Podcast: Derfor falder de helt nye køreledninger ned
Denne uges udgave af Transformator handler om de danske jernbaner, der har det hårdt for tiden, både når det gælder teknik, planlægning og budgetter. Nu er det et nyt system med køreledninger og master til elektriske tog, som er plaget af udfordringer.
Og så er det jo VM-tid, og vi skal se på, hvordan store mængder af sensorer og data er blevet en del af fodboldens verden for alvor.
Endelig er der som sædvanlig prisuddeling til sidst med Ugens Transformer og Ugens Kortslutning – og denne gang handler det om Facebook-data og pinlige fodfejl i offentlige budgetter.
Links
Passagerer er igen forsøgskaniner: Danmark går enegang med nye køreledninger
Nye køreledninger falder ned: Banedanmark stopper eltog til Esbjerg
SDU vil være centrum for fodboldanalytikere
Frontkæmper i persondatakampen: Nu skal IT-giganter kunne bevise deres uskyld
Copy-paste-brøler i Region H: Aktivitetsfald på 600 mio. med Sundhedsplatformen er en fejl
Du kan finde flere podcasts på vores fokusside
Det er en ubehagelig tone Ingeniøren anslår I disse artikler med ord som "kun" 4 kilometer test I Ungarn og at passagererne igen er forsøgskaniner. Er der belæg for så sensationsprægede ord? Ingeniøren er vel ikke ved at udvikle sig til et Ingeniørekstrablad med dagens sensationer på forsiden?
Banedanmark har opstillet en specification for leverancen og når kravene er opfyldt inclusive testreferencer, er det som udgangspunkt I orden. Alligevel kan der være svagheder I leverancen hvor opstrammerhjulene skal udskiftes.
At det kommer bag på nogle politikere, kommer ikke bag på mig. Det skyldes at en journalist stikker en mikrofon eller en skriveblok op foran dem.
Det er ikke I orden at hænge Banedanmark og Siemens ud i offentlig gabestok som sensationer. Det er modigt at de vil reducere omkostningerne med nye tiltag.
•Indlæg skal holdes i en sober tone og på et fagligt niveau - og derigennem bidrage til en saglig og konstruktiv debat.
Som ingeniør forventer jeg, at Ingeniørens journalister udviser nysgerrighed i forhold til emnet og ordentlighed i deres beskrivelse af fakta knyttet til emnet.
I forbindelse med omtalen af elektrificeringen af de danske jernbaner, savner jeg beskrivelse af andre forhold, der også er en vinkel på den besluttede teknologiske løsning.
• Det vindskæve ophæng, har jeg hørt omtalt som et 100 år gammelt konstruktionsprincip udviklet i Frankrig, som det nu er muligt at anlægge, da det i dag er overkommeligt at udføre det beregningstunge designarbejde, der kræves.
• Danmark er i den situation at store strækninger skal elektrificeres fra bunden, og det er derfor rentabelt at anvende et andet princip end det klassiske. Få andre lande står i en lignende situation, så blandt andet derfor ses den vindskæve løsning ikke udbredt på andre strækninger.
• Den elektriske forsyning er søgt optimeret, så pålideligheden bliver bedre og systemet mere robust. Den samlede løsning skulle derved blive billigere at drive og vedligeholde end en klassisk løsning.
Det er vanskeligt at finde oplysninger om disse detaljer, men det ville klæde den journalistiske behandling af sagen, at bringe fakta om disse områder, fremfor at omtale ”kilder, der ikke vi stå frem” som argument for at løsningen vil fortsætte med at være fejlbehæftet.
Hvem mon har mod og nørdhjerte til at bidrage med ”uspændende” faktuelle oplysninger?