PODCAST: Elnettet bremser solcelleboom

2. oktober 2020 kl. 12:542
PODCAST: Elnettet bremser solcelleboom
Illustration: Ingeniøren.
På 18 ud af de 20 offentlige biblioteker, som Version2 har undersøgt, står USB-portene åbne for hackernes keyloggere. Der er for få investeringer i elnettet til at understøtte solcelleudviklernes store planer. Universet er fuld af planeter, der ligner Jorden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Lasse G. Jensen.

Medvirkende: Louise Olifent, Thomas Djursing, Martin Bernth og Chistina Blaagaard

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes

På mobilen: Søg på Ingeniøren i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator skal vi på biblioteket. Og hæger du blot en smule om dine private data, er det ikke her, du skal bruge dit NemID, lyder det fra en it-sikkerhedskonsulent. Ingeniørens it-medie Version2 har tjekket sikkerheden på de danske biblioteker, og det var særdeles nedslående. De står langt de fleste steder pivåbne for hackere med keyloggere, der kan tappe dine logins og passwords.

Vores næste destination er universet, hvor astronomer siden 1995 har opdaget 4.200 såkaldte exoplaneter, altså planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen. Og bare i Mælkevejen findes der mindst 6 milliarder planeter på størrelse med Jorden, der cirkler omkring en sol ligesom vores egen. Det øger chancen for at finde liv.

Og så ned på Jorden igen, hvor vi i langt højere grad kommer til at udnytte Solens lys i kraft af den massive udbygning af solcellekapaciteten, som er på vej også herhjemme. Men der er lige et problem, for elnettet er slet ikke gearet til så meget ekstra strøm, og den manglende investeringslyst risikerer at hæmme udviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ugens holdning kommer fra Ingeniørens adm. direktør Christina Blaagaard, som i ugens lederartikel opfordrer til, at vi sætter den danske Smittestop-app på pause, efter at det er konstateret, at den ikke advarer familiemedlemmer til en smittet om, at de har været tæt på en coronaramt. Tilliden er brudt, og før den er genoprettet, kan brugerne med rette føle, at appen kun giver en falsk tryghed.

Links

Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis endnu ikke online

Læs også: Astronom om nye Kepler-data: »Vores jord er en ganske almindelig planet«

Læs også: Leder: Sæt Smittestop-app på pause

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: PODCAST: Ville du lade Amazon overtage dit private netværk? Tesla vil gøre elbiler billigere

Link Illustration: MI Grafik.

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
5. oktober 2020 kl. 14:26

Podcasten beskriver meget godt udfordringen, men jeg syntes at opsummeringen i artiklen rammer langt ved siden af...

Både netselskaberne og Energinet (der er i fokus i podcasten) er forpligtet til at bygge det nødvendige net for at kunne levere eller aftage effekten. Den der tilslutter sit anlæg, betaler som udgangspunkt regningen.

Men problemet er endnu ikke at nettet ikke er stærkt nok, problemet er at etableringstiden for disse investeringer er op imod to år. Når der så kommer en tilslutning på 100 MW sol et sted hvor der ikke er 100 MW fri kapacitet, så skal Energinet ud og købe en ny 160 MWA transformer og det tager to år at få den leveret. De 60 kV kabler der er nødvendige for at få energien hen til nærmeste 150/60 kV station tager ikke så lang tid at etablere og opførelse af selve parken tager ikke så lang tid. Hvis Energinet skal etablere en helt ny 150/60 kV station, så kan de også nå det på omkring to år, for de starter med at bestille transformeren og de øvrige primære anlæg der har en lang leveringstid.

Skulle det ske at der kom en forbruger (f.eks. i Apple størrelse) så tager det også omkring to år at tilslutte den store effekt... Ikke fordi nettet ikke kan klare det, men fordi det er tiden for at opføre en ny 150/60 kV station...

Så nej, det er ikke lysten til at investere i vores elnet der er udfordringen... Det er at der er nogle projektspecifikke komponenter der bare har en lang leveringstid.

1
4. oktober 2020 kl. 14:31

Denne overskrift kan ikke stå alene. Elnettet er lavet og betalt af brugerne for at sørge for de har strøm i kontakten. Man kunne også sige at der er for få forbrugere der mangler denne solcellestrøm. Solcelleparkerne bliver derfor nød til at skaffe afsætning for deres produktion, så skal nettet nok blive udbygget