PODCAST Ingeniør halverer varmeregningen med hjemmebygget lager til varmepumpen

16. december 2022 kl. 12:42105
PODCAST Ingeniør halverer varmeregningen med hjemmebygget lager til varmepumpen
Illustration: Ingeniøren.
I disse kolde tider ville det lune i økonomien med et varmepumpesystem, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Sådan et har Poul Erik Kristensen bygget. Hør om det i ugens Transformator.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Cecilie Bach.

Medvirkende: Poul Erik Kristensen, ingeniør og direktør i Compact Heat Storage ApS

Klip: Søren Rask Petersen

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator har vi taget mikrofonen med ud af huset – nærmere bestemt til en villa i Hvidovre, hvor ingeniøren Poul Erik Kristensen har installeret demonstrationsanlæg nummer to af sit varmepumpesystem.

Poul Erik Kristensen er specialist i varmesystemer og optimering af private varmepumper og har i sit lille firma Compact Heat Storage udviklet en varmepumpe, der kan bruge strømmen når den er billig, gemme på varmen og bruge den, når elprisen topper. Målet er et varmelager, der nemt kan sættes op i private hjem – til en billig penge.

Han anslår, at den årlige besparelse på elregningen til drift af varmepumpen kommer til at ligge mellem 40 og 50 procent med en tilbagebetalingstid på omkring fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se billeder af systemet nedenfor.

Links

Læs også: IEA anbefaler årlig tredobling af varmepumper i byggerier: Mere energieffektivt end alt andet

Læs også: PODCAST Sådan åbner man døren til tusindvis af boliger med et rejsekort

Illustration: Compact Heat Storage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Poul Erik Kristensen ved demonstrationsanlægget. Med strøm fra varmepumpen opvarmes 2.000 liter vand i to palletanke, når strømmen er billig, og dermed kan husstanden vente i op til to døgn med bruge strøm til opvarmning af varmelageret, indtil prisen atter er i bund. Illustration: Henrik Heide.

Illustration: Henrik Heide.

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

Link Illustration: MI Grafik.

105 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
105
30. december 2022 kl. 00:53

Lidt af et sidespring, og alligevel ikke ;-). De finske nyheder, yle, skriver (på engelsk) at man nu er ved at sætte Olkiluoto 3 i prøvedrift, ind- og udkobling af op til 1,6 GW! (d. 29/12 kl. 21:30). Forløbet kan bl.a. følges på den svenske webside Kontrolrummet. Gå ned i sektion "PRODUKTION", vælg faneblad Finland og skift evt. på "Datum"

104
30. december 2022 kl. 00:15

For mig at se er Radius ved at "male sig op i et hjørne". Med de prismodel de vil indføre vil mange med varmepumpe og/eller elbil, for at spare, vente med at koble sig ind til prisen er faldet. Et komfur/vaskemaskine/tørretumbler er en lav belastning sammemlignet med en varmepumpe. Da diverse udstyr ikke er forberedt til den slags ting vil ske med et simpelt kontaktur. Dette vil betyde et stort spring i belastning på nettet, men de har jo selv bedt om det ;-)

103
28. december 2022 kl. 22:54

Måske er det "forebyggende"

"forebyggende" - det har nok mere noget at gøre med at skrabe 20 milliarder hjem (kombineret med årtiers efterslæb og manglende rettidig omhu) i de tidsrum hvor børnefamilier og andre er sagesløse gidsler.

Den groteske prisforskel på samme vare (næsten 7 gange så dyr i kogespidsen, sammenlignet med Nord Energi) viser i al sin tydelighed at politikerne i deres liberaliseringsånd har fejlet big time - og jeg giver ikke en sk.. for skåltalesangen om at området er reguleret, og selskaberne ikke må tjene penge, og blah, blah, blah.

Det er sjofelt og kontraproduktivt for den grønne omstilling.

101
28. december 2022 kl. 16:27

Og det sørger Radius så for at sabotere med deres perverse nytårsgave til folket.

Ja deres snak om "kogespids" har ikke ret meget på sig i virkelighedens verden. Det kan man nemt se ved at gå ind på EMDs oversigt og vælge Østdanmark. Kogespidsen er i Østdanmark på 0 - 4%! Måske er det "forebyggende" at de laver den prismodel så folk med el-bil ikke begynder at lade der. Det er bare lidt nedren når ens varmepumpeinstallation ikke er bygget til at håndtere det. Det bliver vist noget med at koble et "tænd-sluk-ur" in på cirkulationspumpen.

100
28. december 2022 kl. 16:16

E-D-F

Electricite de France. For dem der ikke ved det så opdager man revner i de franske A-kraftværker. 70% af al strøm i Frankrig kommer "normalt" fra A-kraftværker og i øjeblikket er over halvdelen af deres a-kraftværker uder af drift. Så må de trække på de omkring liggende landes reservekapacitet. Derfor er der ingen der vil sælge "billig" strøm til os. Gå ind på Nordpool og se hvor strømmen er dyrest. Norge er lidt af en Joker i spillet de køber fra udlandet når det er billigt og sælger når det er dyrt.

Det har ikke gjort det bedre at såvel Ringhals som Oskarshamn i Sverige er ude af / har været ude af drift. Så mangler der ret meget grundlast kapacitet. På Oskarshamn er det dog generatoren der er problemet.

99
28. december 2022 kl. 15:53

Energifanger.</p>
<p>Jeg tænker ideen er gået død, fordi det nok ikke var ret mange der gad have nogle hundrede meter sort ribberør kvajlet op på hegnet til naboen.

Har sådan et system stående (DVI Queen) stående. Det har kørt i omkring 10 år. Energifangeren er ikke ribberør men en "tromle" med omkring 50m jordslange. Den skulle udnytte kondens af luftens fugtighed. Jeg har ikke set den store virkning af den. Varmepumpen fik jeg også leveret med en separat varmespiral til solfanger. Da jeg her for et stykke tid siden skulle have lagt nyt tag fik jeg sat solfangere op samtidigt og fik udvidet styringen af varmepumpen. Det virker rigtigt godt og gør at varmepumpen i halvdelen af året ikke kører.

98
27. december 2022 kl. 11:07

Svar:

Den simple statificeringstank kan bruges til det hele, så man kun skal have en tank. Men man skal altid have styr på sin legionella i hele tanken.

Vandet i den stratificerede akkumuleringsbeholder blandes IKKE med brugsvand - så legionella er ikke et problem her.

Brugsvand opvarmes til fx 51c via en varmeveksler med et lukket vandkredsløb som er forbundet til den stratificerede akkumuleringsbeholder - så selv det varme brugsvand er stort set bakteriefrit, da det er "øjeblikkeligt" opvarmet brugsvand.

Kig på tegningens "frischwassermodul" øverst i midten (link fra Wikipedia-artikel).

97
27. december 2022 kl. 10:57

Jeg kører selv med brændefyr/pillefyr kombi. Hvis akkutanken er varm (>60C) er pillefyret slukket. Ellers "booster" pillefyret temperaturen de sidste grader.

I det scenarie kan man faktisk godt bruge en halvlunken akkutank. Legionella er ikke en bekymring overhovedet, da det varme brugsvand alligevel "boostes" 55-60C.

Min opvaskemaskine er i øvrigt tilkoblet det varme vand direkte, vaskemaskinen er tilsluttet 30C blandingsventil. Systemet er på den måde optimeret efter lavest mulige forbrug af træpiller og strøm.

96
27. december 2022 kl. 10:08

Helere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

Hvis lager vandet skal bruges til højtemperatur, det varme vand og gamle radiatorer, så er jeg enig.

Hvis lager vandet skal bruges til lavtemperatur varme, f.eks gulvarme/kalorifere, så kan alt vandet i hele tanken udnyttes, en gennemstrømsveklser kan forvarme vandværksvandet fra lager tanken inden det kommer frem til vandvarmeren.

Den simple statificeringstank kan bruges til det hele, så man kun skal have en tank. Men man skal altid have styr på sin legionella i hele tanken.

Et multi tank system med gennemtrømsveksler til det varme vand, skalerer til ret store energilagre, der kan tømmes helt og uden frygt for legionella. Det klares af den lille tank /varmtvandsbeholderen.

Der er fordele ved begge løsninger men energi lagring i vand kræver at man gider lege med vandrør, og så kan det ikke bruges til andet end varme.

40 Kwh batteri[1] der lader med 11KW i 10-90% området = Døgnets 3 billigste timer + 30% (de 30% er lade tab, og tallet er bevidst valgt i den høje ende)

Solceller på taget til at supplere elnettet.

Vaske- og opvaskemaskine, og vandvarmer kører udenom batteriet, men kun i de billigste timer og/eller når solen har ladet batteriet helt op.

Ring til en VVS'r og få dem til at opsætte 1000L akkumulering tank mit alles...

Versus

En elektrikker og et batteri der også kan bruges til andet end varme.

Begge dele kan man lave selv, men skal godkendes af en med behørig auth.

Med varmelagring i vand uden varmtvand/vandværkstilslutning så behøver man dog ikke at ringe efter en med auth.

[1] Her haves batteriet ikke endnu. Men de 850Wh der dog er i elcyklerne, lades på billigste strøm.

95
27. december 2022 kl. 09:14

Lagdelig i akkutank fungerer overraskende godt. I praksis kan man sagtens opleve temperaturforskel på 80C over ganske få cm. Kunsten er at sikre så lidt omrøring i akkutanken som muligt.

Jævnfør min tank i #41, som var lavet efter princippet linket af Glenn i #93, så oplevede jeg lagdeling så god at jeg kunne opnå temperaturer i toppen af tanken, som var højere end temperaturen på ladevandet.

Mit pillefyr leverede varme and ved 69 C ca 20 cm fra toppen af tanken (pr anbefaling fra Ernst Drastrup, solvarmepioner med årtiers erfaring). Sensoren som fortalte fyret når det skulle slukke sad het oppe i toppen og slukkede først ved 70 grader. Jeg prøvede at bytte rundt på sensorer for at verificere at målingen var korrekt. Det betød at fyret kunne køre ved høj effekt i lang tid, mens tanken blev varmet op langt ned i dybden, frem for at tænde og slukke hele tiden, eller modulere driften ned til et mindre effektivt (inefficient) område.

Men den samlede temperaturforskel mellem top og bund var som regel kun 20-30 K afhængigt af drift og årstid. Derfor ønsket om tykkere studse for at opnå lavere omrøring.

Hellere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

Det er SÅ meget essensen af et godt vandbaseret varmelager.

94
27. december 2022 kl. 08:35

Lagdelig i akkutank fungerer overraskende godt. I praksis kan man sagtens opleve temperaturforskel på 80C over ganske få cm. Kunsten er at sikre så lidt omrøring i akkutanken som muligt. Helere stå med 100l 80C vand i toppen af tanken, end en hel tankfuld halv-lunkent vand.

92
26. december 2022 kl. 23:19

Hos mit netselskab, Nord Energi Net, er tariffen den samme hele døgnet rundt; 24,5 øre/kWh + moms fra 1/1-'23 <a href="https://nordenerginet.dk/files/pdfer/prise..">https://nordenerginet.dk/…;.

Det er jo en helt absurd forskel i pris.

Kan nogen forklare hvordan det i gennemsnit kan være 3 gange så dyrt at transportere strømmen i Radius' opland, sammenlignet med Nordenergi.

Umiddelbart er der noget der lugter langt væk af Corydongsk kapitalisering og manglende rettidig omhu.

90
23. december 2022 kl. 11:11

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre</p>
<p>Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 ør</p>
<p>Med risiko for shitstorm, så syntes jeg at det er ganske fornuftigt. Det er et virkeligt stærkt incitament til at tage varmepumper, elbiler varmvandsbeholdere og hvad ved jeg off-line, i det korte tidsrum hvor induktionskomfurerne hamrer derudaf.

Man kan kun konkludere at John Mogensen ramte plet da han sang " Der er noget galt i Danmark ". Hvad er der dog sket, når nu borgerne underdanigt bøjer sig forover med røven bar og lader sig så hæmningsløst flå af Radius og deres såkaldte " kogespids ", da de i samme åndedrag påstår, at nettet sagtens kan klare induktionskomfuret, elbilen, varmepumper og alt det andet.https://www.bt.dk/samfund/el-selskaber-forsikrer-om-robusthed-paa-elnettet-jule-og-nytaarsaften

89
23. december 2022 kl. 10:57

Hos mit netselskab, Nord Energi Net, er tariffen den samme hele døgnet rundt; 24,5 øre/kWh + moms fra 1/1-'23 https://nordenerginet.dk/files/pdfer/priser/abonnement_og_tariffer_1._januar_2023.pdf

Det er min tegnebog bestemt ikke utilfreds med, og afregning er tilmed gennemskuelig. Omvendt tilskynder deres flatrate tarif ikke til at flytte forbruget.

Der kan være lokale forhold i spil, såsom graveomkostninger i byområder, men overordnet er min konklusion, at der er MEGET stor forskel på hvor veldrevne netselskaberne er.

87
23. december 2022 kl. 09:31

Effekttabet findes med Ohms lov: P = RI² ... Så ikke så meget tvivl om at nettabet er højere i spidslast.

Man kunne måske argumentere for en at nettariffen skal timeafregnes - nøjagtig som strømmen. Men afregningen er vist rigelig kompliceret i forvejen.

86
23. december 2022 kl. 09:13

Re: Varmeregning og energi</p>
<p>Man må jo antage at prisen er omkostningægte, al den stund at tarifferne er godkendt af forsyningstilsynet.

Men det er totalt ånssvagt at de er udglattet, når det er pålagt at købe nettabet i spot-markedet. Som jeg er den store driver for prisstigningerne (siger de).

PRisen burde være et procent-tillæg af spot-prisen, det kan så være 100% i kogespidsen, men det ville øge fleksibiliteten i forbruget. Ved VE overskud og lav CO2, da ville tariffen falde relativt. Det ville give øget prisvariabilitet hvilket vi aktivt ønsker for det fleksible forbrug.

85
23. december 2022 kl. 09:01

Man må jo antage at prisen er omkostningægte, al den stund at tarifferne er godkendt af forsyningstilsynet.

84
23. december 2022 kl. 08:56

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre</p>
<p>Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 ør

Med risiko for shitstorm, så syntes jeg at det er ganske fornuftigt. Det er et virkeligt stærkt incitament til at tage varmepumper, elbiler varmvandsbeholdere og hvad ved jeg off-line, i det korte tidsrum hvor induktionskomfurerne hamrer derudaf.

Hvad er alternativet hvis vores net (endnu) ikke er udbygget nok til at klare spidserne?

83
23. december 2022 kl. 07:18

Med nuværende varierende elpriser er der mange muligheder for at spare på regningen.</p>
<p>Men sparer det også energi, og sparer det fossil afbrænding/CO2 som alle taler om?

Godt forsøg fra AJT og klimabenægtersegmentet.

Poul Erik Kristensen kombinerer ofindsomhed og håndværk og finder løsninger. AJT og klimabenægtersegmentet mener vi skal vente og håbe problemer går væk eller andre kommer med løsningen.

82
22. december 2022 kl. 11:04

Det sparer (selvfølgelig) ikke energi at flytte sit forbrug, men det sparer (selvfølgelig) CO2, i og med, at energien er billig, når det er de CO2 lette producenter (VE), der leverer. Så den enkelte forbruger, der kan navigere i de fluktuerende priser, udleder mindre CO2 - foruden at spare penge.

Og det sørger Radius så for at sabotere med deres perverse nytårsgave til folket.

En blæsende eftermiddag i februar 23 efterfulgt af en vindstille nat:

Pris i "kogespidsen": El 25 øre, afgift 0,8 øre, dummebøde 206.7 øre, i alt 231,78 øre

Pris midt om natten: El 100 øre, afgift 0,8 øre, en nogenlunde rimelig transport 22,96 øre, i alt 123,76 øre.

Så når forbrugeren køber den billigeste energi, er det så også med den højeste VE andel?

81
22. december 2022 kl. 07:57

Men sparer det også energi, og sparer det fossil afbrænding/CO2 som alle taler om?

Det sparer (selvfølgelig) ikke energi at flytte sit forbrug, men det sparer (selvfølgelig) CO2, i og med, at energien er billig, når det er de CO2 lette producenter (VE), der leverer. Så den enkelte forbruger, der kan navigere i de fluktuerende priser, udleder mindre CO2 - foruden at spare penge.

I et større perspektiv, kan man selvfølgelig argumentere, at med mindre der rent faktisk bliver produceret mere VE, ændrer disse flytteøvelser ikke på noget - andet end at det måske kan forhindre, at vindmøller bliver stoppet.

Men det vil (stort set) altid være sådan, at det i sidste ende er ussel mammon, der er den store motivator for adfærdsregulering, så en nudging over imod mere VE-forbrug vil skubbe (endnu mere) til udrulningen af mere VE.

80
22. december 2022 kl. 01:00

Med nuværende varierende elpriser er der mange muligheder for at spare på regningen.

Men sparer det også energi, og sparer det fossil afbrænding/CO2 som alle taler om?

79
21. december 2022 kl. 23:41

Jeg tænker ideen er gået død, fordi det nok ikke var ret mange der gad have nogle hundrede meter sort ribberør kvajlet op på hegnet til naboen.

En af mine bekendte heroppe, har et system med UV bestandige sorte ribberør udført så det ligner i udførelse " håndklædetørrer " i 2 m højde og 5 m lang og han har monteret den, så den virker som læhegn / hæk for terassen og det ser rigtigt fint ud, samt livet er for kort til at spilde tid på at trimme hække.

Energifangeren er så tilsluttet vand / vand varmepumpe der står i kælderen, sammen med en varmvandstank 300 liter. Det ville nok have været snu om han havde et par palletanke der fås gratis heroppe, da der er rigeligt med plads i haven som bufferlager, det ville så koste noget i glykol, men virkningsgraden ville blive bedre. Han er ellers fint tilfreds med hvordan anlægget kører nu og hans energifanger har kostet ham knapt 40 k ialt.

77
21. december 2022 kl. 21:46

DVI, der er en dansk producent af varmepumper, havde en del ekstra tilbehør til deres udgåede produktserie af jordvarmepumper (”Queen…”), herunder bl.a.:

  1. Mulighed for tilkobling af solfangeranlæg med automatisk styring, så akkumuleringstank først blev opladet, hvorefter evt. overskud blev sendt ud i jorden til senere brug (fungerer også som kogesikring).

  2. Mulighed for tilkobling af varmespiral i terræn (kan ikke huske deres betegnelse), som var sort og fungerede ved at trække varme fra luft/sol.

  3. Mulighed for tilkobling af ekstra akkumuleringstank (forskellige størrelser, frit husket 500-2.000 l).

Altså udover deres alm. opbygning, der bl.a. forsimplet består i en ≥ 300 l akkumuleringstank for varmevand, som varmepumpen kan lade på i 2 trin i midt og top af tank (så der kan køres med varierende virkningsgrad afhængig af om der kaldes på brugsvand- eller rumopvarmning) og med en kobberspiral til brugsvandsopvarmning.

En hurtig gennemsøgning af deres hjemmeside tyder på at 1) stadig kan fås, men jeg kan ikke umiddelbart finde noget der svarer til 2) og 3). Hvis det er fjernet fra produktsortimentet, kunne det være interessant at vide hvad det skyldes, altså om det blot er økonomi.

Kan huske jeg selv regnede på et par løsninger med deres ”Queen…”. De endte begge uden både 1), 2) og 3), da tilbagebetalingstiden blev for lang for køberen, men det en del år siden og beregnet ud fra et noget andet elprisniveau.

76
20. december 2022 kl. 18:52

ad #33: Jeg beklager at måtte påpege det, men dit indlæg er fejlagtigt på alle punkter.

  1. el afregnes til en timepris, ikke en gennemsnitspris - også hvis der er en fastprisaftale. Den sats, som fremgår af elregningen, er beregnet baglæns.

  2. de "store tals magi" gælder for køb og produktion af el. Energinet har tilstrækkelige data til at forudse behovet for effekt. Og selvfølgelig baseres behovet ikke på gamle tal.

75
20. december 2022 kl. 15:33

Hvad ærgeligt er der ved at bruge el til varme ????

Ja hvor ergerlig er det å bruke 1 kW som gir 4 kW ut i varme? Får håpe at både Tyskland og UK går bort fra gass og over til varmepumper. Og de er i full gang i nybygg. Fordelene er enorme, ikke minst mye billigere varme og varmt vann. Strømpriser vil snart gå ned til 30 øre per kWh i Europa (pluss avgifter og nettleie).

74
20. december 2022 kl. 12:18

Tænker der er smartere at bruge el til belysning og bevægelse (f.eks. transport) - så længe der ikke er VE-baseret el nok i systemet .

Vi har bedre styr på effektiv lagring af varme, end på lagring af el.

En 1000l buffertank med vand og delta T på 50C indeholder ca. 60kWh og koster ca. 10.000,- Buffertanken er i øvrigt uopslidelig.

Sammenlignes med en batteri+VP løsning skal der vel bruges et 20kWh batteri + varmepumpe. Prisen havner umiddelbart nord for 100.000,- og levetiden er begrænset.

72
19. december 2022 kl. 16:36

Hvad er de modstridende forklaringer på at elpriserne i DK vest går til vejrs godt 10 måneder inden Rusland invadererUkraine?</p>
<p>E-D-F

Blandt flere, tænker jeg

Jeg tænker NordLink der kom til i Maj 2021 også har sin del af årsagen til at elpriser i DK1 steg, man gik uden om flaskehalsen "Jylland" så Danskerne var ikke længere en af de få med adgang til Norsk vandkraft og heller ikke "ene" aftager af billig NordTysk vindstrøm.

Ligeledes har tyskerne gjort meget for selv at have fleksibel elproduktion i form af gaskraft, i stedet for deres vanlige ret ufleksible kul og akraft, hvilket gør at de ikke skal sende lige så meget tysk vind til Danmark og dermed ikke presser prisen lige så ofte ned.

Om et års tid kommer Viking link også til at påvirke elpriserne i DK1 og havde jeg en ejendom i DK1 ville jeg sætte så megen sol op som sikringen i vejen tillod.

Men alt andet lige...

...så står vi stadigt med at den største synder for de høje elpriser i år er: Putin !

Det gode er at vi, EU/EØS i 2021 fik ca 26GW ny sol, at 2022 er spået til at nå 40GW ny sol, og så er der kommet ret megen ny vind til også. Og endnu mere er på vej :-)

67
19. december 2022 kl. 07:41

Problemet er sæsonlagring. Akkutanke/vand til varmelagring virker fint over nogle dage... men over længere tid bliver varmetab en væsentlig faktor.</p>
<p>Hvis jeg var forskningsdiktator, ville jeg sætte kloge mennesker til at arbejde med varmelagring i faseskiftende materialer. Fuldstændig tilsvarende de genanvendelige varmeposer man kan købe i outdoorforretningen. Poserne kan genoplades ved at koge dem i 10 min. Herefter er varmen latent i månedsvis - uden tab overhovedet.

Lav temperatur lagring med faseskift, er ret billigt at etalbere.

Køb en fritstående pool på 20-30m3 smid en rulle slange i den, byg et "drivhus" af 10mm 2 lags kanal plader omkring poolen.

Den vil nok være 35-40c i starten af oktober, jorden under den ligeså.

Så er det bare at trække en slange til huset og sætte noget til at køle poolen af og lave en stor isterning i "drivhuset".

Det kunne være en "lastvogns køler" på insugningen til ventillations anlægget.

Eller måske en jordvarme pumpe, suppleret med en energifanger så når udeluften er varmere end afgangen fra pumpen kan den varme trækkes ind i lagret.

Eller man kunne blot acceptere en simpel 1.000L akkumulerings tank med vand, indenfor klimaskærmen som værende god nokDen vil for et nogenlunge fornuftigt isoleret hus være stor nok til intradøgns udjævning.

66
18. december 2022 kl. 22:08

Det er rigtigt, at lav temperatur - måske 35 grader - er velegnet til gulvvarme. Men selv i det tilfælde har jeg aldrig hørt om separat opvarmning af brugsvand.

Det findes ellers i flere afskygninger: Der er fx anlæg, hvor der er en varmepumpe der kun laver radiator-/gulvvarmevandet og en tank med en indbygget (og til de højere temperaturer optimeret) varmepumpe der laver brugsvandet.

Hvis man har et behersket forbrug og kan leve med et vist trykfald kan man også lade brugsvandet forvarme i en pladeveksler inden det løftes de sidste grader af en gennemstrømningsvandvarmer.

Samme princip udnytter vi selvom vi har en tank til at reducere driften af varmepumpen i varmtvandsmodus og den fordel den højere COP ved forvarmningen end ved varmtvandsmodusens højere temperatur svarer ved vores husstands vandforbrug til ca. 400 kWh per fyringssæson. Uden for fyringssæsonen skyder vi overskudsproduktionen fra solcellerne i en elpatron, men først når husbatterierne og evt. bilen er ladet op.

Der er i øvrigt også nogle tyskere der laver tanke, hvor man udnytter faseskift i atriumacetat-Trihydrat som varmelagring. Søg efter "Der Solar-Wärmespeicher – Ein Kessel, der sich selbst heizt".

65
18. december 2022 kl. 21:48

Det er den model vi kører herhjemme, dog suppleret med en pladeveskler på vandtilførslen til kombitankens brugsvandsdel. På den måde har vi i vinterhalvåret reduceret varmepumpens drift i varmtvandsmodus til cirka 1/3 af det normale.

I perioden fra forår til efterår, hvor der er masser af overskudsproduktion fra solcellerne lader vi først husbatterierne, dernæst bilen og endelig skyder vi resten som variabel effekt fra 0,2 - 3,0 kW i el elpatron der er sat til en termostat der slukker ved 65 gr. I perioden forår og efterår hvor det gælder, sænker vi varmepumpens indstilling for brugsvandet til 50 gr., så det stort set er alt brugsvand der laves af solcellerne. Kun hvis alle bader lange bade i streg skal varmepumpen med ind over. Den øvrige tid gælder at ligesom temperaturen sjældent (kun de dage bilen ikke lader) rammer 65 gr. rammer den også meget sjældent 50 gr.

64
18. december 2022 kl. 21:19

@Niels Peter Jensen

Har du et navn?

Det er så mange år siden at jeg totalt har glemt alt om navnet på producenten jeg tænkte på, det kommer nok op til overfladen igen på et tidspunkt.

Men efter nogle minutters søgning fandt jeg en anden:

https://www.energie-fachberater.de/heizung-lueftung/heizung/pufferspeicher/warmwasserspeicher-mit-durchlauferhitzer-fuer-trinkwasser.php

Den anden producent havde alt fra 200L til 1500L og både med og uden friskvands spiral indbygget og modeller der havde spiraler npk så både solfangere, varmepumpe og brænde-/gasfyr kunne understøttes i en og samme beholder.

63
18. december 2022 kl. 21:04

En kan ikke la Putin få skylden for all verdens elendighet!

Korrekt !

Man han er nu engang den hovedansvarlige !

Dertil kommer både de gamle Atomkraft værkers manglende stabilitet også det nyestes (OL-3 der gik i stykker allerede inden der var i kommerciel drift)

Så har vi selvfølgeligt også et problem med nolge store elefanter:

Fjernvarmen der fråser med ressourcerne ved at brænde alskens brandbart af uden samproduktion.

Lavtemperatur procses virksomheder der kunne klare sig med en varmepumpe i stedet for simpel afbrænding af gas, olie, kul, biomasse.

Men der er altså stadigt Putin der er den primært ansvarlige.

Strømmarkedets vanvittige dysfunksjonalitet så vi allerede i 2020 da vi hadde sykt lave priser på strøm over hele Europa (uten at noen andre enn meg reagerte på det på det tidspunktet).

Jeg ved du at følger med i debatterne, dermed ved du at jeg også har været efter kunstigt de lave priser der optår ved statsstøtte!

Som markedsfundamentalist bør du komme med en rekke argumenter for hvorfor dagens system er så bra....

Markedet(dagens sytem) er godt fordi:

  • Det motiverer investorer til at opsætte ustøttet energi produktion.
  • Det motiverer folk og virksomheder til at spare på energien.
  • Det motiverer folk og virksomheder til at bruge energi når den er billigst (hvilket den er når den er grønnest.

Derfor er markedet godt.

....(og påstå at jeg og en håndfull andre skal ha noen som helst innvirkning på markedett om vi forlater nettet).

Du er 1/500 milliontnedel af EU/EØS befolkning dit energiforbrug påvirker dermed markedet med samme størrelse.

Hvis du ikke tror at du sammen med andre påvirker markedets priser, så må du mægtigt gerne forklare hvorfor f.eks olie priserne gik i negativ i foråret 2020.

Sammen gør vi en forskel ! (vi holdte jo alle sammen op med at køre bil i foråret 2020)

...i stedet for å komme med løse påstander

Javel ja; Nedenstående er fra dit eget og samme indlæg!

De vanvittige priser har knapt ført til noe mer utbygging av sol og vind i Europa i 2021 og 2022. Heller ikke særlig redusert forbruk.

Ved starten af 2022 var der forventet at på året ville blive udbygget med 30GW sol, sidst på efteråret er dette tal opjusteret til 40GW

Sol og vind udvilklere hyler og skriger i dagspressen om at få lov at haste opsætte.

I 2021 var resultatet af udbudet omkring Thor vindmøllepark på bordet.

Private tryller formuer op af lommen til solceller og batterier i hele Europa.

Tror du selv at alt ovenstående ville være sket hvis elpriserne og potentiel profit var fastlåst på 2020 niveau ?

Lidt opdatering omkring de danske forbrugs tal:https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14379410/energinet-vores-foreloebige-privatforbrug-af-el-er-faldet-med-naesten-10-pct-i-2022/

https://ens.dk/presse/stort-fald-i-naturgasforbruget-i-foerste-halvaar-af-2022

Jeg synes nu at disse tal klart tilbageviser din påstand om "ikke særlig redusert forbruk."

60
18. december 2022 kl. 20:49

Hej Svend Ferdinandsen

Kan du ikke forklare hvorfor Nordpools model skulle ændre på det.

Det tænker jeg heller ikke, at Nordpools model vil ændre på.

Det eneste er at de billigere producenter kan køre friløb, hvad de ikke ville kunne efter min metode.

Efter din model skal de billigere producenter bruge tid og energi på at analysere hvilken pris de kan tage for at profitmaksimere.

På den nuværende model skal de billigere producenter bruge al bruge tid og energi på at analysere hvorledes de kan udvikle deres energiproduktion for at profitmaksimere.

Jeg vil mene at vi har mere brug for udvikling af energiproduktion end økonomer der udvikler prismodeller.

59
18. december 2022 kl. 20:34

@Jan Heisterberg

Det er rigtigt, at lav temperatur - måske 35 grader - er velegnet til gulvvarme. Men selv i det tilfælde har jeg aldrig hørt om separat opvarmning af brugsvand. Så de kendte varmepumper laver vel 45-55 gr brugsvand - omend energien hertil kun er 10-15% af den totale energi.

Ordenlige varmepumper kan håndtere 2 zoner, dermed kan de de meste af tiden køre med lav temperatur og nøjes med at fylde en mindre varmtvandsbeholder med den høje temperatur efter behov.

Mon ikke vi skal respektere, at der wr lavet et fungerende anlæg ?

Der er ikke lavet noget nyt som der ikke var allerede der, og virkede i forvejen.

Han har sat sig ind i hvordan man kan udnytte en varmepumpe til at lave fleksibelt forbrug og sælger denne viden til kunderne.

Det er dejligt at der en der gør lidt mere ud af det end de vanlige skyd og løb sælgere.

Hans palletank-varmelager er der ikke rigtigt noget nyt i, måske andet end at han laver en kommerciel forretning på noget alle "gør-det-selv" folk kunne lave.

Det mest spænnende de laver er tilgangen til deres kompakt enhed på 700L, om end den slags allerede findes på markedet. (Du skal lede efter dem, men de findes)

Hvilket efterlader det spænnende til :

  • Kan de få den produceret og sælge den billigere ?
58
18. december 2022 kl. 20:19

Siden hvornår har noget som helst forhindret nogen som helst i at påstår deres vare er billig? Nej vel, så intet forhindrer producenten udover markedskendskab i at kræve hvad markedet kan bære og dermd har din forslag ingen reel betydning.

Kan du ikke forklare hvorfor Nordpools model skulle ændre på det.

Det eneste er at de billigere producenter kan køre friløb, hvad de ikke ville kunne efter min metode.

57
18. december 2022 kl. 19:57

Korrekt, men anlægget med latent varme bliver en hel del mere kompliceret.

56
18. december 2022 kl. 16:00

Hej Svend Ferdinandsen

Hvad skal forhindre producenterne i at byde den pris markedet kan bære?</p>
<p>Intet forhindrer dem i det ligesom nu. Bortset fra at de så ikke bagefter kan påstå at vores el er billig.</p>
<p>Begrænsningen ligger i at hvis de strammer skruen for meget får de ikke leveringen, fordi nogle havde en lidt anden opfattelse af hvad markedet kunne bære.

Siden hvornår har noget som helst forhindret nogen som helst i at påstår deres vare er billig? Nej vel, så intet forhindrer producenten udover markedskendskab i at kræve hvad markedet kan bære og dermd har din forslag ingen reel betydning.

55
18. december 2022 kl. 14:57

Kan være jeg misser noget, men umiddelbart får man vil højere energi kvalitet med faseskift?

53
18. december 2022 kl. 13:41

Hvad skal forhindre producenterne i at byde den pris markedet kan bære?

Intet forhindrer dem i det ligesom nu. Bortset fra at de så ikke bagefter kan påstå at vores el er billig.

Begrænsningen ligger i at hvis de strammer skruen for meget får de ikke leveringen, fordi nogle havde en lidt anden opfattelse af hvad markedet kunne bære.

Som markedet er skruet sammen nu, bliver de billige producenter ikke udfordret, da de altid er sikret en højere afregning. Det er kun blandt de dyre producenter der er en egentlig konkurrence, om at få leveringen til budprisen eller højere. Og den konkurrence er der uanset hvad de billigere producenter gør, så min model kan faktisk kun gøre el billigere for brugerne. Der vi altid være nogle producenter med et lavere bud end de dyreste, så gennemsnitsprisen vil falde. Måske ikke så meget som det kan synes nu, men det skyldes at de billige producenter kan køre friløb.

I betragtning af at alle ved, at nogle producenter scorer store gevinster med nuværende model, er det besynderligt at myndighederne ikke seriøst overvejer at ændre modellen. Det er ikke en model der er skabt af en naturlov, den er konstrueret af mennesker og kan ændres af mennesker.

Jeg undrer mig faktisk over så få i debatten, her blandt rimeligt fornuftige mennesker, der er kritiske til Nordpools model.

48
18. december 2022 kl. 09:53

Hvis jeg var forskningsdiktator, ville jeg sætte kloge mennesker til at arbejde med varmelagring i faseskiftende materialer.

De findes, f.eks natriumacetat(som man bruger i varmeposer). Jeg købte engang en sæk på 25kg fordi jeg ville lege med det. Det er ikke dyrt i industrielle mængder.

Faseskift giver kun alvorlig mening i små varmelagre. I store lagre skalerer volumen en faktor højere end overfladeareal, hvorfor det relative varmetab fra et stort lager bliver helt ligegyldigt.

47
18. december 2022 kl. 09:16