PODCAST Er det stadig en god forretning at installere solceller på sit hus?

Jeg har lavet en del investeringer i isoleringer og effektiviseringer, som var mere idealistiske da jeg lavede dem. Men set i lyset flere år efter, HAR der Altid vist sig at være en god forretning.

Re: Henrik P

Årligt strømbehov: 8000 kWh</p>
<p>Årlig solcelleproduktion: 25000 kWh</p>
<p>Samlet egenproduktion: 6688 kWh</p>
<p>Samlet køb af strøm: 1312 kWh</p>
<p>Samlet salg af strøm: 18312 kWh

Jeg forstår ikke hvordan du kan nøjes med at købe så lidt udefra med dit årsforbrug.

Med mine 4000kWh/år forbrug får jeg at jeg minimum skal købe 5kWh/dag uanset solcelleproduktionen, ~1800kWh/år og med dobbelt forbrug burde det blive 3600kWh som mindste køb, endda baseret på sommersolskinsdage kun, og ikke et helt år.

Cellerne producerer intet om natten, så dit natforbrug må være ekstremt lille og dagsforbruget tilpasset celleproduktionen.

lige nu denne Tirsdag , får jeg mere penge for at sælge 1 kWh fra mine solceller, end det koster migr kWh at lade min bil ved en hurtiglader. Når jeg arbejder hjemme fra og i weekenden, plejer jeg ellers at lade bilen langsomt hvis solen skinner. det er alt for dyrt lige nu. billigere at sælge det og køre over til Circle K og lade (eller Shell, eller en Supercharger)

Hvis man som et eksempel, monterer 12 kWp solceller på taget og har en inverter på 6 kW, så er der en hel del overskudseffekt der kunne afsættes i et nu elpatron i varmtvandsbeholderen.

Det er faktisk begrænset og overskudet af strøm er når du har mindst brug for varmen!

Hej Henrik

Det er den første "expert" der henviser til en 2020 artikel og hun kan dårligt kende forskel på kW og kWh! Desuden ikke et ord om 2022 priser, vores mærkelige afregningsform eller hvad fremtiden mon byder på! Heller ikke et ord om at et alm. hustand i danmark har en fin økonomi i et ca. 2kWp anlæg.

Den næste "expert" fortæller om øget brandfare ved solceller monteret på tage. Fint nok, men vinklingen er hård.

Samlet giver det en transformator-podcast der advarer imod solceller pga. dårlig øknomi og øget brandfare. Det må være satire på den nye måde!

Vil man ikke betale så meget fra nettet når solen er gået ned? Så må man sænke sit forbrug, eller anskaffe sit eget batteri.</p>
<p>Jeg kan sagtens se dine argumenter om at vi skal have masser af billig strøm i dagtimerne til erhvervslivet, det er det mine solceller leverer !</p>
<p>Min overskudsstrøm faldbydes som det billigste i timekrukken, når spotprisen skal beregnes.</p>
<p>At "manden" med den sidste KW siger han skal have 10 kroner, tjaaa så er det hvad det er. Og alle producenter får så 10 kroner.</p>
<p>Sæt nogle solceller op og skub ham ud af krukken.
16-20 år tilbagebetalingstid, mener jeg er en rimelig tidshorisont for en energirenovering af huset.</p>
<p>At den lige nu er 5 år tager jeg gerne imod når verden nu er som den er, men budgettet var nu engang lagt efter de høje tal.</p>
<p>Lav energiruder og alle andre energi renoveringer, tjener sig jo også ret meget hurtigere hjem i disse tider end for et år siden.
Nogle isoleringsprojekter kunne ikke betale sig for to år siden, men nu kan de!! Og hvis energipriserne falder til 2020 niveau så er disse igen urentable. Ikke meget anderledes at betragte end den måde du betragter solcellers økonomi og tab.

jeg ved ikke hvorfor du virker så begejstret, det er da dejligt for dig at dit solcelleanlæg bliver betalt hurtigere af, men resten af samfundet lider under de høje priser,.

når jeg forslår en ordning med døgnnorm, er det da ikke for dem der installere solcellernes skyld, det er for samfundets skyld, mere grøn strøm, lavere elpriser, og måske billigere mad på sigt..

men det gør nok ingen forskel, der er masser der gerne vil have solceller nu, og selvfølgelig kan leverandørene ikke møde efterspørgslen, så uanset om det hedder timenorm eller døgnnorm, ville det nok ikke gøre den store forskel..

du har valgt at købe anlæg uden batteri, og det er netop det der er brug for, men mange vælger netop med batteri(eller det har de gjort) fordi de ellers ikke ville kunne bruge ret meget af deres egen strøm..

hvem er det der taber, jooo det er dig med dit solcelleanlæg der sidder og hygge dig med høje elpriser. men det holder jo ikke ved. strømpriserne kommer til at falde igen,

og hvem skal så betale for "batteriet" tjaa det kunne kunden evt selv, trak den samlede pris fra de timer kunden er i strømunderskud fra de timer kunden er i strømoverskud. er det negativt, alle vinder, er det positivt, kunden betaler diff..

Det slog mig lige du måske mente afgiften og transport, ja den må staten æde, det er hvad det koster at sikre billigere strøm til erhvervslivet, og en måde at komme tættere på deres klimamål..

Som jeg ser det er nuværende gruppe 3 ordning med straks afregning helt fin.

Vil man ikke betale så meget fra nettet når solen er gået ned? Så må man sænke sit forbrug, eller anskaffe sit eget batteri.

Jeg kan sagtens se dine argumenter om at vi skal have masser af billig strøm i dagtimerne til erhvervslivet, det er det mine solceller leverer !

Min overskudsstrøm faldbydes som det billigste i timekrukken, når spotprisen skal beregnes.

At "manden" med den sidste KW siger han skal have 10 kroner, tjaaa så er det hvad det er. Og alle producenter får så 10 kroner.

• Sæt nogle solceller op og skub ham ud af krukken.

16-20 år tilbagebetalingstid, mener jeg er en rimelig tidshorisont for en energirenovering af huset.

At den lige nu er 5 år tager jeg gerne imod når verden nu er som den er, men budgettet var nu engang lagt efter de høje tal.

• Lav energiruder og alle andre energi renoveringer, tjener sig jo også ret meget hurtigere hjem i disse tider end for et år siden.

Nogle isoleringsprojekter kunne ikke betale sig for to år siden, men nu kan de!! Og hvis energipriserne falder til 2020 niveau så er disse igen urentable. Ikke meget anderledes at betragte end den måde du betragter solcellers økonomi og tab.

Mit middelforbrug om natten er omkring 250W, så det er hvad huset bruger i sig selv med køl og frys osv. Resten er så brugen af diverse lys, maskiner, vaskemaskiner og madlavning. Jeg leder efter årsagen til dette ret store forbrug, selvom det er tæt på normalen på 4000kWh/år.

Hvis ingen betaler for batteri servicen, så er der ingen batteri service!</p>
<p>Derfor: Hvem skal betale for dette "gratis batteri"

Hvis ingen betaler for batteri servicen, så er der ingen batteri service!</p>
<p>Derfor: Hvem skal betale for dette "gratis batteri"

hvem er det der taber, jooo det er dig med dit solcelleanlæg der sidder og hygge dig med høje elpriser. men det holder jo ikke ved. strømpriserne kommer til at falde igen, spørgsmålet er så om det skal ske med en gigantisk oprustning i kul, eller på VE.....

og hvem skal så betale for "batteriet" tjaa det kunne kunden evt selv, trak den samlede pris fra de timer kunden er i strømunderskud fra de timer kunden er i strømoverskud. er det negativt, alle vinder, er det positivt, kunden betaler diff..

Jeg sagde at du med et anlæg med ekstra 50% solceller (men mindre inverter)

Jeg kan ikke finde styringen, eller er man nødt til at købe en håndfuld komponenter og tage loddekolben frem ?

Hvem skal betale for at du får et gratis batteri stillet til rådighed ?</p>
<p>Hvorfor skal nogen betale?.

Derfor: Hvem skal betale for dette "gratis batteri"

der er et stort behov for strøm midt på dagen, de strømpriser vi har i øjeblikket er måske super for dem der har solcelleanlæg, men det knuser alt vækst, og inflationen går amok, når folk ikke længere har penge at bruge, begynder andre folk at miste deres jobs. nu har jeg ikke regnet på tallene, det men det giver mening at hvis langt flere installerede solcelleanlæg, vil strømprisen også falde. Ingen får på sigt noget ud af de høje strømpriser, hvor fedt er det at du kan tjene 10000 kr på dit solcelleanlæg om året, hvis du lige er blevet arbejdsløs, sammen med 300.000 andre..

Hurra................. jeg sparer penge på min energiregning med solceller, jeg tjener lidt penge på at sælge min overskudsstrøm, og nu vil nogen give mig et gratis batteri !

Du får det bare gennemført, så lover jeg at grine højt hele vejen til banken !

Det var hellere ikke pointen. Jeg sagde at du med et anlæg med ekstra 50% solceller (men mindre inverter) kan være selvforsynende i 8 måneder og 50% selvforsynende i yderligere 2 måneder. De sidste 2 måneder er selvforsyningsgraden lav.</p>
<p>Målt i selvforsyningsgrad over hele året svarer det til 66% selvforsynende. Skal det blive bedre er vejen frem ikke flere solceller men alternativer. Eksempelvis brændeovn. Vi har en hybridbrændeovn der kan fyre automatisk på træpiller og manuelt med almindeligt brænde. Det nedbringer varmebehovet væsentligt og hvis man er vedholdende i de 2-4 mørke måneder, så er det noget der batter i regnskabet. Ekstra isolering eller koldere stuetemperatur kan også tænkes at gøre en stor forskel.</p>
<p>Du kan notere at ved 50% ekstra solceller, så producerer du mere eller tæt på i de 2 mørkeste måneder end der forbruges i sommermånederne med mindst forbrug. Det vil sige at det formodentlig primært er varmebehovet der ikke opfyldes.</p>
<p>Der er desværre ikke nogen realistisk måde at gå helt off grid. Men at producere 2/3 af energien selv er ikke helt skidt.

Jeg har i hvertfald svært at se hvilken stor selvforsynings forskel der er i om man bruger sine penge på batteri "Power Wall" eller på "Batteri Elnet"

Skal det ses som om at solcellernes 100% årsdækning kun må tælles som 100% årsdækning, hvis strømmen ikke har været ude at vende på elnettet?

Hos mig leverer solfangeren det varme vand i sommerperioden og tilskudsvarme resten af året. Det er en rentabel løsning oder ikke kræver en stor investering sammenlignet med en solcelle/batteriløsning. Og solceller til varmepatron kræver jo et stort tagareal da solcellerne har en meget dårligere virkningsgrad end solfangere

Ringede du til en VVS'er og fik ham til at lave ALT ? (eller lavede du selv?)

Det er VVS manden pris vi skal bruge til at sammenligne priser, at du/vi herinde kan mange ting selv kan rigtigt bruges til så meget når der skal kigges hvad fok på nabovejen skal give af pris.

Jeg kunne ikke forstille mig at man kun opsætter Solceller til varmt vand via elpatron, men at strømmen til elpatronen kommer fra overdimensionering af solceller.

Jeg er ret sikker på at prisen for et solvarme anlæg der åligt kan levere 9.000 nyttig gjorte Kwh, vil være markant dyrere end mit hvad 9.000 kwh/årligt solcelle system kostede.

Hej Claus Artiklerne er skam fra 2022:https://ing.dk/artikel/farlig-cocktail-tage-solcelleanlaeg-oeger-risikoen-brandspredning-259799https://ing.dk/artikel/solcellebrand-forte-ni-maneders-nedlukning-259797https://ing.dk/artikel/farlig-cocktail-tage-solcelleanlaeg-oeger-risikoen-brandspredning-259799https://ing.dk/artikel/brug-regler-at-tojle-brandrisiko-259796Sammenligningen med Ellen Imellem må du da gerne forklare. vh Henrik Heide

Måned - produktion i % - forbrug i %</p>
<p>01 - 02 - 14,8</p>
<p>02 - 05 - 13,9

Det tal jeg mener er det interessante:

Hvor stor procent energidækning giver solcellerne, jeg har dog ikke 12 måneders data andnu !

10Kwp solceller:

Energi: Fra April over 100%....... and Still going.

Forventet på årsbasis [uden elbil]: 100% på energien.

Nettet benyttes som batteri, med de omkostninger der nu engang er forbundet med køb/salg af strøm. (grp 3 og straks afregnet).

Det er det jeg benævner: "Årlig solcelleproduktion".

Ja! Det benævner jeg "Samlet egenproduktion"!

Måske du mente: Eget forbrug af solcellestrøm. ?

Kunne du vise eksempler (ef. fra 1Q2022 og 2Q2022) på hvad der betales for køb og for tilbagesalg ?

Eget forbrug af solcellestrøm er Y værd.

Salg til elnettet er spotpris minus profit til balanceansvarlig, jeg betaler 1 øre/kwh, den pris kan vi kalde X

Sælger jeg X Kwh strøm for 100 kroner, kan jeg købe Y Kwh tilbage for 100 kroner

Spørgmålet derfor kun hvor mange X'er og Y'er 100 kroner repræsenterer ?

Er forskellen på X og Y tilpas stor? Så kan det svare at lagre selv.

Er forskellen tilpas lille ? Så kan det svare sig at købe og sælge via elnettet og bruge dette som batteri med bankkontoen som "mellemmand"

Os med elvarme der bruger over 4.000 Kwh så er forskellen på X og Y mindre end de som ikke har elvarme.

Jeg har haft dage hvor det kunne svare sig at sælge maksimalt og så købe om natten. sælg for 90 øre/kwh og køb om natten til 75 øre/kwh inkl tarif, afgift, nettarif og moms.

Langt de fleste dage skal der dog sælges 2Kwh for at kunne købe 1 kwh, men det varierer som funktion af spotprisen.

Både for 12000 kWh og 16000 kWh solcellerne er underskudsmånederne jan, feb, nov og dec. Jeg har medtaget et 25000 kWh anlæg, for først her reduceres underskudsmånederne til jan og feb.</p>
<p>Jeg skal helt op på et 60.000 kWh anlæg, før der er overskud året rundt.

Det var hellere ikke pointen. Jeg sagde at du med et anlæg med ekstra 50% solceller (men mindre inverter) kan være selvforsynende i 8 måneder og 50% selvforsynende i yderligere 2 måneder. De sidste 2 måneder er selvforsyningsgraden lav.

Målt i selvforsyningsgrad over hele året svarer det til 66% selvforsynende. Skal det blive bedre er vejen frem ikke flere solceller men alternativer. Eksempelvis brændeovn. Vi har en hybridbrændeovn der kan fyre automatisk på træpiller og manuelt med almindeligt brænde. Det nedbringer varmebehovet væsentligt og hvis man er vedholdende i de 2-4 mørke måneder, så er det noget der batter i regnskabet. Ekstra isolering eller koldere stuetemperatur kan også tænkes at gøre en stor forskel.

Du kan notere at ved 50% ekstra solceller, så producerer du mere eller tæt på i de 2 mørkeste måneder end der forbruges i sommermånederne med mindst forbrug. Det vil sige at det formodentlig primært er varmebehovet der ikke opfyldes.

Der er desværre ikke nogen realistisk måde at gå helt off grid. Men at producere 2/3 af energien selv er ikke helt skidt.

Produktionen er vel det solcellerne producerer.

Mener du samlet egetforbrug af det producerede?

Keder du dig Svend?

Hvorfor ikke overdimensionere anlægget? Solceller er billige.

slettet

Baldur foreslog i #27:

Hvorfor ikke overdimensionere anlægget? Solceller er billige.

.

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 12000 kWh

Samlet egenproduktion: 5259 kWh

Samlet køb af strøm: 2721 kWh

Samlet salg af strøm: 6721 kWh

.

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 16000 kWh

Samlet egenproduktion: 5759 kWh

Samlet køb af strøm: 2241 kWh

Samlet salg af strøm: 10241 kWh

.

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 25000 kWh

Samlet egenproduktion: 6688 kWh

Samlet køb af strøm: 1312 kWh

Samlet salg af strøm: 18312 kWh

.

Både for 12000 kWh og 16000 kWh solcellerne er underskudsmånederne jan, feb, nov og dec. Jeg har medtaget et 25000 kWh anlæg, for først her reduceres underskudsmånederne til jan og feb.

Jeg skal helt op på et 60.000 kWh anlæg, før der er overskud året rundt.

Og solceller til varmepatron kræver jo et stort tagareal da solcellerne har en meget dårligere virkningsgrad end solfangere

Det hele afhænger af hvilken temperatur man ønsker på udgangen af solpanelet.

Jo højere temperatur du ønsker des mindre effekt producerer panelet. Ved svagere sol kan man måske slet ikke få effekt ud ved den ønskede temperatur.

Solceller producerer effekt kun afhængig af solen og uafhængigt af temperaturen på det der ønskes varmet op. Afhængigt af den ønskede temperatur kan solcelle og varmepatron godt vinde.

ad #19 Michael Mortense

Vil du komme med faktiske tal for private solcelleinstallationer ?

Jeg har elvarme (varmepumper også), og jeg ved nøjagtig hvordan min elpris beregnes - både de første 4.000 kWh/år og resten.

F.eks. afgifter på henholdsvis 1,82 og 0,70 kr/kWh incl. moms henholdsvis, hvortil den leverede strøm til spotpris + 0,005 kr/kWh + moms. Spotprisen midles jo afhængig af forbrugstidspunktet. Seneste to kvartaler blev det 1,2580 og 1,3375 kr/kWh (langt fra avisernes skræmmetal, men dog faktor 7 over året før).

Kunne du vise eksempler (ef. fra 1Q2022 og 2Q2022) på hvad der betales for køb og for tilbagesalg ?

ad #14 og #26:

Netselskaberne er monopolselskaber, og det er ikke indlysende at de skal give storeoverskud. De skal tjene nok til at vedligeholde og udbygge infrastrukturen - men det kan man naturligvis have politiske meninger om.

Min pointe var, at når lavspændingsnettet nu er etableret (lavspændingsnettet er kablerne fra en lokal transformer frem til de enkelte husstande) OG hvis indfødning af overskydende solcelleatrøm IKKE påføre netværket ustabilitet eller netselskabet udgifter, HVORFOR så ikke tilskynde til MERE lokal elproduktion OG dermed afhjælpe det notorisk store forbrug formiddag og eftermiddag ?

Det er for mig ikke indlysende, at netselskabet skal tjene på at erstatte effekt med lokalt produceret effekt. HVIS der er en samfundsmæssig fordel i at endnu flere lokale solceller aflevere overskudseffekt til nettet, så skal dette tilskyndes. Så hellere en progressiv nettarif (som den kendte mellem kl.17 og 20), som motiverer adfærdsændringer til gavn for netværkets belastning (eg. ingen elbilladning i perioden).

Den famøse "kamelkurve", som efterhånden mest har een pukkel fra kl.06-13, der viser forbruget (se på enerhinet.dk) har stor betydning for alle led i elforsyningen.

I mit eksempel (#13) nævnte jeg 50 kW. Husk så, at dette summer sig på højere niveauer, dvs. 20 kV, 150 kV, 400 kV, så behovet er mindre = mindre import eller mindre generering. Det holder ikke i ekstremerne (på samme måde som vi ikke kan nøjes med vindmøller og solceller på de bedste dage), men mon dog ikke det bidrager på gode dage?

Virkningsgraden er cirka det samme. Solceller laver strøm til varmepumpen. Virkningsgrad solceller er 20% og varmepumpen kan om sommeren gange det med 5 og få cirka 100% virkningsgrad.

https://www.youtube.com/watch?v=-dJixtZdkU0&t=121s

Som varmepumpe er det oplagt at bruge som et eksempel, Comfortzone EX 35 + et indblæsningsaggregat T 12, som er en ventilations-varmepumpe med indblæsningsaggregat der er forberedt til forvarmet luft fra for eksempel luftsolfangere eller som i dette tilfælde PV-T solcellerne. Som et ekstra bonus, så findes de også i en udgave som kan yde komfortkøl.

I DK kan et sådan opsæt yde hvad der svarer til min 9 mdr. opvarming der kun kræver strøm til viften og varmt forbrugsvand som typisk er ca. 200 kWh mdr. kan så som du siger leveres med COP 5, oveni kommer måske et lille forbrug oveni, om man ønsker varme fliser på badeværelset.

En af mine bekendte heroppe har et hus på 2 x 82 m2 bygget i henhold til BR 08 og har en Comfortzone EX 50 ventilationsvarmepumpe og elforbruget til varmepumpen og ventilatoren var i 2020, 3.483 kWh og da el til varmepumper er dyrt heropp ( 1,45 kr/kWh ) så kostede det ham 5.050 kr at opvarme huset, jeg forventer dog at han kan se frem til, at prisen for el til varmepumper falder, fordi der er en masse vindenergi på vej ind på nettet. Der er ikke gjort brug af forvarming af luften med for eksempel luftsolfanger, som så kunne redusere el-forbruget med ca. 1.000 kWh.

Vil du lige forklare denne virkningsgrad nærmere?</p>
<p>Glæder mig til at solceller leverer over 20 procent, for så står evighedsmaskinen klar med en varmepumpe med en COP faktor 5, - eller hur?

Der er ikke nogen evighedsmaskine men du bør læse op på Carnots Sætning: https://da.wikipedia.org/wiki/Carnots_s%C3%A6tning_(termodynamik)

Carnots sætning angiver en grænse for hvor meget arbejde der kan komme ud af en temperaturdifferens. Varmepumper kan være langt over 100% effektive, det vil sige levere eksempelvis 5 gange så meget varme som energien i den strøm varmepumpen forbruger. Varmepumpen arbejder med temperaturdifferens, så når varmepumpen laver varme er der noget andet der skal blive koldere. Så længe du ikke kan udnytte temperaturforskellen på det kolde og det varme til at lave mere strøm end der kom ind, så er der ingen evighedsmaskine.

Har vi eksempelvis 20 grader (293 grader kelvin) udenfor en varm sommerdag og 60 grader (333 grader kelvin) i varmtvandsbeholderen, så siger Carnots sætning at der maksimalt kan konverteres tilbage til arbejde med en effektivitet på 1 - 293/333 = 12%. Omvendt kan vi sige at en varmepumpe under disse betingelser maksimalt kan være 832% effektiv (1 / 12%) uden at det er muligt at lave en evighedsmaskine ud af det.

Især solfangere er billige - hvis man er lidt fingernem, men det er man vel hvis man kalder sig ingeniør.

Det behøver jo ikke at være fancy-pancy vacuumrør med høj udnyttele af solvarmen pr arealenhed.

Kan huske forældrene til et par kammerater for mange år siden som lavede deres solfangere selv. Nogle gamle pladeradiatorer blev malet sorte og koblet til centralvarmeanlægget som forvarming. Lidt simple systemer med det gav godt. På de gode dage vandede de haver med varmt vand. Som besøgende blev man opfordret til at tage et bad for forhindre kogning. Mindes at de hver brugte omkring to tusinde på opsætningen.

Solceller laver strøm til varmepumpen. Virkningsgrad solceller er 20% og varmepumpen kan om sommeren gange det med 5 og få cirka 100% virkningsgrad.

Vil du lige forklare denne virkningsgrad nærmere?

Glæder mig til at solceller leverer over 20 procent, for så står evighedsmaskinen klar med en varmepumpe med en COP faktor 5, - eller hur?

Det hele er sat ind i et regneark, og jeg har beregnet den samlede egenproduktion, det samlede køb af strøm og det samlede salg af strøm ved et årsforbrug på 8000 kWh (ca. mit i et 157 m2 hus) og en årlig solcelleproduktion på hhv. 8000, 4000 og 2000 kWh.

Hvorfor ikke overdimensionere anlægget? Solceller er billige. Du kan eventuelt underdimensionere inverteren, som er den dyreste komponent. Du køber simpelthen inverteren til 8000 kWh anlægget men installere 50% ekstra solcellepaneler. På den måde producere anlægget mere i de mørke måneder. Om sommeren kan inverteren ikke følge med panelerne men du skal ikke bruge strømmen, så det er ok.

Det er ikke så svært at være 100% selvforsynende 8 måneder om året og 50% selvforsynende yderligere 2 måneder. December og Januar er dog håbløse medmindre man har brændeovn.

Hvem skal betale for at du får et gratis batteri stillet til rådighed ?

Og solceller til varmepatron kræver jo et stort tagareal da solcellerne har en meget dårligere virkningsgrad end solfangere

Virkningsgraden er cirka det samme. Solceller laver strøm til varmepumpen. Virkningsgrad solceller er 20% og varmepumpen kan om sommeren gange det med 5 og få cirka 100% virkningsgrad. Elpatroner kommer ikke i spil undtagen om vinteren ved stærk frost.

Solvarme til private kan være ok men giver ikke mening hvis man også investerer i solceller. De to typer anlæg laver energi på de samme tidspunkter så det er dårligt samspil. Bedre at bruge penge på batteri til solcelleanlægget. Et anlæg med solceller+batteri+varmepumpe leverer det samme som solvarme foruden at det også leverer strøm.

husk på, at MT er fjenvarmens fjende #uno - så må man vel bære over med en 'lille' faktor30-fejl!? ;)

Der er investeret 60+ millioner i 30.000 m2 solfangere i Ringkøbing og alle millionerne klarer kun at dække tabet i sommermånederne.

Når nu solfangere er så fantastiske, hvorfor har man så ikke investeret 60+ x 26 = 1.560 millioner + sæsonlager + varmepumpe så man kunne slippe for at høre på Hans Markussen hylen op om at kunderne i Ringkøbing fjernvarme skal bløde ekstra 8.000 kr på varmeregningen.

"De faktiske prisstigninger vil afhænge af udviklingen i gas- og elpriser. Men formanden forventer, at de 4600 forbrugere i Ringkøbing vil skulle betale omkring 8000 kroner mere i 2022 sammenlignet med 2021."https://www.tvmidtvest.dk/ringkoebing-skjern/vinteren-kan-blive-historisk-dyr-for-forbrugerne-kim-vil-skrue-op-for-braendeovnen

Du glemmer lige i din udregning af varmeprisen for et solfanger anlæg er fast. De holder vel også ca. 30 år

solfanger til fjernvarme. Du glemmer lige i din udregning af varmeprisen for et solfanger anlæg er fast. De holder vel også ca. 30 år.

Du skriver: Solfangeranlægget kostede i 2012 priser 60+ mio. og ydede 12.619 MWh og det giver 60.000.000 / 12.619 = 4.755 kr/MWh i 2017 og årstabet i rørnettet var 22.852 MWh og da der var 4.509 brugere på det tidspunkt, så er investeringen pr. bruger 13.300 kr og det dækker i runde tal kun halvdelen af hvad der mistes i fortove !

Så din MWh pris delt over 30 år bliver ca. 158 kr/MWh ! Der er overskud fra dag 1. ved at fjernvarmen laver store anlæg. Her hvor jeg bor har anlægget kun kostet ca 1000 kr. pr. m2.

Hos mig leverer solfangeren det varme vand i sommerperioden og tilskudsvarme resten af året. Det er en rentabel løsning oder ikke kræver en stor investering sammenlignet med en solcelle/batteriløsning. Og solceller til varmepatron kræver jo et stort tagareal da solcellerne har en meget dårligere virkningsgrad end solfangere

Fra en autoriseret kilde, har jeg slået op, hvormeget strøm solceller producerer måned for måned hen over året i procent af årsproduktionen.

Jeg har målt mit strømforbrug måned for måned hen over året og beregnet mit månedlige forbrug i procent af mit samlede årsforbrug.

I nedenstående tabel er første kolonne måneden, anden kolonne solcelleproduktionen i % og tredie kolonne er forbruget i %.

Jeg har varmepumpe, og forbruget inkluderer både husholdning og opvarmning. Jeg har ikke el-bil.

Måned - produktion i % - forbrug i %

01 - 02 - 14,8

02 - 05 - 13,9

03 - 08 - 11,1

04 - 12 - 9,3

05 - 14 - 7,0

06 - 13 - 3,8

07 - 14 - 2,9

08 - 12 - 3,6

09 - 09 - 4,0

10 - 06 - 6,3

11 - 03 - 9,2

12 - 02 - 14,1

Det fremgår tydeligt af tabellen, at solcellerne producerer mest, når behovet er mindst, og mindst når behovet er størst.

Det hele er sat ind i et regneark, og jeg har beregnet den samlede egenproduktion, det samlede køb af strøm og det samlede salg af strøm ved et årsforbrug på 8000 kWh (ca. mit i et 157 m2 hus) og en årlig solcelleproduktion på hhv. 8000, 4000 og 2000 kWh. Resultaterne er listet nedenfor:

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 8000 kWh

Samlet egenproduktion: 4527 kWh

Samlet køb af strøm: 3473 kWh

Samlet salg af strøm: 3473 kWh

.

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 4000 kWh

Samlet egenproduktion: 3221 kWh

Samlet køb af strøm: 4779 kWh

Samlet salg af strøm: 779 kWh

.

Årligt strømbehov: 8000 kWh

Årlig solcelleproduktion: 2000 kWh

Samlet egenproduktion: 1954 kWh

Samlet køb af strøm: 6046 kWh

Samlet salg af strøm: 46 kWh

Pga. af fluktuerende elpriser, tilskudsordninger til varmepumper og ugennemsigtige skatteregler, har jeg opgivet at udregne de faktiske udgifter og indtægter ved installation af solceller.

Jeg vil ikke have solceller på mit skønne tegltag, men jeg overvejer at sætte dem op langt ned i baghaven efter jeg har fældet et par træer. Jeg har marker til to sider, så paneler kan højst genere bondemandens herlige køer.

Jeg håber, at de data, jeg har leveret, kan være nyttige for andre. Også som en modvægt til de overoptimistiske udmeldinger, som diverse solcellefirmaer fremturer med.

Jan Heisterberg, det jeg kunne tænke mig at vide er, om andre elproducenter er fritaget for, at betale for netransport.

Vi private med solceller har ikke noget at klage over.

I forhold til mit forbrug hen over døgnet (12kWh), får jeg at jeg minimum skal skaffe 5kWh fra andet end solcellerne. Det kan så være et batteri eller nettet.

Vi har elvarme, pool, 2 voksne og 2 halvvoksne vi er på ca samme størrelse i sommerhalvåret. Det varme vand laves i elvandvarmer

Vores tomgangsforbrug om natten er nu ca 85 watt, mod tidligere ca 250 watt inden jeg gik i gang med at jagte strømtyve. (de 170 watt x 10 timer kan du så ligge oveni de 12Kwh/døgn)

Dagens indkomst fra solcellerne finansierer alt rigeligt vores strømforbrug når det er mørkt, og "rest" overkuddet hensættes som hjælp til vinterens regninger.

Hvis de ændrede den nuværende model, med at man kan bruge sin egenproducerede strøm inden for samme time, til samme døgn, ville langt flere få installerede solceller.

• Hvem skal betale for at du får et gratis batteri stillet til rådighed ?

Jeg har selv solceller, i grp 3 og straksafregnet.

Jeg gad da også godt at "nogen" ville forære mig et gratis batteri ! (men hvorfor skulle de?)

Gevinsten ved solceller ved de nyeste nettariffer og 2021 elpriser var fin nok.

Nuværende elpriser er det rene guld, hvorfor i alverden skulle staten/andre betale for at guldet laves om til diamanter ?

Til Svend i #4:</p>
<p>jeg kiggede lige på min måling: 12 kWh det sidste døgn, og jeg har ihvertfald 100% styr på mine apparater og kan næppe finde flere besparelser. (Omlægning af brugstidspunkt for eg. vaskemaskiner er en anden sag). Og det var bare et tilfældigt døgn (det sidste). Forrige uge var 80,0 kWh = 11,5 kWh, så det stemmer.</p>
<p>Vi er to voksne i husstanden. Ingen elbil. Varmepumperne er stoppet.

Jeg var alene i huset nogle år, og da var mit årsforbrug under 3000kWh, 50 til 60kWh/uge. Nu er vi tre så det er måske ikke urimeligt med de 12kWh/døgn.

Alligevel leder jeg efter "synderen", for den ligger i brugen af vask, opvask og madlavning, som er nødvendigt, men måske kan bruges mere økonomisk. Jeg forventer ikke mirakler, men 500kWh/år kan mærkes med nuværende priser.

Min sammenligning mellem mit forbrug og solcellers produktion viser, at jeg i alle fald vil trække fra 5 til 12kWh/døgn fra nettet, afhængig af sol og vejr. Økonomien afhænger så af hvor meget jeg kan sælge og til hvilken pris.

P.S. Mit tags hældning (øst og vest) og skygger vil mindske de kWh jeg kan få ud.

problemet idag er at det koster ret meget at gemme solen fra midt på dagen til aftenen, hvor man typisk bruger det, hvad man lavede det så det gik fra f.eks 08 om morgenen til 08 næste morgen, så ville man have det så solcellerne lavede strøm til erhvervslivet midt på dagen, hvor der er stort behov(istedet for at lade på et batteri) også kunne strømmen hives tilbage afgiftsfrit om eftermiddagen/aften/nat, hvor forbruget for brugeren er.

Jeg gad vide, hvordan et system ville fungere økonomisk, hvis man fokuserede på at lave et system der kan levere 1 kW hele døgnet i stedet for at køre batteriet tørt på et par timer om aftenen. Batteriet aflades mere nænsomt.

I praksis betyder det at den primære opgave for solcellerne er batteriopladning, og resten af huset får overskudsstrøm direkte fra solcellerne, hvis den er tilgængelig.

Det kan selvfølgelig også være en kombination af to batterier med forskellig opførsel, et til spidserne og et til "effektgulvet".

Jan Heisterberg, det jeg kunne tænke mig at vide er, om andre elproducenter er fritaget for, at betale for netransport.

Netabonnement betaler solcelleejere jo allerede.

Da man ikke skal undervurdere andre danskeres ondt i røven milimeterretfærdighedsbehov, når de ikke selv kan sætte solceller op, burde det måske bare være en ordning, hvor de kan hente den mere producerede strøm en til en tilbage indenfor et døgn uden afgifter men med netbetaling.

Ville det så kunne svare sig?

ad #9:

Du skal forstå det ikke-ingeniørmæssige, men politiske spil, omkring solceller. I begyndelsen var der gunstige priser for netlevering af overskydende effekt, men det fik så en reaktion, så vi er endt med den nuværende ordning.

Dertil kommer råben og skrigen fra netselskaberne....... som vil tjene penge.

Jeg mener, ud fra rent tekniske argumenter, at vores lavspændingsnet (altså husholdningerne) uden at genere driftsstabiliteten - og til gavn for samfundets energiforbrug - burden kunne købe og sælge effekt til nettet til SAMME pris. Det er klart, måske, at det kun holder til en vis grænse for et lokalområde (betjent af een transformator). Gad vist om et sådant lokalområde ikke ville være helt stabilt ved op til 50% lokalt produceret solcelleatrøm ? Som jo så bruges af naboerne.

Hvis vi tager eksemplet fra #4 med 12 kWh/ døgn = 0,5 kW i snit over dagen (ikke korrigeret for lavere natteforbrug), så vil 200 huse bruge 100 kW. Hvis 1/4 har solceller OG leverer 1 kW til det lokale lavspændingsnet, så udgør det 50 kW. Altså skal netselskabet kun levere de resterende 50 kW.

OG de 50 som leverede til nettet kan så hente effekten tilbage på andre tidspunkter.

Nå man så ser på storforbruget mellem kl.06 og kl.13, så MÅ DET da være sundt ? Men naturligvis kan netselskabet og handelsselskaberne jamre over tabte indtægter. MEN de sparer så til gengæld drift og anlæg på de højere forsyningsniveauer.

OG SÅ venter jeg på debat-stormen .......

PS: ad anlægsomkostninger: Tesla er vist påvej med et nyt installationsprincip som er meget billigere ? Men det er vel også klart, at bortset fra et simpelt paptag, så må det være kompliceret (dyrt) at opsætte solceller på eksisterende tage.

Vi er to voksne i husstanden. Ingen elbil

Sommerforbruget andrager ca. 50 kWh/uge. Vinterforbrug: Ca. 60 kWh/uge.

Til Svend i #4:

jeg kiggede lige på min måling: 12 kWh det sidste døgn, og jeg har ihvertfald 100% styr på mine apparater og kan næppe finde flere besparelser. (Omlægning af brugstidspunkt for eg. vaskemaskiner er en anden sag). Og det var bare et tilfældigt døgn (det sidste). Forrige uge var 80,0 kWh = 11,5 kWh, så det stemmer.

Vi er to voksne i husstanden. Ingen elbil. Varmepumperne er stoppet.

Nu kan vi jo alle håbe at de bliver normale igen, men lige nu får man rigtig mange penge for sin strøm og procentuelt er der ikke så stor forskel på køb og salg. Så lige nu er et stort anlæg (jo større desto bedre) en god forretning.

Mht solpaneler så er det rasende dyrt at få installeret. Jeg har spurt til det flere gange, men det bliver alt for dyrt desværre. Med mindre man installeret det hele selv. Så giver det vist fin økonomi.

Nu får jeg nok snart varmepumpe, og så giver det nok mere mening bare at udbygge solcelleanlægget.

Hvis de ændrede den nuværende model, med at man kan bruge sin egenproducerede strøm inden for samme time, til samme døgn, ville langt flere få installerede solceller.

problemet idag er at det koster ret meget at gemme solen fra midt på dagen til aftenen, hvor man typisk bruger det, hvad man lavede det så det gik fra f.eks 08 om morgenen til 08 næste morgen, så ville man have det så solcellerne lavede strøm til erhvervslivet midt på dagen, hvor der er stort behov(istedet for at lade på et batteri) også kunne strømmen hives tilbage afgiftsfrit om eftermiddagen/aften/nat, hvor forbruget for brugeren er.

man kan så ikke gemme til om vinteren, som man kunne på den gamle ordning, men den gamle ordning var også lidt for gavmild.

Er det mig eller roder "journalist-eksperten" rundt i ellers simple begreber og referer konstant til en artikel fra 2020, som egentlig ikke siger særlig meget?

Det er selvfølgelig bedre den næste, som forsvarer en tese om at ens hus brænder ned, hvis man installerer solceller på det! Særligt hvis huset har fladt tag!

Begge dele i vanlig ing.dk stil, dvs. uden løsningsforslag til evt. problemer!

Meget ironisk at udgive det i samme podcast der følger op på Ellen-imellem!

Satire på en ny måde (igen).

Har du elbil? Jeg syntes du har et meget højt sommerforbrug. 12kWh svarer til 500 watt uafbrudt

Mit middelforbrug om natten er omkring 250W, så det er hvad huset bruger i sig selv med køl og frys osv. Resten er så brugen af diverse lys, maskiner, vaskemaskiner og madlavning. Jeg leder efter årsagen til dette ret store forbrug, selvom det er tæt på normalen på 4000kWh/år.

Det undrer mig så mange overser solpaneler. Solpaneler er meget mere effektive end solceller og kan umiddelbart reducere varmeregningen i huse med vandbåren varme. Investeringen i solpaneler er meget lavere.

Dansk fjernvarme lovpriser solfangere til skyerne og så er det oplagt at se på økonomien og hvad der fås af udbytte fra solfangerne inde i fjernvarmeregi.

Leder man på nettet, så ses det at solfangeranlæg i fjernvarmeregi oftest er projekteret til at afbøde tabet i nettet i sommermånederne et nu som i Ringkøbing fjernvarme.

Solfangeranlægget kostede i 2012 priser 60+ mio. og ydede 12.619 MWh og det giver 60.000.000 / 12.619 = 4.755 kr/MWh i 2017 og årstabet i rørnettet var 22.852 MWh og da der var 4.509 brugere på det tidspunkt, så er investeringen pr. bruger 13.300 kr og det dækker i runde tal kun halvdelen af hvad der mistes i fortove !

Middelforbruget pr.bruger i Ringkøbing er 26 MWh tab på 19 % indregnet, uden tab er forbruget pr. bruger 21 MWh.

Skal man kunne forsyne brugerne i Ringkøbing med solfanger alene og ser bort fra tab i sæsonlager o.a så koster solfanger anlæg 4.755 x 26 = 123.630 kr og det er med storkøbs fordel.

Jeg ville ikke så meget som overveje solfangere, men investere i et solcelleanlæg !

I forhold til mit forbrug hen over døgnet (12kWh), får jeg at jeg minimum skal skaffe 5kWh fra andet end solcellerne. Det kan så være et batteri eller nettet.</p>
<p>De 5kWh svarer til mit forbrug om natten, når solen ikke skinner.</p>
<p>En god sommerdag kan 1,5kWp solceller og 6kWh batteri holde mig kørende. Med flere solceller og større batteri kan jeg spare op til gråvejr og dage med større forbrug end middel.

I forhold til mit forbrug hen over døgnet (12kWh), får jeg at jeg minimum skal skaffe 5kWh fra andet end solcellerne. Det kan så være et batteri eller nettet.

De 5kWh svarer til mit forbrug om natten, når solen ikke skinner.

En god sommerdag kan 1,5kWp solceller og 6kWh batteri holde mig kørende. Med flere solceller og større batteri kan jeg spare op til gråvejr og dage med større forbrug end middel.

Har man et stort strømforbrug om sommeren, og falder det i dagstimerne, så kan det betale sig. Ellers kniber det.

Falder strømforbruget hele døgnet om sommeren, skal man have et system med batteri. Og så begynder økonomien at blive dårligere - der skal bruges flere solceller, for at oplade batteriet, batteriet har dårlig økonomi, elektronik er dyrere, men det betaler sig, hvis vi bliver ved at have den nuværende pris på strøm. At producere mere strøm, end til eget forbrug om sommeren betaler sig ikke.

Normalt er sommeren højst halvdelen af året, i forhold til strømforbrug, og så betaler det sig oftest ikke.

Det bedste råd, til dem der køber solceller, er at samtidigt udskifte bilen til en el-bil. Elbiler fås til meget lav pris i dag, og oplades om dagen, aflastes batteriet til solceller, samt der opnås bedre levetid. Solceller skal primært dimmensioneres efter bilen, og dertil husstandens forbrug om sommeren. Har du ikke elbil før investeringen i solceller så køb en elbil først - eller samtidigt med investeringen. Ellers hænger det ikke sammen. Køber du en elbil, er en god idé at få solceller på, der passer til.

Det undrer mig så mange overser solpaneler. Solpaneler er meget mere effektive end solceller og kan umiddelbart reducere varmeregningen i huse med vandbåren varme. Investeringen i solpaneler er meget lavere.

Solceller laver dit varme vand og gulvarme med en simpel elpraton og/eller driver din luft/vand varmepumpe, når disse ikke kan tage mere, så fortsætter solcellerne med at lave strøm til huset, din elbil, din nabo, samt de danske virksomheder og din nabos elbil når han er på arbejde.

Effektivitet måles bedst i pris pr nyttiggjort Kilowatt time.

Det undrer mig så mange overser solpaneler. Solpaneler er meget mere effektive end solceller og kan umiddelbart reducere varmeregningen i huse med vandbåren varme. Investeringen i solpaneler er meget lavere.