PODCAST: Bremsede mundkurv til Bohr virkelig atomkraft i Danmark?

22. april 2022 kl. 11:476
PODCAST: Bremsede mundkurv til Bohr virkelig atomkraft i Danmark?
Illustration: Ingeniøren.
Efter Anden Verdenskrig forbød amerikanerne Niels Bohr at tale om deres atombombeprojekt. Ifølge en ny DR-serie er det grunden til, at vi aldrig fik atomkraft herhjemme. Det undersøger vi i ugens Transformator.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Cecilie Bach.

Medvirkende: Jens Ramskov, Thomas Djursing og Steffen Villadsen

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator skal det først handle om, hvorfor vi aldrig fik atomkraft i Danmark dengang i 1960’erne, da de fleste af vores nabolande begyndte at bygge atomkraftværker. Var det virkelig – som to historikere antyder i den nye DR-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’ – mundkurven om det amerikanske atombombeprojekt, som amerikanerne udstyrede den danske atomfysiker med fra 1945 til 1953, der var skyld i, at det aldrig blev til noget med atomkraft herhjemme?

Datatilsynet lægger op til en historisk stor bøde på 10 millioner kroner til Danske Bank, fordi banken ikke kan dokumentere, at den har slettet personoplysninger i 400 it-systemer. Tilsammen indeholder de oplysninger om millioner af personer i Danmark og en række europæiske lande.

Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, risikerer at sakke bagud i rumkapløbet, hvis den ikke kommer op i gear, bliver mere nytænkende og satser mere på højrisikoprojekter. Sådan lyder advarslen fra ESA-direktør Géraldine Naja, som bl.a. peger på behovet for at komme i gang med at udvikle genbrugelige raketter.

Links

Læs også: ESA-topchefer advarer: ‘Vi sakker bagud i rumkapløbet’

Læs også: Hjerneforsker i podcast: Stress forandrer vores hjerner

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan finde flere episoder af podcasten HER

Link Illustration: MI Grafik.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
24. april 2022 kl. 13:38

ELSAM var fra 1956 et samarbejde mellem 6 jyske og fynske elværker. De har nok ikke dengang haft centralstyrets bevågenhed. DR bor jo på Sjælland.

Det var nok op ad bakke for Erik?

Nu er det nok noget andet: sol og vind (og thermalværker).

5
24. april 2022 kl. 13:13

Det kan ikke have været helt billigt/halvhjertet for ELSAM

Elbranchen havde ret mange penge til "forskning og udvikling" og det var bestemt ikke dem alle der blev brugt lige omhyggeligt.

F&U budgettet var på en eller anden måde en brøkdel af den leverede elektricitet og da elforbruget exploderede var det ind i mellem et problem at få pengene brugt.

Flere gamle højspændingsingeniører har berettet om direkte overdådige virksomhedsbesøg på den konto.

Så jeg kan sagtens forestille mig at man har sendt folk på udlandsophold for at få noget viden om atomkraft, uden overhovedet at have skænket prisen en tanke.

Men hvor mange penge ELSAM faktisk har brugt på atomkraft er formodentlig umuligt at skyde sig ind på, netop fordi det i stort omfang var formandens personlige projekt.

4
24. april 2022 kl. 12:55

De var kun "uinteresserede" på samme måde som vi selv er "uinteresserede" i huse, biler og både vi ved vi ikke har råd til.

Så det må have været før myten om "foregangslandet" opstod? Måske mytens oprindelse og historie er lige så interessant i nutiden som Bohr, eftersom den altid kan bruges til at lade milliarderne tilflyde udvalgte projektmagere!

Bohr som foregangsmanden, Danmark som foregangslandet, det individuelle overfor det kollektive, så er ideologien også afklaret!

1
24. april 2022 kl. 00:57

Som jeg hører podcasten, var det elværkerne, der indtil 1972 var uinteresserede i A-kraft..

Men jo, Niels Bohr havde "mundkurv" på fra 1945.