Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

PODCAST: Firmaer dropper storrumskontoret - det er ineffektivt

 

I denne uges Transformator handler det først om storrumskontoret, som nok fremmer samarbejdet, men ikke er den mest effektive arbejdsform. Et studie fra Harvard Business School viser, at medarbejdernes output kan forbedres med 4,4 pct. ved at give dem lov til at arbejde, lige hvor de havde lyst.

Derefter bliver det lidt langhåret, men hæng på! En gruppe fysikere har nemlig ved hjælp af begrebet rumtid, der følger af Einsteins relativitetsteori, beregnet, hvordan man hurtigst fylder et fly. Og overraskende nok sker boardingen mest effektivt ved at lade de langsomste gå om bord først.

Og så er det tid til en vejrudsigt – men for rummet. Og den står på lav solaktivitet, hvilket er skidt for nordlyset, men godt for raketopsendelser og satellitter, fortæller Ingeniørens egen rummeterolog, Jens Ramskov.

Ugens holdning serverer Thomas Djursing, der i Ingeniørens lederartikel opfordrer til, at vi sætter foden ned og råber op, når vi ser hykleri og dobbeltmoral i den grønne omstilling. Og han giver en række eksempler på greenwashing i tiden.

Links

Fik du hørt: PODCAST: Nordpolen rykker mod Sibirien. Nyt byggeri på Amager Fælled greenwashes

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside