PODCAST: Elbiler vil revolutionere bilmarkedet

 

Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm?
Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen.

Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab.

Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten.

Links

Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu

Fik du hørt: PODCAST: Hvor mange affaldsspande skal vi have i fremtiden?

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

Emner : Elbiler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der sker helt sikkert et opbrud med den traditionelle bilindustri, men er det så ikke nu vi skal holde fast i bordkanten og tænke hele vejen rundt om den udvikling, stille krav om åbenhed o.l.? Når bilproducenter kan starte op fra den ene dag til den anden, kan de så ikke lukke ligeså hurtigt? Og hvad gør vi for at elbiler ikke bare bliver til skrald fordi udviklingen går så hurtigt og de enkelte produkters funktionsdygtighed afhænger af software, OTA opdateringer m.v. Apropos henvisningen til smartphones. Der går ikke mere end et par år fra man har købt sin telefon til der ikke længere kommer softwareopdateringer, fordi producenten er videre til næste model. I 'gamle dage' kunne ethvert værksted se og røre ved mekanikken i en bil og få den til at køre igen. Nu er der så meget kildekode og microcontrollere som er umuligt at genskabe for andre end producenten, som hvis det svigter, grounder bilen.

  • 6
  • 4

Og hvad gør vi for at elbiler ikke bare bliver til skrald fordi udviklingen går så hurtigt og de enkelte produkters funktionsdygtighed afhænger af software, OTA opdateringer m.v.

Vi kommer til at gøre det samme som alle disse klassiske biler der nu bliver konverteret til elektrisk. Det bliver bare andre mekanikere med mere forstand på el drift, fremfor for fossil motorer der kommer til at ændre eller reparere.

For at få en elbil til at køre skal der bruges en motor, en controller og et batteri. De behøver ikke være afhængig af fabrikantens luner. Bare se hvordan dele fra forskellige elbiler kombineres med en ny kontroller og en klassisk bil. Danmark er en undtagelse, der må man ikke noget i den retning. Ellers havde jeg en elektrisk audi 100

  • 2
  • 2

Har været igang i 10 år og buldre forsat fremad for fuld damp. Salgs tallene fortsætter med at slå rekorder over hele verden. Byer og mennesker er begyndt at ændre sig og indrette sig anderledes på grund af den elektriske cykel.

  • 3
  • 2

Danmark er en undtagelse, der må man ikke noget i den retning. Ellers havde jeg en elektrisk audi 100

@René Low

Man må godt:

https://www.fstyr.dk/da/Krav-til-koeretoej...

Det er bare at gå i gang med at læse teksten.....

Du skal nok læse den så grundigt, at du kan forklare den pædagoisk, tydeligt og forståeligt til alle de offentlige ansatte du kunne løbe ind i undervejs i ombygningsprocessen.

Jeg fik "hovedpine" allerede ved andet afsnit :D

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten