PODCAST Hvis vi skal erstatte russisk gas med sol og vind, må vi ofre den gode udsigt

11. marts 2022 kl. 13:1154
PODCAST Hvis vi skal erstatte russisk gas med sol og vind, må vi ofre den gode udsigt
I Hvide Sande er byens tre vindmøller elsket, for selvom de kan ses fra alle udsigter, så er de lokale, der har stået sammen om at bygge dem. Illustration: Hvide Sande Fjernvarme.
Midt i al krigens gru må vi sande, at selvom også kulforbruget vil øges i en periode, vil den sætte fuld fart på den grønne omstilling i Europa. Hør også ugens Transformator, hvordan du kan være med i et open source-højttalerprojekt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Lasse G. Jensen.

Medvirkende: Bjørn Godske, Mads Lorenzen, Henning Mølsted og Tue Sørensen Dissing, blogger på ing.dk.

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator skal det først handle om den russiske gas, som vi inden nytår skal have fjernet to trediedele af i europæiske gasledninger. Det har EU-Kommisionen besluttet. Energien skal skaffes på anden vis – og som et sært paradoks sætter krigen i Ukraine for alvor sætter skub i Europas grønne omstilling.

Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg. I ugens holdning slår Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted til lyd for, at vi må ofre den gode udsigt på den grønne omstillings alter.

Cyberspace er blevet en vigtig kampplads for krigen i Ukraine, og Version2 har talt med programmøren ‘Andriy’, der er en af de mange tusinde hackere, der prøver at gøre krigen så dyr og besværlig for Rusland som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med Transformators lyttere og læserne på ing.dk vil Tue Sørensen Dissing inden udgangen af maj have bygget prototypen på en trådløs wifi-højttaler – og det skal alt sammen foregå i open source. Hør her, hvordan du kan være med.

Links

Læs også: Leder: Lad gassen gå af Putins ballon - med sort kul modsvaret af en grøn spurt

Læs også: Vær med til at udvikle en open source wifi-højttaler

Læs også: PODCAST Hvis vi skal erstatte russisk gas med sol og vind, må vi ofre den gode udsigt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

Link Illustration: MI Grafik.

54 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
73
1. oktober 2022 kl. 13:29

Hej Kim Madsen

Hvis det skulle være helt reelt (men også totalt upraktisk) så skulle man jo fordele erstatningen over vindmøllens estimerede levetid, og så udbetale en sjat hver måned hvor den står.

Man kobler en ejerandel sammen med huset. Det er ikke mere upraktisk end at en god del af befolkningen har en aktieportefølje. Som medejer af den nærliggende mølle kan herlighedsværdien aflæses på kontoudtoget.

72
1. oktober 2022 kl. 12:36

Det kunne være sjovt at se folks ansigter - det er strengt taget helt reelt......

Hvis det skulle være helt reelt (men også totalt upraktisk) så skulle man jo fordele erstatningen over vindmøllens estimerede levetid, og så udbetale en sjat hver måned hvor den står.

Det kunne så gøres mere praktisk ved at indføre et herligheds grund fradrag i de områder der visuelt generes af vindmøller.

Meeen... det kan nok komme til at gribe om sig... for det samme kan jo siges om alle mulige andre byggerier som påvirker ens udsigt til marker, strand, enge, dale, højdedrag etc. Og hvad med træer der vokser sig store?

I mit tilfælde dækker træer (specielt om vinteren) som ikke er på min grund, over at jeg kan stå et bestemt sted i mit hus, og se hele vejen ud over Aarhus bugt.... så jeg burde da få partiel kompensation i vintertiden ;)

71
1. oktober 2022 kl. 10:12

ja det er da et lyspunkt, sommetider tænker jeg hvad erstatnings modtagerne evt ville sige til at blive afkrævet et beløb hvis udsigten bliver forskønnet ,f.eks når møllerne dekommisioneres og nye ikke sættes op , vil den kære Finn så betale 2500000/600000 tilbage til boet.

DEt ville sgu være meget sjovt at se folks reaktion på dette.

  • Du for udbetalt 600.000 i kompensation-skat.
  • Beløbet krediteres boligens skattekonto, og følger bolien indefrossetog indkræves ved nedtagning, indtil da er det indefrosset i bolien.

Det kunne være sjovt at se folks ansigter - det er strengt taget helt reelt......

70
1. oktober 2022 kl. 07:54

Hej keld jacobsen

ja det er da et lyspunkt, sommetider tænker jeg hvad erstatnings modtagerne evt ville sige til at blive afkrævet et beløb hvis udsigten bliver forskønne

Klegod er faktisk et utroligt flot område på trods af de store grimme sommerhuse, der ødelægger udsigten. Jeg er vant til vindmøller ude ved Amager, så jeg er ikke bekymret for udsigten ved Klegod. Nu har Finn Torslow har fået sine 600000 kr for et påstået tab på sit sommerhus ude i Klegod. Vi andre får lov til at betale for de møller, der blev forsinket, men spørgsmålet er ikke om vi bare må glæde os over at vinden vender.

Nede i Gedser fik Ole Martinussen formand for Gedser Bylaug opbakning til at række ud til grønne investorer. Lokal initiativ og satsning på industri fremfor en unødvendig bekymring om oversensitive sommerhusejere. Vinden vender.

68
30. september 2022 kl. 18:14

Vi kan placere vindmøller under horisonten, og solceller på hustage.

Hvorfor ikke bruge solcellerne til noget nyttigt, f.eks. overdækkede cykelstier og veje? Måske kan energien fra solcellerne endda finansiere overdækning.

Derudover kan solceller og batterier også være egnet i forbindelse med nødforsyning til kritiske dele af samfundet, f.eks. vandværker, sygehuse, kommunekontorer/beredskabet, mobilmaster og kommunikation.

Solceller der anvendes til flere formål giver ekstra mening, i forhold til solceller der "kun" bruges til at producere strøm.

67
30. september 2022 kl. 17:36

Vinden vender!

Til gengæld skumler Finn Torslow over sine kun 600000 kr, men han må glæde sig over at have råd til at betale de prisstigninger den vindmøllepark, han fik forsinket, kunne have været sparet resten af samfundet for.

65
6. august 2022 kl. 10:26

@64

Det indlæg kan da kun betragtes som en succes for JAH: Han troller, og der er bid.

@60: Ja, det ønske (om en debat om debatformen) er vi mange, der har ytret. Hver gang mødes man med en mur af tavshed.

Jeg har givet op og nøjes med at spamme dem med anmeldelser af kontrafaktuelt vrøvl, syg russisk propaganda og links til sekteriske hjemmesider - og somme tider lykkes det åbenbart ? - der blev f.eks. ryddet op i (noget sf) NVJ’s absurde løgnagtige pro-russiske propaganda. At han ikke er permanent udelukket, er mig komplet uforståeligt

63
4. august 2022 kl. 19:31

Til #60:

Morten Lintrup er enormt dygtig til akkurat at gøre sin skelnen mellem med- og modmennesker så uspecifik, at han teknisk set ikke skriver noget, han ikke må.

Han har nok øvet sig rigtigt meget på den disciplin.

62
4. august 2022 kl. 17:33

Der er udsigt til store tekniske havne anlæg, og hvis man vil udforske videre er der et interessant havne anlæg, hvor sådan nogle mini supertankere har adgang gennem en imponerende klap bro.

Desuden udsigt til en masse vindmøller, så er man advaret hvis den slags udløser alergi.

Og stranden er absolut top klasse .

61
4. august 2022 kl. 17:25

Ja mit poetiske HimArs missil blev også dømt ude...snif. det sad ellers lige i maskin rummet.

Men terror bombardemet med "dum" bomber er ok.

60
4. august 2022 kl. 14:01

Jeg har lige fået mail: Blot til information: Jeg har fjernet et indlæg fra tråden https://ing.dk/artikel/podcast-hvis-vi-skal-erstatte-russisk-gas-med-sol..., og da du svarer på indlægget, har jeg også fjernet dit indlæg. Dette gør vi, både for at der ikke skal opstå for store huller i debatten, og for at et stødende indlæg, der er blevet fjernet, ikke stadig kan læses som citat i et efterfølgende debatindlæg. Med venlig hilsen Martin Community

Der er flere herinde der har fået fjernet indlæg - Vil gerne vide hvorfor de mest rabiate indlæg får lov til at blive stående? Men det fortæller vel en hel del om den redaktionelle linje? Kan vi lige starte en debat om evt. et fælles opråb?

43
1. august 2022 kl. 18:59

Igår fik et indlæg fra mig fik mindst 9?før det forsvandt.

Da jeg ikke har hørt noget eller modtaget en e-mail går jeg ud fra at det skyldes en teknisk fejl og ikke bevidst fjernelse.

Så jeg prøver igen (efter hukommelse)....

Trumpismen har åbenbart indfundet sig i Danmark. Heldigvis har vi et velfungerende demokrati her til lands, hvorfor den slags heldigvis bliver marginaliseret på folketingets yderfløje.

Jeg har ikke yderligere kommentarer...

42
1. august 2022 kl. 15:51

Anders Petersen, har du tænkt over at også Jyske Lov og hele civilisationen bygger på at skelne mellem ordentlige og slette mennesker?https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241#:~:text=Jyske%20Lov%20blev%20ifølge%20dennes,er%20generelt%20skrevet%20på%20dansk. Det er blot en moderne perversion for magthaverne ikke at ville tage dette ansvar på sig. Men som et jødisk ord siger: Hvis du altid kun vil være god mod de onde, så ender du med at være ond mod de gode.

41
1. august 2022 kl. 12:27

Her er et link til en oversigt af de forskellige fertilitetsrater. Som jeg nævnte er tallene stadig høje syd for Sahara, men lavere for de fleste andre lande i verden. Den globale trend er stadig faldende fertilitetsrater også for de afrikanske lande.

https://worldpopulationreview.com/country-rankings/total-fertility-rate

Og her et link til FNs information om reproduktive sundhed i Afrika

https://www.afro.who.int/health-topics/sexual-and-reproductive-health

38
31. juli 2022 kl. 18:51

Bjørn Agger, det er nok det klogeste, du har sagt. Men det er jo heller ikke dine, men Mark Twains ord. Du udstiller bare dig selv, når du bruger dine egne ord.

37
31. juli 2022 kl. 18:20

Bjørn Agger, - så fint du demonstrerer, at hvor religionen går ind følger hadet med og fornuften forsvinder - tilbedelsen af Mennesket er ingen undtagelse.

Religion antager mange former, der er såmænd også religionsformer er ikke har noget med kirker, mosker og andet gejl at gøre.

En trosretning kan være at fastholde sig i blind naivitet om at absolut ingen indvandrere kommer for at snyde, snylte, stjæle og sende penge ud at landet.

En anden kunne være at fastholde sig i bind tro om at samtlige der kommer til landet kun er ude på at snyde, snylte, stjæle og sende penge ud af landet.

En tredie kunne være at tro at der ikke findes syge mennesker, at de bare "lader som om" for at kunne nasse på samfundet.

35
31. juli 2022 kl. 18:03

Bjørn Agger, - så fint du demonstrerer, at hvor religionen går ind følger hadet med og fornuften forsvinder - tilbedelsen af Mennesket er ingen undtagelse.

33
31. juli 2022 kl. 17:36

For anstændighed kræver, at man forholder sig til virkeligheden

En del af virkeligheden i (bl.a.) Afrika er, at stærkt højreorienterede evangelister fininacieret af Ultrahøjre i USA gør alt hvad de kan for at forhindre aborter, sexualoplysning osv.

Det er lidt forstemmende at danske højreorienterede lige "glemmer" disse fakta når de fremturer ...

31
31. juli 2022 kl. 16:35

Allan Stampe, jeg kunne ikke drømme om at kalde medmennesker for bærme - derimod skelner jeg mellem medmennesker og modmennesker - og medborgere og modborgere. For anstændighed kræver, at man forholder sig til virkeligheden. Dine lukkede øjne og positive fordomme er ikke mine - uanset hvor meget du buldrer med dine tomme tønder for at skjule fraværet af substantiel argumentation.

27
31. juli 2022 kl. 12:11

når perspektivet på 2-3 generationers sigt alligevel er, at Europa skal overtages af andre

lidt 'nyt' fra Frankrig/Paris:

Den sociale og politiske sandhed er dog en anden. Udenom bykernen vokser nye satellitter op, hvor den klassiske og republikanske franske kultur er så godt som fraværende, og hvor en myriade af afrikanske, muslimske og arabiske subkulturer dominerer og konkurrerer om magten og æren og kontrollen over bander, narko og kvinder...

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE14256929/det-er-laenge-siden-paris-var-en-messe-vaerd/

26
31. juli 2022 kl. 11:56

Claudia Jürgensen, - som ingeniør-statistiker, data-analytiker og historiker må jeg sige, du falder for window-dressing og skønsnak, hvis du tror, der gøres noget væsentligt af nogen for at bremse verdens befolkningstilvækst - eller at Vesten ikke er på vej mod en befolkningsudskiftning qua indvandringen af primært overbefolkning fra MENAPT. Det er meget få lande, hvor befolkningen aftager - langsomt - pga. små fødselstal. Befolkningen får ikke lov at falde pga. de facto indvandringen; sådan er det fx i Danmark. Det er hyklerisk og urealistisk kun at ville adressere overforbrug og ikke overbefolkning. Fx jeg - og mange med mig - gider ikke tage det med overforbrug særlig alvorligt, når perspektivet på 2-3 generationers sigt alligevel er, at Europa skal overtages af andre.

25
31. juli 2022 kl. 10:46

Morten Lintrup jeg kan se meningen med at vi sætter forbruget ned, da en del personer i Europa bruger rigtig rigtig mange ressourcer.

Men vi ser altid kun på, hvordan overforbruget er i gennemsnit per person, men ikke fordelt over indkomstgrupperne.

De personer, der kommer fra de høje indkomstgrupper i Menapt-områdern, vil allerede have et lignende overforbrug, mens dem der lander i de lavere indkomstgrupper nok ikke får et meget større overforbrug.

Det er logisk, at overforbruget af ressourcer i EU skal ned, hvis vi skal i mål med et civilisationsunderstøttende klima.

Men på samme måde som ressourceforbruget skal udlignes landene imellem, er det også nødvendigt at gøre det internt i de overforbrugene lande.

Men hvad mener du specifikt med, at sænke befolkningstallet i EU?

Vi har allerede en fertilitet, der gør at det samlede befolkningtal bliver mindre. Det eneste sted hvor det ikke forholder sig sådan er i Afrika. Selv om deres fertilitet også er faldende.

Befolkningssammensætninger med ekstrem fordeling af aldersgrupper er ikke befordrende for stabiliteten af samfund og omstillingsevne.

Hvad angår Afrika, er FN allerede igang med programmer, der hjælper kvinder og piger med, at have kontrol med deres egen fertilitet. Det resulterer i markant færre fødsler.

Så samlet set, er vi langsomt på vej til et lavere globalt befolkningstal. Den lave hastighed er også, fordi folk generelt over hele kloden bliver ældre.

Og så længe der ingen reel vilje er, til at takle overforbruget i EU, er det vist hyklerisk, at bekymre sig om nogle få i den kontekst småtforbrugende tilflyttere.

Og takler vi overforbruget, takler vi det også for tilflytterne

Så jeg kan ikke se et behov for, at vi skal accelerere faldet i befolkningstallet i EU.

24
31. juli 2022 kl. 09:09

Vi kunne også vælge at blive nogle færre mennesker i Danmark og Europa. Og stadig sætte forbruget ned. Det er dybt meningsløst og kognitivt dissonant at modtage så meget overbefolkning fra MENAPT områderne, som overføres fra lav til høj CO2-belastning - og samtidig hykle om at nedsætte miljø- og klimabelastningen.

23
12. april 2022 kl. 09:09

Jeg synes en vindmølle er betydelig pænere end meget andet vi mennesker klasker op rundt omkring.

@Niels Peter Jensen

Det handler ikke om hvad du synes er pænt/grimt, ej heller hvad jeg synes er pænt/grimt.

Det handler om at tage anstændige hensyn til både naturen og flest muligt mennesker på samme tid.

Premissen om det er valg mellem vindmøller og den gode udsigt er jeg uenig i.

Ved at sætte møllerne ud under horisonten. Så får vi både og !

Vi der godt kan synes at vindmøller er pæne, kan fortsat glædes over de møller der allerede er opsat på land. Og de som ikke tåler vindmøllerne slipper for at få flere.

22
11. april 2022 kl. 20:35

Hej Michael Mortensen

Vi behøver ikke at ofre den gode udsigt, ej heller plastre vores natur til med solcelle marker.</p>
<p>Vi kan placere vindmøller under horisonten, og solceller på hustage.

Personligt synes jeg ikke at menneskets virkekraft nødvendigvis er dårlig udsigt.

Jeg synes en vindmølle er betydelig pænere end meget andet vi mennesker klasker op rundt omkring. Premissen om det er valg mellem vindmøller og den gode udsigt er jeg uenig i.

21
11. april 2022 kl. 11:59

Vi behøver ikke at ofre den gode udsigt, ej heller plastre vores natur til med solcelle marker.

Vi kan placere vindmøller under horisonten, og solceller på hustage.

Det koster lidt håndører.

Aktieudbytter, og toplønninger kan godt få et pænt nøk på skatten!

Og alle os der hører til en den økonomiske bedste halvdel af befolkningen kan også godt betale lidt ekstra.

Dermed er det eneste vi behøver at ofre: Grådighed

20
11. april 2022 kl. 10:46

= motorvej.

Såå hvis vi nu tilføre noget mere, kan det være det udligner hinanden.

18
10. april 2022 kl. 23:22

Det kan godt være, vi har mange vindmøller og solceller herhjemme. Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg.

Solceller er en død sild i Danmark, fordi de intet yder om vinteren, hvor der er mest behov for energien.

Landvind er en ualmindelig tåbelig idé af 3 grunde:

  1. Støjgener, jo større møller jo mere støj og lavfrekvent støj, en mølle til søs kan placeres så langt ude, at det ikke er et problem,
  2. Synsgener, jo højere møller, detsto større synsgener. Når man tænker på hvor restrektiv frednings-og byggerelementet er i Danmark for netop at hindre dette, så er landmøller øjebæer, der sabotere udsigten.
  3. Elproduktion. Vindmøllens elproduktion er et produkt af den 3. potens af vindes hastighed. Det betyder, at gå man fra en gennemsnitlig vindhastighed på 10 m/s til søs til 8 m/s på land, så falder møllens elproduktion til det halve! Altså ud på havet med møllen.
17
10. april 2022 kl. 12:11

Vindmøller kan lige så godt placeres imellem motorvejsspor, i vertikale udgaver, frem for 150 meter høje horizontale landvindmøller.

Det er lige præcis det aller smukkeste sted de kan placeres. Motorveje har på store dele af strækningerne en meget kedelig udsigt. De skulle ejes af hele folket, og levere super billig energi ind i fremtidens elektriske person og vare transport.

Når møllerne drejer rundt, kan der tankes og lagres strøm.

Kan ikke forestille mig en smukkere udsigt på min kedelige motorvejs transport.

16
15. marts 2022 kl. 09:57

Sådanne aftaler ville sikre at lokalsamfundet kunne lægge om fra gas, olie o.a over på direkte elopvarming i en håndevending og overskydende elproduktion kunne komme samfundet tilgode og sikre udfasning af Putlers gas i industrien o.a i en håndevending.

Sådanne aftaler ville kræve at man enten ændrer erstatningsreglerne, eller indfører skønhedskonkurrence i udbud.

Selvom det er set i projekterne, at man går lidt længere end man er retlig forpligtet til, så kan man ikke forvente at projektmagerne betaler ekstra til dem, som skal lægge øjne og ører til møllerne/solcellerne.

Energiprojekter er som andre offentlige udbud. Prisen er den eneste betydende parameter.

14
14. marts 2022 kl. 08:32

Man kan vælge med pisk at stille vindmøller op og have lokalbefolkningen imod, eller man kan vælge gulerod som man har i tankerne i Lebesby Norge, hvor møllepark Davvi vil tilbyde indbyggerne fastprisaftale på 7,5 Danske ører / kWh.https://e24.no/olje-og-energi/i/pWvArW/vindutbygger-vil-gi-innbyggere-billig-stroemavtale-fastpris-paa-10-oere-kilowattimen?referer=https%3A%2F%2Fwww.vg.no

Sådanne aftaler ville sikre at lokalsamfundet kunne lægge om fra gas, olie o.a over på direkte elopvarming i en håndevending og overskydende elproduktion kunne komme samfundet tilgode og sikre udfasning af Putlers gas i industrien o.a i en håndevending.

13
14. marts 2022 kl. 08:08

Solceller på industribygningers og offentlige bygningers tage, er langt at foretrække frem for at ødelægge stor jordarealer, der kunne bruges til landbrug, skov, eng eller hede. Vindmøller kan lige så godt placeres imellem motorvejsspor, i vertikale udgaver, frem for 150 meter høje horizontale landvindmøller.

11
13. marts 2022 kl. 18:48

Hej Jan C Damgaard

Der er etik og æstetik. To forskellige ord.

Nemlig.

Jeg skriver æstetik fordi det er relevant ifb den modsætning lederskribent Henning Mølsted sætter op.

Nu er du jo vældig kritisk overfor mig hvis jeg ikke følger emnet. Men når du selv bringer ordet etik op, kunne man jo også sige, at egoismen og den manglende lyst til at bidrage til fælles bedste bliver ekstra tydelig, når det drejer som Putins invasion i Ukraine og dermed anslag mod vestlige værdier.

10
13. marts 2022 kl. 13:34

Der er etik og æstetik. To forskellige ord.

4
12. marts 2022 kl. 09:34

Hej Don Juul Madsen

Hvis solcellerne monteres på hustagene, så er spørgsmålet om vi overhovedet vil bemærke, at de er der. Vi kigger jo sjældent op, når vi bevæger os i gadebilledet.

Solceller på tage er et nyt fænomen og vi skal vende os til det.

Solceller lagt på et gammelt hus med rødt tegltag og kvist har medført nogen øjebæ.

For almindelige tage og især nybyg vil solceller ikke syne og hurtig blive det nye normale.

3
12. marts 2022 kl. 08:52

Det samlede tagareal i Danmark er på godt 600 kvadratkilometer. Hvis man tager hensyn til orientering imod solen, skygge, tagvinduer osv. vil omtrent en fjerdedel eller 150 kvadratkilometer være egnet til at placere solceller. Hertil kommer mindst lige så store murarealer, hvor det også vil være muligt at montere solceller.kilde: <a href="https://noah.dk/sites/default/files/2017-01/solceller_scr_2011-07_0%2C7…;

Hvis solcellerne monteres på hustagene, så er spørgsmålet om vi overhovedet vil bemærke, at de er der. Vi kigger jo sjældent op, når vi bevæger os i gadebilledet.

2
12. marts 2022 kl. 07:54

Personligt synes jeg ikke at menneskets virkekraft nødvendigvis er dårlig udsigt.

Jeg synes en Bilka hypermarked er grim, Storebæltsbroen er pæn og en vidndmølle er betydelig pænere end russiske kampvogne.

1
11. marts 2022 kl. 22:43

Potentialet for landmøller? I podcasten hævdes det, at: "Men reelt har vi kun udnyttet 41 procent af potentialet for landmøller og 2,7 procent, når det gælder solcelleanlæg". Det forekommer mig at være en høj procentdel for landmøllernes vedkommende. Hvad er denne vurdering baseret på?

Peter Kjær