenstående ville være sket hvis elpriserne og potentiel profit var fastlåst på 2020 niveau ?

Lidt opdatering omkring de danske forbrugs tal: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE1437...

https://ens.dk/presse/stort-fald-i-naturga...

Jeg synes nu at disse tal klart tilbageviser din påstand om "ikke særlig redusert forbruk."

  • 1
  • 4

@Niels Peter Jensen

Har du et navn?

Det er så mange år siden at jeg totalt har glemt alt om navnet på producenten jeg tænkte på, det kommer nok op til overfladen igen på et tidspunkt.

Men efter nogle minutters søgning fandt jeg en anden:

https://www.energie-fachberater.de/heizung...

Den anden producent havde alt fra 200L til 1500L og både med og uden friskvands spiral indbygget og modeller der havde spiraler npk så både solfangere, varmepumpe og brænde-/gasfyr kunne understøttes i en og samme beholder.

  • 2
  • 0

Det er den model vi kører herhjemme, dog suppleret med en pladeveskler på vandtilførslen til kombitankens brugsvandsdel. På den måde har vi i vinterhalvåret reduceret varmepumpens drift i varmtvandsmodus til cirka 1/3 af det normale.

I perioden fra forår til efterår, hvor der er masser af overskudsproduktion fra solcellerne lader vi først husbatterierne, dernæst bilen og endelig skyder vi resten som variabel effekt fra 0,2 - 3,0 kW i el elpatron der er sat til en termostat der slukker ved 65 gr. I perioden forår og efterår hvor det gælder, sænker vi varmepumpens indstilling for brugsvandet til 50 gr., så det stort set er alt brugsvand der laves af solcellerne. Kun hvis alle bader lange bade i streg skal varmepumpen med ind over. Den øvrige tid gælder at ligesom temperaturen sjældent (kun de dage bilen ikke lader) rammer 65 gr. rammer den også meget sjældent 50 gr.

  • 6
  • 0

Det er rigtigt, at lav temperatur - måske 35 grader - er velegnet til gulvvarme. Men selv i det tilfælde har jeg aldrig hørt om separat opvarmning af brugsvand.

Det findes ellers i flere afskygninger: Der er fx anlæg, hvor der er en varmepumpe der kun laver radiator-/gulvvarmevandet og en tank med en indbygget (og til de højere temperaturer optimeret) varmepumpe der laver brugsvandet.

Hvis man har et behersket forbrug og kan leve med et vist trykfald kan man også lade brugsvandet forvarme i en pladeveksler inden det løftes de sidste grader af en gennemstrømningsvandvarmer.

Samme princip udnytter vi selvom vi har en tank til at reducere driften af varmepumpen i varmtvandsmodus og den fordel den højere COP ved forvarmningen end ved varmtvandsmodusens højere temperatur svarer ved vores husstands vandforbrug til ca. 400 kWh per fyringssæson. Uden for fyringssæsonen skyder vi overskudsproduktionen fra solcellerne i en elpatron, men først når husbatterierne og evt. bilen er ladet op.

Der er i øvrigt også nogle tyskere der laver tanke, hvor man udnytter faseskift i atriumacetat-Trihydrat som varmelagring. Søg efter "Der Solar-Wärmespeicher – Ein Kessel, der sich selbst heizt".

  • 8
  • 0

Problemet er sæsonlagring. Akkutanke/vand til varmelagring virker fint over nogle dage... men over længere tid bliver varmetab en væsentlig faktor.

Hvis jeg var forskningsdiktator, ville jeg sætte kloge mennesker til at arbejde med varmelagring i faseskiftende materialer. Fuldstændig tilsvarende de genanvendelige varmeposer man kan købe i outdoorforretningen. Poserne kan genoplades ved at koge dem i 10 min. Herefter er varmen latent i månedsvis - uden tab overhovedet.

Lav temperatur lagring med faseskift, er ret billigt at etalbere.

Køb en fritstående pool på 20-30m3 smid en rulle slange i den, byg et "drivhus" af 10mm 2 lags kanal plader omkring poolen.

Den vil nok være 35-40c i starten af oktober, jorden under den ligeså.

Så er det bare at trække en slange til huset og sætte noget til at køle poolen af og lave en stor isterning i "drivhuset".

Det kunne være en "lastvogns køler" på insugningen til ventillations anlægget.

Eller måske en jordvarme pumpe, suppleret med en energifanger så når udeluften er varmere end afgangen fra pumpen kan den varme trækkes ind i lagret.

Eller man kunne blot acceptere en simpel 1.000L akkumulerings tank med vand, indenfor klimaskærmen som værende god nok Den vil for et nogenlunge fornuftigt isoleret hus være stor nok til intradøgns udjævning.

  • 6
  • 2

Hvad er de modstridende forklaringer på at elpriserne i DK vest går til vejrs godt 10 måneder inden Rusland invadererUkraine?

E-D-F

Blandt flere, tænker jeg

Jeg tænker NordLink der kom til i Maj 2021 også har sin del af årsagen til at elpriser i DK1 steg, man gik uden om flaskehalsen "Jylland" så Danskerne var ikke længere en af de få med adgang til Norsk vandkraft og heller ikke "ene" aftager af billig NordTysk vindstrøm.

Ligeledes har tyskerne gjort meget for selv at have fleksibel elproduktion i form af gaskraft, i stedet for deres vanlige ret ufleksible kul og akraft, hvilket gør at de ikke skal sende lige så meget tysk vind til Danmark og dermed ikke presser prisen lige så ofte ned.

Om et års tid kommer Viking link også til at påvirke elpriserne i DK1 og havde jeg en ejendom i DK1 ville jeg sætte så megen sol op som sikringen i vejen tillod.

Men alt andet lige...

...så står vi stadigt med at den største synder for de høje elpriser i år er: Putin !

Det gode er at vi, EU/EØS i 2021 fik ca 26GW ny sol, at 2022 er spået til at nå 40GW ny sol, og så er der kommet ret megen ny vind til også. Og endnu mere er på vej :-)

  • 16
  • 0

Tænker der er smartere at bruge el til belysning og bevægelse (f.eks. transport) - så længe der ikke er VE-baseret el nok i systemet .

Vi har bedre styr på effektiv lagring af varme, end på lagring af el.

En 1000l buffertank med vand og delta T på 50C indeholder ca. 60kWh og koster ca. 10.000,- Buffertanken er i øvrigt uopslidelig.

Sammenlignes med en batteri+VP løsning skal der vel bruges et 20kWh batteri + varmepumpe. Prisen havner umiddelbart nord for 100.000,- og levetiden er begrænset.

  • 6
  • 1

ad #33: Jeg beklager at måtte påpege det, men dit indlæg er fejlagtigt på alle punkter.

  1. el afregnes til en timepris, ikke en gennemsnitspris - også hvis der er en fastprisaftale. Den sats, som fremgår af elregningen, er beregnet baglæns.

  2. de "store tals magi" gælder for køb og produktion af el. Energinet har tilstrækkelige data til at forudse behovet for effekt. Og selvfølgelig baseres behovet ikke på gamle tal.

  • 3
  • 0

DVI, der er en dansk producent af varmepumper, havde en del ekstra tilbehør til deres udgåede produktserie af jordvarmepumper (”Queen…”), herunder bl.a.:

  1. Mulighed for tilkobling af solfangeranlæg med automatisk styring, så akkumuleringstank først blev opladet, hvorefter evt. overskud blev sendt ud i jorden til senere brug (fungerer også som kogesikring).

  2. Mulighed for tilkobling af varmespiral i terræn (kan ikke huske deres betegnelse), som var sort og fungerede ved at trække varme fra luft/sol.

  3. Mulighed for tilkobling af ekstra akkumuleringstank (forskellige størrelser, frit husket 500-2.000 l).

Altså udover deres alm. opbygning, der bl.a. forsimplet består i en ≥ 300 l akkumuleringstank for varmevand, som varmepumpen kan lade på i 2 trin i midt og top af tank (så der kan køres med varierende virkningsgrad afhængig af om der kaldes på brugsvand- eller rumopvarmning) og med en kobberspiral til brugsvandsopvarmning.

En hurtig gennemsøgning af deres hjemmeside tyder på at 1) stadig kan fås, men jeg kan ikke umiddelbart finde noget der svarer til 2) og 3). Hvis det er fjernet fra produktsortimentet, kunne det være interessant at vide hvad det skyldes, altså om det blot er økonomi.

Kan huske jeg selv regnede på et par løsninger med deres ”Queen…”. De endte begge uden både 1), 2) og 3), da tilbagebetalingstiden blev for lang for køberen, men det en del år siden og beregnet ud fra et noget andet elprisniveau.

  • 0
  • 0

Jeg tænker ideen er gået død, fordi det nok ikke var ret mange der gad have nogle hundrede meter sort ribberør kvajlet op på hegnet til naboen.

En af mine bekendte heroppe, har et system med UV bestandige sorte ribberør udført så det ligner i udførelse " håndklædetørrer " i 2 m højde og 5 m lang og han har monteret den, så den virker som læhegn / hæk for terassen og det ser rigtigt fint ud, samt livet er for kort til at spilde tid på at trimme hække.

Energifangeren er så tilsluttet vand / vand varmepumpe der står i kælderen, sammen med en varmvandstank 300 liter. Det ville nok have været snu om han havde et par palletanke der fås gratis heroppe, da der er rigeligt med plads i haven som bufferlager, det ville så koste noget i glykol, men virkningsgraden ville blive bedre. Han er ellers fint tilfreds med hvordan anlægget kører nu og hans energifanger har kostet ham knapt 40 k ialt.

  • 3
  • 0

Med nuværende varierende elpriser er der mange muligheder for at spare på regningen.

Men sparer det også energi, og sparer det fossil afbrænding/CO2 som alle taler om?

  • 1
  • 7

Men sparer det også energi, og sparer det fossil afbrænding/CO2 som alle taler om?

Det sparer (selvfølgelig) ikke energi at flytte sit forbrug, men det sparer (selvfølgelig) CO2, i og med, at energien er billig, når det er de CO2 lette producenter (VE), der leverer. Så den enkelte forbruger, der kan navigere i de fluktuerende priser, udleder mindre CO2 - foruden at spare penge.

I et større perspektiv, kan man selvfølgelig argumentere, at med mindre der rent faktisk bliver produceret mere VE, ændrer disse flytteøvelser ikke på noget - andet end at det måske kan forhindre, at vindmøller bliver stoppet.

Men det vil (stort set) altid være sådan, at det i sidste ende er ussel mammon, der er den store motivator for adfærdsregulering, så en nudging over imod mere VE-forbrug vil skubbe (endnu mere) til udrulningen af mere VE.

  • 9
  • 1

Det sparer (selvfølgelig) ikke energi at flytte sit forbrug, men det sparer (selvfølgelig) CO2, i og med, at energien er billig, når det er de CO2 lette producenter (VE), der leverer. Så den enkelte forbruger, der kan navigere i de fluktuerende priser, udleder mindre CO2 - foruden at spare penge.

Og det sørger Radius så for at sabotere med deres perverse nytårsgave til folket.

En blæsende eftermiddag i februar 23 efterfulgt af en vindstille nat:

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre

Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 øre.

Så når forbrugeren køber den billigeste energi, er det så også med den højeste VE andel?

  • 12
  • 0

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre

Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 ør

Med risiko for shitstorm, så syntes jeg at det er ganske fornuftigt. Det er et virkeligt stærkt incitament til at tage varmepumper, elbiler varmvandsbeholdere og hvad ved jeg off-line, i det korte tidsrum hvor induktionskomfurerne hamrer derudaf.

Hvad er alternativet hvis vores net (endnu) ikke er udbygget nok til at klare spidserne?

  • 7
  • 1

Re: Varmeregning og energi

Man må jo antage at prisen er omkostningægte, al den stund at tarifferne er godkendt af forsyningstilsynet.

Men det er totalt ånssvagt at de er udglattet, når det er pålagt at købe nettabet i spot-markedet. Som jeg er den store driver for prisstigningerne (siger de).

PRisen burde være et procent-tillæg af spot-prisen, det kan så være 100% i kogespidsen, men det ville øge fleksibiliteten i forbruget. Ved VE overskud og lav CO2, da ville tariffen falde relativt. Det ville give øget prisvariabilitet hvilket vi aktivt ønsker for det fleksible forbrug.

  • 7
  • 1

Effekttabet findes med Ohms lov: P = RI² ... Så ikke så meget tvivl om at nettabet er højere i spidslast.

Man kunne måske argumentere for en at nettariffen skal timeafregnes - nøjagtig som strømmen. Men afregningen er vist rigelig kompliceret i forvejen.

  • 0
  • 2

Hos mit netselskab, Nord Energi Net, er tariffen den samme hele døgnet rundt; 24,5 øre/kWh + moms fra 1/1-'23 https://nordenerginet.dk/files/pdfer/prise...

Det er min tegnebog bestemt ikke utilfreds med, og afregning er tilmed gennemskuelig. Omvendt tilskynder deres flatrate tarif ikke til at flytte forbruget.

Der kan være lokale forhold i spil, såsom graveomkostninger i byområder, men overordnet er min konklusion, at der er MEGET stor forskel på hvor veldrevne netselskaberne er.

  • 2
  • 0

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre

Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 ør

Med risiko for shitstorm, så syntes jeg at det er ganske fornuftigt. Det er et virkeligt stærkt incitament til at tage varmepumper, elbiler varmvandsbeholdere og hvad ved jeg off-line, i det korte tidsrum hvor induktionskomfurerne hamrer derudaf.

Man kan kun konkludere at John Mogensen ramte plet da han sang " Der er noget galt i Danmark ". Hvad er der dog sket, når nu borgerne underdanigt bøjer sig forover med røven bar og lader sig så hæmningsløst flå af Radius og deres såkaldte " kogespids ", da de i samme åndedrag påstår, at nettet sagtens kan klare induktionskomfuret, elbilen, varmepumper og alt det andet. https://www.bt.dk/samfund/el-selskaber-for...

  • 4
  • 1

Hos mit netselskab, Nord Energi Net, er tariffen den samme hele døgnet rundt; 24,5 øre/kWh + moms fra 1/1-'23 https://nordenerginet.dk/files/pdfer/prise...

Det er jo en helt absurd forskel i pris.

Kan nogen forklare hvordan det i gennemsnit kan være 3 gange så dyrt at transportere strømmen i Radius' opland, sammenlignet med Nordenergi.

Umiddelbart er der noget der lugter langt væk af Corydongsk kapitalisering og manglende rettidig omhu.

  • 7
  • 1

Lagdelig i akkutank fungerer overraskende godt. I praksis kan man sagtens opleve temperaturforskel på 80C over ganske få cm. Kunsten er at sikre så lidt omrøring i akkutanken som muligt. Helere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

  • 6
  • 0

Lagdelig i akkutank fungerer overraskende godt. I praksis kan man sagtens opleve temperaturforskel på 80C over ganske få cm. Kunsten er at sikre så lidt omrøring i akkutanken som muligt.

Jævnfør min tank i #41, som var lavet efter princippet linket af Glenn i #93, så oplevede jeg lagdeling så god at jeg kunne opnå temperaturer i toppen af tanken, som var højere end temperaturen på ladevandet.

Mit pillefyr leverede varme and ved 69 C ca 20 cm fra toppen af tanken (pr anbefaling fra Ernst Drastrup, solvarmepioner med årtiers erfaring). Sensoren som fortalte fyret når det skulle slukke sad het oppe i toppen og slukkede først ved 70 grader. Jeg prøvede at bytte rundt på sensorer for at verificere at målingen var korrekt. Det betød at fyret kunne køre ved høj effekt i lang tid, mens tanken blev varmet op langt ned i dybden, frem for at tænde og slukke hele tiden, eller modulere driften ned til et mindre effektivt (inefficient) område.

Men den samlede temperaturforskel mellem top og bund var som regel kun 20-30 K afhængigt af drift og årstid. Derfor ønsket om tykkere studse for at opnå lavere omrøring.

Hellere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

Det er SÅ meget essensen af et godt vandbaseret varmelager.

  • 3
  • 0

Helere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

Hvis lager vandet skal bruges til højtemperatur, det varme vand og gamle radiatorer, så er jeg enig.

Hvis lager vandet skal bruges til lavtemperatur varme, f.eks gulvarme/kalorifere, så kan alt vandet i hele tanken udnyttes, en gennemstrømsveklser kan forvarme vandværksvandet fra lager tanken inden det kommer frem til vandvarmeren.

Den simple statificeringstank kan bruges til det hele, så man kun skal have en tank. Men man skal altid have styr på sin legionella i hele tanken.

Et multi tank system med gennemtrømsveksler til det varme vand, skalerer til ret store energilagre, der kan tømmes helt og uden frygt for legionella. Det klares af den lille tank /varmtvandsbeholderen.

Der er fordele ved begge løsninger men energi lagring i vand kræver at man gider lege med vandrør, og så kan det ikke bruges til andet end varme.

40 Kwh batteri[1] der lader med 11KW i 10-90% området = Døgnets 3 billigste timer + 30% (de 30% er lade tab, og tallet er bevidst valgt i den høje ende)

Solceller på taget til at supplere elnettet.

Vaske- og opvaskemaskine, og vandvarmer kører udenom batteriet, men kun i de billigste timer og/eller når solen har ladet batteriet helt op.

Ring til en VVS'r og få dem til at opsætte 1000L akkumulering tank mit alles...

Versus

En elektrikker og et batteri der også kan bruges til andet end varme.

Begge dele kan man lave selv, men skal godkendes af en med behørig auth.

Med varmelagring i vand uden varmtvand/vandværkstilslutning så behøver man dog ikke at ringe efter en med auth.

[1] Her haves batteriet ikke endnu. Men de 850Wh der dog er i elcyklerne, lades på billigste strøm.

  • 1
  • 0

Jeg kører selv med brændefyr/pillefyr kombi. Hvis akkutanken er varm (>60C) er pillefyret slukket. Ellers "booster" pillefyret temperaturen de sidste grader.

I det scenarie kan man faktisk godt bruge en halvlunken akkutank. Legionella er ikke en bekymring overhovedet, da det varme brugsvand alligevel "boostes" 55-60C.

Min opvaskemaskine er i øvrigt tilkoblet det varme vand direkte, vaskemaskinen er tilsluttet 30C blandingsventil. Systemet er på den måde optimeret efter lavest mulige forbrug af træpiller og strøm.

  • 2
  • 0

Svar:

Den simple statificeringstank kan bruges til det hele, så man kun skal have en tank. Men man skal altid have styr på sin legionella i hele tanken.

Vandet i den stratificerede akkumuleringsbeholder blandes IKKE med brugsvand - så legionella er ikke et problem her.

Brugsvand opvarmes til fx 51c via en varmeveksler med et lukket vandkredsløb som er forbundet til den stratificerede akkumuleringsbeholder - så selv det varme brugsvand er stort set bakteriefrit, da det er "øjeblikkeligt" opvarmet brugsvand.

Kig på tegningens "frischwassermodul" øverst i midten (link fra Wikipedia-artikel).

  • 4
  • 0

Energifanger.

Jeg tænker ideen er gået død, fordi det nok ikke var ret mange der gad have nogle hundrede meter sort ribberør kvajlet op på hegnet til naboen.

Har sådan et system stående (DVI Queen) stående. Det har kørt i omkring 10 år. Energifangeren er ikke ribberør men en "tromle" med omkring 50m jordslange. Den skulle udnytte kondens af luftens fugtighed. Jeg har ikke set den store virkning af den. Varmepumpen fik jeg også leveret med en separat varmespiral til solfanger. Da jeg her for et stykke tid siden skulle have lagt nyt tag fik jeg sat solfangere op samtidigt og fik udvidet styringen af varmepumpen. Det virker rigtigt godt og gør at varmepumpen i halvdelen af året ikke kører.

  • 3
  • 0

E-D-F

Electricite de France. For dem der ikke ved det så opdager man revner i de franske A-kraftværker. 70% af al strøm i Frankrig kommer "normalt" fra A-kraftværker og i øjeblikket er over halvdelen af deres a-kraftværker uder af drift. Så må de trække på de omkring liggende landes reservekapacitet. Derfor er der ingen der vil sælge "billig" strøm til os. Gå ind på Nordpool og se hvor strømmen er dyrest. Norge er lidt af en Joker i spillet de køber fra udlandet når det er billigt og sælger når det er dyrt.

Det har ikke gjort det bedre at såvel Ringhals som Oskarshamn i Sverige er ude af / har været ude af drift. Så mangler der ret meget grundlast kapacitet. På Oskarshamn er det dog generatoren der er problemet.

  • 7
  • 0

Og det sørger Radius så for at sabotere med deres perverse nytårsgave til folket.

Ja deres snak om "kogespids" har ikke ret meget på sig i virkelighedens verden. Det kan man nemt se ved at gå ind på EMDs oversigt og vælge Østdanmark. Kogespidsen er i Østdanmark på 0 - 4%! Måske er det "forebyggende" at de laver den prismodel så folk med el-bil ikke begynder at lade der. Det er bare lidt nedren når ens varmepumpeinstallation ikke er bygget til at håndtere det. Det bliver vist noget med at koble et "tænd-sluk-ur" in på cirkulationspumpen.

  • 1
  • 1

Måske er det "forebyggende"

"forebyggende" - det har nok mere noget at gøre med at skrabe 20 milliarder hjem (kombineret med årtiers efterslæb og manglende rettidig omhu) i de tidsrum hvor børnefamilier og andre er sagesløse gidsler.

Den groteske prisforskel på samme vare (næsten 7 gange så dyr i kogespidsen, sammenlignet med Nord Energi) viser i al sin tydelighed at politikerne i deres liberaliseringsånd har fejlet big time - og jeg giver ikke en sk.. for skåltalesangen om at området er reguleret, og selskaberne ikke må tjene penge, og blah, blah, blah.

Det er sjofelt og kontraproduktivt for den grønne omstilling.

  • 4
  • 3

For mig at se er Radius ved at "male sig op i et hjørne". Med de prismodel de vil indføre vil mange med varmepumpe og/eller elbil, for at spare, vente med at koble sig ind til prisen er faldet. Et komfur/vaskemaskine/tørretumbler er en lav belastning sammemlignet med en varmepumpe. Da diverse udstyr ikke er forberedt til den slags ting vil ske med et simpelt kontaktur. Dette vil betyde et stort spring i belastning på nettet, men de har jo selv bedt om det ;-)

  • 3
  • 0

Lidt af et sidespring, og alligevel ikke ;-). De finske nyheder, yle, skriver (på engelsk) at man nu er ved at sætte Olkiluoto 3 i prøvedrift, ind- og udkobling af op til 1,6 GW! (d. 29/12 kl. 21:30). Forløbet kan bl.a. følges på den svenske webside Kontrolrummet. Gå ned i sektion "PRODUKTION", vælg faneblad Finland og skift evt. på "Datum"

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten