Plutos hjerte har været på vandretur
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Plutos hjerte har været på vandretur

Dværgplaneten Pluto har et stort hjerte på rette sted.

Nasa-satellitten New Horizons’ billede af hjertet på Plutos overflade fangede manges opmærksomhed, da det første gang blev præsenteret sidste år. Planetforskerne lagde dog særligt mærke til hjertets placering – og undrede sig.

Det er nemlig næppe et tilfælde, at centrum for venstre del af hjertet befinder sig på positionen 176 grader øst og 24 grader nord – kun 400 km fra en akse gennem Pluto og dens måne Charon, der befinder sig i en afstand af 16,5 gange Plutos radius.

Sandsynligheden for, at hjertet er dannet så tæt på denne tidevandsakse, er kun omkring 5-10 pct., skønner forskerne.

Den eneste logiske forklaring er, at venstre del af hjertet, som udgør et selvstændigt geologisk område med navnet Sputnik Planitia, har en positiv masseanomali eller med andre ord er tungere end resten af Plutos overflade.

Tidevandskræfterne fra Charon vil nemlig trække mest i de tunge områder, og det vil få Pluto til at reorientere sig, så det tungeste punkt kommer til at befinde sig på tidevandsaksen. Charon befinder sig i et bundet omløb om Pluto, så de to objekter altid vender de samme sider mod hinanden.

En sand polvandring

To forskergrupper har set nærmere på dette forhold i videnskabelige artikler offentliggjort online af Nature i denne uge.

Astronomerne er rimelig sikre på, at Sputnik Planitia er dannet ved nedslag af en større komet for mindre end 10 millioner år siden, da der ikke i dag er synlige kratere i området.

James T. Keane fra University of Arizona har sammen med tre kolleger gennemført en analyse, der viser, at efterhånden som krateret er blevet fyldt med is af primært frossent nitrogen og dermed er blevet tungere end omgivelserne, har Pluto reorienteret sig ved en proces, der kaldes for sand polvandring.

Sand polvandring opstår, når massefordelingen i en planet ændres, hvorefter planeten søger hen mod en tilstand, hvor aksen for det største inertimoment er identisk med omdrejningsaksen, og aksen for det mindste inertimoment bliver identisk med tidevandsaksen. Der er nemlig den konfiguration, der har den laveste energitilstand.

Ved at regne baglæns kommer Keane og co. frem til, at Sputnik Planitia ved sin dannelse sandsynligvis lå ved positionen 96,5 grader øst og 47,0 grader nord.

Et ocean under overfladen?

Francis Nimmo fra University of California, Santa Cruz har stået i spidsen for den anden forskergruppe, der har set på vandringen af Sputnik Planitia.

Disse forskere erklærer sig enige i, at tidevandskræfterne kan være forklaringen på hjertes nuværende placering, men de argumenterer for, at det forudsætter, at der findes et ocean under Plutos overflade. Uden et sådant skulle der være et helt usandsynligt tykt lag af nitrogen­is på 40 km for at muliggøre reorienteringen. Tykkelsen af iskappen i Sputnik Planitia vurderes til at være omkring 4 km.

Et lignende resultat kom Brandon Johnson fra Brown University i staten Rhode Island, USA, frem til for nylig i en artikel i Geophysical Research Letters. Sammen med fire kolleger vurderede han endog, at dette hav er meget saltholdigt, svarende til Det Døde Hav, og har en tykkelse på mere end 100 km.

Reorienteringen af Pluto har udløst spændinger i skorpen og givet anledning til dannelse af kløfter og bjerge på dværgplaneten. Så Plutos hjerte har formet dværgplaneten på mange måder.

Selv om der er gået 16 måneder, siden New Horizons fløj forbi Pluto, var det først for et par uger siden, at Nasa modtog sidste del af de godt 50 Gbit data, som satellitten opsamlede under sin passage. Grundet de store afstande og den begrænsede strømforsyning er den maksimale datahastighed omkring 1 kilobit/s.

Der er således store datamængder, som forskerne først nu er gået i gang med at analysere, og nye forskningsresultater fra det yderste af Solsystemet må forventes i de kommende måneder og år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ret interessant, hvordan det langsomt erkendes at geologisk aktivitet kan forårsages af andet end blot indre varme fra radioaktive processer.

Naturkræfter som tidevandskræfter kan forårsage geologisk aktivitet i både gamle "døde" planeter og legemer der er for små til at generere betydelig radiqaktivitet. Det lyder enkelt og simpelt, men er en ny erkendelse, geologisk set.

Jeg nævnte selv tidligere (under Horizons forbiflyvning) hvordan tidevandskræfter muligvis kunne forårsage geologisk aktivitet i Plutos overflade - det var ogå dengang nævnt som en mulighed fra flere forskeres side faktisk. Jeg blev "sablet" ned af læsere her på ing.dk der umuligt kunne forestille sig det. Lidt sjovt hvor stille der nu er heer på tråden :-D Ikke at jeg lader mig tynge så meget af andres mening om noget der faktisk er velunderbygget teoretisk set, men lidt morsomt det er det da.

Vi ser allerede hvordan tidevandskræfterne skaber geologisk aktivitet på Io, men den har altid været set som et ekstremt tildfælde, på grund af dens særlige position og Jupiters størrelse. Men vi ved nu også hvordan tidevandskræfter skaber geologisk aktivitet på Enceladus og Europa.

Jeg vil dog lige tillade mig at spørge lidt til sidst. Er den geologiske aktivitet i Pluto kun skabt af tidevandskræfter alene? Vi ved fra Triton (Solsystemtes koldeste objekt for øvrigt), som kredser om Neptun at den stadig er geologisk aktiv på trods af sin alder og relativt lille størelse. Da triton formentligt er et indfanget Kuiper-bælte objekt, som Pluto givet vis også er oprindeligt, ja så kunne noget lignende sagtens tænkes for Pluto også. Både Pluto og Triton er forøvrigt begge indfanget fra Kuiper-bæltet af Neptun. Ret interessant, hvordan tyngdekraften fra planeterne faktisk påvirker mærkbart over temmeligt store afstande.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten