Plutonium-mangel truer fremtidens rumsonder

Plutonium-mangel truer ifølge Nasas direktør, Michael Griffin, USA's interplanetariske rumsonder, som skal så langt ud i universet, at almindelige solpaneler ikke kan benyttes.

Der er kun materiale til endnu to rumsonder, oplyste Michael Griffin under en høring om Nasas budget i en komite under Repræsentanternes Hus. Når den næste store Marssonde, Mars Science Laboratory (MSL), og en efterfølgende interplanetarisk sonde er sendt af sted, så er der ikke mere Plutonium-238 tilbage.

USA stoppede sin produktionen af plutionium-238 i 1988 og har siden benyttet plutoniummet fra sine lagre. Disse lagre er siden 1992 blevet suppleret regelmæssige med leverancer fra Rusland.

Nasas New Horizon-rumsonde, som er på vej ud mod Pluto, er for eksempel drevet af russisk plutonium. Det samme kommer til at gælde for Mars Science Laboratory.

Det amerikanske energiministerium havde sidste år planlagt at genoptage produktionen af plutionium-238, men planerne blev skrinlagt i løbet af vinteren. Plutoniummet skulle have været produceret på Idaho National Laboratory i 2011, men Michael Griffin oplyser, at en sådan produktion tidligt kan genoptages om syv år.

Ifølge bladet Space News er det uklart, præcist hvor meget plutonium-238 USA har til rådighed. I 2005 havde energiministeriet ifølge egne oplysninger 39,5 kilo og forventede, at forsvaret og Nasa ville bruge 33 kilo.

Yderligere 20 kilo kunne dengang hentes fra gamle missiler, som skulle skrottes, men det skal blandes med nyere materiale for at kunne benyttes. Rumsonden Cassini, som nu kredser omkring Saturn, har 26 kilo plutonium ombord.

Kilder i rumfartsindustrien oplyser til Space News, at USA kun har 11 kilo plutonium-238 tilbage. Siden 2005 har USA modtaget yderligere fem kilo fra Rusland og forventer at modtage endnu 4,9 kilo i år.

Da Nasa indhentede forslag til fremtidige missioner i rumsonde-programmet New Frontiers, kunne kun forslag, som ikke var afhængige af nuklearreaktorer, komme i betragtning.

Michael Griffin påpeger, at hvis USA skal bruge yderligere plutionium-238, bliver man nødt til at købe det af Rusland. Han har tidligere kaldt den afhængighed af russerne for uacceptabel.

Samtidig har Rusland meddelt, at landet kun har ti kilo plutonium-238 tilbage, hvilket betyder, at også den kilde snart tørrer ud for Nasa.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"som ikke var afhængige af nuklearreaktorer,"

Der er ikke tale om nogen nuklear reaktor, men om en simpel varmekilde fra radioaktivt henfald, der bruges til at producere strøm via den termoelektriske effekt.

Dimsen kaldes en RTG: Radioisotope Thermoelectric Generator.

Der er andre isotoper der er lige så velegnede, men i modsætning til Pu238, der var et biprodukt af atombombeindustrien, er ingen af dem billigt til salg.

Brugt brændsel fra kommercielle reaktorer indeholder masser af anvendelige isotoper, f.eks Strontium 90.

Soviet brugte den RTG'er til maritime lyssignaler langs ruten nord om kontinentet og mange af dem er i en sørgelig forfatning, efter at lokale skrotbaroner har taget hvad de kunne bruge.

http://www.bellona.no/bellona.org/english_...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

""" Additional damage may have been done to the RTG in March 1983, during a transportation accident that the management specialists put under wraps. ^^^^^^ """ En klassiker ;-)

  • 0
  • 0

Hvorfor bruge plutonium, og ikke et af de andre materialer? Plutonium er ekstremt giftigt - der må findes alternativer, der er knapt så giftige, hvis de skulle komme ud i atmosfæren. Prisen er vel ikke væsentligere, end sikkerhed?

  • 0
  • 0

Plutonium er ekstremt giftigt -

Det har faktisk vist sig at det ikke er tilfældet.

Man havde oprindeligt extrapoleret fra Radiums biologiske effekt, som det til overmåde blev dokumenteret via "the Radium Girls", kvinder der havde malet selvlysende urskiver og visere og slikket penslerne spidse og derved fået Radium i kroppen.

Men senere forskning, primært på personer der har fået plutonium i kroppen under arbejdet i a-våben industrien, har vist at Plutonium aflejres på ydersiden af knoglerne i modsætning til Radium der aflejres indeni rørknoglerne.

Derved kommer knoglemarven ikke i farezonen og meget tyder på at der praktisk taget ikke er nogen biologisk effekt ved små doser.

Ihvertfald er det endnu ikke lykkedes at bevise nogen overdødelighed for de ramte personer, tværtimod faktisk.

For mere om såvel Pu238 RTG'er som de radiobiologiske effekter og resultater, læs:

http://www.atomictraveler.com/PlutoniumHis...

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Rusland har tydelivis et mere afslappet og sundt forhold til radioaktive materialer end vi har i vesten hvor der hele tiden skabes unødvendigt hysteri omkring disse glimrende materialer. Hvis blot man ikke havde opskræmt folk i forbindelse med Tjernobyl f.eks. så havde det nok ikke været nødvendigt at flytte rundt på 330.000 mennesker og påføre millioner psykiske skader som følge af paranoide skrækkampagner i pressen. Kunne man ikke simpelthen forbyde at den slags bliver omtalt og holde sig til alle de mange gode og positive historier - som vi kender dem her fra bloggene.

Skam dig Poul Henning at bringe sådan noget op.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Hej Jens,

Hvorfor bruge plutonium, og ikke et af de andre materialer? Plutonium er ekstremt giftigt - der må findes alternativer, der er knapt så giftige, hvis de skulle komme ud i atmosfæren. Prisen er vel ikke væsentligere, end sikkerhed?

Plutoniums toksiske giftighed svarer til arsenik. Det man ofte hører skræscenarier om, er den skade, alfastrålingen kan forårsage på lungevæv - d.v.s. man skal indånde plutoniet som mikropartikler i form af PuO2 - altså efter en forbrændingsproces. De "farlige" alfastråler kan trænge gennem de tynde lungecellers hud, men ikke gennem vor hud. Det er isotopen Pu-238, der anvendes i reaktoren som P-H har nævnt. Den har en så kort halveringstid, at henfaldsvarmen andrager 0.56 W/g, der konverteres til el via et termoelektrisk element. Den metalliske form gør den særdeles velegnet til opgaven. Man har mere end 30 års erfaringer med teknikken, der bl.a. har gjort det mukligt at sende radiosignaler fra mere end 13 mia. km afstand.

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Tak til PHK og Per Hansen for oplysningerne om plutonium. Og især tak til Søren Fosberg. Dit yderst sarkastiske (og derfor morsomme) indlæg forstod jeg godt. Men pas på! - Mange læsere tager det nok alvorligt. - Og det gør forresten ikke så meget, for det var jo 98% sandt!!!

  • 0
  • 0

Hov, jeg glemte at spørge om, hvordan Pu-238 fremstilles/udskilles. Det udsender alfa-"ståling" og har en halveringstid på ca. 88 år, så det varmer dejligt - og er derfor velegnet til formålet. Men det er jo Pu-239 - og senere Pu-240 osv, der dannes i uran-reaktorer. Så hvordan...?

  • 0
  • 0

Søren,

Rusland har tydelivis et mere afslappet og sundt forhold til radioaktive materialer end vi har i vesten hvor der hele tiden skabes unødvendigt hysteri omkring disse glimrende materialer. Hvis blot man ikke havde opskræmt folk i forbindelse med Tjernobyl f.eks. så havde det nok ikke været nødvendigt at flytte rundt på 330.000 mennesker og påføre millioner psykiske skader som følge af paranoide skrækkampagner i pressen. Kunne man ikke simpelthen forbyde at den slags bliver omtalt og holde sig til alle de mange gode og positive historier - som vi kender dem her fra bloggene. Mvh Søren

Der blev ikke flyttet mennesker p.g.a. mediernes omtale, det klarede russerne selv. De er forresten i stor udstrækning flyttet tilbage. Hvis Sovjet havde fulgt rådene fra den vestlige verden i 1968, så var der ingen, der kendte Tjernobyl her i landet. I 1968 frarådede vestlige eksperter stærk at gå videre med planerne om at opføre denne reaktortype, der som den eneste er overmoderet og kan løbe løbsk ved tab af kølevand. I følge Fr. List, Risø gentog man det i Wien i 1976. Den vestlige verdens nukleare ekspertise fik ret - typen kan eksploderet - og den bliver udfaset. Tjernobyl kan derfor ikke bruges til noget som helst som erfaringsgrundlag - bortset fra at Vestens eksperter leverer pålidelig oplysning og teknologi. Men hvad det har med Pu-238 har jeg svært ved at se? Som Holger gør opmærksom på, så dannes det ikke i et atomkraftværk.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hvis Sovjet havde fulgt rådene fra den vestlige verden i 1968, [...]

Den strategiske situation tillod ikke soviet at bygge andre typer reaktorer i 1968.

Helt frem til Gorby's Glasnost var der ingen vej uden om "dual-use": Traktorfabriker skulle kunne producere tanks i løbet af en uge, atomkraftværker skulle kunne producere plutonium med meget kort varsel osv.

Jeg kan ikke anbefale dig "Arsenal of Folly" varmt nok Per, det er virkelig en bog der giver indsigt på det punkt.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det lyder lidt mærkeligt, at Tjernobyl-typen (RBMK) blev valgt med den militære begrundelse. (Jeg kan oplyse, at reaktorer, der kan skifte brændsel under drift (RBMK, Magnox og Candu) kan producere våbenplutonium - uden at skulle stoppe el-produktionen ved brændselsskift). En reaktor indrettet specielt til produktion af våben-plutonium (Pu-239) er LANGT billigere, da den jo ikke skal forsynes med vandkredsløb, turbiner, generator m.m.m. - og med langt færre sikkerhedssystemer. USA, der vel havde lige så meget hastværk under kaprustningen benyttede mig bekendt ikke reaktorer med denne mulighed. England KUNNE bruge deres Magnox til produktion af Pu-239, men jeg mener ikke de gjorde det.

  • 0
  • 0

Det lyder lidt mærkeligt, at Tjernobyl-typen (RBMK) blev valgt med den militære begrundelse. [...] En reaktor indrettet specielt til produktion af våben-plutonium (Pu-239) er LANGT billigere, da den jo ikke skal forsynes med vandkredsløb, turbiner, generator m.m.m. - og med langt færre sikkerhedssystemer.

Det er netop ikke med hverken militær eller civil begrundelse, men med "dual-use" begrundelse.

RBMK var den eneste tilgængelige reaktortype der kunne bruges civilt og som let kunne konverteres til plutoniumproduktion.

Det var simpelthen det billigste kompromis, set med sovietstatens paranoide militærpolitik.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ppol-Henning,

Jeg kan ikke anbefale dig "Arsenal of Folly" varmt nok Per, det er virkelig en bog der giver indsigt på det punkt.

tak for anbefalingen, men du glemmer nu at tage stilling til mine pointer. At RBMK-reaktoren var en forvokset udgave af en militær produktionsreaktor er velkendt, men det helt essentielle er, at de vestlige nukleare eksperter allerede i 1968 på et møde i Wien advarede russerne mod at bygge denne type, da den ville være ustabil. Det må siges at være korrekt. Det er pointen, som Fr. List har peget på i et par artikler i "Ingeniøren" for mange år siden. Havde Rusland/Sovjet lyttet til advarslerne ville man udelukkende have satset på VVER-reaktoren og Tjernobyl ville have været ret ukendt. Holger har sikkert ret i sin analyse, idet man ikke havde mangel på bombemateriale i Sovjet. Hensigten med RBMK-typen var uden tvivl, at man kunne fortsætte driften under brændselsskift og dermed sikre el-forsyningen. Rusland manglede/ mangler elenergi. USAs mangel på Pu-238 skyldes deres tåbelige beslutning under præs. Carter at undlade reprocessing af atomaffald og dermed reducere affaldsmængden med ca. 95% - og af samme grund ikke kan producere Pu-238 og der er pladsmangel i Yucca-bjerget, som igen har til følge, at Californien ikke kan udbygge atomkraften etc. etc.. USA er derfor sakket agterud - Japan har overtaget Westinghouse og USA kan ikke være rollemodel ved at hjælpe andre nationer med atomkraftværker, hvor de så står for hele brændselskredsløbet som Rusland gør det i Iran og som Canada gør det med deres CANDU-reaktor. På den måde undgår man spekulationer om evt. teoretisk mulighed for misbrug af atombrændsel. USAs fatale beslutning skyldes - efter mine oplysninger - en række velmenende personer uden specielt nuklear ekspertise - du kender dem sikkert - Friends of the Earth og Union of concerned Scientist - som dermed medvirkede til at ødelægge den amerikanske atomindistrien i knæ og lagde grunden til pladsproblemer i Yucca-bjerget. Og så har Tjernobyl ikke noget med Pu-238 manglen at gøre - er vi enige i det? Alle er enige i, at RBMK-reaktorerne skal udfases hurtigst muligt.

mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hov, jeg glemte at spørge om, hvordan Pu-238 fremstilles/udskilles. Det udsender alfa-"ståling" og har en halveringstid på ca. 88 år, så det varmer dejligt - og er derfor velegnet til formålet. Men det er jo Pu-239 - og senere Pu-240 osv, der dannes i uran-reaktorer. Så hvordan...?

Pu-238 dannes ved at bestråle Np-237 i en reaktor og det er en af transuranerne der dannes i en reaktor. Np-237 udskilles kemisk fra brugt reaktorbrændsel og indsættes i breeder blanket i reaktor så det holdes adskildt fra de øvrige plutoniumsisotoper. Der findes Pu-238 i det brugte brændsel fra letvandsreaktorer, men det er svært at skille fra de andre isotoper. Det ville i givet fald kræve avanceret laserisotop seperation.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten