



I denne podcastserie ‘Sikkert og vist om videnskab’ vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet i universet. Med serien markerer vi Unescos International Year of Basic Sciences for Sustainable Development (IYBSSD) og det danske nationale videnskabsår, kaldet Videnskabsår22, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsredaktør, Ingeniøren Abonnér på ‘Sikkert og vist om videnskab’ i iTunes, Spotify eller i din podcast-app. Alle artikler kan findes på fokusområdet Videnskabsår 2022.
I denne episode af Sikkert og vist om videnskab skal det handle om, hvordan livet opstod på Jorden. Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium.
Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter.
Links
Læs også: Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere
Ingeniørens fokusside med alle artikler om Videnskabsåret 2022
Lyt til flere episoder af Sikkert og vist
Læs også: PODCAST: Universets oprindelse og Jordens historie
Læs også: PODCAST: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den?
Læs også: PODCAST: Hvad er energi?
Læs også: PODCAST: Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere?
Læs også: PODCAST: Atomteori for begyndere
Læs også: PODCAST: Om termodynamik, entropi og hvorfor du bliver ældre
Læs også: PODCAST: Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer
Læs også: PODCAST: Matematik er overraskende effektiv til at beskrive fysikkens love
- PODCAST: Universets oprindelse og Jordens historie
- Denne artikel
- PODCAST: Hvad er tid, og hvordan opfatter vi den?
- PODCAST: Hvad er energi?
- PODCAST: Vi er vant til at leve i tre dimensioner, men er der i virkeligheden flere?
- PODCAST: Atomteori for begyndere
- PODCAST: Om termodynamik, entropi og hvorfor du bliver ældre
- PODCAST: Tilfældigheder og turbulens skaber kaos i store systemer
- PODCAST: Matematik er overraskende effektiv til at beskrive fysikkens love
- Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det sidste svarer til, at du flytter skabelsen af livet, til før naturlovenes opståen, da livet vil være totalt usandsynligt med tilfældige naturlove. Antager vi, at naturlovene ikke er tilfældige, men designet til at skabe liv, så er korrekt, at vi kan forestille os, at livet opstå bare ved en normal udvikling. Men, spørgsmålet er så, om det er korrekt, at naturlove der er designet til at skabe liv, ikke behøver en intelligent skaber. Jeg mener at det er svært at forestille sig.Adøde marsforsker Jens Martin Knudsen påpegede to muligheder for livets opståen. "Det tilfældige" liv kræver så meget held, at det er svært eller næsten umuligt at tro på. "Det uundgåelige liv" handler om, at vores byggeklodser -atomerne (måske ved et tilfælde) har fået nogle elekromagnetiske egenskaber, der gør, at hvis de rette forhold er tilstede, så VIL de gå i gang medf at samle sig til det, der skal til for at danne liv og siden skabe liv og arbejde videre på at udvikle dette til højere livsformer. Det sidste kræver ikke nødvendigvis tro på en intelligent skaber, men blot på, at atomerne besidder nogle for os helt fantastisk heldige egenskaber.
Derimod min teori - en konstruktiv tilfældighedsfunktion, der har det med at tage det mest konstruktive valg, den vil kunne medføre liv, også uden der er en gud. Men, måske ikke uden der er en djævel...Tænk på murphys lov. Tilfældighederne er konstruktive, og fører til uheld. Livet, kunne være et sådan uheld, skabt af murphys støj, eller djævlens tilfældighed. Dette vil ikke kræve gud.
En måde, at vi kan forestille os det på, uden der eksisterer en gud, er at vi forestiller os et uendeligt antal parallele universer, hvor der tages helt tilfældige valg. Dette gælder også vores univers. Men, i vores univers, er der liv. Derfor, så ved vi, at disse tilfældige valg, har ført til liv. Med andre ord, fordi at der er liv i vores univers, så ved vi, at tilfældighederne - hvis vi undersøger dem - har været styret, så de tilsammen fører til liv. Og måske gælder det stadigt - at der findes tilfældigheder, der fører til liv. Ellers, vil helt nyt liv have svært ved at opstå, men kun kunne udvikle sig ud fra eksisterende liv.
Når vi har computere, der i stedet for at simulere indstruktionerne, forstår dem, og derfor bliver hurtigere, så viser det sig ofte, at der kan være stor forskel på, hvor lang tid at et tilfældig valg tager. Vælger vi "0" tager det måske millioner af år, fordi at computeren tilfældigvis ikke har den viden, der skal til, ved det pågældende valg. Mens vælger vi "1" så tager det måske kun millisekunder, fordi at computeren har den pågældende viden, som den behøver for at kunne lave beregningen. Når vi har tilfældigheder, så kan være en fordel, at lave en tilfældigheds funktion, der både svarer matematisk helt tilfældigt, men skeler til, om den er i stand til at komme i hus med beregningen indenfor en rimelig tid. Det medfører tilfældigheder, der ser helt tilfældige ud lokalt, men som har en overordnet mening, og ofte medfører valg, der samlet giver et "interessant" konstruktiv - eller destruktiv - resultat. Vi kan forestille os, at i stedet for, at tage et tilfældig valg, som vil være utroligt svært at regne ud, så vælger computeren 0 og 1 samtidigt, så vi ikke kan sige, om det er et 0, eller et 1, før den beslutter sig. Og alligevel, kan det opfylde reglerne for at ikke kunne ses ikke er helt tilfældigt. Hvis den slags findes i naturen, så kan ske, at livet er opstået, ganske enkelt fordi, at vi har evnen til at løse problemer, og derved kan skære tiden ned på problemløsning i universet.
Adøde marsforsker Jens Martin Knudsen påpegede to muligheder for livets opståen. "Det tilfældige" liv kræver så meget held, at det er svært eller næsten umuligt at tro på. "Det uundgåelige liv" handler om, at vores byggeklodser -atomerne (måske ved et tilfælde) har fået nogle elekromagnetiske egenskaber, der gør, at hvis de rette forhold er tilstede, så VIL de gå i gang medf at samle sig til det, der skal til for at danne liv og siden skabe liv og arbejde videre på at udvikle dette til højere livsformer. Det sidste kræver ikke nødvendigvis tro på en intelligent skaber, men blot på, at atomerne besidder nogle for os helt fantastisk heldige egenskaber. De har været igang med livsprocessen længe før den første encellede organisme så dagens lys, og de har også "sørget for" nicher, hvor de kunne udfolde deres muligheder for at lave organismer. Jeg så engang en udsendelse, hvor Steven Hawking forklarede studerende, at energi plus tifældigheder kunne skabe meningsfulde former som foreksempet kugler. På et rystelagen havde han en masse kuglebrudtykker, der lå hulter til bulter. i kanterne havde de magneter, der kunne tiltrække og frastøde. Da lagnet blev sat i gang (tilført energi) og stumperne hoppede rundt, samlede de sig over tid til en masse kugler, og en af de studerende udbrød: Nu forstår jeg det hele. Jeg synes godt Hawking kunne have pointeret skallerne var konstrueret af ham til at kunne udføre det "tilfældighedsmirakel", vi så. Ellers kunne han have rystet til dommedag uden resultat. Steen
Måske, bliver vi i stand til det i fremtiden. Jeg tvivler dog. Kommer mennesket til at skabe liv, bliver det nok ikke uden kvantecomputere - og vi vil ikke fatte et hak af hvad de laver.Det er egentligt mærkeligt at mennesker der arbejder med at designe endda meget komplicerede maskiner som intet menneske alene kan udvikle tror på at tusinder, ja millioner af tilfældigheder kan give noget så kompliceret som liv.
Det store problem er, at vi ikke har en maskine, som kan finde løsninger for os. Hvis vi havde en computer, som vi kunne indtaste ethvert matematisk problem, eller ethvert program, og få svaret ud øjeblikkeligt, som ved traditionel kørsel i flere gange universets levetid, så vil det ikke være så svært at skabe liv. Måske bliver vi i stand til, at lave noget software som kan løse problemer for os, f.eks. så er muligt at få computerne til at forstå deres kode, og arbejde med den, så de løser programmerne i stedet for at udføre dem. De bliver hurtigt uendeligt gange hurtigere end normale computere, og vil med tiden sandsynligvis have et bedre overblik til at kunne løse problemer end mennesker. Selvom de bare udfører indstruktioner, som en normal computer, så vil de lære ud fra de programmer de udfører - hvis f.eks. en professor viser dem nogle ting, og spørger om de er ens, så vil de vide, at de pågældende ting er ens. Viser professoren det, ved at f.eks. angive nogle mellemstadier, de ikke selv kunne regne ud, så lærer de dette. Og det betyder, at de vil kunne bruge den nye erhvervede viden, til at gøre alle computerprogrammer i verden hurtigere. Det er ikke så svært igen. Spørgsmålet er, om sådanne computere - eventuelt kombineret med kvantecomputere - kan udregne det, som vi ikke kan, og skabe liv. Men, vil vi så forstå, hvad der sker? Og vil de reelt forstå hvad der sker - eller kan de f.eks. hvis de får en primtalsopgave, finde på at gensplejse DNA for at løse problemet - og pludseligt står vi med en have fyldt af giftige primtalstræer?
Ja, videnskabsfolk er dygtige til at prale.Bare en celle i vores krop er uendelig meget mere kompliceret end hvad vi mennesker nogen sinde har formået at skabe med vores intelligens, og hårdt arbejde.
Hej Jens.
Tusind tak for svar.
Problemet med din sammenligning med et program der har en tilfældighedsfunktion er at programmet, og enheden programmet kører på er designet. Når vi taler evolution påstår man at alt er kommet uden nogen intelligens har grebet ind.
Mht. Sandsynligheden for at et protein folder på den rigtige måde så er det jo bare en af de ting der skal ske for at livet kan opstå. Det er usandsynlighed på usandsynlighed på usandsynlighed der skal til for at livet opstår af sig selv.
Det er egentligt mærkeligt at mennesker der arbejder med at designe endda meget komplicerede maskiner som intet menneske alene kan udvikle tror på at tusinder, ja millioner af tilfældigheder kan give noget så kompliceret som liv.
Bare en celle i vores krop er uendelig meget mere kompliceret end hvad vi mennesker nogen sinde har formået at skabe med vores intelligens, og hårdt arbejde.
God weekend
David
Det kan diskuteres, om det er muligt. Jeg er ikke uening i din beregning. Livet kan ikke opstå ved et "almindeligt" tilfælde. Men, forestiller vi os, at tilfældighederne på en måde er gunstige, således de løser et problem, så er det muligt. Tilfældighederne vælger ganske enkelt den, af de mange, som giver liv. Gunstigt, men tilfældigt.Når i kommer til podcasten om matematiken bag livets oprindelse, så husk at regne med sansynlighede for at livet opstår af sig selv! Så vil i opdage at det umuligt kan lade sig gøre. Sandsynligheden for at et protein folder på den korrekte ved et tilfælde er 1 til 10 E77 (Det er i omegnen af hvad der af atomer i universet). Så hvis i ved et tilfælde kan finde et bestemt brintatom i universet ud af 10E77, så kan et protein folde på den korekte måde så livet opstår. Kan man det? Nej.
Det viser sig, når vi arbejder med computere der udfører programmer ved at løse dem, og ikke udføre dem, at sådanne tilfældigheder er ganske praktiske, fordi at de muliggør at man på en gang kan have en tilfældighedsfunktion, og at det samtidigt er muligt at udføre programmet meget hurtigere, fordi den vælger det tilfældige valg, hvis svar kommer først. Man kan se det sådan, at den vælger 0 og 1 samtidigt, og vælger det svar, som den finder først.
Faktum er at Evolutionen, selvom i hårdnakket påstår at Evolutionen er et faktum, er en teori! Den er ikke et faktum.
I skriver og siger bl. a Citat: "Forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium". Hvad er det for en gang vrøvl! Hvis man ikke med intelligens kan genskabe liv, i et laboratorium under ordnede forhåld, hvordan skulle det så opstå ved en tilfældighed, i en ukendt ursuppe?
Stanley Miller lavede godt nok Aminosyrer, men i glemmer at fortælle at ud af alle de 100 aminosyrer man kender er det kun 20 aminosyrer der indgår i liv, og at de 20 alle er venstredrejede, samt at man ved forsøg som Millers får lige mange venstre, som højredrejede Aminosyrer!
Desuden tyder det på at at den ultraviolette stråling der har været på det tidspunkt grundet det manglende ozonlag, ville have ødelagt brintbaserede molekyler i atmosfæren, og at en atmosfære udelukkende baseret på kuldioxid, og Nitrogen ikke vil være befordrende får ensyntese af aminosyrer, og andre forstadier til liv.
Hvorfor siger man forøvrigt at der ikke har været ilt på jorden i begyndelsen? Jo det er fordi at hvis der havde været ilt ville kemien der ligger til grund for livet ikke kunne opstå.
Jeg syntes i skal tage fat i Professor james Tour. https://www.jmtour.com/https://youtu.be/zU7Lww-sBPg?t=9
Når i kommer til podcasten om matematiken bag livets oprindelse, så husk at regne med sansynlighede for at livet opstår af sig selv! Så vil i opdage at det umuligt kan lade sig gøre. Sandsynligheden for at et protein folder på den korrekte ved et tilfælde er 1 til 10 E77 (Det er i omegnen af hvad der af atomer i universet). Så hvis i ved et tilfælde kan finde et bestemt brintatom i universet ud af 10E77, så kan et protein folde på den korekte måde så livet opstår. Kan man det? Nej.