PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt

16. september 2022 kl. 12:1610
PODCAST Færre store kraftværker vil øge risiko for strømsvigt
Illustration: Ingeniøren.
Vores elsystem bliver mere sårbart for nedbrud, når vindmøller erstatter de store kraftværker. I Ugens Transformator er vi også taget i felten for at undersøge PFAS-indholdet i fyrrenåle i røgfanen fra affaldsforbrændingsanlæg. Og så slutter vi af med en pizza-rap.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Cecilie Bach.

Medvirkende: Thomas Djursing og Bjørn Godske

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator skal vi først på feltarbejde. Ifølge danske eksperter er der god grund til at få undersøgt, om vi også her i Danmark kan konstatere foruening med PFAS i områder omkring affaldsforbrændingsanlæg, ligesom miljøorganisationen Toxicowatch sidste år gjorde i den spanske hovedstad, Madrid. Indholdet i fyrrenåle er en god indikator for forurening, så det er dem, vi er kørt ud for at indsamle og sende til analyse.

I 2032 skal vi forberede os på gennemsnitligt 38 minutters strømafbrydelse årligt. Det fremgår af den årlige Elforsyningsredegørelse fra Energinet. Det mere ustabile elnet skyldes bl.a. en større andel af vindmøller og færre store kraftværker i systemet. Udfaldene vil typisk forekomme på dage i vinterhalvåret med højt elforbrug og forholdsvis lav elproduktion fra vind og sol, hvis store produktionsenheder eller udlandsforbindelser samtidig er ude af drift.

Til slut kan du høre om den danske rapper med kunstnernavnet Emilio Hestepis, hvis alter ego hedder Niels Kern og arbejder som it-supporter i Undervisningsministeriet. Han har investeret to års fritid i at fodre en algoritme med ti forskellige beats og en masse forskellige vers, hvorefter du på hjemmesiden enmilliardpizzaer.dk kan få serveret en milliard forskellige autogenererede pizza-rapsange.

Links

Læs også: Ude i fremtiden risikerer Østdanmark op til 252 minutter årligt uden el

Læs også: PODCAST Tech-giganter stalker dig på nettet – sådan går du under radaren

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

Link Illustration: MI Grafik.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
27. september 2022 kl. 15:39

De tilbageværende kraftværker bør 'fredes', og vedligeholdes, så de kan hjælpe os i situationer som denne. Herunder bør der indkøbes et solidt kullager (som i gamle dage), der sikrer forsyningen i nogle måneder. Det koster selvfølgelig nogle penge at holde kraftværkerne driftlklar som beredskab, men mon ikke det er givet godt ud ?. Flere kul/olieblokke er på slagtebænken, men kan stadig reddes - snart er det for sent !

Dette er ikke nødvendigvis i strid med visionen om mere grøn energi - tvært imod kan man køre med mere VE hvis man har en fornuftig plan B i tilfælde af krig, tørår, år men mindre vind etc.

Hvis den vedvarende energi performer som den skal, vil kraftværkerne ikke køre, of dermed ikke være nogen nævneværdig miljø/klima belastning.

9
19. september 2022 kl. 09:43

Jeg har Googlet højt og lavt og jeg synes det er svært at finde reelle sammenlignelige data, men måske der er nogen der har en link?

Jeg ville egentlig have henvist til CEERs benchmarking reports, men den seneste jeg kan finde her er fra 2016. Ved ikke om der er nogle andre i EU der har overtaget den pågældende opgave.

Tallet der omtales som statistik er det der hedder SAIDI (den gennemsnitlige kundes afbrydelsestid per år).

8
18. september 2022 kl. 20:47

I Frankrig er den på omkring 80 minutter om året og i Sverige er den på omkring 120 minutter om året

Jeg tror det afhænger af hvilke statistikker og rapporter man læser, og hvordan det gøres op.

F.eks. angiver https://www.statista.com/statistics/751170/enedis-france-power-cut-duration-electricity-grid/ at Frankrig havde en downtime på 59 minutter i 2021.

Og denne angiver at Frankrig har den mest stabile elforsyning (2019) i verden:https://www.drax.com/power-generation/what-makes-a-countrys-electricity-system-stable/

Og det til trods for at landet er langt større end Danmark, så der er langt mere infrastruktur der kan fejle.

Jeg har Googlet højt og lavt og jeg synes det er svært at finde reelle sammenlignelige data, men måske der er nogen der har en link?

7
18. september 2022 kl. 19:58

Vi har været forkælet i Danmark... Nogle tror at det er en undergang for hele vores industrialiseret samfund, hvis vi har en gennemsnitlig udetid på 38 minutter... I Frankrig er den på omkring 80 minutter om året og i Sverige er den på omkring 120 minutter om året... Begge lande er vist nok stadig industrialiseret i et eller andet omfang... Ja ja, vi har kabellagt vores lav- og mellemspændingsnet, men det er kun ved storme at det er en fordel. Vi har altid haft en lav udetid og det vil vi også have i fremtiden...

6
18. september 2022 kl. 18:11

Jeg venter også på hvornår ing.dk tør nævne batterier som en del af løsningen. Batterier sammen med udbygning af vind og sol, plus vandkraft og biogas og enkelte kraftværker til halm og anden biobrændsel, betyder at vedvarende energi kan klare det danske behov til alle tider. I kombination med investeringer indenfor, kollektiv transport, fiskeri og landbrug, byggerier og industrien. Løsningerne er der, man behøver ikke engang gigant investeringer i kabler og power-x øer. Også produktion af stål og cement kan ske CO2 neutralt. Samtidig er det billigere og hurtigere at skiftet til vedvarende energi, og det giver også bedre stabilitet, og selvforsyning og en mere sikker energiforsyning.

Link til artiklen om inerti: https://www.energy-storage.news/upgrade-at-tesla-battery-project-demonstrates-feasibility-of-once-in-a-century-energy-transformation-for-australia/Link til gennemgang af omkostninger: https://www.cell.com/joule/fulltext/S2542-4351(22)00410-X

Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg aldrig at batteriløsninger vil blive nævnt i den officielle del af dette medie.

5
18. september 2022 kl. 11:26

Så SMR er skudt til hjørne og multigigawatt mølleparker er vejen frem.:-)

3
18. september 2022 kl. 10:31

Det kan jo undre at der ikke er langt mere fockus på V2G , VPP og i det hele taget hvilken betyding Megapack pawerwalls vil få i fremtidens elsystem som en del af Smart grid 2.0.

I bla Australien er ovennævnte med til at optimere nettet.

LFP batterier ( eller det der er bedre) er som skabt til V2G . Elbiler i stor stil sælges allerede med den type batterier og vil være dominerende fremover.

Der er behov for at politikker i EU stiller krav til elbilproducenterne om at bilen skal kunne levere strøm tilbage på nettet. ( nu da elbilproducenterne ikke selv formår det)

Lige om lidt vil er der et tocifret million antal af elbiler i Europa. De vil til sammen kunne blive til kæmpe "elkraftværk" ( reservelager) med den fordel at de levere strøm lokalt og med millisekunders forsinkelse når nettet har brug for mere strøm.

Nu vokser elbatterier jo ikke ind i himlen, men inden for en tidshorisont på 72 timer vil de kunne bidrage til et mere stabilt elnet og bidrage til billigere el i tidsrummet 16 til 21.

2
18. september 2022 kl. 10:15

at emnet endeligt bliver taget seriøst.

Det er ærgeligt at man ikke fra starten af har planlagt med forsynings sikkerhed, også under katastrofer og krigssituationer, selvom en del, inkl. undertegnede har råbt op om det de sidste flere år.

Men som sagt... godt at der nu bliver sat fokus på det!

1
17. september 2022 kl. 12:30

hvor mange andre ting,har politikerne glemt at fortælle borgerne i vores planløse omstilling til VE.

ifølge den amerikanske proffesor Daniel Yergin. vil vesten lave standard. falde til et niveau som u-lande. i hans bog om denne omstiling, som hedder the new map, der stærkt kan anbefales.

her har proffesoren analyserede andre historiske energi migrationer. det tager længere tid end vi tror, idet nye energi typer skal tilpasses,et ekisterende system. der naturligvis bygger på det gamle baseret på konstant stabil forsyning. den gode professor hvis bog udkom sidste år. forudser,den ulykkelige krig i ukraine.
han nævner for,at nå klima målet vil det,kræve skrotning af 1.3 milliarder biler. og vi kan komme til at mangle oilie. der er en vigtig del af vores petrokemiske industri, der forsyner vores hospitalsvæsen,uden den ingen mundbind og andet. flere VE produkter afhænger af den petrokemiske industri. plast der jo indgår i de fleste transportmidle, gør dem lettere og mere energi venlige.