PODCAST: Grundvandet stiger – ingen tager ansvaret for det

Så den jammer vi har hørt, var ikke saglig

præcis! Lad os kigge to år tilbage:

Så den jammer vi har hørt, var ikke saglig

Vi har i årevis hørt en jammer uden lige over faldende grundvandstand på grund af vandindvinding til byerne, industrien og landbruget. Endelig stiger det så igen, og VUPTI

Nu siger kalenderen 2019, og situationen har ikke ændret sig. Det er stadig for tørt, og dag for dag bliver vandreserverne i undergrunden mindre. Hvis de næste to vintre bliver tørre, kan vi få alvorlige problemer...

Vi har i årevis hørt en jammer uden lige over faldende grundvandstand på grund af vandindvinding til byerne, industrien og landbruget. Endelig stiger det så igen, og VUPTI ! - så er det et problem.

Nå må dette hysteri stoppe. Vejret forandrer sig og grundvand går op og ned, og verden består sagtens alligevel.

Man skulle snart tro, at "alarmist" er blevet den mest indbringende levevej.

Hej Carsten Forveksler du overfladevand med grundvand? Grundvandstanden stiger vist fordi vi pumper mindre mængder grundvand op. Store regnmængder giver også problemer, men andre.

Jeg var spændt på at høre om årssagen bag de store grundvandstigninger fordi de par centimeter der kan være lagt til i havet rækker ikke nogen steder hen. Ud over nedlagte vand-boringer er der vist enighed om, at det har at gøre med det nye vejrmønster af extremer. Og, så er vi der, hvor vi har været før: De problemer der er ved hurtige afstrømning fra befæstede arealer. Eller, giver vi bare forskellige navne til et problem som vi ikke gør noget ved: det voksende areal af befæstninger, hvor der ikke tænkes i at få regnvand infiltreret ned i det pågældende området, men griber det nemme fix med dræn og kloak. Som geolog er jeg bevidst om, at det ikke ligger lige til højre-benet at vælge gode effektive steder til infiltrationsløsninger. Mange små og ineffektive løsninger ligger nærmere private og boligforeninger end en større identitet (offentlig/privat virksomhed) der trækker vejret gennem de enkle store løsninger.

Hvis en befæstning ligger nær et potentielt reservoire (en undergrund der kan rumme vand som fx sand) kunne det være et endepunkt for en lokal dræning. Jeg ser ikke andre muligheder end at sende design af små damme så de ikke mister absolut landskabelig mening når de er tomme, videre til landskabsarkitekten. Nu er jeg ikke i forvejen begejstret for den dresserede 'natur' som græsplænerne er det ekstreme udtryk for. Når mange tager tilløb til at fikes dette problem .. så glem ikke overvejelserne om at tage en dam og opsamling af vand med. Det er de mange små forsinkelser af vandet der gør en forskel.

I mine nærmeste omgivelser er der under 0.5m ned til kridtet. Med græs på toppen skal der alligevel en ekstrem begivenhed til for ikke at kunne rumme nedbøren selv, men tanken om at lede særlig meget vand ind i området må bære en lokal, kritisk vurdering. Når man ser byens kommunale træer med vandingsposer hængende for ikke at tørre ud vil en løsningen med at drive vand fra befæstningerne ned lokalt falde på et tørt sted og umiddelbart være til fælles glæde bredt for miljøet.

Når jeg kigger på byens små oaser, små parkanlæg i gaderne og som lines af ensrettet trafik på hver side er der måske chancer. Når jeg samtidigt får øje på asymmetrien i bevoksningen og fornemmer, at de heldige nok står med rødderne i en utæt kloakføring - så er det at jeg ser muligheder frem for begrænsninger.

Et af de store butikscentre er på forkant og har gravet plads/forsænkninger til overløb. Charmerende er de ikke og jeg har vist aldrig set dem med vand i. Måske skulle de sende vandet i bassineren først og derfra ud i afdræningssystemet. Det vil så osse være, i det mindste, en lille forsinkelse i et system som, når de endelig skal vise deres berettigelse givetvis vil være en belastning længere nede i systemet i det korte tidsrum, hvor det brænder på. De overvejelser synes så indlysende, at jeg mistænker mig selv for ikke at vide hvordan de i virkeligheden er sat op.

Hvor stort et vandvolumen kan et stort gammelt fritvoksende træ disponere over? Hvis det har haft omgivelserne til fri disposition kan jeg forestille mig, at det kan være en anseelig mængde. Jord med højt organisk indhold, som formuldede blade der er hobet op over træets levetid, har en meget høj porøsitet (sandjord ikke højere end 30%). Ud over dét kan træernes rødder/associerede orme mm være med til at sprede vandet i undergrunden. Den fugt der er i mulden fordamper ikke let og haveejere lærer at værdsætte dette sidste træk når man oplever, hvordan vandings-vandet slet og ret preller af jordoverfladen og forsvinder andre steder hen. Tja, bagklog kan man altid være, men der kommer stadigvæk nogen efter os.