PODCAST: Apple i slagsmål med spilgigant. Altaner dratter ned - men ingen gør noget

21. august 2020 kl. 11:23
PODCAST: Apple i slagsmål med spilgigant. Altaner dratter ned - men ingen gør noget
Illustration: Ingeniøren.
Efter to altanulykker på få år efterlyser eksperter igen tilsyn med aldrende altaner. Apple tager det tunge skyts i brug for spilgiganten Epic Games. Begmand til dansk innovation.
Artiklen er ældre end 30 dage

Remote video URL

 

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Illustration: Lasse G. Jensen.

Medvirkende: Ulrik Andersen, Morten Andersen, Nicolai Franck og Henning Mølsted

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes

På mobilen: Søg på Ingeniøren i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.

I denne uges Transformator træder vi forsigtigt ud på altanen – og beder en bøn for, at den holder. For både eksperter og en samlet byggebranche efterlyser nu krav om periodisk syn for altaner efter to alvorlige ulykker inden for få år. Det er langtfra første gang kravet lyder i Ingeniørens spalter, for det vækker stor opstandelse, hver gang der sker en ulykke, men efter kort tid bliver det glemt igen, fortæller Ulrik Andersen og Morten Andersen fra Facilitytech, Ingeniørens specialmedie inden for byggeri og drift af ejendomme.

Vi fortæller også om en bitter strid mellem spilgiganten Epic Games, Apple og Google, der bunder i, at de to it-giganter tager 30 pct. af pengene, når spillerne i Epic Games’ største succes Fortnight køber noget i appen. Som reaktion åbnede Epic Games sin egen betalingsløsning inde i appen, hvor spillerne så i stedet kunne købe deres våben eller skills, hvilket fik Apple til at fjerne Fortnight fra sin AppStore og true med at lukke Epic Games’ udviklerkonto. Nicolai Franck fra it-mediet Techliv fører os igennem krigszonen.

Danskernes stolthed over landets innovations- og forskningsniveau fik en ordentlig begmand i denne uge i en big data-undersøgelse udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der afdækker Danmarks styrkepositioner i et globalt perspektiv. For det står altså ikke helt så godt til, som vi gik og troede. Danmark ligger sålede ikke i top-30 blandt verdens stærkeste kraftcentre, når man måler på de 11 strategiske teknologiområder, som kan betegnes som vores styrkepositioner. Der skal fut under patentkedlen, mener Ingeniørens lederskribent Henning Mølsted.

Links

Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement

Læs også: Altaner skal tilsyneladende falde ned, før man - igen - opdager, hvor farlige de kan være

Læs også: Leder: Danmark er alt for langt fra teknologiens hotspots

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: PODCAST: Farlig pseudovidenskab fra Netflix. Vi tester cloudgaming

Link Illustration: MI Grafik.

Du kan finde flere podcasts på vores fokusside

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger