samtidigt med at han i sit synspunkt https://ing.dk/artikel/synspunkt-stop-fler... siger, at de ikke er så farlige og iøvrigt bør man holde op med at analysere derfor. Han kalder selv dette "pædagogisk provokerende".
En anden én finder det lidt uklart. Kunne Ingeniøren ikke bede KR om referencer og evt. indhente en 'second opion' på dette, istedet for blot at smide denne knaldhætte og overlade det til læserne at hitte rede i.
Det vrimler løbende frem med nye PFAS-studier, og mht. sundhedseffekter er der vist ikke engang enighed om, hvad der allerede findes af undersøgelser og hvilke af disse, der bør inddrages i myndighedsarbejdet (følgende er begge dateret maj 2022:)
USA's miljøstyrelses EPA-folk står bag denne: "Systematic Evidence Map for Over One Hundred and Fifty Per- and Polyfluoroalkyl Substances (PFAS)" https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/.... Der vist også skulle inddrage 'grå' ikke peer-reviewede artikler og industriens egne studier og noget EU-materiale.
Det får andre forskere fra nogle USA universiteter til at bifalde idéen om et sådant overblik, men de påpeger også mangler i EPA-folkenes eget Evidence Map: "Invited Perspective: The Promise of Fit-for-Purpose Systematic Evidence Maps for Supporting Regulatory Health Assessment" https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/.... De sidste forskere har selv udgivet en PFAS-tox-database https://pfastoxdatabase.org/, hvor man kan findes de valgte studier. De har også studier af vildt, eksperimenter med andet end gnavere OG "all routes of exposure". Men ikke 'grå' studier eller industriens egne resultater.
Således er der nogen (ikke ubetydelig?) forskel mellem den evidens, som EPA og andre forskere inddrager.
Hvad gør man herhjemme?
