I denne uges Transformator træder vi forsigtigt ud på altanen – og beder en bøn for, at den holder. For både eksperter og en samlet byggebranche efterlyser nu krav om periodisk syn for altaner efter to alvorlige ulykker inden for få år. Det er langtfra første gang kravet lyder i Ingeniørens spalter, for det vækker stor opstandelse, hver gang der sker en ulykke, men efter kort tid bliver det glemt igen, fortæller Ulrik Andersen og Morten Andersen fra Facilitytech, Ingeniørens specialmedie inden for byggeri og drift af ejendomme.
Vi fortæller også om en bitter strid mellem spilgiganten Epic Games, Apple og Google, der bunder i, at de to it-giganter tager 30 pct. af pengene, når spillerne i Epic Games’ største succes Fortnight køber noget i appen. Som reaktion åbnede Epic Games sin egen betalingsløsning inde i appen, hvor spillerne så i stedet kunne købe deres våben eller skills, hvilket fik Apple til at fjerne Fortnight fra sin AppStore og true med at lukke Epic Games’ udviklerkonto. Nicolai Franck fra it-mediet Techliv fører os igennem krigszonen.
Danskernes stolthed over landets innovations- og forskningsniveau fik en ordentlig begmand i denne uge i en big data-undersøgelse udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. For det står altså ikke helt så godt til, som vi gik og troede. Danmark ligger sålede ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Der skal fut under patentkedlen, mener Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted.
Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement
Du kan finde flere podcasts på vores fokusside
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard