PODCAST: Fra hulkort til mikrochip – tag med Transformator på guidet tur i datahistorien

 

Hvorfor var hulstrimlen et genialt lagermedie? Fyldte DASK virkelig en hel villa i Valby? Og hvilken hjemmecomputer lå under hvert femte juletræ i 1984? Transformator er taget på guidet rundtur på Datamuseet i Hedehusene, og vores guide er amatørdataarkæolog Poul-Henning Kamp, der også er mangeårig blogger i Teknologiens Mediehus.

Han starter bl.a. op for en RC3600, som var en af de ‘minidatamater’, som Regnecentralen i begyndelsen af 1970’erne byggede til undervisning i skoler, gymnasier og universiteter – og det går ikke helt stille af.

Se billeder fra museet i bunden af artiklen.

Fik du hørt: PODCAST: Kunstig intelligens bag nyt parti. Hør historien om Segway

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

Poul-Henning Kamp viser mikroprogramlageret til computeren Gier frem. Hver af de runde, grønne magneter (ferritringe) har forskelligt antal kobbertråde trukket igennem. En maskinordre udføres som et antal ordretrin, og hvert trin består af et antal mikrofunktioner. Ringene er mikrofunktionerne, og trådene er ordretrin. Når en tråd aktiveres, udføres de mikrofunktioner, hvor tråden går gennem ferritringen. Illustration: hehe
Danmarks første slæbbare computer. Hjemmebygget til danmarksturné på skoler og gymnasier. Illustration: hehe
For at slippe for EU regler om udbud, stillede man særlige krav til skole computere. De skulle være særligt modstandsdygtige over for elevernes hårdhændede omgang med det nye grej. Så tastaturet er bygget i 3 millimeter stålplade og vejer flere kg. Illustration: hehe
Verdens første personlige computer fra Commodore. Begrebet Personal Computer var født. Illustration: hehe
Et bredt udvalg af de første pc’er til hjemmene. Se om du kan finde din første maskine. Illustration: hehe
Beocord 9000 var den første hi-fi-båndoptager med mikroprocessor, som løftede brugeroplevelsen til nye højder. Illustration: hehe
Texas lommeregneren kunne nu monteres direkte på en printer, og ingeniøren kunne nu tage beregneren med ud på byggepladsen, spare dagevis af talarbejde hjemme ved skrivebordet og printe byggeinstrukserne ud på stedet. Illustration: hehe
Hulkortet blev til strimler. Den hurtigste kunne læse 2000 tegn i sekundet – men så stod strimlen også fem meter ud i rummet. Illustration: hehe
Harddisken fyldte lidt mere i 1962. Men så kunne den også rumme 1,2 MB. Illustration: hehe
Panel fra DASK. Hele computeren fyldte en villa i Valby og kørte i døgndrift for at løse diverse regneopgaver fra hele landet. Illustration: hehe
Emner : Computer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hjemmedatamaterne (i hvert fald nogle af dem) kunne man lytte til på kortbølge. Elektronikken lavede en masse elektromagnetisk støj, og de var ganske dårligt afskærmede (ikke afskærmede), så man kunne lytte til maskinens arbejde. Ganske som med DASK og GIER. Jeg ved ikke, hvad det var for nogle signaler, men det var muligt at høre, om et maskinkodeprogram på en Sharp MZ-700 sad fast eller flyttede sig, så adressebussen har nok stået for meget af støjen.

Maskiner, der sendte et billedsignal til et fjernsyn, lækkede også stråling fra tv-signalet. Det kunne fanges fra et andet fjernsyn, så man kunne kigge naboen over skulderen. De forsøg, vi lavede på kollegiet, var nu meget lidt brugbare. En fornuftig antenne ville have hjulpet meget.

  • 7
  • 0

Det er rigtigt, at de tidlige datamater og senere pc'er udsendte en del radiostøj. Der var teorier om, at man kunne spionere data ved at aflytte dette. DASK og GIER og senere RC3600/RC7000 lavede lyd ved at sende carry-bitten direkte ud i en højttaler via en forstærker. Carry-bitten var i 16-bits cpu'er som rc3600 den 17. bit, i ældre regneundervisning kaldet "mente". Lyden her afspejlede aktiviteten i cpu'en. Garvede programmører kunne på GIER (og jeg selv) på RC3600/7000 høre, når programmet eller oversættelsen gik i fejl.

  • 5
  • 0

Jeg må sige jeg synes det er et spændende program/podcast.

Især at høre om hvad computere og behandling af data har gjort ved virksomheder (SAS og Mærsk bliver nævnt) og ved samfundet (CPR og sundhedsvæsnet).

Jeg studsede dog over, at der var blevet lavet en animation på en computer, hvor man viste hvordan det ville være at køre på Hillerødmotorvejen.. Det er da en forholdsvis gammel motorvej - og, at lave (3D?)'tegnefilm' må da have krævet enorme ressourcer med datidens computere?

Jeg håber, der kommer en opfølgning fra data-arkæologen med gamle datahistorier.

  • 1
  • 0

Jeg studsede dog over, at der var blevet lavet en animation på en computer, hvor man viste hvordan det ville være at køre på Hillerødmotorvejen.. Det er da en forholdsvis gammel motorvej - og, at lave (3D?)'tegnefilm' må da have krævet enorme ressourcer med datidens computere?

Det er omtalt i Bogen om edb fra 1969. Den eneste enorme ressource, der kræves, er tid. Desværre står der ikke, hvilken motorvej, billederne er fra. Og der står noget om at det har man gjort i adskillige år. Og at man principielt kan lave en slags tegnefilm.

Jeg har set et sted, at NASA lavede tegnefilm af en simuleret månelanding, det er så i hvert fald før 1969. Om det er real time ved jeg ikke, men da den er meget simpel, er det vel ikke umuligt.

Jeg legede med grafik og perspektiv engang i 80'erne. Det, der tager længst tid, er altså at printe billederne ud. Og det jeg fik lavet var uendeligt primitivt, så jeg opgav efterhånden. Jeg kunne sætte maskinen til at danne et billede, printe det, danne det næste, printe osv. mens jeg var på arbejde. Og jeg havde en fin makrofacilitet, der blev brugt til en vindeltrappe. Men det lignede noget til en mainframe.

Der fandtes et tegneprogram, der vist hed Monster, som kunne lave et ikke for kompliceret billede på nogle minutter. Og spillet Elite kunne lave real time grafik med rumskibe i perspektiv og fjernelse af skjulte linjer. Også uendeligt simpelt - men lige det der var imponerende.

  • 1
  • 0

Ganske vist var en anden levendør (IBM) ude tidligere, men DEC User Society til "prisbillige" minidatamater har også en plads i historien;-)

DECUS

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten